Sundhedsdag kickstarter Sundhed med Kultur-festival


Af: Marie Skjelbo Justesen, Greve Nord Projektet

Vidste du, at sundhed ikke kun handler om kost og motion, men også om velvære, livsglæde og gode oplevelser?

Det kan du blive meget klogere på, når Sundhed med Kultur-festivalen løber af stablen fra den 17. april og seks uger frem. Den årlige Sundhedsdag i Café Ask i Askerød kickstarter forløbet med et brag af et åbent hus i sundhedens tegn, og herefter kan du i seks uger opleve et væld af aktiviteter, der alle sætter din sundhed i fokus.

logo sundhed med kultur web"I år har vi valgt at sætte yderligere fokus på sundhed ved også at fortælle om, hvordan kultur kan have en positiv indflydelse på din sundhed. I Greve er der utrolig mange tilbud til både voksne og børn inden for sundhed og kultur, og rigtig meget af det er gratis. Så med Sundhedsdagen som afsæt præsenterer vi et rigtig spændende program for Sundhed med Kultur med alt lige fra mindfullness, til en historisk cykeltur i Greve og mulighed for at møde en kostvejleder, og som alle, der har lyst, er velkomne til at deltage i", siger Berit Jacobsen, der er formidlingschef på Greve Bibliotek.

Sundhed med Kultur er et samarbejde mellem Greve Bibliotek, Greve Museum, Hundige Kirke, Bydelsmødrene, Greve Nord Projektet og Greve Kommunes Center for Sundhed & Pleje.

Bliv klogere på Sundhedsdagen

Det bliver Sundhedsdagen den 17. april fra kl. 14 - 18, der starter festivalen op. Denne dag er der masser af muligheder for at smage sund mad, møde repræsentanter fra forskellige patientforeninger, få målt din lungefunktion, blodtryk og blodsukker og test din viden om sundhed. Som noget helt nyt vil der også i år være forskellige danseopvisninger, mulighed for at prøve kræfter med stavgang på en tur rundt i området og en mini-olympiade for børn. Alle er velkomne til at kigge forbi.

"Et sundt liv handler om både fysisk aktivitet, sunde vaner, gode oplevelser og social samvær. Mange kommuner har fokus på de fysiske aktiviteter, men glemmer, hvor vigtige de psykiske og sociale aktiviteter er for et sundt og godt liv, og det er godt, at der kommer fokus på dette gennem denne Sundhed med Kultur-festival. Det er et flot program med mange forskellige arrangementer, som jeg vil opfordre alle til at kigge igennem og deltage i. Et godt og nytænkende initiativ, der samler mange af de lokale kræfter i området", siger Jette Andersen, der er medlem af Greve Kommunes udvalg for Udvikling i Greve Nord og medlem af social- og sundhedsudvalget og kultur- og fritidsudvalget.


Sundhedsdagen er åben for alle den 17. april fra kl. 14 – 18 i Café Ask, Digehuset 9 i Askerød, og du kan hente et program for de seks ugers Sundhed med Kultur på Greve Bibliotek, Greve Museum, Hundige Kirke og hos Greve Nord Projektet samt på www.grevenord.dk, hvor du også kan læse mere om festivalen og de mange aktiviteter.

Du kan se programet ved at klikke på billedet (åbner i et nyt vindue):

forside program til link

Du kan også downloade programmet i pdf her

 

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere

Bankospil i hele 2017

banko - web

Kom og vær med - skriv dem i kalenderen med det samme

Læs mere her