Hundige Boldklub søger frivillige


Af: Hundige Boldklub

Hvis du har lyst til at være sammen med børn og unge samt deltage i et foreningsliv, hvor du møder andre voksne (unge og "gamle") med samme lyst som dig – ja, så skulle du tage og besøge os i Hundige Boldklub!

hb2

Vi "bor" på Hundige Boldfælled, Hedelunden 2 – ikke langt fra dig.

Trænere:

Nu går forårssæsonen i gang – en tid, hvor det bobler i os alle sammen, og børn og unge har masser af energi, de skal have brugt med en god gang fodbold!
Og så er det at vi har brug for DIG!

Nogle af vores trænere har nemlig rigtig mange børn/unge, som de, på bedste vis, tager sig af og træner fodbold med – og dem vil vi gerne have dig til at hjælpe.
Du kan være medtræner i et stykke tid, for så derefter at få dit eget hold som træner.

Vi tilbyder dig trænerkursus, dejlige omgivelser både ude og inde samt herligt samvær med børn, unge og voksne.

Aktivitetsgruppen:

Vi har en gruppe frivillige forældre (Aktivitetsgruppen), som hjælper os ved arrangementer med at stå i vores Cafe eller vores salgsskur ved banerne (sommer) og sælge kaffe osv.
Nogle bager kager, andre hjælper med andet praktisk arbejde.
Ja, al hjælp er velkommen!

Har ovenstående vakt din interesse, så kan du kontakte:

Vedrørende træner:
Formand Jørgen Christensen, tlf. 40 87 55 26
eller
Ungdomsformand Lars Andersen, tlf. 25 17 99 96

Vedrørende Aktivitetsgruppen:
Kirsten Duvander, tlf. 29 24 74 64

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere

Bankospil i hele 2017

banko - web

Kom og vær med - skriv dem i kalenderen med det samme

Læs mere her