|
Nyhedsbrev fra Greve Nord, nr. 44 - 2013
|
|
Kære Gæst
Pas godt på Moder Jord! Arenaskolen og Greve Nord Projektet er gået sammen om at lave årets Store Skraldedag den 27. oktober, hvor alle beboere inviteres til at give en hjælpende hånd og sætte fokus på miljø og håndtering af skrald. Med to lærere og en gruppe elever i front skal der både samles skrald, løses quizzer og konkurrencer og spises boller og drikkes varm kakao. Vi glæder os til at se en masse på dagen. Der sker masser af spændende ting i området i den kommende tid. Der bliver holdt stor Eid-fest i Hundige-Hallen lørdag den 19. oktober, hvor alle er inviteret til en hyggelig eftermiddag med underholdning, musik og mad. Og husk at sætte kryds i kalenderen den 25. november, hvor vi holder Bydelsforum - vi vil rigtig gerne høre dine idéer. Du kan læse mere om det hele nedenfor.
God fornøjelse
|
|
Sidste nyt
|
|
Sæt naturen i centrum på Store Skraldedag Lad os alle være med til at passe på Moder Jord! Med dette som udgangspunkt inviterer Greve Nord Projektet og Arenaskolen til Store Skraldedag søndag den 27. oktober fra kl. 10 til 13. Alle beboere i Greve Nord inviteres til at være med til at gøre en forskel og give det gode budskab om at passe på naturen og miljøet videre. Med to lærere og en flok elever fra Arenaskolen i front, går vi sammen ud og samler skrald i området. Der vil være fælles opsamling bagefter med skralde-quiz, boller og varm kakao. Læs mere her
|
|
Eid Aladha - Åben fest for alle Kom og vær med til en hyggeligt kulturel og social eid-fest lørdag den 19. oktober kl. 16.00, hvor alle interesserede er inviteret til en eftermiddag og aften med højt humør. Dagen byder på masser af underholdning for børn, musik, leg og meget mere, og der vil være mulighed for at smage på lækker mad. Læs mere her
|
|
Lokaleskift i Gersagerparken Greve Nord Projektet har haft Aktivitetsklub i Gersagerparken 49, men i august flyttede klubben i nye lokaler i nr. 35. Der er flere grunde til, at klubben skifter adresse, men det skyldes primært, at der skal være plads til, at én eller flere af Greve Nord Projektets medarbejdere kan have lokalkontor i nr. 35, så det altid er muligt at træffe en medarbejder. Derudover er klubben mere synlig for alle beboerne i Gersagerparken, når den ligger i nr. 35, da det er på et af hovedstrøgene igennem området. Læs mere her
|
|
Hvordan skaber vi en endnu bedre bydel? Vil du være med til at diskutere, hvordan vi sammen kan skabe en endnu bedre bydel i Greve Nord? Så tilmeld dig Bydelsforum mandag den 25. november kl. 17 - 19 i Café Ask i Askerød. Som noget nyt vil vi gerne invitere alle interesserede med – hvad enten du bor i et af Greve Nord Projektets områder, i et af de omkringliggende almene boligområder, hører til en grundejerforening eller har en professionel interesse i området. Vi vil nemlig gerne høre alle, der har gode input til området. Læs mere her
|
|
|
|
Aktiviteter i området
|
|
Efterårshygge med Petanque lørdag den 19. oktober kl. 13 - Alle er velkommen til at kigge forbi til et spil Petanque på banen mellem Ægirs og Valhals Kvarter. Der bliver budt på kaffe, kage, øl og vand til alle deltagere. Petanque-holdet ser frem til at se en masse beboere til en hyggelig eftermiddag. Læs mere her
|
|
Vil du lære dansk? Der er gratis undervisning i Gersagerparken 35 - Hver tirsdag mellem kl. 10 - 12 står de søde, frivillige danskundervisere klar til at tage imod alle elever. Der er hold både for nybegyndere og letøvede og for mænd og kvinder. Læs mere her
|
|
"Like" Greve Nord på Facebook - Bliv opdateret med billeder, konkurrencer og meget andet på Greve Nords Facebookside. Scan koden med din mobiltelefon eller klik her
|
|
Greve Nord Projektet, oktober 2013
|