|
Nyhedsbrev fra Greve Nord, nr. 65 - 2014
|
|
Kære Gæst
Hvad skal du lave på fredag d. 10. okt. mellem 06 og 09? Det ved du nu. Du skal tune din radio ind på Radio 24/7, der sender live fra Askerød fredag morgen. Programmet vil blive sendt fra klokken 06-09 fredag morgen og kommer til at omhandle den store, positive udvikling, som Askerød og lokalområdet har gennemgået de seneste år. Læs mere om det kommende radioprogram nedenfor.
I aften d. 8. okt. holder Team Succes Greve åbningsreception. Foreningens bestyrelse glæder sig til at komme i gang og håber, at områdets ambitiøse unge vil melde sig ind i foreningen: ”Alle er meget velkommen uanset alder, køn, religion osv. Vores krav er bare, at du skal ville noget med dit liv, du skal være engageret, og du skal have lyst til at være en del af et professionelt team af andre unge, der også har et mål.”
I denne udgave af nyhedsbrevet kan du også læse, hvordan du kan komme en tur til Ungarn... Lige her i dit eget nabolag. Mad&Kultur tager nemlig en smuttur til Ungarn og holder ungarsk aften i Valhals Kvarter d. 22. nov., og alle interesserede er meget velkommen. Læs mere om tilmelding senere i nyhedsbrevet.
Der er godt nok stadig et par måneder til jul, men det handler om at nyde den søde juletid op til jul også. Derfor invitereres beboerne i Greve Nord Projektets boligområder med på julemarkedstur til Gavnø Slot. Det bliver med garanti en hyggelig tur, så skynd dig at sikre dig en billet - de bliver solgt efter først-til-mølle-princippet, og der er et begrænset antal pladser i bussen. Se flere spændende aktiviteter nederst i nyhedsbrevet.
Rigtig god læselyst
|
|
Seneste nyt
|
|
Radio 24/7 sender live fra Askerød fredag d. 10. okt. Programmet vil blive sendt live fra klokken 06-09 fredag morgen og kommer til at handle om den store udvikling, som Askerød og lokalområdet har gennemgået de seneste år. Der vil være forskellige lokale gæster i "studiet", som vil fortælle om deres forhold til området, og hvordan de oplever udviklingen fra ghetto-liste til attraktiv bydel.
Hør med på 102,3 MHz kl. 06-09.
Læs mere her
|
|
Team Succes åbner i Greve Nord I Team Succes får Greves unge redskaberne til at skabe bedre muligheder for sig selv nu og i fremtiden. Det kræver dog, at man er villig til at tage tingene seriøst og knokle. ”Vi vil gerne give områdets ambitiøse unge de rigtige rammer for at få udviklet deres potentiale optimalt,” siger formanden Amir Esfanjani. Foreningen holder åbningsreception i aften d. 8. okt. i deres nye lokaler i Waves.
Læs mere her
|
|
Kom med og oplev Ungarn Mad&Kultur tager denne gang turen til Ungarn - og vi vil meget gerne have dig med. Vi holder ungarsk aften i Valhals Kvarter d. 22. nov., hvor du kan smage forskellige traditionelle ungarske lækkerier fx: gullash, kåldolmer, hønsekødssuppe og søde kager. Tag familien eller dine naboer med til en hyggelig aften, hvor I med garanti ikke går sultne fra bordet.
Læs mere her
|
|
Julemarkeds tur til Gavnø Slot Kom med ud og nyd den hyggelige julestemning, køb julegaverne og få en dejlig oplevelse sammen med dine naboer. Traditionen tro inviteres beboere i Greve Nord Projektets områder med på hyggeligt julemarked på Gavnø Slot ved Næstved. Vi tager afsted søndag d. 9. nov.
Læs mere her
|
|
|
|
Aktiviteter i området
|
|
Kartoffel-efterårs-ferie for børn - Greve Museum inviterer alle børn og deres forældre til kartoffel-dage i efterårsferien i uge 42. Man kan bl.a. lave flotte gymnastikposer med kartoffeltryk, kartoffeldyr, og kartoffelpandekager samt kartoffelsuppe over bål. 14.-17. oktober Læs mere her
|
|
Kronprinsesse Mary besøger Arenaskolen - Kronprinsessen fejre folkeskolen 200 års dag på Arenaskolen. Hun skal bl.a. være med til at skyde årets motionsløb i gang. Arrangementet er primært for skolens elever og lærere, men forældre og borgere er velkommen til at se med fra skolen p-plads. 10. oktober Læs mere her
|
|
Den store Miljødag - Kom og lær, hvordan du sparer penge - Sæt et stort grønt kryds i kalenderen d. 26. oktober, for der afholdes Miljødag i Aktivitetshuset i Askerød. Her kan du høre et inspirerende oplæg om, hvordan du kan spare penge på el- og vandforbruget bare ved at ændre på nogle få vaner. 26. oktober OBS: mere information følger snarest
|
|
Seniorsurf IT for ældre- Greve Kommune og MIT Ældre inviterer alle senior-borger i Greve Kommune med på en internet-surf-tur. Kom og bliv klogere på internettet og de mange muligheder, når der afholdes Seniorsurf i Greve Borgerhus på Greveager 9, hvor MIT-Ældres vejledere står klar med it-vejledning og quizzer. 9. oktober kl 10-16 Læs mere her
|
|
"Like" Greve Nord på Facebook - Bliv opdateret med billeder, konkurrencer og meget andet på Greve Nords Facebookside. Scan koden med din mobiltelefon eller klik her
|
|
Greve Nord Projektet, oktober 2014
|