Beboerportræt:

Jamal blev Sjællandsmester efter tre år i Danmark


Kickboxing var med til at holde Jamals humør oppe, da han flygtede alene til landet

Af Sarah Z. Ehrenreich

I 2015 står den dengang 19-årige Jamal Habash helt alene i Danmark. Han kender ingen omkring sig, og han er netop ankommet til asylcenteret i Fredericia efter at være flygtet fra krigen i Syrien.

Hans mor, far, bror og to søstre har han måtte forlade i håbet om, at det også lykkedes dem at komme ud af krigszonen og til Danmark. Men han ved det ikke, og alt han kan gøre er at håbe.
”Det kan slet ikke beskrives, hvordan det føles, eller hvad man tænker. Jeg var glad for at være her, men samtidig ulykkelig, forvirret og alting på én gang,” fortæller Jamal, der i dag er 23 år.
jamal7I dag har Jamal været i Danmark i fire år, og han er meget glad for sit liv her og sin lejlighed i Heimdals Kvarter. Her har han skabt sig et trygt hjem, hvorfra han har startet sit nye liv.

De første måneder var Jamal den eneste fra familien, der var undsluppet til Danmark. Efter knap fire måneder kom hans far og lillebror også hertil, men de måtte vente helt indtil sommeren i år, før moren og de to søstre også kom i sikkerhed.
”Det er fantastisk, at vi alle er her nu. Jeg er så lettet. Jeg har savnet min familie og været bange for, hvad der skulle ske med dem. Så nu har vi endelig fået ro,” siger Jamal.

Trænede for at holde tankerne væk
Men det har taget fire år for Jamal at få den ro, og noget af det, han har støttet sig til gennem de utallige ulykkelige og bange timer, er hans sport. Han har dyrket kampsport, siden han var seks år og kan bl.a. bryste sig af at være blevet syrisk mester i karate og senere arabisk mester i klassisk boksning i 2010.

”Jeg startede i kampsport-skole, før jeg startede i almindelig skole, så det er en meget stor del af mit liv. Jeg kan virkelig godt lide det, også selvom det er farligt. jamal habashJeg har brækket min fod to gange og min hånd,” siger Jamal og fortsætter:
”Træningen er mit frirum. Når jeg træner, slapper jeg af i hovedet og kan lade tankerne forsvinde. Det giver mig ro i både kroppen og hovedet.”
Derfor var det også netop træningen, som Jamal søgte tilflugt i, da han havde det allerværst og endte med at gå ned med en depression, fordi han følte sig helt alene i verden.

Vi spoler lige tiden tilbage – Efter otte måneder på asylcenteret flyttede Jamal ind hos et ældre ægtepar i en landsby, der ligger otte km udenfor Humlebæk.

”Klaus og Karin var så søde. De tog rigtig godt imod mig og har hjulpet mig med rigtig mange ting. Jeg er dybt taknemmelig over alt det, de har gjort for mig. Karin er tidligere skolelærer, så hun hjalp mig med at lære dansk, og Klaus hjalp mig i gang med boksningen igen. Det har hjulpet mig med at tale med kommunen og forklaret, hvordan man lever i Danmark. De har gjort alt det rigtige. Det var også dem, der hjalp mig, da jeg skulle indlægges på hospitalet, fordi jeg gik helt ned. Det er virkelig ikke deres skyld, at jeg blev så ensom,” understreger Jamal.
jamal1
Helt alene

Fordi Jamal boede i den lille landsby, var det svært for ham at skabe et socialt netværk. De andre unge, som han mødte på sprogskolen i Hillerød, boede alle langt væk, og det tog ham 2,5 time hver vej at komme til og fra skole. Derfor var han meget alene, når skoledagen og lektierne var lavet, og han savnede andre unge at være sammen med.
”Ikke fordi Klaus og Karin ikke var søde, og vi talte selvfølgelig også sammen og så tv osv.. Men jeg savnede at have venner på min egen alder. Jeg savnede naturligvis min familie rigtig meget og var bekymret for dem. Jeg var i et fremmed land, hvor jeg ikke kendte nogen, og jeg følte mig fuldkommen alene i verden. Jeg havde alt for meget tid til at tænke og bekymre mig, og det var det, der gjorde, at jeg fik en depression,” fortæller Jamal ærligt.

Inden Jamal flygtede fra krigen i Syrien, oplevede han også meget voldsomme ting, der satte meget dybe spor.
”Jeg så min bedste ven blive skudt lige foran mig. Det var mig, der bar ham til hospitalet. Han døde. Der skete mange grimme ting i Syrien, som jeg ikke har lyst til at tænke på. Jeg har fået hjælp til at lægge det bag mig og se frem. Men det var de tanker, der kørte rundt i hovedet på mig, når jeg var alene, og til sidst blev det for meget,” fortæller han.
Karin og Klaus hjalp Jamal, og han blev indlagt på hospitalet i 14. dage med svær depression.
jamal3

Træning og positive tanker
I løbet af sit ophold og efterfølgende har Jamal fået professionel hjælp til at bearbejde alle de forfærdelige oplevelser og erindringer. I dag er han kommet helt ud på den anden side, og både han og hans familie har det godt. De er ved at skabe nye liv i Danmark med skole og arbejde.
Jamal fortæller, at hans kampsportstræning blev særlig vigtig, da han skulle ud af sin depression.
”Jeg løb mange lange ture og trænede hårdt. Det gav mig ro. Klaus hjalp mig med at finde en bokseklub i Nivå, hvor jeg startede, og han betalte også mit kontingent, fordi de kunne se, hvor meget træningen hjalp mig,” forklarer Jamal.

Sjællandsmester 2018
Efterhånden som Jamal fik det bedre og kom i gang med sprogskolen og hverdagen igen, kom der også mere power i træningen igen. Og så opstod et nyt mål: Han ville tilbage i super kampform.
jamal6Derfor begyndte Jamal til kickboksing, og som al anden kampsport blev han bidt af det og gik all in på at blive dygtig og hårdtslående.
”Jeg trænede 4-5 timer om dagen ved siden af skolen og lektierne, så det tog stort set al min tid. Men jeg elskede det. Jeg kunne mærke, at det gjorde mig glad igen. Jeg fik en træner, der sagde, at hvis jeg fortsatte i samme stil, så kunne jeg nå rigtig langt. Han troede på mig, og det gjorde, at jeg havde endnu mere lyst til at blive bedre,” forklarer Jamal.


Det hårde arbejde og de mange timers træning bar frugt. Sidste år kunne Jamal løfte det store fighter-trofæ-bælte over hovedet og kalde sig sjællandsmester i kickboxing.
”Det var for vildt! Ikke kun at være blevet sjællandsmester, men også fordi det var en stor personlig sejr efter alt det, jeg har oplevet de seneste år. Efter alle de anstrengelser for at blive glad og få modet tilbage. Det var en meget stor følelse,” fortæller han.

I lejligheden i Heimdals Kvarter hænger det flotte, gyldne bælte som en motivationsfaktor for at blive ved med at knokle. Ved siden af står en boksepude, boksehandsker, et par håndvægte og andet træningsudstyr.
”Som sagt: jeg elsker min sport, og det fylder meget. Så det er vigtigt for mig også at kunne træne, selvom jeg nogle dage har for travlt til at komme ind i klubben,” siger Jamal og peger på udstyret.

Skole, træne, arbejde, repeat
For der sker rigtig mange ting i Jamals liv lige nu, som alle tager meget tid. I disse dage er han ved at tage sine eksamener, og til sommer bliver han færdig med HF fra VUC.
Samtidig har han kastet sig ud i en ny kampsport: MMA, der også tager meget tid at træne til i hans nye klub på Nørrebro. Ved siden af studiet og træningen arbejder Jamal også for at tjene penge, og han vil også gerne bruge så meget tid som muligt sammen med sin familie og sine nye venner fra VUC og sportsklubben.
jamal10”Det er mange gode ting! Jeg har fået nye venner fra både klubben og skolen. Det er nogle virkelig gode folk, og jeg er så glad for, at jeg har fået venner her. Og så elsker jeg at være sammen med min familie igen. De bor lige ovre på den anden side af vejen, så vi er meget sammen. Så laver min mor god mad til os. Mors mad er det bedste, det har jeg virkelig savnet,” griner Jamal.

Kemi på højeste niveau
Når Jamal til sommer er færdig med HF, er det hans plan at søge ind på DTU og læse til kemiingeniør. For sammen med kampsport har kemi altid interesseret Jamal.
”Da jeg startede med at have kemi i 8. klasse, fandt jeg ud af, at det var det, jeg ville arbejde med, når jeg blev voksen. Jeg havde en virkelig dygtig kemilærer, der gjorde faget helt vildt interessant. Så jeg begyndte også at gå på biblioteket og læse bøger om kemi i min fritid. Min drøm dengang var at blive kemiingeniør, og det er det stadig,” fortæller han.

Inden han flygtede fra Syrien, havde Jamal gennemført en gymnasieuddannelse og var begyndt at læse kemi på universitetet, men uddannelsen kunne ikke overføres til det danske undervisningssystem. Han var derfor nødt til at starte forfra og tage dansk 9. og 10. klasse.
jamal5
”Jeg gennemførte begge klasser på kun et år. Det gjorde en stor forskel, at Karin havde lært mig så meget dansk, da jeg boede der. Hver dag øvede vi dansk i to timer. Hun fik mig til at slappe af, og det hjalp mig meget,” fortæller Jamal, der glæder sig til at blive færdig med VUC, så han kan komme tilbage til kemi-faget på universitetet. Han forstår ikke, hvorfor man i Danmark ikke kan bruge sin uddannelse fra udlandet.

Hvorfor skal man starte forfra?
”Hvorfor skal man starte helt forfra til 9. klasse? Hvorfor kan man ikke se på, hvad folk har af uddannelse i forvejen og give dem mulighed for at læse videre? Jeg forstår naturligvis godt, at man først skal lære dansk for at kunne gå i skole her. Men når man har en lang uddannelse i forvejen, så føler jeg, at det er spild af tid, at jeg skal starte helt forfra med skolen,” siger Jamal og fortsætter:
”Efter sprogskolen burde man lade folk prøve at fortsætte på deres uddannelser. Hvis man så ikke kan, så er det klart, at man skal tilbage i skolen, men jeg tror, at mange godt kunne fortsætte med den uddannelse, de allerede er i gang med. Jeg har venner, der er flyttet til andre steder i Europa, og der kan de godt få lov at læse videre. jamal8Men det kunne jeg ikke. Jeg kan godt blive ked af det over at tænke på, at de er færdige med deres uddannelser fra universitet lige om lidt. Og jeg er ikke engang begyndt endnu, selvom vi startede samtidig i Syrien”.

Vi har hinanden
Selvom han er ærgerlig, har Jamal besluttet sig for at tænke positivt. Vejen tilbage fra depressionen har lært Jamal, hvordan har skal fokusere på de gode ting.

”Jeg har lært, at man ikke skal gøre hjernen træt med at tænke på det dårlige. Man skal hjælpe sig selv ved at tænke på alt det gode, og det der gør dig glad. Fx træningen og hygge med familie og venner. Eller de muligheder, man har. Min familie og jeg har fået en ny chance her i Danmark. Vi har fået hinanden igen, og det er det vigtigste,” siger Jamal.
IMG 0901Han er meget glad for det liv, han og hans familie har fået i Danmark, og han vil gerne give noget tilbage. Derfor var han med som frivillig på Greve Nord Projektets ferie for flygtningefamilier et år, hvor hans far og lillebror også var med.

”Jeg vil gerne gøre noget godt for nogle af de børn og familier, der også er kommet her. Jeg ved, hvordan det er at komme til et nyt land og ikke kende nogen. Så jeg vil gerne hjælpe dem og fortælle dem alt det, jeg har lært om at bo her, så de hurtigere kan falde til,” fortæller han.


Julefest og guirlande for alle


Når 90 børn og voksne julehygger sammen, kan man nå rigtig langt

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Julen betyder hygge med familie, venner og naboer, julegodter og sjov. Alle dele var der masser af, da omkring 90 børn og voksne fra hele Greve Nord holdt julefest søndag eftermiddag.

Festen blev holdt hos Hundige Boldklub, hvor der var plads til, at alle kunne sidde sammen og klippeklistre, male julepynt og spise æbleskiver.
12To af dem var Sara og farmor Birgitte, der hyggede sig sammen, mens de lavede juleguirlande og spiste æbleskiver.
”Jeg synes, at det er et fantastisk med sådan et arrangement. Det er dejligt, at der bliver lavet sådan noget for børnene. Jeg tænkte, at det var nok noget for Sara, og hun ville gerne med farmor til julehygge. Og så var der vist også en helt særlig gæst, der lokkede lidt ikke?” spørger Birgitte, og kigger på Sara.g
”Ja! Jeg glæder mig til at julemanden kommer. Måske har han noget med til os, ” siger Sara.

Der gik heller ikke særlig lang tid, før julemanden kom og sammen med alle dansede om juletræet og delte slikposer ud.

55 meter fællesskab
”Skal vi se, om vi kan lave en lang fælles-guirlande, der kan nå hele vejen rundt om huset?” Sådan lød udfordringen, og den idé var alle med på.
Både børn og voksne gik ivrigt i gang med at klippe og lime strimler sammen ved bordene. Til sidst blev alle guirlande-stykkerne samlet og båret udenfor, så den kunne blive målt.

Børnene hjalp med at holde den fast i blæsevejret, og fællesskabs-guirlanden blev målt op: 55 meter var det blevet til. Den flotte guirlande passede perfekt til det kæmpestore juletræ i Hundige Boldklubs cafeteria, som grundejerforeningen Grønnegården havde doneret til julefesten.

Previous ◁ | ▷ Next

Julen er familietid
Det er Greve Nord Projektet og Hundige Boldklub, der havde inviteret alle beboere til gratis julefest, og lokalet var fyldt med glade børn og forældre med forskellige baggrunde.
”Selvom vi ikke fejrer helt dansk jul, så handler julen og december om at være sammen og hygge sig med sin familie. Vi fejrer også juleaften, det er bare på en anden måde. Vi hygger os derhjemme og spiser god mad og ser julekalender,” forklarer Mawarda, der var til julefest med sine 5-årige tvillinger, Emma og Emily.

”Jeg synes, at det er så hyggeligt med sådan en dag, hvor børn og forældre kan lave noget kreativt sammen. I hverdagene er der ikke altid så meget tid til at sidde og hygge sig sammen, der har man mere travlt,” fortsætter Marwada.
c2Overfor hende sidder Rima, der har taget både sine egne børn, men også naboens med, fordi hun gerne vil give alle børnene en god eftermiddag.
”Det er så vigtigt, at man laver noget med sine børn og er sammen. Det er vigtigt, at børnene lærer at lege sammen, og at der er andre ting at lave end at sidde med en iPad. Her kommer mange andre familier, og det er en rigtig hyggelig måde at mødes på,” siger hun.
IMG 5036Hvem er hurtigst?
For at skabe god plads til æbleskiver og pebernødder i maven var der først leg i ValHallen. Her var opsat en forhindringsbane, hvor børn og unge kunne konkurrere om, hvem der hurtigst kunne komme igennem, over, under og omkring udfordringerne. Efter julemandens besøg blev vinderne kåret og hyldet.
Der var også malerværksted, hvor børnene kunne male hjerter og stjerner julepynt med glimmer, som de kunne tage med hjem bagefter.
Forhindringsbanen bliver gennemført i flot stil YouTube

En ny juletradition
Julen er også traditionernes tid, og den årlige julefest hos Hundige Boldklub er ved at blive en ny tradition. Det er 2. år i træk, at boldklubben og Greve Nord Projektet inviterer til julefest.”Det er så dejligt at opleve, hvor mange der har lyst til at være med og bidrage til en hyggelig eftermiddag med både sang og juletræs-dans og guirlanden. Det har været en skøn eftermiddag”, siger Suzanne Magelund, der er aktivitetskoordinator i Greve Nord Projektet.
j2”Vi er meget glade for, at vi kan være med til at samle folk fra hele Greve Nord. Som lokal fodboldklub vil vi gerne være en naturlig del af områdets sociale liv i området, så vi bidrager gerne og lægger lokaler til,” siger Jan Holst Andersen, der er formand i Hundige Boldklub.


BROEN får penge til at hjælpe børn og unge


Snedkerfirmaet Arne Pedersen A/S og Poul Erik Bech Fonden glæder sig over at kunne hjælpe børn og unge ind i idræts- og foreningslivet

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Uanset hvem man er, og hvordan ens families økonomi ser ud, så har man stor glæde og gavn af at komme ud og lave sport eller anden fritidsinteresse sammen med andre.

Gennem deres donationer til foreningen BROEN Greve kan det lokale snedkerfirma Arne Pedersen A/S og Poul Erik Bech Fonden hjælpe børn og unge, der ellers ikke ville have mulighed for at begynde til en fritidsaktivitet.
broen idrt 2”Vi har valgt at støtte BROEN af flere grunde. Dels fordi vi gerne vil bakke op om et lokalt projekt, som kan gøre en stor forskel for børn og unge mennesker. Men også fordi Arne Pedersen A/S som virksomhed ønsker at leve op til vores værdier. En af firmaets grundlæggende værdier er, at vi påtager os et socialt ansvar. Hvis man først har oplevet den glæde at se et barn få opfyldt sit største ønske om fx et par fodboldstøvler eller at kunne gå til dans, er man ikke i tvivl om, arne pedersen logo
hvad det betyder. Set ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv et det jo vigtigt, at børn og unge mennesker oplever glæde ved at bevæge sig. Det vil vi som firma gerne være med til at støtte op om,” siger Karsten Andersen, der er afdelingsleder for service hos Snedkermester Arne Pedersen A/S, der ligger på Greve Main.

Læs mere om BROEN Greve her

Frivillige der gør en personlig forskel
BROEN Greve blev startet som forening i september, og den er drevet af frivillige. Det er noget af det, som Poul Erik Bech Fonden fremhæver ved deres donation på hele 50.000 kr.
”Det er desværre ikke alle familier, der har økonomisk råderum til, at deres børn kan gå til sport og andre aktiviteter i fritiden. Her kommer BROEN Greves frivillige ildsjæle ind i billedet. De brænder hver især for at gøre en forskel for børnefamilier i lokalområdet, og de sætter en ære i at få børn til at blive en del af det lokale foreningsliv. De frivillige i Broen Greve gør en stor personlig forskel for udsatte børn og unge og bidrager til, at endnu flere bliver en del af et aktivt fællesskab. Det at være en del af et fællesskab og opnå nye relationer, giver foruden livsglæde også børnene redskaber til at komme godt videre i livet. Poul Erik Bech Fonden ønsker at støtte foreninger, som gør en forskel for børn, og det er BROEN Greve et rigtig godt eksempel på”, siger Kaare Sayk fra den lokale EDC Poul Erik Bech i Greve.
bech donationBROEN Greves bestyrelse består pt af formand Mehmet Zeki Dogru, næstformand Simon Hermansen fra Greve Kyokushin Karate, kasserer Marianne Lausten fra Blixenklubben i Hundige, Jan Andersen fra Hundige Boldklub, Nicoline Alletorp fra FrivilligCenter Greve og Søren Lukassen fra Greve Nord Projektet.

Idræt og foreningslivet giver relationer
I BROEN Greve er de meget glade for donationerne og de muligheder, det giver for at hjælpe flere børn og unge. En af de frivillige, der skal være med til at sikre, at donationerne hjælper områdets børn og unge er Simon Hermansen.
broen fodbold
”Det er vigtigt, at børn og unge fra ressourcesvage familier i Greve Kommune har mulighed for at dyrke sport ligesom alle andre. Jeg har selv haft enorm glæde af idræt- og foreningsmiljøet. Det er en god mulighed for at skabe relationer. Det er vigtigt at have noget at dedikere sig til også uden for skolen. Fra min egen barndom har jeg også set, at idræt og foreningslivet kan have en præventiv effekt, fordi det er bedre at være med i et fællesskab end at hænge ud på gaden”, siger Simon Hermansen til avisen Sydkysten.
Og behovet for støtte er der. Simon Hermansen fortæller, at BROEN Greve allerede siden september har fået 20 ansøgninger.
BROEN Greve er en del af et landsdækkende initiativ, og hovedorganisationen BROEN Danmark har hjulpet med økonomisk støtte til den nye lokalafdeling.
logo

Hvordan søger man?
BROEN Greves økonomiske støtte er forbeholdt børn og unge fra udsatte eller ressourcesvage familier, der af den ene eller anden årsag ikke har mulighed for selv at betale for børnenes fritidsinteresser.
Hvis man ønsker at søge BROEN Greve om økonomisk hjælp, skal man gøre det via deres hjemmeside her
Her kan man også læse mere om ansøgningsprocessen, godkendelse af den 3. part m.m.

Støt det gode arbejde
Hvis man vil bidrage til BROEN Greves indsats for børn og unge i Greve Nord, kan man både som privatperson eller virksomhed/fond donere penge.
Man kan støtte via MobilePay til 22582 – skriv BROEN Greve i beskedfeltet eller kontakte BROEN Greve via hjemmesiden her

BROEN er afhængig af økonomisk støtte og frivillige, der vil gøre en indsats for socialt udsatte børn og unge.
Du kan være med til at støtte arbejdet i BROEN Greve på flere måder:

Bliv medlem af BROEN Danmark: Medlemskab koster 100 kr. pr. år, virksomhedsmedlemskab koster 750 kr. pr. år

Bliv frivillig: Gør en forskel for udsatte børn og unge ved at yde en frivillig indsats

Støt økonomisk: Du eller din virksomhed kan også vælge at støtte BROEN Greve med et valgfrit støttebeløb


Mohammed: Jeg vil redde folk og passe på dem


12-årige Mohammed går ikke til fodbold som alle kammeraterne. Han går til brandmand

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

”Det sjoveste, jeg har prøvet indtil videre, er at slukke en stor brand i en tønde. Jeg skulle bruge et tæppe, så ilden gik ud. Bagefter tænkte jeg: Wow, jeg har lige slukket en brand! Det var super fedt!” fortæller 12-årige Mohammed Awad fra Gersagerparken.

Hver tirsdag aften går Mohammed til brandmand hos Greve Ungdoms Brandvæsen (GUB), og det er han virkelig glad for.
IMG 4886”Vi lærer, hvordan man skal slukke forskellige brande. Hvis det fx er en gryde med ild i, eller et helt tag eller en bil, eller at nogen er låst inde. Vi lærer, hvordan man skal bruge vandet rigtigt, hvor man skal sprøjte hen og hvor meget, så man ikke bruger vandet for hurtigt,” siger Mohammed og fortsætter:
”Vi har også lært førstehjælp, så vi kan hjælpe folk, der er kommet til skade og måske er ved at dø. Og lært at bevæge os rundt med alt udstyret på, og at man nogle gange skal tage det af og skubbe iltflaskerne foran sig nogle steder, hvis der ikke er plads nok til, at man kan kravle igennem med dem på.”
IMG 4874Uddannes som voksne
De unge drenge og piger, der går til brand hos GUB, får samme træning og uddannelse som voksne, der melder sig på uddannelsen som brandmænd.
”Nogle af tingene er naturligvis i en mindre skala, men meget er det samme som de voksne. Fx førstehjælpen, hvordan de skal slukke forskellige former for brande, hvilke forholdsregler, de skal tage, læren om brande og deres opståen, hvordan de skal reagere i pressede situationer osv. Det er meget individuelt, hvor lang tid uddannelsen tager, for det kommer an på den enkelte. Når de er færdige, skal de op til en prøve – helt ligesom de voksne,” fortæller Mads Quaade Vestergaard, der er formand for Greve Ungdoms Brandvæsen. Sammen med en række andre voksne træner han de unge til at blive brandmænd på Falck stationen i Greve.

Det bedste jeg har gået til
Mohammed Awad bor sammen med sin far og sin bror i Gersagerparken, og de to brødre har prøvet at gå til flere forskellige ting. Mohammed fortæller, at mange af hans kammerater går til fodbold, og det har han også prøvet.IMG 4907
”Jeg har både gået til fodbold, karate, kickboxing og hockey. Men det var ikke så sjovt. Jeg elsker at gå til brand. Det er den bedste ting, jeg har gået til i mit liv. Fordi det er sjovt, og fordi man kan være med, lige når man starter. Allerede efter tre gange fik jeg noget af udstyret på og lærte, hvordan det hele skal sidde, og hvor vigtigt det er, at det sidder godt fast. Så man får lov at være med,” siger han.
Muhammed kan også rigtig godt lide kammeratskabet og samarbejdet hos GUB.
”Man er aldrig alene om det, og alle taler sammen. Både når der skal løses en opgave, men også på øvelserne. Vi er hele tiden to og to, og man er aldrig alene. Vi lærer at tale sammen og hjælpe hinanden, og det giver gode kammerater,” forklarer han.

Mohammed har gået til brand siden august, og han har derfor ikke været inde i containeren med ild endnu. Det kræver mere træning og øvelse, inden de unge brandmænd kommer så tæt på ilden, for Greve Ungdoms Brandvæsen skal været helt sikre på, at de er klar til det.
IMG 4861

Ind i ilden
Mohammed knokler igennem hver tirsdag aften for at blive bedre. Han er blevet hurtig til at tage alt udstyret på og har for første gang øvet sig i at trække vejret med iltmasken på. Han har været ude og gå ture for at vænne sig til vægten og fornemmelsen, og han har flere gange gennemført den forhindringsbane, der er i en mindre øvelsescontainer.
IMG 4914Her skal man både kravle over og under ting og møve sig gennem meget smalle passager på banen, der er bygget realistisk, så de unge brandmænd kan øve sig i forskellige scenarier fra virkeligheden.
Inde i containeren kan lyset slukkes helt, og der kan skrues op for varmen og røg, så brandmændene bliver presset yderligere.
Mohammed har klaret sig flot igennem banen både med og uden det tunge brandudstyr, og han knokler ufortrødent videre på at blive endnu bedre, så han kan komme ind i den store container med ild og høj varme. Og det glæder han sig til!
”Jeg glæder mig helt vildt! Der er meget varmt derinde og røg, så man skal være helt klar til det. Jeg skal igennem den lille bane flere gange også med slukket lys og røg, så jeg kan øve mig,” siger Mohammed spændt.

Varmen skrues op
GUB-formanden Mads forklarer, hvordan de i løbet af uddannelsen støt skurer op for både sværhedsgraden og varmen efterhånden, som de unge drenge og piger bliver bedre og får mere erfaring.
”Sikkerheden skal naturligvis være fuldkommen i top, og derfor er det vigtigt, at de unge brandmænd både lærer udstyret at kende og føler sig helt hjemme i både det og omgivelserne. Og i de udfordringer som det giver at være i nærheden af en brand. Udover alt det tekniske, skal de lære at bevæge sig med udstyret og opdage, hvordan kroppen reagerer på varmen, den ekstra vægt og den følelse, det giver at trække vejret gennem iltmasken. Der er rigtig mange faktorer, der påvirker en, og derfor er det meget vigtigt, at man øver stressniveauet under fuldkommen sikre forhold, så man ikke panikker, når man står i situationen,” forklarer han.
IMG 4885Instruktørerne hos GUB vurderer derfor hver enkelt af de unge løbende for at se, hvordan de tackler situationerne og udfordringerne.
”Sikkerheden frem for alt. Vi ved godt, at det kribler lidt i fingrene for nogle af de unge med at komme med ind i den store container og hjælpe med at slukke brand. Men vi tager ingen med derind, før vi er sikre på, at de er helt klar,” understreger Mads.

Slet ikke bange
For rigtig mange vil det være yderst angstprovokerende at skulle bevæge sig ind i et hus fyldt med flammer og røg. Men Mohammed er ikke bange.
”Det er ikke farligt, når man passer på. De voksne passer på os, men vi lærer også at passe på os selv. Det er det vigtigste, når man skal slukke en brand: at passe på sig selv, for man kan ikke hjælpe andre, hvis man selv kommer til skade eller dør. Vi lærer, at det vigtigste er vores eget liv,” forklarer han.
Mohammed drømmer om at blive brandmand og politimand, for han vil gerne gøre en forskel og redde dem, der er i nød. IMG 4911”Man skal både være modig og klog. Man skal ikke bare gøre noget, men også tænke over, hvad der er det rigtige. Hvis det fx er et trafikuheld, eller man er fanget i en høj bygning og ikke kan komme ned af trapperne. Så skal man finde ud af, hvad man så kan gøre. Det er det, der er med til at redde ens liv og de andres,” siger Mohammed og fortsætter:
”Jeg vil gerne være en af dem, der redder andre og hjælper dem, der ikke selv kan. Det er et kæmpe stort ansvar, og jeg vil gerne hjælpe med alt det, jeg kan.”

Alle kan gå til brand
Der er både drenge og piger på holdet hos GUB, og man kan begynde at træne til at blive ungdomsbrandmand, fra man er 12 år. Greve Ungdoms Brandvæsen er en forening ligesom en sportsforening, og de gør meget ud af, at det skal være muligt for alle at gå til brand. Derfor er det fastlagt, at det kun koster 500 kr. pr. halve år at være med.
IMG 4897”Vi synes, at det er vigtigt, at her er plads til alle unge, der har lyst til at gå til brand. Det skal ikke kun være for de familier, der har mange penge. Vi vil gerne være med til at uddanne de brandfolk, der virkelig har lyst til det job og det store ansvar, og det skal ikke begrænses af et stramt budget i familien,” siger Mads.

Flytter egne grænser
De unge lærer ikke kun at slukke en brand, de lærer i høj grad også at samarbejde og at kommunikere. GUB-formanden fortæller, at alle brandslukninger bygger på samarbejde, og at de unge lynhurtigt bliver en del af det fællesskab, der er i gruppen. Både inde i ildcontainerne, på øvelserne, og når de hygger sig før og efter træningen.
IMG 4879”Det er imponerende at se, hvor meget de udvikler sig. De vokser enormt meget med det store ansvar, der er forbundet med at gå til brand og bevæge sig i ”farlige” situationer og have forpligtelser overfor kammerater. De flytter virkelig deres egne grænser og får selvtilliden til at reagere, når der sker noget. Ikke kun her på stationen, men også ude i den virkelige verden,” siger Mads og fortæller videre, at to af de unge brandmænd fra GUB faktisk for nyligt hjalp med førstehjælp ved et færdselsuheld, som de tilfældigvis kom forbi, mens de var ”i civil”.
”Det glæder os meget at høre, for det betyder jo, at de har fået uddannelse og selvtillid nok til, at træde ind i rollen og bruge det, de har lært. Vi er meget stolte af vores unge brandfolk. Både i hverdagstræningen og i virkeligheden,” understreger han.

Sejt og stolt
Både Mohammeds kammerater og familie synes, at det er ret sejt, at han går til brand. Hjemme i lejligheden i Gersagerparken spørger en stolt far Ghalip Awad altid Mohammed, hvad han har lært.
”Min far og bror vil gerne høre det hele. Det er jo noget andet, end hvis man går til fx fodboldtræning. Så fortæller jeg det hele. Når jeg kommer hjem i dag, kan jeg fortælle, at jeg har været ude og gå en tur med udstyret på og lært, hvordan iltflaskerne skal sættes til, og hvordan man får duggen på indersiden af masken væk,” smiler Muhammed.
IMG 4891

Har du en brandmand i maven?
Hos Greve Brandvæsen kan du læse meget mere om uddannelsen til både brandmand og ungdomsbrandmand
www.grevebrand.dk
IMG 4866


Unge prøver håndværksfag i skoletiden


Projekt Praksistalenter giver folkeskoleelever mulighed for at blive introduceret for håndværksfag og erhvervsskolen

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

17 unge fra Greve Nord har seks tirsdage byttet den almindelige skoledag ud med en dag på værkstedet på erhvervsskolen EUC Sjælland i Køge. Her har de fået mulighed for at prøve kræfter med tømre-, snedker- og malerfaget og hele processen med at forvandle en bunke træ til en blå gyngestol.
IMG 4839De unge går alle i 8. klasse, og formålet med projektet Praksistalenter er at give de unge mulighed for at prøve håndværksfagene og introducere dem for erhvervsskolen og dennes mange uddannelsesmuligheder. Eleverne lærer samtidig matematik, samarbejde og planlægning på en anden måde end ved den traditionelle undervisning.

De unge har sammen med faglærere fra erhvervsskolen bl.a. skulle bygge en gyngestol af træ, så de har været i gang med at måle og regne.
”Vi har lært, hvor vigtigt det er, at man sørger for, at målene passer sammen, og de har de rigtige vinkler. Ellers skal man lave det om, for så passer det ikke. Så vi har lært matematik, men også hvordan vi skal gribe opgaven an. Hvor vi skal starte, og hvad det næste er. Det er en meget sjovere måde at lære på, og man husker det bedre, når man laver noget imens og ikke bare skal læse det,” siger Sonny Liamsson fra 8.Z på Krogårdskolen.
”Det er rigtig sjovt at være med herude og lave noget. Jeg savner at have sløjd og billedkunst i skolen, for i de store klasser har vi ikke kreative fag,” fortsætter han.
IMG 4845Introduktion til uddannelse
Eleverne kommer fra hhv. Arenaskolen, Krogårdsskolen, Hedelyskolen og Damagerskolen, og de har selv meldt sig til at være med i projektet.
”Nogle af eleverne har allerede en idé om, at de gerne vil starte på en håndværksuddannelse, og så er det en god måde at komme ud og prøve det og se skolen. For andre handler det om at få et frirum og komme ud og lave noget andet fagligt, hvor de lærer og får en succesoplevelse med noget andet end bøgerne. Uanset hvad motivationen er, så er vi glade for at byde eleverne velkommen og vise, hvilke muligheder skolen tilbyder,” siger Janni Baggersgaard, der er afdelingsleder på EUC Sjælland.

Forløbet er en del af indsatsen ’Fra fritidsjob til faglært’, som Greve Nord Projektet udfører med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond. Indsatsen skal støtte flere unge fra Greve og Køge i at søge ind på og gennemføre en erhvervsuddannelse. Det skal bl.a. ske gennem tidligere brobygning mellem folkeskolerne og erhvervsuddannelserne.
IMG 4830”Når de unge er her de seks dage, får de en forsmag på, hvad man laver på uddannelserne, men også hvordan det er at gå på skolen, hvilke regler og forpligtelser, der er, og hvad vi forventer af vores elever. Så når eleverne evt. starter efter folkeskolen, føler de sig trygge her og ved, hvad det handler om, og det er en stor fordel for både dem og os,” forklarer Janni Baggersgaard.

Samarbejder bedre
”Man lærer at samarbejde på en helt anden måde, når man laver eller bygger noget, end hvis det er almindeligt skolearbejde. Der bliver det hurtigt sådan, at dem, der kan finde ud af det, bare laver det. Men når vi skal måle og save, så er det lettere at lære af hinanden, for der kan vi være gode til forskellige ting, som man kan vise de andre,” siger Julie B. Mieritz fra 8.Z. på Kroggårdsskolen.

Det er den boligsociale indsats Greve Nord Projektet, Uddannelsesvejledningen i Greves Ungecenter, de fire medvirkende folkeskoler, EUC Sjælland og Klub Godset, der arrangerer forløbet.
IMG 4843
”Alle har taget rigtig godt imod projektet, og at de lærer noget nyt hver gang. De er blevet mere selvhjulpne med både værktøjet, byggeprocessen og samarbejdet. De er engagerede, og flere af dem giver udtryk for, at de overvejer at blive håndværkere. Det er naturligvis ikke ensbetydende med, at alle der har været med, også starter på en erhvervsuddannelse. Men det har i hvert fald betydet, at nogle af eleverne har opdaget, at de har hænderne skruet godt på, og at håndværksvejen er en oplagt mulighed,” fortæller Søren Lukassen, der som børne- og ungekoordinator i Greve Nord Projektet har hjulpet eleverne i værkstedet.
IMG 4818

 


Gersagerparken bliver nærstuderet


Fire studerende fra Aalborg Universitet har været på feltkursus i Gersagerparken. Hvad har de fundet ud af?

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Fire kandidatstuderende, der studerer By, Bolig og Bosætning på Aalborg Universitet, har den seneste uge vandret Gersagerparken tynd, taget billeder, noteret overvejelser og talt med mange forskellige beboere om deres hjem: Gersagerparken.

De studerende har selv valgt, at det netop er Gersagerparken, de gerne vil undersøge, fordi de synes, der var mange spændende emner i området.
aalborg stud 3”Der var ingen af os, der kendte noget til området, før vi startede. Så vi kommer med helt nye øjne. Det har været super spændende for os at gå rundt og se området og opleve det liv, der er her. Og ikke mindst at tale med beboerne og høre, hvad de synes om at bo her. Hvor kommer de, hvad kan de godt lide ved området, og er der nogle ting, de mener, der kan gøres bedre,” fortæller Camilla Kristensen.

En skov, der ikke bliver brugt
Formålet med de studerendes feltstudier er at klarlægge, hvilke muligheder Gersagerparken rent fysisk rummer og hvilke udviklingsmuligheder, der kan være – både ift. arealer og beboernes egne ønsker.
”Vi har primært fokuseret på det store grønne område inde midt i Gersagerparken. Det er jo lidt ligesom at gå ind i en skov. Vi synes, at det var interessant, at der ligger så dejligt et område med så mange muligheder, men at det desværre ikke bruges af beboerne, fordi det også nogle gange er arena for fx hashhandel. Derfor er det ikke et naturligt sted for andre beboere at opholde sig,” fortæller Oliver Bohsen.
aalborg stud 2”Området bliver desværre også af nogle beboere forbundet med noget negativt og utrygt, men det burde jo være et dejligt samlingssted, hvor beboerne kan have gode oplevelser sammen. Det har et kæmpe potentiale for naturoplevelser og naboskab, der ikke udnyttes, som området bliver brugt nu,” fortsætter Jonas Clausen.

Hvad siger beboerne?
Camilla, Oliver, Jonas og Maria har derfor talt med en række beboere for at høre, hvad de mener om at bo i Gersagerparken og det grønne område.
”Vi har spurgt både ældre og unge og beboere med forskellig etnisk oprindelse for at få så mange input og så bredt et billede som muligt. Vi spurgte beboerne om, hvordan de bruger det grønne område nu, og hvordan de godt kunne tænke sig at bruge det. Hvad kan gøre det mere attraktivt og trygt? Vi har fået en masse svar, som vi nu skal hjem og analysere,” forklarer Camilla Kristensen.
De fire studerende har været på feltstudie i en uge, og alle deres interviews og observationer skal nu skrives sammen til en feltrapport, de skal aflevere til januar.

Rapporten skal beskrive, hvilke potentialer de studerende ser for at udnytte det grønne område til alle beboernes gavn - baseret på beboernes egne ønsker og fortællinger.
”Vi kommer ikke med en færdig liste over, hvad der kan gøres, eller hvordan det skal ske. Vores fokus er at se på mulighederne og ikke nødvendigvis økonomi, planlægning osv.,” understreger Jonas Clausen.
Rapporten kan være et redskab til Greve Boligselskab og afdelingsbestyrelserne til at få overblik over, hvad beboerne drømmer om.
GP maj 2017 ATal sammen!
Samtidig vil rapporten fokusere på, hvordan det grønne område kan bruges til at skabe en mere samlet dynamik mellem beboergrupperne så, at alle kan bruge området. De studerende påpeger, at de godt selv er klar over, at der er rigtig mange spændingsfelter og udfordringer, når både børn, unge og ældre skal kunne få gavn af et område, fordi der er forskellige behov og ønsker. Fx kan larm og fysisk udfoldelse være generende for andre.

Derfor opfordrer de også alle beboerne til at blive bedre til at tale sammen på tværs af alder. aalborg stud 5
”Vi har oplevet, at der er lidt fordomme og uenigheder mellem de ældre og de unge beboere. Den eneste måde at komme fordommene til livs på er ved at tale sammen. Alle vi har talt med, føler et ejerskab for deres boligområde, og det er jo en god ting. Derfor er det også vigtigt, at fællesarealerne kan rumme og være attraktive for alle beboergrupper,” siger Oliver Bohsen.

Vi flytter aldrig
De fire studerende fortæller, at alle de har talt med, er rigtig glade for at bo i Gersagerparken.
”Alle vores interviews vidner om, at folk holder meget af at bo her. Både de fysiske omgivelser og ikke mindst de sociale liv med alle klubberne og beboerdemokratiet. På trods af den kriminalitet, der også er her, er folk rigtig glade, og de siger allesammen, at de ikke kunne forestille sig at skulle flytte væk,” siger Jonas Clausen.

Læs rapporten
Når rapporten er færdig, skal vi naturligvis nok lægge den op, så vi alle kan læse den og blive klogere. Rapporten kommer på hjemmesiden her og Greve Nord Projektets facebook
aalborg stud 6

Nyhedsbrevet
Klik her for at tilmelde dig!
Please wait

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere