Engagement er det vigtigste redskab for gademedarbejderne


tomAf: Marie Skjelbo Justesen

Tryghed og tillid er de mest centrale aspekter i det arbejde, som medarbejderne i Greve Gadeteam udfører hver dag i deres kontakt med de unge i hele Greve Kommune. De syv gademedarbejdere har kontakt med rigtig mange unge, som alle har hver deres historie.

Derfor handler det i høj grad om kemi mellem hver enkelt gademedarbejder og de unge, som han eller hun har kontakt med. Det tager tid at opnå en fortrolighed med plads til gensidig respekt og tillid – men det er også den eneste måde at kunne hjælpe de unge på den bedst mulige måde.

Efterårsolen skinner smukt over Askerød, da jeg møder gademedarbejder Tom Hjort til en tur rundt i bebyggelsen og en snak om det opsøgende arbejde, som han hver dag laver primært i Greve Nord.

Han slår hurtigt fast, at alle gademedarbejderne har deres individuelle metode i arbejdet, for hver enkelt ung og hver enkelt situation er unik, og der findes ikke en facitliste for, hvordan arbejdet skal gøres.

"Jeg kunne slet ikke forestille mig at lave noget andet, end det jeg gør her. Jeg har været med i Gadeteamet i to år, og det er faktisk først nu, at jeg virkelig føler, at jeg er kommet tæt ind på livet af de unge. Det tager lang tid, og hver enkelt samtale, kop the eller hurtigt hej på gaden er med til at bygge videre på den relation, som er altafgørende for, at de unge åbner sig og lader os hjælpe, der hvor vi kan", siger Tom Hjort.

Ikke et 8 - 16-job

Gadeteamet er en del af Greve Kommunes tilbud om at hjælpe unge i hele kommunen med at komme ud i forskellige tilbud inden for klubberne, idræt og fritidsliv. De er opsøgende på gaden, i boligområderne og på skolerne og fungerer som brobyggere, de unge kan komme til, hvis de har problemer, som de gerne vil snakke med en voksen om - hvad enten det drejer sig om problemer i skolen, hjemme, om kærestesorger eller noget helt fjerde.

"Det er super vigtigt, at vi ikke fremstår som autoriteter i de unges liv – vi skal ikke være de her løftede pegefingre, der går rundt og fortæller dem, hvad de skal og ikke skal. Der skal være plads til hyggesnak og til fortrolighed. Det betyder selvfølgelig også, at vi har tavshedspligt, og at vi ikke bruger den fortrolighed, som de udviser, imod dem", forklarer Tom Hjort og fortsætter:

"Jeg ser ofte mig selv som den her 'usynlige ven', som de unge ved er der, når de har brug for mig. Det betyder også, at jeg i princippet er til rådlighed 24-timer i døgnet – for hvis en af drengene gerne vil snakke klokken halv ti en aften, og det lige er på det tidspunkt, hvor han vælger at åbne op og bede om min hjælp til noget, jamen, så er jeg parat. De skal vide, at jeg vil dem 100 procent.".

Rammer og regler

Kultur og etnisk baggrund har stort betydning for mange af de unge i Greve Nord, og Tom Hjort gør meget ud af at sætte sig ind i de forskellige miljøer, som de unge færdes i.

"Hvis jeg gerne vil være en del af de unges omgangskreds, så må jeg også vide, hvem de snakker med, hvor de går hen, og hvad der sker. Konteksten for deres handlinger og færden er vigtig. Når jeg har den viden med mig om deres verden, så er det også nemmere for mig at forklare dem, hvordan forskellige ting fungerer, for eksempel hvis jeg tager med i Borgerservice eller til skole-hjem-samtale", siger Tom Hjort.

Som brobygger er dialogen vigtig, og Tom Hjort er opmærksom på, at han hele tiden forklarer hvorfor, han gør som han gør. De grænser, han sætter, er flydende, men han forklarer altid, hvorfor han sætter dem. Det handler om fingerspidsfornemmelse og indsigt i de unges måder at reagere på.

"Selv om jeg i princippet er til at få fat på hele tiden, og jeg gerne hjælper med at muligt forskelligt, så skaber jeg også nogle rammer for den relation, som jeg får til de unge – ellers fungerer det ikke. Respekten skal gå begge veje. Det nytter heller ikke noget, at jeg sætter det mål, at den unge skal indsluses i et klubtilbud, hvis ikke han eller hun selv er helt indstillet på, at det er det skridt, vi skal tage sammen", siger Tom Hjort og fortsætter:

"Her er kemien og dialogen også helt central. Jeg skal stille alle de rigtige spørgsmål, så den unge selv indser, hvad det er han gerne vil, og hvordan og hvornår vi skal nå dertil. Det hele foregår i etaper".

Man skal virkelig ville det

Tom Hjort er selv vokset op i den større almene bebyggelse Tåstrupgård. Han er udlært kok og har også arbejdet som stilladsarbejder i mange år. Dog startede hans interesse for ungearbejdet, da han selv blev samarbejdspartner på et udviklingsprojekt for unge drenge via det træningscenter, som han ejede på det tidspunkt.

"Det var en stor oplevelse for mig, at jeg kunne hjælpe de her drenge, hvoraf mange havde en baggrund meget lig min egen. At arbejde med de unge er lidt som at se min egen opvækst udefra – men nu har jeg mulighed for at bruge min viden og min omsorg til at hjælpe dem", siger Tom Hjort.

Han er dog meget bevidst om, at det ikke er muligt at redde hele verden alene, og de mange forskellige samarbejdspartnere både i kommunalt regi, de frivillige i området og de midlertidige projekter, har alle nogle vigtige aktier i, at arbejdet lykkedes.

"Jeg kunne godt ønske, at vi arbejdede endnu mere sammen om de unge, for det er alle de forskellige dele, der samlet giver den bedste helhed. Jeg sætter stor pris på den sparring, som jeg får fra mange forskellige sider, og det giver mig endnu bedre basis for at kunne hjælpe bedst muligt", siger Tom Hjort.

Besøg KFIs hjemmeside for mere information om Gadeteam: www.kfigreve.dk

 


Sort-hvid filmstemning om kærlighed og kultur


teaterturAf: Stine Hartmann

Der var romantik og kærlighed i luften, da pigeklubben i Askerød var på teatertur til Tåstrup Teater og forestillingen "Da Kamal mødte Maria" fredag den 2. december.

Pigerne var blevet inviteret af teatret, der som den adgangsbillet havde bedt pigerne om at tegne deres tanker, når de tænkte på sort/hvid.

Den udfordring tog pigerne gladelig op, hvilket resulterede i mange gode bud på fortolkninger af, hvad sort og hvid kan betyde hver for sig og sammen. Tegningerne blev hængt op i foyeren på teatret.

Stykket handler om danske Maria, der tilfældigt møder arabiske Kamal. På en sød og humoristisk måde tager stykket alvorlige problemstillinger op i et anderledes set-up end normalt – nemlig som stumfilmsteater.

Mange af pigerne var store spørgsmålstegn over de hvidmalede ansigter, den manglende tale og de sort-hvide film, der kørte i baggrunden af scenen. Men hurtigt blev de grebet af stykket og grinede højt, længe og genkendeligt, særligt over den parodi, der blev lavet af Kamals familie, da han fik præsenteret sin kusine, som sin fremtidige hustru.

Begge hovedpersoner var på flugt fra noget eller noget i deres liv, men trodsede omverdens krav og valgte kærligheden til hinanden. Stykket gav stof til eftertanke samtidigt med, at man kunne grine lidt af sig selv.

Stykket viste også fint, at selvom vi har forskellig kulturbaggrund, har vi mere til fælles, end man umiddelbart går og tror.

Efter en hyggelig og tankevækkende tur i teatret gik turen hjem til Askerød igen. Pigerne glæder sig til at komme i teatret en anden gang.

 


Hip Hop-piger holdt afslutning for stolte forældre


Af: Marie Skjelbo Justesen

afslut.1Mælkebøtten i Gersagerparken var fyldt op af forældre og søskende, da 21 piger fordelt på to Hip Hop-hold holdt deres afsluttende juleopvisning mandag den 28. november.

Udover de flotte opvisningsdanse, havde alle også hygget sig med at lave juledekorationer og spise æbleskiver.

Forældrenes stolthed over pigerne var til at tage og føle på under dansene, og især da danseinstruktør Angelina Rasmussen uddelte diplomer til pigerne, som alle trofast havde mødt op til den gratis undervisning.

"Jeg er så stolt af pigerne. De gjorde det så godt, og der er virkelig nogle naturtalenter på begge hold. Både de piger, der har været med, siden vi startede op, og de næsten helt nye, var rigtig gode. De gav den bare gas alle sammen", siger Angelina Ramussen og fortsætter:

"Vi har øvet på opvisningsdansene tre gange i sidste uge for at blive helt klar, og alle pigerne har været super engagerede. Det er også rigtig rart at se, at der kom så mange forældre og søskende, for det er jo det der betyder mest for pigerne".

Masser af glæde og engagement

Hip Hop-holdene er delt op efter alder, så pigerne mellem 6-9 år danser på hold 1, pigerne mellem 10-12 år på hold 2. Angelina Rasmussen har undervist pigerne hver mandag aften, og det er anden sæson, hun afslutter nu.

"Det er altid hyggeligt og sjovt at være sammen med pigerne, og det er dejligt at mærke, hvor meget det betyder for dem, at de kan danse sammen. Jeg gør det jo frivilligt, og det er gratis for pigerne at være med, men at se dem hygge sig og udvikle sig fra gang til gang, det er uden tvivl løn nok i sig selv", siger Angelina Rasmussen.

afslut.3Næsten alle pigerne kender hinanden i forvejen fra både Gersagerparken og fra skolen, så den hyggelige stemning kommer helt af sig selv, da mange af dem er veninder i forvejen.

Hip Hop-undervisningen bliver mere og mere populær, og i denne sæson har det endnu ikke været nødvendigt at aflyse en undervisningstime, for der er mødt masser af glade piger op hver gang.

Sammenhold og opbakning

"Det var vigtigt for mig, at pigerne fik et diplom hver, da de var færdige med deres opvisningsdanse, for det er vigtigt at anerkende, at de næsten alle sammen har været der hver gang. Så har de også et bevis på, at de har modtaget undervisning, hvis nu de vil fortsætte på en danseskole på et tidspunkt. Jeg havde også lavet en lille billed- og video-dvd til dem, så de selv kan se deres udvikling igennem sæsonen", siger Angelina Rasmussen.

afslut.2Udover Angelina Rasmussen har der været nogle trofaste forældre, der har sørget for at hjælpe til som frivillige til de forskellige arrangementer, der har været afholdt i forbindelse med Hip Hop-undervisningen.

"Vi har også holdt nogle hyggeaftener og været i svømmehallen sammen, for der skal også være plads til, at vi kan hygge os sammen om noget andet end dansen. Til det har der været god opbakning fra forældrene, hvor nogle har været med som frivillige. Det er rigtig dejligt. Jeg glæder mig allerede til at starte holdene op igen den 9. januar 2012", siger Angelina Rasmussen.

 


Verden set fra Askerød


greve nord 003Af: Marie Skjelbo Justesen

Askerøds unge har om nogen været genstand for megen medieomtale i den seneste tid, men hvordan ser verden egentlig ud fra Askerød?

Det satte Virksomhedsformidler Lars Kure sig for at finde ud, da han inviterede sine kolleger fra UUV Køge og andre interesserede til en inspirationseftermiddag torsdag den 10. november i Askerød, hvor temaet var – ja, verden set fra Askerød.

"Jeg blev opfordret til at holde et kursus for mine kolleger i UUV Køge om mit eget arbejde som virksomhedsformidler, hvor jeg fungerer som opsøgende kontaktperson over for mulige virksomheder. De job, som jeg får kendskab til, kan jeg så hjælpe de unge primært her i Askerød med at søge", siger Lars Kure og fortsætter:

"Der er mange, der ikke rigtig ved, hvad Askerød egentlig er, og som har det meste af deres viden fra medierne, så jeg syntes, at det var på tide, at bøtten blev vendt på hovedet, så folk kunne høre mere om, hvad vi oplever her i Askerød, frem for hvad alle andre tror, de ved om området.

Insider-viden

En af de personer der ved, hvad det vil sige at bo i Askerød er 24-årige Basharat Mahmood. Han har boet her siden han var to år gammel og har oplevet både de meget urolige tider, hvor området var præget af utryghed og ballade, og de tider hvor der er mere roligt i Askerød.

Nu læser han til pædagog og bruger sin erfaring og viden i sit arbejde med børn og unge i to forskellige ungdomsklubber.

greve nord 001"Jeg har gået på Hundige Skole, før den blev lukket, og vi var ca. 85 pct. elever med anden etnisk baggrund. Alle mine venner kom fra Askerød, og det var nemt at falde ind i rollen som ballademagere fra ghettoen. Men så startede jeg på gymnasiet og senere på seminariet, og der oplevede jeg noget helt andet og fik nogle helt andre input", siger Basharat Mahmood.

For mange af de unge i Askerød var det blevet en vane, at når man alligevel bare sad og kedede sig, så kunne man ligeså godt lave ballade. De unge var ligeglade med alt.

For Basharat Mahmood er det vigtigste i børn- og ungearbejdet, at der er nogle stærke individer tilknyttet arbejdet, som kan være med til at motivere og inspirere de unge.

Tryghed og tillid er vigtigt

"Det er rigtig vigtigt, at de unge oplever nogle mennesker, som virkelig gerne vil dem, og at der bliver skabt nogle aktiviteter, der kan blive de gode alternativer til bare at sidde og hænge ud. Det kan vi jo se både med uddannelsesvejledningen og hjælpen til at finde job, men også Klub STAMhuset gør en stor forskel", forklarer Basharat Mahmood.

Men det tager tid. Trygheden og tilliden til de medarbejdere, der arbejder med børn og unge i området er altafgørende. Der skal opbygges en struktur, hvor de unge ved, at når de åbner sig over for f.eks. en vejleder, så bliver det også en god og positiv oplevelse. Til dette har Basharat Mahmood nogle få gode råd.

greve nord 005"De unge skal vide, at man gider dem – ellers kan det være lige meget. Som børn- og ungemedarbjede må man ikke svigte dem. Mange har en facade, og den skal man igennem først, men når først man er igennem, så er tilliden der også. Derudover er der super vigtigt, at man holder, hvad man lover. Anerkendelse og konkret snak er det, der virker bedst", siger Basharat Mahmood.

Den åbne tilgang til arbejdet med de unge går igen i alt det tryghedsskabende arbejde i Askerød. Derfor bliver der også gjort meget for at inddrage alle beboerne i de aktiviteter, der foregår i området.

En hjælpende hånd på en særlig måde

Lars Kure er ansat i UUV Køge men har sit kontor i Klub STAMhuset og tilhører medarbejdergruppen i det boligsociale projekt 'Greve Nord Projektet'. Som samlet hold er Greve Nord Projektet blevet skabt for at skabe en øget tryghed og for at mindske kriminaliteten i området. Det sker gennem en række forskellige indsatser.

img 3933"Vi arbejder helhedsorienteret i projektet, hvor vi arbejder ud fra det positive og de gode ressourcer i området og støtter op omkring det, der virker. Helhedsindsatsen bygger på flere forskellige mindre områder, som børn og unge, beskæftigelse og sundhed, tryghed og image. Det er sammenkoblingen af alle disse indsatser, der samlet set giver mulighed for at skabe rammer, der kan fordre bæredygtigheden i et område, så trygheden og det gode sammenhold fortsætter, når vi som projekt trækker os igen", forklarer sekretariatsleder Bente Larsen.

For Lars Kure er det uden tvivl relationerne, der er vigtigst i hans eget arbejde, og selv om hver enkelt samtale med de unge bygger på den individuelle tilgang, så har helheden stadig størst betydning.

greve nord 007"Det er noget andet at arbejde med gruppen af unge her i Askerød end med unge fra så mange andre steder, og den tilpassede tilgang er altafgørende. Men familien og den kulturelle baggrund betyder også meget, så der er mange dele, der skal passes ind i hver enkelt samtale. Min kontakt med virksomhederne og det netværk, som jeg skaber mellem Askerød og potentielle arbejdsgivere kan gøre den største forskel for mange af de unge, og det er grund nok til at fortsætte", siger Lars Kure.

Udover Lars Kure, Basharat Mahmood og Bente Larsen holdt UUV-vejleder Marianne Olsen og jobguide Khadija Al Mohammedi også oplæg på kurset.

 


Nyt tilbud om hjælp til IT på Greve Bibliotek


NethoodlogowebAf: Marie Skjelbo Justesen

Med en bevilling på 30.000 kr. fra Styrelsen fra Bibliotek og Medier kan Greve Bibliotek snart slå dørene op til deres nye "Nethood".

Pengene skal bruges til at skabe et frivilligt IT-undervisningsprogram for især kvinder med anden etnisk baggrund end dansk og for ældre over 60 år, så deres IT-færdigheder kan bliver styrket.

"På landsplan er ca. 40 pct. af befolkningen IT-analfabeter, og undersøgelser viser, at det især drejer sig om de to målgrupper, som vores Nethood-projekt kommer til at have fokus på. Borgere, der ikke kan navigere rundt i nettets mange muligheder og de krav, der er om brug NemID osv., får i stigende grad et problem, og det skal projektet være med til at lave om på", siger Berit Jacobsen, der er formidlingschef på Greve Bibliotek.

Et skub i den digitale retning

Der er meget information, der i dag ryger ud digitalt, og det kan blive rigtig svært, hvis du ikke ved, hvordan du skal bruge intranettet på dit barns skole, eller hvordan du bruger kommunes hjemmeside til at finde information om bestemte tilskud. Men det hele kan læres gennem de rette tilbud.

"Det kræver både et basalt kendskab til computere og IT at kunne navigere rundt i den digitale verden, men det kræver også, at du hele tiden er klar til at sætte dig ind i nye ting. Projektet skal bæres frem af engagerede frivillige, der alle er dygtige til IT. Vi vil nemlig gerne kunne viderebringe interessen og engagementet fra de gode frivillige til de nye "elever", forklarer udviklingschef Tina Østergaard Kahn.

De potentielle frivillige kommer allerede på biblioteket, og det er både unge og voksne, der alle er ferme til IT. De IT-kurser, som Greve Bibliotek i forvejen tilbyder, bliver lynhurtigt fyldt op, så både Berit Jacobsen og Tina Østergaard Kahn ved, at der er et stort behov for mere undervisning i IT.

Undervisningsformen er altafgørende

Ungdommens Uddannelsesvejledning er også med som sparringspartner på projektet, for der vil være god mulighed for på sigt, at få de unge med ind over projektet også – både som frivillige, men også fordi der er gode netværksmuligheder i et projekt som dette.

"Jeg forestiller mig, at det bliver muligt at lave en form for videns-markedsplads, hvor vi som vejledere potentielt kan nå mange af de forældre, der har børn, der enten er i uddannelse eller som gerne vil i uddannelse og dermed få en meget bedre forældrekontakt. Derudover kan det også vise sig, at biblioteket kan blive en form for neutral grund, hvor vi muligvis kunne bryde lidt med de traditionelle rammer for vejledningen, så det ikke bare foregår på et kontor, men måske mere som en åben vejledning – eller hjemmefra via Skype. Det vil tiden vise", siger Ole Pedersen, der er UUV-vejleder i Greve-området.

Formen på undervisningen er vigtig, og Greve Bibliotek ved fra tidligere erfaringer, at det kræver bestemte tilgange og en god støtte, at få formidlet den digitale verden videre til minoritetskvinderne og de ældre. Derfor bliver den første tid af projektet brugt på at bygge rammerne op. Det er meningen, at projektet skal implementeres som en fast del af Greve Biblioteks udbud af kurser, så midlerne fra Styrelsen for Bibliotek og Medier skal kickstarte projektet.

Hvis du vil vide mere om Nethood-projektet, er du meget velkommen til at kontakte Berit Jacobsen på tlf.: 20 26 59 06 / e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 


Talentfulde Askerød-børn i stenprojekt


Street a 2Af: Marie Skjelbo Justesen

Efter mange ugers engageret arbejde og fordybelse præsenterede børnene i Streets A's stenprojekt deres kunstværker ved en fernisering i ValHallen for deres forældre og alle andre interesserede. Gennem de sidste fem tirsdage har 14 tiårige børn fra Askerød og det øvrige Greve Nord arbejdet med både maling på sten, lærred og papir, og kunstlærer Ann-Mari Chrøis er ikke i tvivl om, at det har været en stor succes.

Læs mere om Street A og stenforløbet her

"Det har været et super godt forløb, og jeg er meget imponeret over, hvor meget børnene har rykket sig på de fem uger, hvor de har arbejdet med deres forskellige små kunstværker. Udover det faglige perspektiv hvor jeg har lært dem om farvekombination, materialer og motiv, har jeg også lagt vægt på at møde børnene, der hvor de er og give dem troen på sig selv og tillid til egne evner" siger Ann-Mari Chrøis.

Street a 
1Stolte børn og forældre

Der er ingen tvivl om, at det var en flok stolte børn, der viste deres forældre rundt på udstillingen i ValHallen tirsdag den 25. oktober, og alle kunstværker vidnede også om, at der var blevet lagt både energi og sjæl i arbejdet.

"Alle børnene har udviklet sig enormt meget. I starten var der den her usikkerhed om, hvorvidt det man nu malede var pænt nok, og den tilgang til arbejdet har jeg konsekvent forsøgt at få væk fra deres bevidsthed. Hvis et af børnene sagde, at de synes, at deres arbejde var grimt, bad jeg dem om at begrunde det" forklarer Ann-Mari Chrøis og fortsætter:

Street a 
3"Jeg ville have dem til at se, at det ikke nytter noget bare at lukke af, men at de i stedet skulle forholde sig til, hvordan det så skulle se ud, for at de ville blive tilfredse. Dialogen er super vigtig, så vi sammen kunne skabe rum til at finde det personlige udtryk, hvor de kan fortælle deres egne historier".

En succes med gode muligheder for videreudvikling

Formålet med stenforløbet var at give børn i Askerød og det øvrige Greve Nord muligheden for at udtrykke sig kreativt, og projektleder Mia Nadia fra Greve Kommunes Center for Kultur & Fritid synes, at der opnået mange gode resultater med forløbet.

Street a 4"Det er rigtig dejligt at se, at børnene har været så engagerede. Allerede efter den første værkstedsgang oplevede vi, at de var gode til at fordybe sig, og at de var meget indstillede på at lære. Fordi så mange af børnene har været glade for værkstedsgangene, har vi også talt meget med dem om, hvordan og hvor de kan fortsætte med at arbejde med kunst – f.eks. på Greve Billedskole eller på Godset" siger Mia Nadia og fortsætter:

"De har også fået et sæt med godt tegnepapir og gode farveblyanter med hjem, så de også kan fortsætte interessen derhjemme. Overordnet set kan vi konkludere, at forløbet har været en succes, og vi er glade for, at vi kan tage de mange gode erfaringer med os videre i de næste forløb".

For både Mia Nadia og Ann-Mari Chrøis er forældrenes engagement også værd at fremhæve. Det kan være svært at få forældrene til tosprogede børn til at deltage aktivt og anerkendende i deres børns aktiviteter, men det har ikke været noget problem her, og mange af forældrene har virkelig fået øjnene op for deres børns talent.

Street a 
6Plads til forskellighed

Et af de andre gode resultater af forløbet er det sociale perspektiv. På trods af at børnene både kommer fra forskellige områder i Greve Nord og har forskellig etnisk oprindelse, var der meget lidt gruppedannelse.

"Det var skønt at se, at de få grupperinger der var i starten hurtigt blev opløst, og at de alle sammen snakkede på kryds og tværs og hjalp hinanden. Der var forbløffende få konflikter, men vi fik os også nogle gode snakke om, at det der er anderledes ikke er lig med noget dårligt" forklarer Ann-Mari Chrøis.

Street a 5Tvært imod blev forskellighed til noget positivt i processen, og alle var gode til at trække deres egen hverdag ind i arbejdet.

"Det at tage stilling til motiv, farvevalg og materialer faldt hurtigt alle naturligt ind, og de var alle gode til at reflektere over deres arbejde. Men der var altså også fart over feltet, så hvis det hele lige blev lidt for stille, så var der jo god mulighed for at løbe noget krudt af ude i ValHallen. Det fungerede rigtig godt" siger Ann-Mari Chrøis.

Der var mange gode oplevelser med børnene og forløbet, og den stabile deltagelse vidner også om, at børnene selv har været glade for at være med. Street A fortsætter med et nyt kunstforløb til foråret 2012.

 

Nyhedsbrevet
Klik her for at tilmelde dig!
Please wait

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere