Portræt: Ung ildsjæl skaber fællesskab gennem dans


Hip Hop 0Af: Marie Skjelbo Justesen

Når 23-årige Angelina Rasmussen hver mandag aften sætter gang i musikanlægget i Mælkebøtten i Gersagerparken, står den på hip hop for fuld udblæsning. Som frivillig danseinstruktør underviser hun to hold piger i alderen 7-13 år, og det foregår altid i højt humør og med fart over feltet.

Hverken dansen eller engagementet i det frivillige sociale arbejde er nyt for Angelina Rasmussen. Hun har danset siden hun var barn, og i flere omgange har hun kombineret sin store interesse for hip hop med frivillig undervisning af børn, som bor i områder, hvor det ikke er muligt at få danseundervisning, eller hvor det er for dyrt.

En hobby med mening

"Jeg startede selv med at danse, da jeg var omkring fire år gammel, og stort set lige siden har jeg danset hver dag og deltaget i mange konkurrencer og opvisninger. Men da jeg blev ældre, oplevede jeg, at der er mange børn, som gerne vil danse, men som ikke har de samme muligheder, som jeg har haft" fortæller Angelina Rasmussen.

Angelina

Med denne erfaring i bagagen startede hun i 2007 sine første hold op i Kolding, hvor hun ligesom i Gersagerparken frivilligt underviste børn i samme aldersgruppe. Angelina Rasmussen sørgede selv for både træning, optrædener og kontakten til forældrene, så det er en rutineret instruktør, der smilende tager imod de to hold piger til mandagens træning.

Dansen skaber altid glæde og fællesskab

"Pigerne er delt op i to hold efter alder, for der er stor forskel på, hvordan børn lærer, og hvordan de koncentrerer sig. Så jeg tilpasser undervisningen efter deres niveau, og det gør det også langt sjovere for pigerne. Og dansen skaber jo et fantastisk fællesskab pigerne imellem" siger Angelina Rasmussen.

Angelina Rasmussen startede hip hop-holdene i Mælkebøtten op for lidt over et halvt år siden, da hun efter at være flyttet til Hundige oplevede, at der slet ikke er nogle dansehold i bydelen. Allerede da de første hold blev startet op, var der stor tilslutning, og her efter sommerferien er der nu 15 piger fordelt på de to hold.

"Det er rigtig rart at mærke, at pigerne er glade for undervisningen, og jeg får også rigtig meget positiv respons fra deres forældre. Vi optrådte til Gersagerparkens Sct. Hans-fest, og det var et stort hit!" fortæller Angelina Rasmussen.

Hip Hop

Der skal også være plads til hygge

Det er et bevidst valg, at hip hop-undervisningen kun er for piger. Angelina Rasmussen forklarer, at hun tidligere har forsøgt sig med blandede hold, men at pigerne er mindre generte, når der kun er piger på holdene. Derudover er der en hel del aktiviteter til drengene i området, så for Angelina er det vigtigt, at der også er noget specifikt til pigerne.

Hip hop 2

"Jeg laver også nogle hygge-aftener med film og slik en gang imellem, så pigerne kan være sammen og snakke med hinanden. Det giver et andet fokus, hvor det ikke kun handler om at være den bedste – selv om de alle sammen helst vil stå foran, når vi danser" griner Angelina Rasmussen.

Der er stadig plads til flere piger på hip hop-holdene i Mælkebøtten. Hold 1 er for piger mellem 7-9 år og starter kl. 18.30 – 19.15, og hold 2 er for piger mellem 10-13 år og starter kl. 19.15 – 20.00.


Om Angelina:

• Angelina Rasmussen blev færdig med sin uddannelse som social- og sundhedshjælper i 2010, og er nu i gang med at tage en HF på VUC, da hun gerne vil læse videre til pædagog.

• Hun er født i Askerød og har boet flere steder i Hundige, før hun flyttede til Kolding med sin familie. Nu bor hun i Gersagerparken, hvor hun har boet siden 2009.

• Forskelligt nødhjælpsarbejde har været en stor del af Angelinas skoletid, da hun under to forskellige efterskoleophold har været både i Afrika og Albanien for at lave frivilligt arbejde.

• Derudover har hun en lille forfatter i maven og har skrevet flere romaner, som indtil videre er forbeholdt hendes veninder.


 

 


Tema: Klub STAMhuset under lup


Tillid er centralt i Klub STAMhuset


Klub STAMhusetAf: Marie Skjelbo Justesen

Ethvert møde med et menneske burde være præget af et åbent sind og uden fordomme, men sådan er det sjældent.

Et nyt speciale baseret på det pædagogiske arbejde i Klub STAMhuset (tidligere netcaféen) i Askerød kaster lys over, hvordan en positiv indstilling og troen på andre i høj grad kan være med til at skabe gode relationer mellem unge og pædagoger.

Louise Østergaard Andersen er kandidat i sprogpsykologi ved Københavns Universitet, og hun har netop afsluttet sit speciale, som tager udgangspunkt i Janne Jøncks arbejde med drengene i Klub STAMhuset.

Gennem tre måneders feltarbejde og mange interviews med Janne og drengene, har hun fundet frem til, hvorfor det går så godt med klubben – og her spiller tillid en vigtig rolle i relationsarbejdet.

De er søde drenge

Sprogpsykologi har fokus på mennesket i kommunikation og kigger på rammer og situationer som en vigtig faktor for, hvordan mennesker taler sammen og forstår hinanden.

I Klub STAMhuset er der altid friskbagte boller og god stemning, og fordi disse hyggelige rammer udstråler omsorg og plads, virker det tillidsvækkende på de unge.

"Janne har en ikke-problemorienteret tilgang til drengene i klubben, og hun fokuserer konsekvent på, at de er søde drenge. Når hun i alle situationer – selv de knapt så gode - har dette fokus, så skaber hun også søde drenge, fordi vi oftest forsøger at leve op til folks positive forventninger til os. Derfor er positive rammer for kommunikationen vigtige" siger Louise Østergaard Andersen.

Mange af drengene føler sig ofte ikke vellidte, og at de bliver mødt med mistro og en opfattelse af, at de er nogle lømler. Janne viser drengene tillid, og at hun godt kan lide dem.

Sammen med anderkendelse af deres værdier og kultur giver denne interesse respekt til gengæld, og det betyder, at de vil høre på det, hun siger.

bent hus 2 den 1.sep. 11Gode redskaber

"Det tager lang tid at opbygge en tillidsfuld relation til et andet menneske, og især til mennesker der har oplevet at blive behandlet fordomsfuldt. Når denne tillid er skabt, er det vigtigt ikke at bryde den" siger Louise Østergaard Andersen og fortsætter:

"Janne er rigtig god til at opbygge og bevare tilliden. Hun opgiver ikke drengene, hvis de træder ved siden af, og hun moraliserer ikke. I stedet bruger hun den gensidige tillid konstruktivt og forsøger at nuancere situationerne, så drengene kan forstå sammenhængen i, hvad de gør og de konsekvenser, det kan få".

Svært ikke at være en sød dreng

Nogle af drengene giver udtryk for, at de i mange situationer har et billede af, at andre tror de er ballademagere, og Louise Østergaard Andersen forklarer, at dette er selvforstærkende. Så kan de ligeså godt være ballademagere.

"Men Jannes tilgang er jo, at de er søde drenge, og når de bliver mødt med omsorg og tillid og hjemmebagte boller, så er det svært at holde fast i, at man er en ballademager" siger Louise Østergaard Andersen.

Derfor er det vigtigt, at fundamentet af tillid er solidt, så der ikke kan drages tvivl om Jannes oprigtige interesse i at hjælpe drengene med alternativer til kedsomhed og ballade.

Specialet inddrager flere forskellige psykologiske og pædagogiske teorier, som er med til at forklare det positive udfald af Janne Jøncks arbejde i Klub STAMhuset.

Louise Østergaard Andersen giver gennem case-studiet af klubben et indblik i, hvordan en tillidsbaseret pædagogik kan bruges i praksis.

Klub STAMhuset er resultatet af et samarbejdet mellem Askerød, Greve Kommune og Greve Nord Projektet.

 

Læs også de andre artikler i temaet "Klub STAMhuset under lup":

Fordomme trives bedst i mediebilledet

Fra fejlfinder til ressourcedetektiv

 


Tema: Klub STAMhuset under lup


Fordomme trives allerbedst i mediebilledet


louise1Af: Marie Skjelbo Justesen

Det der med at finde det helt rigtige emne til specialet kan for mange specialestuderende være lidt af en udfordring.

For Louise Østergaard Andersen udsprang den første interesse for Askerød, Klub STAMhuset (tidligere netcaféen) og Janne Jøncks arbejde fra medierne og den ofte negative snak om bebyggelsen, som senere røg på Regeringens Ghettoliste.

Faget sprogpsykologi, som Louise Østergaard Andersen har skrevet sit speciale i, handler om mennesket i kommunikationen, og rigtig mange mennesker er netop fanget i mediernes ofte fordomsfulde retorik.

Gennem sit feltarbejde satte hun sig for at finde ud af, hvordan Janne i sit arbejde kan nå så langt med en gruppe drenge, som i medierne og i samfundet generelt er blevet udråbt til at være uden for pædagogisk rækkevidde.

At nå ind til kernen

"Da jeg startede med at lave mit feltarbejde i Klub STAMhuset, var jeg faktisk ret usikker på hele situationen. Jeg vidste, at der havde været problemer i Askerød – det havde der været fokus på i medierne - og jeg var forberedt på at møde en masse "ballademagere" siger Louise Østergaard Andersen, og fortsætter:

"Mange af drengene har også en hård attitude, men jeg lærte hurtigt, at det kun er en overflade. Mange af dem har været utrolig søde og imødekommende over for mig".

Med sin forsker-kasket på fik Louise Østergaard Andersen hurtigt lært at skubbe sine egne fordomme til side, og hun oplevede, hvor vigtigt det var, at hun var åben og tog udgangspunkt i det hun så og hørte i nuet.

Lad være med at se tilbage

"Jeg har lært helt utrolig meget af at tale med Janne og se, hvordan hun konsekvent møder drengene med oprigtig glæde, velvilje og respekt.

Jeg har set, hvordan denne positive tilgang skaber nogle drenge, som er enormt høflige og respektulde over for hende – fordi de mærker hun rent faktisk kan lide dem, og ikke tilslutter sig de negative fordomme" forklarer Louise Østergaard Andersen.

En af konklusionerne i specialet viser, at tillid er altafgørende i arbejdet med drengene. Det tager lang tid at opbygge et tillidsforhold, og det kræver, at man gang på gang viser drengene, at man vil dem det bedste og er der for dem - også selvom de nogle gange begår fejl.

Drengene skal lære at tro på sig selv

"I Klub STAMhuset har jeg oplevet en varme og omsorg over for alle drenge, uanset om straffeattesten er plettet eller ren. Janne tror på de drenge, som mange andre har mistet troen på, og derfor begynder drengene også at tro på sig selv. Når Janne fokuserer på deres ressourcer og det gode i dem, så begynder de at leve op til de positive forventninger" siger Louise Østergaard Andersen.

Hun lægger ikke skjul på, at det har været en meget positiv og lærerig oplevelse at være i Klub STAMhuset under sit feltarbejde. Hun har grinet og hygget sig med Janne og drengene, og hun har spist utrolig mange af Jannes hjemmelavede boller.

Klub STAMhuset er resultatet af et samarbejdet mellem Askerød, Greve Kommune og Greve Nord Projektet.

Læs også de andre artikler i temaet "Klub STAMhuset under lup":

Tillid er central i Klub STAMhuset

Fra fejlfinder til ressourcedetektiv

 


Tema: Klub STAMhuset under lup


Fra fejlfinder til ressourcedetektiv


JanneAf: Marie Skjelbo Justesen

"Det er bare helt vildt fedt" siger Janne Jønck, som den første kommentar, når hun bliver spurgt om, hvad hun synes om, at der er blevet skrevet et helt speciale om Klub STAMhuset (tidligere netcaféen) i Askerød.

Det betyder meget, at en professionel dykker ned i det pædagogiske arbejde med helt nye briller på, og bagefter kan komme med konkrete bud på, hvad det præcist er, der virker i relationsarbejdet.

"Jeg har hele tiden arbejdet meget bevidst på, at drengene skal få tillid til mig som den "voksne" i klubben, og ikke mindst at de skal kunne bevare den tillid.

De her drenge er nærmest hele deres liv blevet mødt med en fejlfinder-tilgang fra de voksnes side i skolen og i de andre klubber, og den forståelse klæber sig fast til dem" siger Janne Jønck.

Mistillid går begge veje

Den mistillid, som mange møder drengene med, og som kommer til udtryk ved, at folk går over på den modsatte side af fortovet, når de møder drengene, kommer til at gå begge veje.

Janne Jønck forklarer, at den anerkendende tilgang, som hun konsekvent bruger, altid tager udgangspunkt i det, der sker her og nu.

Hun er ligeglad med drengenes baggrund, og hvad der står på deres straffeattester, så længe de opfører sig ordentlig lige nu. At være ressourcedetektiv betyder, at man ser det gode i drengene og ser alle de muligheder og drømme, de indeholder – i stedet for at arbejde problemorienteret.

Selvfølgelig kan der være svære perioder, men det er vigtigt at åbne op for alle mulighederne og ikke kun se begrænsningerne.

"Mange af de drenge, som jeg er sammen med hver dag, er enormt omsorgsfulde. De har så meget godt i sig, men det ser mange mennesker ikke. De ser bare en stor gruppe af drenge stå sammen, og så dukker der straks tanker om organiseret kriminalitet op. Hvad nu hvis de bare står og venter på, at de skal i biffen?" spørger Janne Jønck.

Giv dig tid til at vente og se

Netop det med lige at vente og se, hvad det egentlig lige er der foregår, før alle de mistænksomme tanker dukker op, er essentielt. For Janne Jønck handler det især om ikke at stemple på forhånd.

Der skal være plads til forskellighed, og ofte kan der ligge nogle helt bestemte tanker bag en bestemt handling. Det når bare ikke at gå op for mange, før den handling har fået negative konsekvenser.

"At blive stemplet som ballademagere er jo ikke noget nyt for mange af drengene, og når de igen og igen møder fejlfindere f.eks. på skolerne, så er det meget lettere at give op end at kæmpe imod. Rigtig mange af drengene har næsten ingen støtte hjemmefra, fordi deres forældre har flygtningebaggrund og ofte har psykiske mén af det. De har behov for nogle mennesker, som kan bakke dem op – ikke pille dem ned" siger Janne Jønck.

Den anerkendende tilgang og den store del af tillid i det pædagogiske arbejde i Klub STAMhuset vil altid være centralt. Men det har også været hårdt arbejde at nå dertil, hvor Janne Jønck er i dag.

Alle hendes søde drenge er blevet søde, netop fordi hun ser alle ressourcerne og stiller flere krav til dem.

"Jeg finder mig jo ikke i alting, bare fordi jeg ser mulighederne og ikke problemerne. Det er ligeså vigtigt, at det får konsekvenser, hvis de ikke lytter til mine advarsler" siger Janne Jønck og fortsætter:

"Men så er det også vigtigt, at det er konsekvenser, som både drengene og jeg kan overholde. Drengene får aldrig karantæne i en uge eller sådan noget. Jeg sender dem enten hjem, og så kan de komme igen dagen efter, eller jeg sender dem ud på en løbetur rundt om Stamhuset, så de kan falde til ro igen."

Klub STAMhuset er resultatet af et samarbejdet mellem Askerød, Greve Kommune og Greve Nord Projektet

Læs også de andre artikler i temaet "Klub STAMhuset under lup":

Tillid er centralt i Klub STAMhuset

Fordomme trives bedst i mediebilledet


Kunst i centrum i Askerød


stenprojektetAf: Marie Skjelbo Justesen

Kunstnerisk udfoldelse er omdrejningspunktet, når Street A-projektet skyder sit første kreative værksted i gang den 18. september for børn i Askerød og det øvrige Greve Nord.

Det første forløb har fokus på sten og alle de sjove og spændende kunstværker, som sten i forskellige størrelser og former kan laves til med hjælp fra fantasi og maling.

Street A er et af de projekter, som Greve Kommune har fået satspuljemidler til fra Socialministeriet. Projektet løber frem til maj 2014, og er for børn og unge i alderen 10 – 18 år.

Projektet bliver planlagt af en projektgruppe bestående af Center for Kultur og Fritid, Godset, Ungdomscentret, Gadeteamet, Familierådgivningen og Biblioteket.

Kunst og kreativitet hænger sammen

"Formålet med hele Street A-projektet er at styrke børn og unge i Askerød og det øvrige Greve Nord i at udtrykke sig kreativt. Ved at trække kunst ind i fra mange forskellige genrer, vil vi gerne vise børnene og de unge, hvordan de kan bruge kreativiteten og fantasien til at fortælle om deres liv, deres drømme og håb" siger projektleder Mia Nadia.

En stor del af satspuljemidlerne er blevet givet specifikt til aktiviteter for børn og unge i Askerød, men der er også åbnet op for, at andre børn fra Greve Nord kan inviteres til at deltage. For holdet bag Street A er det nemlig vigtigt, at værkstedsforløbene samler børn i Greve Nord gennem deres fælles kreative interesser og et fokus på sammen at sætte kunstnerisk præg på deres bydel.

"Vi vil gerne opdele forløbene i grupper efter børnenes alder, for vi ved fra erfaringer fra lignende projekter, at det har stor betydning, at alle deltagerne har nogenlunde samme alder, og at det inviterer til et bedre fællesskab om arbejdet" forklarer Mia Nadia.

Børn skal have rammer for at udfolde sig kunstnerisk

Street A-projektet er meget bevidst om, at børn allerede i de tidlige år er meget åbne over for kunstens univers. Denne tilgang lukker sig normalt for børnene i takt med, at de med alderen stilles større krav til at tænke rationelt og disciplinere sig.

"Vi ser det som en fornem opgave at understøtte barnets bevidsthed om sine kreative evner ved at stille rammer til rådighed for, at børnene kan være i den kreative proces. Forhåbentligt kan de så opdage, hvilket potentiale de har for at udtrykke sig kunstnerisk. Forudsætningen for at børnene opdager deres potentiale er jo naturligvis, at de får åbnet døren ind til det univers" siger Mia Nadia.

Street A skal give børnenes kreativitet et rum med faglig sparring og udfordringer, og det er ambitionen, at de kommende kreative værksteder kan skabes på baggrund af en dialog med børnene og de unge selv.

Om det er grafisk medieværksted, dans, arkitektur eller rap, der skal give børnene erfaring med kreativ udfoldelse – det skal børnene og de unge have medindflydelse på.

Sten i alle afskygninger

Det første forløb kommer til at handle om sten og bliver for børn i alderen 10 – 12 år. Der bliver både mulighed for at arbejde med sten i lommestørrelse og helt store kampesten.

"Sten er jo tredimensionelle, og de mange flader og former giver nye muligheder for at udtrykke sig. Ofte giver en sten nogle associationer gennem sin form, som gør, at materialet er med til at styre udformningen. Så sten-forløbet bliver helt sikkert et forløb, hvor fantasien får lov til at lede arbejdet" siger Mia Nadia.

Det er planen, at børnenes store sten-kunstværker får permanent plads i Greve Nord efter forløbet, og det kan måske være med til i endnu højere grad at skabe en stolthed og selvtillid over deres kunstneriske bidrag til deres lokale byrum.

Forløbet starter op den 18. september kl. 10.00 – 15.00 i Valhallen, hvor alle interesserede kan få lov til at være med. Herefter følger fem ugers fastlagt forløb for de tilmeldte børn.

Hvis du vil vide mere om Street A-projektet er du velkommen til at kontakte projektleder Mia Nadia på tlf.: 43 97 91 64 / e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 


To festlige dage markerede åbningen af Klub STAMhuset


bent Hus den 1. sep. 11Af: Marie Skjelbo Justesen

Åbningen af den nye Klub STAMhuset, der strakte sig over både torsdag den 1. september og fredag den 2. september, trak rigtig mange besøgende til.

Både drengene, mange beboere i Askerød og flere samarbejdspartnere mødte talstærkt op for at se de nye lokaler.

Dørene blev slået op for første gang, da de tre medarbejdere i klubben, Janne, Basharat og Omid, præsenterede de nye lokaler i torsdags, og der er ingen tvivl om, at Klub STAMhuset er blevet rigtig flot.

Her er foruden computerne også mulighed for at hygge sig med film, tage sig et slag billard eller give den gas med bordfodbold.

I dag er en festdag

bent hus 2 den 1.sep. 11Den lille "bar" var åben, og der blev langet mange slush ice og gelatine-frit slik over disken til de alle de fremmødte børn, mens musikken fyldte rummet.

Bente Larsen, leder af Greve Nord Projektet, holdt åbningstalen og bød alle velkommen.

Dagen var en festdag, og drengene var tydeligvis stolte af deres nye klub, som allerede summede af aktivitet og glæde.

Formand for afdelingsbestyrelsen i Askerød Jørgen Fahlgren holdt også en kort tale, hvor han på vegne af både afdelingsbestyrelsen og aktivbestyrelsen overrakte nye billardkøer til drengene – sammen med en formaning om, at drengene skal huske at passe godt på lokalerne, da det er deres forældre, der har været med til at betale for dem.

Fokus på det gode arbejde i klubben

Reception den 2. sep. 11Udover det nye navn er der også andre nye tiltag i klubben. Ungdoms- og uddannelsesvejledningen ved Marianne Olsen er sammen med virksomhedsformidler Lars Kure også flyttet ind i de nye lokaler.

Dette fokus på også at kunne tilbyde drengene i klubben vejledning markerer ønsket om at øge indsatsen med at få flere af drengene i arbejde eller uddannelse.

Det målrettede børn- og ungearbejdet var derfor omdrejningspunktet under fredagens reception, hvor Greve Projektet havde inviteret tre foredragsholdere til at fortælle om deres tilgang til arbejdet med børn og unge.

Camilla Møberg Jørgensen fra Projekt Byen i Balance, fortalte om den ressourcebaserede tilgang til boligsocialt arbejde. Louise Østergaard fortalte om sit speciale i sprogpsykologi, der tog udgangspunkt i Netcaféen og Jannes arbejde, og Hanne Warming, der er forsker og underviser på Roskilde Universitet, tog udgangspunkt i tillid som et centralt element i arbejdet med udsatte børn og unge.

Det fortsatte fokus på børn og unge

Receptionen blev afsluttet af Per Larsen, der som repræsentant fra Tryg-Fonden overrakte en check på 550.000 kr. til et nyt projekt med titlen: "Magt med vold, nej tak". Dette nye rollemodelprojekt skal arbejde med de positive relationer mellem ældre og yngre drenge, hvor vold tilsidesættes til fordel for god kommunikation.

Åbningen af Klub STAMhuset markerer uden tvivl en ny og stærkere indsats på børne- og ungeområdet, og Greve Nord Projektet er glad for den store opbakning, der har været gennem det store fremmøde på de to åbningsdage.

 

De to øverste billeder er taget af Gert Keilow.

 

Nyhedsbrevet
Klik her for at tilmelde dig!
Please wait

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere