Unge bliver borgerjournalister til Frivillig Fredag


Af U'N Media

Til arrangementet Frivillig Fredag d. 26. september debuterer 14 unge fra Greve som skrivende journalister i samarbejde med FrivilligCenter Greve.

Fredag d. 26. september har U 'n' Media deres eget telt til Frivillig Fredag. De skal dække dagens begivenheder og tale med repræsentanter fra det frivillige liv i Greve. De har allerede besøgt 2 frivillige foreninger og interviewet et par lokale ildsjæle.

Silkroad

Af Dafina, Amel og Sahera

Vi mødte Huda fra Silkroad hjemme hos hende selv, og vi spurgte hende, hvorfor hun har åbnet et social netværk for kvinder. Hun svarede: "Jeg har åbnet et socialt netværk, så mennesker kan lære hinanden bedre at kende, hygge sig og komme tættere på hinanden. Jeg ville give andre kvinder nogle chancer for at finde deres talenter eller noget de kan bruge der fritid på i stedet for bare at blive hjemme. Vi åbnede for 2 år siden, og det var en stor succes, der var mange kvinder der gad deltage. Vi mødes en gang om måneden." Vi spurgte hende også, om det kun er for udlændinge. Det er det ikke. Det er åbent for alle. Der kommer også nogle danskere. Alle kan komme og blive inspireret af de forskellige ting, de laver i Silkroad.
Vi fra U 'n Media var meget imponerede over, at Huda gør det her frivilligt og gratis. Det er flot, at hun arbejder for at bringe folk ud af isolation, og så lærer de dansk, og det hjælper dem, når de skal ud at søge arbejde. Netværket giver deltagerne tryghed og energi, og de hjælper hinanden. Huda viste os også nogle af de ting, kvinderne har lavet i Silkroad.
UnMedia silk road

Sejlklubben Køge Bugt

Af Atusa, Sajeda og Albina

I september måned, var U'n Media ude og besøge sejlklubben Køge Bugt (SKB) på Hundige Havn. Da vi var derovre viste en formand for handicap-afdelingen, der hedder Gitte Møller, os rundt på havnen. Vi hilste på frivillige og formænd fra sejlklubben, og Gitte fortalte om de handicappede i sejlklubben. Vi lavede et lille interview med Gitte Møller hvor vi spurgte, om hvordan det er at være frivillig.
"Det, at være frivillig er ikke et job. Det er en livsstil," fortalte hun.
Vi spurgte også, om hvorfor hun hjalp de handicappede, og hun svarede: "I stedet for at sidde og kigge ind i en væg, så kommer de handicappede ud og oplever frihed".
Gitte gik meget op i at alle havde det godt, og at alle skulle prøve noget nyt.
Vi fik fornøjelsen af at komme med i en følgebåd, som fulgte en mindre båd med to personer, der havde sygdommen sklerose. Mads, der styrede båden, prøvede grænser af. Efter noget tid fik vi en melding i walky talky'en om at deres båd var gået på grund, så vi fik en bonustur hvor vi kom på redningsaktion. De to personer var næsten i sivene med båden, så derfor vendte vi om og hjalp dem ud af kniben. Alle var rolige under redningsaktionen, som forløb godt.
Vi spurgte Gitte om hvor lang tid det var hun havde arbejdet, hun svarede:
"Jeg har arbejdet i sejlklubben i cirka ti til tolv år, og jeg elsker at hjælpe de handicappede."
Gitte Møller viste os rundt på den anden side af havnen, hvor vi mødte formanden for den unge afdeling i sejlklubben. Inden vi gik hjem af spurgte han "Hvor kommer I fra?"
"Vi kommer fra Ungdomskolen U'n Media hvor vi også laver frivillig arbejde," fortalte vi. Han ville belønne os med en sejltur for os tre journalister fra U'n Media på grund af vi udøver frivillig arbejde. Det glæder vi os virkelig til.

De unge fra U 'n' Media arbejder på at blive en frivillig forening, og de glæder sig til i fremtiden at dække flere lokale begivenheder.

un medai sejlklub

FAKTA: Hvem er U'n'Media?

'U 'n' Media' er et projekt tilknyttet GreveUngdomsCenter. Holdet mødes hver onsdag for at tilegne sig kompetencer inden for medier, herunder foto, film, journalistik og sociale medier. Disse unge mellem 13 og 20 år får faglige input fra professionelle journalister, fotografer og filmfolk, og de tager ud af huset for at skrive artikler om interessante personer og spændende events. U 'n' Media startede som et SATS-puljeprojekt under Center for Borgerservice og Fritid i sommeren 2013. Nu indgår projektet i GreveUngdomsCenters fagkatalog. Se de unges artikler og billeder på www.uandmedia.dk, der er for unge mellem 14 og 20 år.


Flotte farver og bagehygge i Gersagerparken


Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Der var linet op med flotte akvarelfarver, pensler og voksdug, da der fredag formiddag var sommer-krea-værksted i Gersagerparken nummer 35.

Formiddagen startede med vandakvarelmaling, og Joan gav børnene en introduktion til, hvordan man skal arbejde med akvarelmalingen på det våde papir.
"Så kan du tage en anden farve her ved siden af, og se så... så løber de sammen og bliver en helt tredje farve" forklarer hun, mens den blå og grønne farve blander sig til turkis på det våde papir.
Senere på dagen var der også mulighed for, at børnene kunne bage flotte kager, men mørdejen skulle lige sætte sig først.
Det er anden gang, sommer-krea-værkstedet holder åbent for områdets børn, og der har været omkring seks børn hver gang. Krea-værkstedet er et gratis tilbud til områdets børn, hvor de kan komme og være med til at tegne med kridt, male, bage, spille spil og på anden måde hygge sig med de andre børn, mens der er skolesommerferie.

Sommer krea GP 1

 


Kom og vær med: Derfor er der åbent for alle børn i sommer-krea-værkstedet de næste to fredag formiddage (d. 18. og 24. juli) fra kl. 10-13 i Greve Nord Projektets lokaler i Gersagerparken 35. Alder: 9-12 år.


 Børnene skal også have noget at lave

Krea-værkstedet er drevet af to frivillige damer, Joan og Tunde, fordi de gerne vil lave noget for børnene.
"Der er masser af tilbud for de voksne i området, men der manglede noget for børnene. Specielt nu hvor de har ferie, kan det godt blive lidt kedeligt, hvis de bare skal gå derhjemme," forklarer Tunde.
"Ja, og den tanke havde jeg jo også gået og tænkt. Så da aktivitetskoordinator Suzanne sagde, at Tunde også var interesseret, satte vi os straks sammen og begyndte at planlægge, hvad vi kunne lave," fortsætter Joan.
Der er stadig plads til, at flere børn kan være med til krea-værkstedet og udfolde deres kreative evner. Her handler det ikke om, at man tegner helt inden for stregerne eller med moderigtige farver. Det vigtigste er, at man hygger sig og synes, at det er sjovt.
"Vi har det rigtig hyggeligt hernede. Børnene synes også, at det er sjovt, for der er jo flere af dem, der ikke har prøvet at arbejde med de her materialer før. Det giver også børnene mulighed for at opdage, at de faktisk har nogle kreative evner, som de måske ikke får brugt så meget," siger Joan, mens Tunde nikker.
"Det giver dem også noget selvtillid at opleve, at det her er de faktisk gode til. Man kan se, at de vokser, når de får ros for deres flotte arbejde," medgiver Tunde.
Det er meningen, at alle børnenes flotte kreationer skal udstilles, når krea-værkstedet er slut. Så bliver forældrene inviteret over til saftevand og kaffe, så børnene selv kan få lov til at vise, hvor dygtige de har været.

Sommer krea GP 2

Drømmen om et aktivitetshus i Gudekvarterene

Både Joan og Tunde vil gerne være med til at lave et mere fast kreativt værksted for børn og voksne i området. Ideer har de nok af: origami, perledyr, genbrugs sy-værksted, glasmaleri og meget mere. Derfor har de to damer talt om, at det kunne være rigtig godt med et aktivitetshus med placering i Gudekvarterene.
"Nu er der jo et i Askerød og et her i Gersagerparken. Men der mangler et ovre på den anden side af fx i et af Gudekvarterene. Det skulle være et sted, hvor alle beboerne kan mødes og hygge sig, og hvor der er aktiviteter for både børn og voksne. Det tror jeg, kunne trække mange folk til," siger Tunde.

 


Minister-ros til eleverne: I er simpelthen så seje!


Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Der var meget stor ros til de syv elever, der har gennemført forløbet Fessors Matematikvenner. Her har de knoklet de seneste 12 uger af en simpel årsag: De vil gerne være bedre til matematik.

"Jeg er så stolt af jer. I har grebet muligheden for at blive endnu bedre til matematik. I har gjort noget særlig godt for jer selv og jeres fremtid. Og I har gjort det helt frivilligt – også når det har været hårdt. Det kan I godt være stolte af," roste skoleleder Birgitte Pilgård, mens alle Arenaskolens elever og lærere klappede og hujede højt.
Rosen var rettet mod de syv elever fra 8.A., der de sidste 12 uger har brugt deres fritid på at træne matematik sammen med Matematikfessoren i Mælkebøtten i Gersagerparken. Hver uge har de frivilligt deltaget i en times ekstra matematik undervisning efter skoletid og derudover løst en masse online matematikopgaver. Formålet har været at blive bedre til færdighedsregning, så de er bedre stillet i forhold til både årsprøver og eksamen, men også alle de situationer i hverdagen der kræver, at man kan regne.
gruppefoto png
FessorsMatematikVenner forløbet startede i marts, og er et samarbejde mellem Arenaskolen, firmaet Matematikfessor, BRFkredit og Greve Nord Projektet – og ikke mindst de syv elever, der har arbejdet hårdt på at blive bedre til brøker, potenser, primtal og meget, meget mere.


Her kan du læse mere om, hvorfor eleverne har meldt sig, og hvorfor det er så vigtigt, at deltagelsen er frivillig

Ros fra ministeren og mange andre

Det var ikke kun skolelederen, der roste de syv deltagere. Også undervisningsminister Sofie Carsten Nielsen, der havde taget turen til Arenaskolen, var imponeret over elevernes engagement.
"I er simpelthen så seje. I har gjort en ekstra indsats for at blive bedre til matematik, og I har gjort det rigtig godt. I har stor grund til at være stolte af jer selv, og jeg vil gerne sige mange gange tillykke. I er beviset på, at det er sejt at være god i skolen, og at det kan betale sig at gøre sig umage og blive ved, selvom det kan være svært ", sagde undervisningsministeren, da hun overrakte de syv stolte elever deres diplomer ved forløbets afslutningsevent, der blev afholdt på Arenaskolen torsdag formiddag.
minister png

Der var mange, der gerne ville rose de syv deltagere for deres indsats. Også Greves borgmester Pernille Beckmann, selve Matematikfessoren Kasper Holst Hansen, formand for boligselskabet Gersagerparken BS61 Preben Husted og BRFkredit var oppe og rose eleverne, alt i mens de alle understregede, hvor meget matematik faktisk fylder i hverdagen, og hvor mange gange man bruger det - måske endda helt uden at tænke over det.

VM er også matematik

"Matematik er overalt. Derfor er det så vigtigt at kunne. Det er der, når man skal handle ind i supermarkedet, men det er også, når der bliver sendt raketter til månen, så de ikke bare drøner forbi. Eller når man skal lave statistik over, hvem der scorer mest i VM eller hvilket hold, der har haft flest straffespark. Er der nogen af jer, der ser VM? Så ved I, hvad jeg mener," forklarede undervisningsministeren, mens alle børnene hujede og klappede for at vise, at de var i hvert fald meget interesserede i VM.

Nu tør vi godt række fingeren op

To af de deltagere, der fik overrakt diplomer torsdag formiddag var Nadine og Dafina. De har begge siddet mange timer foran computerne i Mælkebøtten og bagefter derhjemme og terpet matematik og tal. Og selvom det har betydet, at de to piger har haft mindre tid til andre ting, har de ikke fortrudt.
"Jeg er rigtig glad for, at jeg har været med, for jeg kan mærke, at jeg er blevet meget bedre" siger Dafina, og Nadine nikker.
"Det er ligesom om, det hænger bedre fast nu. Noget af det vi har lært til MatematikFessor, havde vi jo også haft i skolen, men det var rigtig godt, at det blev repeteret, for det blev forklaret på en anden måde, så det sad bedre fast, og jeg forstod det bedre" fortsætter hun.
Efter de 12 uger føler begge pigerne sig bedre rustet til de kommende årsprøver og ikke mindst afgangseksamen fra 9. klasse, som venter om et år.
Nadine og dafine png
"Vi har fået en masse tricks til, hvordan vi kan gøre færdighedsregning lettere for os selv. Fx hvordan det er lettest at plusse to brøker eller huske, hvad der er primtal" siger Nadine.
Og de mange timers hårdt arbejde er da også givet god ud for de to piger, der begynder at kunne se, hvordan det smitter af på karaktererne.
"Vi har prøvet nogle gange, hvor vi har haft noget helt nyt i skolen, men fordi vi så har lært det hos Matematikfessor, så er vi de eneste, der ved, hvordan man skal gøre. Det er ret fedt!" fortsætter Nadine, og Dafina er enig:
"Ja, for så føler man sig klogere end de andre, og så tør man godt række fingeren op med nogle andre ting også. Og det er godt, for så får man bedre karaktere" siger Dafina.

Vi vil gerne blive ved med at blive klogere

Det med de gode karaktere er noget, som begge pigerne går meget op i, for de ved, at det er vigtig for at få en god fremtid, hvor man kan vælge, hvad man gerne vil uddanne sig til.
Hvad de to pigers fremtidsplaner præcist er, har de dog ikke helt besluttet endnu.
"Jeg ved, at jeg gerne vil på gymnasiet efter folkeskolen. Og så vil jeg måske gerne være matematiklærer" siger Dafina.
Under alle omstændigheder er de to kloge piger enige om, at de gerne vil fortsætte med at blive bedre til matematik. Og det ønske vil Matematikfessoren gerne hjælpe dem med.
Fordi Dafina, Nadine og de fem andre deltagere har været så glade for at være med i FessorsMatematikVenner, har entusiasmen og lysten til at lære og blive bedre til matematik smittet af på deres klassekammerater.
Derfor har firmaet MatematikFessor besluttet at give hele Arenaskolen et års gratis licens til det online matematikunivers, så alle eleverne nu kan øve matematik og færdighedsregning.
"Det er cool at blive klogere og specielt til matematik. Og vi synes, at det er overdrevet cool, at alle I elever her på skolen gerne vil gøre noget for at blive bedre og klogere. Det vil vi gerne belønne, og derfor får I alle nu mulighed for at blive endnu sejere til matematik" sagde Matematikfessor Kasper Holst Hansen, hvilket fik alle eleverne til at klappe højt.

 


Læs for mig - Gratis historier direkte på din telefon


Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Tænk, hvis du fik tilsendt otte spændende historier direkte på din telefon eller tablet, som du kunne læse højt for dit barn? Helt gratis og uden at du skulle røre en finger? Det kan du nu med kampagnen Læs for mig.

Børn elsker at få læst historie, men der kan være mange gode grunde til, at det ikke sker så tit. En travl hverdag, hvor man ikke lige har tid til at gå på biblioteket, ærgerlige oplevelser med bøder, fordi man har glemt at aflevere en bog eller det helt store spørgsmål: Hvad skal jeg læse højt?
Disse forhindringer slipper alle borgere i Greve Kommune nu for! D. 15. maj er startskuddet for kampagnen Læs for mig, der skal gøre det lettere for forældre at læse højt for deres børn.

LOGO LæsForMig Bredformat FarverGratis, nemt og bekvemt

Kampagnen består af en serie af otte børnevenlige fortællinger, der omhandler tiden omkring 1. Verdenskrig i årene 1914-1918. Historierne er gratis at benytte og er skrevet som en følgeton, så der ca. en gang om måneden efter d. 15. maj udkommer en ny historie. Historierne kan læses på nettet via computer, tablet eller telefon, og hvis man tilmelder sig den gratis tjeneste, kommer de helt automatisk ind på tablet eller telefon hver uge. Det er den anmelderroste forfatter Lars Bøgeholdt Pedesen, der skal skrive historierne, der kommer til at have et både nationalt og internationalt sigte – hele tiden i børnehøjde naturligvis.

Sådan tilmelder du dig: Send en sms med teksten GB LÆS til 1241, så får du direkte besked, hver gang en ny fortælling kan downloades. Tilmelding koster 0 kr. + alm. sms-takst.
Læs mere om kampagnen her

Målet med kampagnen er, at det skal være så nemt så muligt for forældre, bedsteforældre eller andre at læse for børnene, da højtlæsning har rigtig mange gode aspekter. Udover nærværet og hyggestunden styrker højtlæsning også barnets egen lyst og evne til at læse både skøn- og faglitteratur. Samtidig giver fortællingerne børnene et indblik i en af vor tids store historiske begivenheder, der danner grundlaget for vores verden i dag. I et mere langsigtet perspektiv skaber højtlæsning også en god læsetradition, som børnene forhåbentligt også selv vil føre videre, når de bliver ældre.

Bøger og fortællinger ud af biblioteket

Det er Greve Bibliotek, der er arrangør af kampagnen, der er støttet af Kulturstyrelsen. Læs for mig i Greve er en del af en landsdækkende kampagne, der skal få danskerne til at læse mere. Fire ud af ti danskere læser sjældent skønlitteratur, og derfor skal kampagnen vise Greves borgere, at bøger og litteratur generelt ikke kun findes på bibliotekerne, men i høj grad også er blevet tilgængeligt gratis på nettet. Fordelene er blandt andet, at man kan læse sine bøger direkte på de elektroniske instrumenter, som man alligevel har med sig over alt, at man ikke behøver at bevæge sig op til det fysiske bibliotek, og at man ikke behøver at bekymre sig om afleveringsfrister og dertilhørende gebyrer.
Greve Kommune er udvalgt blandt mange andre ansøgere som forgangskommune for det landsdækkende projekt, hvilket er en meget flot udnævnelse. Du kan læse mere om den del i artiklen her.

Husk at tilmelde dig

Hvis man vil have historierne serveret på sin tablet eller telefon hver uge, skal man tilmelde sig den gratis kampagne. Man kan godt læse dem uden at tilmelde sig ved at logge ind på bloggen, hvor de lægges op, men så er man ikke med i lodtrækningen om fine præmier, der også er en del af kampagnen.


Flot aften for ungt medieprojekt i Greve


Af U'n'Media

Siden december sidste år har godt 15 unge mellem 13 og 19 år i Greve arbejdet med medieprojektet U'n'Media.

Onsdag d. 9. april bød dekreative unge inden for til åbent hus.

En bred vifte af aktører på børne- og ungeområdet i Greve mødte op til arrangementet i Greve Ungdomscenter. Her stod de unge deltagere klar til at fremvise deres produktioner fra medieprojektet U'n'Media, der blev søsat i december sidste år.

Via artikelplancher, fotocollager og personlige fortællinger gav de unge et flot indblik i deres godt fire måneder lange rejse rundt i medieverdenen.

UnMedia

Begejstret skoleleder

Som de ældste i ungegruppen havde 19-årige Leonardo Torchia og 17-årige Rani Omar sat sig for at live-interviewe lederen af Arenaskolen, Birgitte Pilgård. De to medieglade drenge gav prøver på deres nylærte interviewteknik og kom blandt andet rundt om skolelederens holdning til fritidstilbudene i lokalområdet. Interviewet udmønter sig i en artikel, som bliver publiceret på medieprojektets hjemmeside www.uandmedia.dk.

"Det var rigtig spændende at møde de unge. Denne type projekt synes jeg, at vi skal have flere af. Det er den helt rigtige måde at engagere de unge på, samtidig med at man giver dem ekstra faglig ballast" siger Birgitte Pilgård fra Arenaskolen.

Også blandt de unge har projektet vakt begejstring.

"Det har virkelig været fedt, og jeg har lært meget på en anderledes måde, og i gymnasiet har jeg fået ros for at skrive bedre stile" siger Rani Omar, der går i 2.g på Greve Gymnasium.

Undervist af professionelle mediefolk

De unge i projektet er blevet inspireret og undervist af to journalister og en fotograf. De har hver onsdag hjulpet de unge på vej med deres projekter.

"Der har været stort engagement hele vejen igennem, og jeg er meget imponeret over de unges gåpåmod. De har virkelig rykket sig" siger Theis Lange Olsen, der til dagligt er journalist på DR.

Projektleder for U'n'Media, Lisette Willeforte Rasmussen, glæder sig over, at projektet fortsætter som minimum indtil sommerferien. "Der er løbende kommet flere og flere unge til, og det er berigende at opleve de historier de kaster sig over" fortsætter hun.

U'n'Media er udviklet i samarbejde mellem foreningen Livsbanen og satspuljeprojekterne i Greve Kommune.

 

FAKTA OM U'N'MEDIA:

- Projektet har ugentligt haft deltagelse af 15 unge mellem 13 og 19 år
- Projektet har været forankret i en mediecafé hver onsdag fra 16-19
- De unge har desuden været på flere ture. Blandt andet har de interviewet Huxi Bach, Omar Marzouk og Ida Corr, ligesom de har besøgt DR Byen på Amager og Louisiana.
- Projektet har en hjemmeside, www.uandmedia.dk, og er aktivt på Twitter og Facebook.


Overlevelsestur i vildmarken


Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Det var bestemt ikke for tøsedrenge, da otte unge drenge fra 8.A på Arenaskolen i weekenden var på overlevelsestur i Uggeløseskov.

De unge gav alle udtryk for, at det var en virkelig fed tur og de hyggede sig hele weekenden, men de skulle dog lige vænne sig til, at det var lidt anderledes end derhjemme.


Maden blev på ægte vildmarksmaner tilberedt over bål, og de bløde senge derhjemme var byttet ud med soveposer i en shelter.

Hvad laver en politihund?

Da de unge fredag eftermiddag havde fået indlogeret sig i shelteren, var det tid til lejerens første besøg. De fik besøg af flere politihunde og et par betjente fra lokalområdet. Betjentene havde taget hundene med på dte planlagte besøg, så drengene kunne møde hundene og høre mere om, hvordan man træner en politihund, hvad det kræver for en hund at blive uddannet politihund, og hvad politihundens arbejde består i. Besøget var en stor succes, og der blev stort set ikke talt om andet hele aftenen - og natten.
Men når man er på overlevelsestur, er der ikke tid til at ligge og slumre hele dagen. Lørdag stod der nemlig klatring på programmet. Da instruktøren havde givet en grundig introduktion og sørget for, at alle seler sad som de skulle, var det de unges egen tur til at klatre helt op til toppen af den høje klatrevæg.
Det krævede et par dybe indåndinger og en god portion overvindelse af sig selv. Men når man er på overlevelsestur, må man også skubbe sine personlige grænser, så op kom de unge. Bagefter var de alle med rette meget stolte over, at de havde gjort det, og hvor fedt det havde været.

Næste gang overnatter vi på Godset

Det var otte trætte unge drenge og tre voksne, der lørdag eftermiddag kunne vende næsen hjem igen mod civilisationen. Alle enige om, at det havde været en virkelig god tur, men at det nu også skulle blive meget rart igen at kunne sove i en blød seng om natten. Turen er støttet af Greve Kommune (SATSpuljeprojekterne) og er arrangeret i samarbejde med Forældrenetværket i Askerød og Godset. Planen er, at Greve Nord Projektet fremadrettet vil arbejde sammen med Godset om at arrangere nogle aktiviteter og overnatninger på Godset for at give de unge mellem 14-18 år et alternativt i fritiden.

 

Nyhedsbrevet
Klik her for at tilmelde dig!
Please wait

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere