Den Gamle Sømand og Youssef
Lommepengejob skaber særligt bånd på tværs af generationer i Askerød
Af Peter Eldrup Hald
Det er tirsdag aften i Askerød, og klokken nærmer sig 17. Snart svinger en ung mand sig i sadlen og cykler ud blandt de velkendte boligblokke. Han hedder Youssef, han er 13 år, og bag på cyklen har han forsigtigt placeret et dampende varmt måltid mad. For Youssef har et fritidsjob - eller nærmere bestemt et lommepengejob. Sammen med tre andre unge er han ansat i BO-VEST som maduddeler og medhjælper i beboerhuset, Café Ask. Og det er faktisk et rigtig godt træk af de unge i forhold til deres fremtidige skoleliv og karriere. Inden vi følger med Youssef ud i boligrådet, skal vi lige høre fra dem, der indsamler erfaringerne og data fra boligsociale indsatser som lommepengejob.
Forsker: Flere fordele ved fritidsjobs
I Center For Boligsocial Udvikling (CFBU) har man længe haft fokus på lommepengejob og de fordele, der er forbundet med indsatsen. Ifølge centerleder, Anne Maria Foldgast, kan netop et lommepengejob være af afgørende betydning for, hvordan den unge klarer sig i fremtiden:
”Lommepengeindsatsen gør de unge klar til at varetage et ordinært fritidsjob. Et fritidsjob kan bidrage til at bryde negativ social arv, hvorfor lommepengeindsatsen kan ses som et skridt på vejen til at bryde den negative sociale arv. Chancen for at få og fastholde et fritidsjob er tre gange større for unge, der deltager i et lommepengeprojekt eller en fritidsjobaktivitet i forhold til unge, der ikke gør.”
Øget selvværd og højere karakterer
Ifølge Anne Maria Foldgast er der flere undersøgelser, der viser en række positive effekter for de unge, som har et fritidsjob. Det gælder essentielle faktorer i den unges liv som for eksempel: uddannelse, karakterniveau og lavere risiko for at begå kriminalitet.
”Især unge fra udsatte boligområder, der har haft et fritidsjob, har større sandsynlighed for at komme i gang med en uddannelse eller finde arbejde sammenlignet med dem, der ikke har haft et fritidsjob. Derudover styrker fritidsjobaktiviteterne de unges selvværd, hvilket øger deres motivation til at fortsætte deres uddannelse. For eksempel viser undersøgelser, at unge med fritidsjob afslutter folkeskolen med højere karakterer end dem uden fritidsjob. De har også lettere ved at gennemføre en ungdomsuddannelse, fortæller centerlederen afslutningsvist.
En god dreng
Tilbage i køkkenet i Café Ask har cafémedarbejder, Jeanette Andersen, klargjort anretningerne, som skal leveres til beboere, der ikke selv kan komme i caféen. Denne aften er Youssef på vej til en beboer, som han har fået skabt et særligt bånd til.
Youssef ankommer til boligen og ringer, som han plejer, på dørklokken. Efter lidt venten går døren op og en ældre herre, som Youssef bare kalder Boye, slår et smil op, da han får øje på sin faste, unge maduddeler. En genkendelsens glæde som ikke kun er Youssef forundt denne dag:
”Han bliver altid rigtig glad, når jeg kommer med maden og åbner døren med et kæmpe smil. Så spørger jeg ham altid om, jeg skal hjælpe ham med at åbne maden. Det siger han altid ja til, og han er meget taknemmelig, fordi han siger, at han ikke selv kan finde ud af det.” Noget som vi senere skal finde ud af skyldes en skrantende venstrearm efter flere slagtilfælde.
I dag er ingen undtagelse, og Boye inviterer straks Youssef indenfor med ordene: ”Det er en god dreng det her. Han hjælper mig.”
Boyes bokserhistorier
For Youssef har det at køre ud med mad betydet, at han knytter bånd til de ældre, han kommer hjem til. Særligt Boye har Youssef fået skabt en god relation til, som stikker dybere end selve overleveringen af måltidet. Youssef lytter nysgerrigt, når der bliver delt ud af historierne fra et langt liv, også selvom de bliver fortalt flere gange:
”Jeg kan mærke, at det gør en forskel for ham, at vi kommer med maden til ham. Vi får også tit en snak om forskellige ting, og han fortæller mig ting fra sit liv. Han har f.eks. fortalt, at han engang var bokser, og han var rigtig god til det, indtil han blev for gammel. Han fortæller historier, om hvad han har lavet, da han var yngre. Det synes jeg er interessant at høre om, mens jeg hjælper ham, og jeg tror, at han er glad for, at jeg kommer forbi, så vi kan tale sammen. Jeg tror ikke, der kommer så mange - mest hans datter, som jeg har set nogle gange.”
Venskabelige drillerier
Det er tydeligt, at Youssef er vant til at komme inden for hos den 82-årige Boye, hvor han kender den lige rute til køkkenet. Her giver den unge lommepengejobber sig straks i kast med at pakke maden ud af termotasken og fjerne folien fra emballagen. Boye går så selv i gang med at fordele maden i to portioner. Den ene skal spises om lidt, og den anden gemmes til næste dag. Som Boye selv siger, er appetitten ikke så stor, som den har været. Spørger man ind til, hvad det betyder at få leveret aftensmaden af den unge lommepengejobber, svarer Boye:
”Det er en lettelse, at jeg ikke skal spekulere på selv at lave maden. Og jeg kan ikke vandre mere, den tid er forbi, da jeg har fået et par slagtilfælde og et par blodpropper”, fortæller Boye og peger på sit hoved, inden han fortsætter med at fortælle, hvor meget han sætter pris på at få besøg.
”Han er jo også charmerende, men nu skal vi jo også passe på med at rose ham for meget”, siger Boye med et grin og giver Youssef et venskabeligt klem på skulderen. Der er tydeligvis et afslappet forhold mellem de to, hvor der er plads til lidt drillerier på tværs af generationerne. Youssef fortæller også jævnligt Boye, hvad han går og drømmer om at blive, når han bliver voksen. Noget der dog kan ændre sig fra dag til dag, ifølge Youssef selv.
7 verdenshave og 4 år på Grønland
Når samtaleemnet falder på karrieredrømme, er der masser af historier og inspiration at hente hos Boye, der før sin pension havde et alsidigt og temmelig eksotisk arbejdsliv. Han fortæller begejstret om sit liv som sømand på de syv verdenshave, hvor han fungerede som telegrafist på de store fragtskibe. Senere ville skæbnen, at Boye endte på Thulebasen i Grønland, hvor han med egne ord ”arbejdede fire år for amerikanerne.” Et arbejde, der ifølge Boye var så godt betalt, at han i sit sidste karrierestadie kunne erhverve sig en restaurant i Københavns Nordvest Kvarter. Her måtte Boye nærmest stå i lære hos sine ansatte, da han ingen erfaring havde med restauratørfaget.
De spændende fortællinger og erfaringer er der tydeligvis nok af til de fremtidige møder mellem de to, hvis venskab kun ser ud til at vokse. En relation som indebærer en rørende omsorg, da Youssef giver en sidste kommentar til bekendtskabet med Boye:
”Jeg kunne egentlig godt tænke mig at vide, hvem der laver mad til ham, når vi ikke kommer forbi, og hvad han så spiser. Det har jeg undret mig over. Måske er det hans nabo eller en anden, der laver maden?”, afslutter Youssef med oprigtig bekymring i stemmen. Forhåbentlig får han med tiden stillet spørgsmålene til ham, som har svarene, og forhåbentligvis er de betryggende for den unge, sympatiske lommepengejobber.
Britta og Jeanettes unge hjælpere
Foruden Jeanette Andersen er Britta Wilhemsen også fast inventar i Café Ask. Sammen har de ansvaret for de unge, hjælpende hænder. Som cafémedarbejder i BO-VEST sætter Britta stor pris på at være sammen med lommepengejobberne og den hjælp, de giver hende og kollegaen i caféen. Ikke mindst fordi det både kommer beboerne og de unge selv til gode.
”Det er en hjælp for alle. Det er en hjælp for os, det er en hjælp for dem, de leverer mad til. Det er faktisk godt for hele området, for de ældre vinder på det ved at få noget godt og varieret mad. Det er godt for os i caféen, fordi vi får noget hjælp, da det er rigtig svært at finde frivillige. Det er rigtig godt for de unge, for de lærer, hvordan det er at have et job. Det er jo noget helt andet end skole det her. De kommer ud, og de lærer at møde til tiden og lærer at tage imod opgaver, og de lærer at gå i gang med ting selv. Når de har arbejdet her et stykke tid, bliver de mere selvstændige og begynder at tænke over, hvad der er brug for på den pågældende aften. Så det er rigtig godt for dem. Når man har et arbejde, og samtidig går i skole, så er det en god mulighed for ikke at gå og lave alt muligt andet, som ikke er så fornuftigt.”
Britta understreger også, at de ældre, som de kommer ud med mad til, er rigtig glade for det. Flere ringer ligefrem tilbage og fortæller, at det er nogle søde, unge mennesker, der arbejder i Café Ask. ”Det er jo rigtig godt for os at vide. For vi ved jo, at de er søde, når de er her, men det er også rigtig dejligt at høre, at de er det ude hos vores kunder”, fortæller en grinende cafémedarbejder.
Afdelingsformand: ”en tryg og spændende oplæring”
Det er ikke kun hos BO-VEST-personalet i caféen, at der bliver sat pris på samarbejdet med lommepengejobberne. For afdelingsformand i Askerød, Charlotte Birkved, er det en vigtig indsats. Ligesom Britta fremhæver hun at den både gavner de unge, personalet i caféen og ikke mindst beboerne. Charlotte og den resterende bestyrelse lægger heller ikke skjul på, at det er et projekt, som de prioriterer højt.
”Vi vil gerne give de unge i Askerød muligheden for at prøve at være på arbejdsmarkedet. Og Café Ask kan give dem en tryg og spændende oplæring, så de får en fornemmelse af, hvad det vil sige at have et job. Det, synes afdelingsbestyrelsen, er meget vigtigt, og derfor har vi som afdeling valgt at prioritere og støtte projektet. Vi håber meget, at de unge vil huske deres arbejdsstart i Café Ask som en god tid.”
En væsentligt del af de unges erfaring med jobbet handler i følge Charlotte om, at de unge føler, at de er til gavn. At deres arbejde gør en forskel for de beboere, de servicerer og boligområdet som helhed.
”Når de unge bringer mad ud, oplever de, at der er borgere, der har brug for den service, som de leverer. Det er en vigtig del i vores samfund i dag, at vi hjælper hinanden, og det er en god viden at give de unge. Og i afdelingsbestyrelsen har vi fået oplyst, at de borgere, der får maden bragt ud, er glade for de unge”, afslutter en tilfreds afdelingsformand.
BO-VEST-formand besynger boligsociale bidrag
Som formand for bestyrelsen i BO-VEST og Vridsløselille Andelsboligforening (VA) tiljubler Vinie Hansen den måde, man hjælper de unge beboere i det første job. De boligsociale initiativer og dermed også lommepenge-indsatsen er for hende et vigtigt bidrag til både den unges muligheder i livet og til at løfte boligområderne som helhed:
”Vi sætter stor pris på lommepengeprojektet og de øvrige aktiviteter i de boligsociale helhedsplaner, som er med til at styrke sammenhængskraften i boligområderne. De her eksempler viser med al ønskelig tydelighed den værdi, det har for kendskabet til hinanden på tværs af generationer og kulturer og dermed også for betydningen for den gode integration.”
Med succesfulde historier og en solid opbakning fra de politiske niveauer, er der håb for, at unge beboere i BO-VESTs boligområder også langt ud i fremtiden har mulighed at komme i lommepengejob. En mulighed der med til at sikre en tryg og lærerig indgang til arbejdsmarkedet og sikre den erfaring og selvstændighed, der følger med.
Er du den næste lommepengejobber?
Er du selv ung, eller kender du en ung, som er interesseret i et lommepengejob i Greve Nord, så tag fat i:
Kira Møller
Greve Nord Projektet
mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Tlf.: 6035 4664