|
Nyhedsbrev fra Greve Nord, nr. 63 - 2014
|
|
Kære Gæst
Det kommer nok ikke som den store overraskelse for jer, der bor her i området til dagligt: Nyheden om at flere og flere foretrækker at blive boende i Askerød, der de seneste år er blevet et langt mere attraktivt sted at bo og leve. Du kan læse meget mere om den positive udvikling i dette nyhedsbrev.
Noget der måske kan være nyt for de fleste af os, er, at Gersagerparken faktisk engang har haft sin egen biograf, lokale tv-station og sin egen bodega. I en stor udstilling kan du blive klogere på mange faktuelle oplysninger og sjove fortællinger om Gersagerparkens udvikling helt tilbage fra dengang, det bare var en græsmark og til det grønne boligområde, det er i dag.
Har sommerens is og hygge sat sig lidt på sidebenene? Ingen grund til bekymring. Alle de gratis motions- og gymnastiktilbud er nemlig startet op igen, så der er rig mulighed for at få lidt sved på panden. Fx med det nye Balanced Body hold, der er en blanding af pilates, styrketræning og yoga.
Husk også at sætte et stort kryds i kalenderen, når der er byvandring i området d. 1. oktober, eller 17. september når du kan opleve en ægte meteorit fra det ydre rum i Portalen. Se flere spændende aktiviteter nederst i nyhedsbrevet.
Rigtig god læselyst
|
|
Seneste nyt
|
|
Beboerne bliver boende i Askerød Fra at være et område, hvor folk jævnligt fraflyttede eller blev opsagt, er Askerød nu blevet et område, hvor folk gerne vil bo med deres familier. I løbet af 2010 blev 154 lejemål fraflyttet, og da 2013 sluttede var der kun 85 fraflytninger ud af områdets i alt 676 lejemål – et fald på knap 45 pct.
Læs mere her
|
|
Få balance i kroppen og sved på panden "Forestil jer, at I har en hale. Den skal trækkes helt ind under maven, og så skubbes helt ud igen. Mærk strækket og rund hele vejen op med ryggen." Balanced Body er et nyt og gratis motionstilbud for alle Greve Nords beboere. Det er en blanding af pilates, yoga, afspænding og styrketræningsøvelser, og det kræver ingen forudsætninger at være med.
Læs mere her
|
|
Oplev Gersagerparken helt fra begyndelsen Vidste du, at Gersagerparken både har haft sin egen biograf, sin egen bodega, sin egen lokale tv-kanal og sin egen fodboldklub? Eller at der findes gamle beboerblade helt fra "dengang det hele startede"? Det og meget mere kan du se i den store udstilling om Gersagerparkens udvikling.
Læs mere her
|
|
Ingen undskyldninger: Her er efterårets oversigt over alle de gratis motionstilbud i Greve Nord Pilates? Styrketræning? Svømning eller stavgang måske? Uanset hvilken motionsform du gerne vil kaste dig ud i, så er der mulighed for det - lige her i dit lokalområde!
Se den nye oversigt over alle tilbuddende her
|
|
|
|
Aktiviteter i området
|
|
Loppemarked i ValHallen - Så er det på søndag, du kan gøre efterårets kub ved det store loppemarked i ValHallen, Hedelunden 2. Tag familien og naboen med. Der er masser af stande og billig kaffe og kage. 14. september kl. 10-14. Læs mere her
|
|
Kom og rør en ægte meteorit - Har du nogensinde rørt ved en rigtig meteorit? Ekspert i meteoritter lektor Henning Haack fortæller, hvordan vores solsystem blev dannet, og hvor mange oplysninger vi kan få fra meteoritterne, der er slået ned på jorden. Pris 35 kr. pr. pers. Billetter skal bestilles. 17. september kl. 19.30. Læs mere her
|
|
Livet langs Indiens landevej - Villads Kok Mortensen fortæller om hans 5.000 km. lange motorcykeltur gennem Indiens Himalaya bjerge. Han har bl.a. været til farverige og stemningsrige hinduistiske bryllupper og været til morgenbøn hos munke i et middelalderligt kloster. Pris 45 kr. pr. pers. Billetter skal bestilles. 23. september kl. 19.30 Læs mere her
|
|
Arkitekturens Dag - Kom med på Velfærds-byvandring i Greve Nord og hør fortællingen om Askerød, Gersagerparken og Tjurgården, Hundige Station og S-banen, stier og veje og byplanlægning, Greve Bibliotek, Portalen, Strandcentret, Bilka og Waves. Museumsinspektør Kirsten Egholk har masser af spændene at fortælle om vores lokalområde. 1. oktober kl. 14-16 Læs mere her
|
|
"Like" Greve Nord på Facebook - Bliv opdateret med billeder, konkurrencer og meget andet på Greve Nords Facebookside. Scan koden med din mobiltelefon eller klik her
|
|
Greve Nord Projektet, september 2014
|