Annie fik nye venner af corona-lockdown
Da Gersagerparken begyndte at synge sammen, fik Annie en række ”nye” naboer
Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet
Helt nye er naboerne dog ikke, men Annie Andersen har bare ikke talt så meget med dem før.
”Man har da hilst, når man passerede hinanden på stien, men jeg har ikke rigtig talt med folk. Det gør jeg nu, for jeg har lært en masse søde folk at kende. Jeg er rigtig glad for, at jeg gik ned og sang med den aften,” fortæller Annie, der bor i Gersagerparken 101.
Man var alligevel sammen
Fællessang i Gersagerparken startede et par dage efter lockdown. Hver aften i mange uger mødtes en række beboere til fællessang og musik foran Mælkebøtten, og efterhånden kom flere og flere folk til fra hele Gersagerparken.
En af dem var Annie. Hun har boet alene, siden hendes mand døde for tre år siden, og da hun har ikke haft så stort et netværk i området, har hun siddet en del dage alene. Særligt efter corona-udbruddet, hvor hun heller ikke bare har kunne gå en tur.
”Det har været nogle meget lange uger. Man har ikke haft så meget andet at lave end at sidde og stirre på sit TV. Derfor blev jeg simpelthen så glad, da jeg hørte sangen og kunne læse på facebook, at de mødtes hver aften,” siger hun og fortsætter:
”Det er dejligt, at de havde taget det initiativ. Så en aften gik jeg ned og var med. Det var så hyggeligt! Vi sad naturligvis med afstand, men man var alligevel sammen. Nogle gange var der en, der havde en flaske vin med, og så sad vi og hyggede efter sangen.”
Se video fra fællessang her
Bogklub og kaffe på bænken
En aften spurgte en af naboerne Annie, om hun ikke ville være med i Gersagerparkens bogklub. Det tilbud tog Annie glad imod, og derigennem har hun fået et endnu større netværk af naboer i Gersagerparken.
Man kan sige, at corona lockdown faktisk har haft en meget positiv indvirkning på Annies liv. Nu kommer hun både fast i bogklubben, og hun sludrer med mange flere af de andre beboere. Nogle gange mødes de til en kop kaffe på nogle af de mange bænke.
Annie har boet i Gersagerparken i 47 år, og kunne ikke forestille sig at bo andre steder.
”Jeg elsker at bo her. Ellers havde jeg nok ikke boet her siden 1973,” griner hun.
Med den ”nye” skare af naboer hun har fået, er hun blevet endnu mere glad for at bo i Gersagerparken, og hun glæder sig nu til en sommer og mange hyggestunder med naboerne.
Unge i Greve Nord får prøvet kræfter med håndværkerfaget
7 unge i Greve Nord har de sidste mange måneder fået chancen for at prøve, hvad det vil sige at være håndværker. Drengene, der til dagligt går i skole, er ansat som lommepengejobbere i et værkstedsprojekt via Jobplaneten og Greve Nord Projektet, som de arbejder i, i deres fritid. Sammen med en erfaren håndværker fra den lokale samarbejdspartner Arne Pedersen Snedkerfirma, har de brugt en hel vinterferie på at istandsætte deres nye værksted.
Læs mere om værkstedet og dets succes her:
Unge laver aktiviteter for andre børn og unge
14 unge er blevet ansat til at hjælpe med sommeraktiviteter. Det er win win, for de unge trækker endnu flere børn til, og samtidig lærer de at gå på arbejde.
Unge iværksættere skaber Urban Zone
Otte seje, unge mænd fra Greve Nord har lavet deres egen tøjkollektion
Børnepasserkursus for Greve Nords unge
Hver uge er 6 unge mennesker mellem 13 og 16 år til et børnepasserkursus, hvor de bliver klædt på til deres arbejde i Legepatruljen eller i børnehaver. Her lærer de om hvordan man sætter lege i gang, rengører, hvilket ansvar de har og meget mere. Alt dette skal de lære over 6 kursusgange.
Læs her, hvilke tanker de har i forbindelse med kuset!
Kom og leg med Legepatruljen!
Legepatruljen er i gang igen - og det er helt gratis!
I kender det, vi elsker det og det har været savnet.
Med Solen, der er begyndt at kigge frem igen, er Legepatruljen igen begyndt at holde lege for Greve Nords børn. Så er dine børn mellem 6 og 13, så send dem en tur på bakken hver tirsdag kl. 17!
Annie fik nye venner af corona-lockdown
Da Gersagerparken begyndte at synge sammen, fik Annie en række ”nye” naboere
Open Air var en STOR succes
500 børn, unge og voksne satte sig godt til rette på græsset ved Hundige Boldklub, og alle øjne var rettet mod den 72 kvadratmeter store skærm.