Beboerportræt:

Jamal blev Sjællandsmester efter tre år i Danmark


Kickboxing var med til at holde Jamals humør oppe, da han flygtede alene til landet

Af Sarah Z. Ehrenreich

I 2015 står den dengang 19-årige Jamal Habash helt alene i Danmark. Han kender ingen omkring sig, og han er netop ankommet til asylcenteret i Fredericia efter at være flygtet fra krigen i Syrien.

Hans mor, far, bror og to søstre har han måtte forlade i håbet om, at det også lykkedes dem at komme ud af krigszonen og til Danmark. Men han ved det ikke, og alt han kan gøre er at håbe.
”Det kan slet ikke beskrives, hvordan det føles, eller hvad man tænker. Jeg var glad for at være her, men samtidig ulykkelig, forvirret og alting på én gang,” fortæller Jamal, der i dag er 23 år.
jamal7I dag har Jamal været i Danmark i fire år, og han er meget glad for sit liv her og sin lejlighed i Heimdals Kvarter. Her har han skabt sig et trygt hjem, hvorfra han har startet sit nye liv.

De første måneder var Jamal den eneste fra familien, der var undsluppet til Danmark. Efter knap fire måneder kom hans far og lillebror også hertil, men de måtte vente helt indtil sommeren i år, før moren og de to søstre også kom i sikkerhed.
”Det er fantastisk, at vi alle er her nu. Jeg er så lettet. Jeg har savnet min familie og været bange for, hvad der skulle ske med dem. Så nu har vi endelig fået ro,” siger Jamal.

Trænede for at holde tankerne væk
Men det har taget fire år for Jamal at få den ro, og noget af det, han har støttet sig til gennem de utallige ulykkelige og bange timer, er hans sport. Han har dyrket kampsport, siden han var seks år og kan bl.a. bryste sig af at være blevet syrisk mester i karate og senere arabisk mester i klassisk boksning i 2010.

”Jeg startede i kampsport-skole, før jeg startede i almindelig skole, så det er en meget stor del af mit liv. Jeg kan virkelig godt lide det, også selvom det er farligt. jamal habashJeg har brækket min fod to gange og min hånd,” siger Jamal og fortsætter:
”Træningen er mit frirum. Når jeg træner, slapper jeg af i hovedet og kan lade tankerne forsvinde. Det giver mig ro i både kroppen og hovedet.”
Derfor var det også netop træningen, som Jamal søgte tilflugt i, da han havde det allerværst og endte med at gå ned med en depression, fordi han følte sig helt alene i verden.

Vi spoler lige tiden tilbage – Efter otte måneder på asylcenteret flyttede Jamal ind hos et ældre ægtepar i en landsby, der ligger otte km udenfor Humlebæk.

”Klaus og Karin var så søde. De tog rigtig godt imod mig og har hjulpet mig med rigtig mange ting. Jeg er dybt taknemmelig over alt det, de har gjort for mig. Karin er tidligere skolelærer, så hun hjalp mig med at lære dansk, og Klaus hjalp mig i gang med boksningen igen. Det har hjulpet mig med at tale med kommunen og forklaret, hvordan man lever i Danmark. De har gjort alt det rigtige. Det var også dem, der hjalp mig, da jeg skulle indlægges på hospitalet, fordi jeg gik helt ned. Det er virkelig ikke deres skyld, at jeg blev så ensom,” understreger Jamal.
jamal1
Helt alene

Fordi Jamal boede i den lille landsby, var det svært for ham at skabe et socialt netværk. De andre unge, som han mødte på sprogskolen i Hillerød, boede alle langt væk, og det tog ham 2,5 time hver vej at komme til og fra skole. Derfor var han meget alene, når skoledagen og lektierne var lavet, og han savnede andre unge at være sammen med.
”Ikke fordi Klaus og Karin ikke var søde, og vi talte selvfølgelig også sammen og så tv osv.. Men jeg savnede at have venner på min egen alder. Jeg savnede naturligvis min familie rigtig meget og var bekymret for dem. Jeg var i et fremmed land, hvor jeg ikke kendte nogen, og jeg følte mig fuldkommen alene i verden. Jeg havde alt for meget tid til at tænke og bekymre mig, og det var det, der gjorde, at jeg fik en depression,” fortæller Jamal ærligt.

Inden Jamal flygtede fra krigen i Syrien, oplevede han også meget voldsomme ting, der satte meget dybe spor.
”Jeg så min bedste ven blive skudt lige foran mig. Det var mig, der bar ham til hospitalet. Han døde. Der skete mange grimme ting i Syrien, som jeg ikke har lyst til at tænke på. Jeg har fået hjælp til at lægge det bag mig og se frem. Men det var de tanker, der kørte rundt i hovedet på mig, når jeg var alene, og til sidst blev det for meget,” fortæller han.
Karin og Klaus hjalp Jamal, og han blev indlagt på hospitalet i 14. dage med svær depression.
jamal3

Træning og positive tanker
I løbet af sit ophold og efterfølgende har Jamal fået professionel hjælp til at bearbejde alle de forfærdelige oplevelser og erindringer. I dag er han kommet helt ud på den anden side, og både han og hans familie har det godt. De er ved at skabe nye liv i Danmark med skole og arbejde.
Jamal fortæller, at hans kampsportstræning blev særlig vigtig, da han skulle ud af sin depression.
”Jeg løb mange lange ture og trænede hårdt. Det gav mig ro. Klaus hjalp mig med at finde en bokseklub i Nivå, hvor jeg startede, og han betalte også mit kontingent, fordi de kunne se, hvor meget træningen hjalp mig,” forklarer Jamal.

Sjællandsmester 2018
Efterhånden som Jamal fik det bedre og kom i gang med sprogskolen og hverdagen igen, kom der også mere power i træningen igen. Og så opstod et nyt mål: Han ville tilbage i super kampform.
jamal6Derfor begyndte Jamal til kickboksing, og som al anden kampsport blev han bidt af det og gik all in på at blive dygtig og hårdtslående.
”Jeg trænede 4-5 timer om dagen ved siden af skolen og lektierne, så det tog stort set al min tid. Men jeg elskede det. Jeg kunne mærke, at det gjorde mig glad igen. Jeg fik en træner, der sagde, at hvis jeg fortsatte i samme stil, så kunne jeg nå rigtig langt. Han troede på mig, og det gjorde, at jeg havde endnu mere lyst til at blive bedre,” forklarer Jamal.


Det hårde arbejde og de mange timers træning bar frugt. Sidste år kunne Jamal løfte det store fighter-trofæ-bælte over hovedet og kalde sig sjællandsmester i kickboxing.
”Det var for vildt! Ikke kun at være blevet sjællandsmester, men også fordi det var en stor personlig sejr efter alt det, jeg har oplevet de seneste år. Efter alle de anstrengelser for at blive glad og få modet tilbage. Det var en meget stor følelse,” fortæller han.

I lejligheden i Heimdals Kvarter hænger det flotte, gyldne bælte som en motivationsfaktor for at blive ved med at knokle. Ved siden af står en boksepude, boksehandsker, et par håndvægte og andet træningsudstyr.
”Som sagt: jeg elsker min sport, og det fylder meget. Så det er vigtigt for mig også at kunne træne, selvom jeg nogle dage har for travlt til at komme ind i klubben,” siger Jamal og peger på udstyret.

Skole, træne, arbejde, repeat
For der sker rigtig mange ting i Jamals liv lige nu, som alle tager meget tid. I disse dage er han ved at tage sine eksamener, og til sommer bliver han færdig med HF fra VUC.
Samtidig har han kastet sig ud i en ny kampsport: MMA, der også tager meget tid at træne til i hans nye klub på Nørrebro. Ved siden af studiet og træningen arbejder Jamal også for at tjene penge, og han vil også gerne bruge så meget tid som muligt sammen med sin familie og sine nye venner fra VUC og sportsklubben.
jamal10”Det er mange gode ting! Jeg har fået nye venner fra både klubben og skolen. Det er nogle virkelig gode folk, og jeg er så glad for, at jeg har fået venner her. Og så elsker jeg at være sammen med min familie igen. De bor lige ovre på den anden side af vejen, så vi er meget sammen. Så laver min mor god mad til os. Mors mad er det bedste, det har jeg virkelig savnet,” griner Jamal.

Kemi på højeste niveau
Når Jamal til sommer er færdig med HF, er det hans plan at søge ind på DTU og læse til kemiingeniør. For sammen med kampsport har kemi altid interesseret Jamal.
”Da jeg startede med at have kemi i 8. klasse, fandt jeg ud af, at det var det, jeg ville arbejde med, når jeg blev voksen. Jeg havde en virkelig dygtig kemilærer, der gjorde faget helt vildt interessant. Så jeg begyndte også at gå på biblioteket og læse bøger om kemi i min fritid. Min drøm dengang var at blive kemiingeniør, og det er det stadig,” fortæller han.

Inden han flygtede fra Syrien, havde Jamal gennemført en gymnasieuddannelse og var begyndt at læse kemi på universitetet, men uddannelsen kunne ikke overføres til det danske undervisningssystem. Han var derfor nødt til at starte forfra og tage dansk 9. og 10. klasse.
jamal5
”Jeg gennemførte begge klasser på kun et år. Det gjorde en stor forskel, at Karin havde lært mig så meget dansk, da jeg boede der. Hver dag øvede vi dansk i to timer. Hun fik mig til at slappe af, og det hjalp mig meget,” fortæller Jamal, der glæder sig til at blive færdig med VUC, så han kan komme tilbage til kemi-faget på universitetet. Han forstår ikke, hvorfor man i Danmark ikke kan bruge sin uddannelse fra udlandet.

Hvorfor skal man starte forfra?
”Hvorfor skal man starte helt forfra til 9. klasse? Hvorfor kan man ikke se på, hvad folk har af uddannelse i forvejen og give dem mulighed for at læse videre? Jeg forstår naturligvis godt, at man først skal lære dansk for at kunne gå i skole her. Men når man har en lang uddannelse i forvejen, så føler jeg, at det er spild af tid, at jeg skal starte helt forfra med skolen,” siger Jamal og fortsætter:
”Efter sprogskolen burde man lade folk prøve at fortsætte på deres uddannelser. Hvis man så ikke kan, så er det klart, at man skal tilbage i skolen, men jeg tror, at mange godt kunne fortsætte med den uddannelse, de allerede er i gang med. Jeg har venner, der er flyttet til andre steder i Europa, og der kan de godt få lov at læse videre. jamal8Men det kunne jeg ikke. Jeg kan godt blive ked af det over at tænke på, at de er færdige med deres uddannelser fra universitet lige om lidt. Og jeg er ikke engang begyndt endnu, selvom vi startede samtidig i Syrien”.

Vi har hinanden
Selvom han er ærgerlig, har Jamal besluttet sig for at tænke positivt. Vejen tilbage fra depressionen har lært Jamal, hvordan har skal fokusere på de gode ting.

”Jeg har lært, at man ikke skal gøre hjernen træt med at tænke på det dårlige. Man skal hjælpe sig selv ved at tænke på alt det gode, og det der gør dig glad. Fx træningen og hygge med familie og venner. Eller de muligheder, man har. Min familie og jeg har fået en ny chance her i Danmark. Vi har fået hinanden igen, og det er det vigtigste,” siger Jamal.
IMG 0901Han er meget glad for det liv, han og hans familie har fået i Danmark, og han vil gerne give noget tilbage. Derfor var han med som frivillig på Greve Nord Projektets ferie for flygtningefamilier et år, hvor hans far og lillebror også var med.

”Jeg vil gerne gøre noget godt for nogle af de børn og familier, der også er kommet her. Jeg ved, hvordan det er at komme til et nyt land og ikke kende nogen. Så jeg vil gerne hjælpe dem og fortælle dem alt det, jeg har lært om at bo her, så de hurtigere kan falde til,” fortæller han.

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere