Greve Nord Projektet arbejder mod negativ social kontrol

Artiklen er fra Berlingske 29.03.2020


Fatma var underlagt social kontrol i et årti i Greve: »Det er utroligt, hvor styret man kan være af ens bror, far, mor og onkel«

Af Christian Birk, Berlingske

Naboer, ægtefæller og hjemlandet presser ledige indvandrerkvinder til at holde sig væk fra arbejdsmarkedet, fortæller vejledere i et boligsocialt projekt i Greve. Her har man hjulpet 38-årige Fatma, der i ti år var underlagt social kontrol og stadig opfordres til at leve et liv, hun ikke ønsker.

For Fatma kom presset fra flere sider:
Fra veninderne i boligblokken, hvor hun bor, som opfordrede hende til at holde ud:
»Hav tålmodighed. Du kan ikke undvære ham.«
Fra hendes mor, der fra hjemlandet klagede over, at hendes sukkersyge forværredes i takt med datterens problemer:
»En mand og hans kone skal ikke blive skilt.«
Og fra Fatmas mand, som ifølge hende selv ikke hjalp til i hjemmet eller økonomisk, men stadig forlangte at hun sørgede for familien:
»Ellers sender jeg dig og børnene hjem,« lød advarslen.
neg. soc. kontrol 4

Fatma har indvilliget i at fortælle sin historie med det ønske, at hun og hendes etnicitet anonymiseres.
Ikke fordi hun frygter for sit liv, men fordi hun frygter for den snak, der begynder i omgangskredsen, hvis hun står frem med sit navn og fortæller om den negative sociale kontrol, hun blev udsat for i næsten et årti i Greve.
Det er ikke alene et problem, man kender til i det boligsociale projekt Greve Nord Projektet, hvor Berlingskes mødes med Fatma.
Det er et landsdækkende problem, som senest blev afdækket, da Berlingske i midten af februar fortalte om Danmarks første undersøgelse af social kontrol af ledige indvandrerkvinder.

Halvdelen af de adspurgte jobcentermedarbejdere i København havde oplevet, hvordan kvinder presses væk fra arbejdsmarkedet, og det gjorde udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) vred:
»Jeg bliver først og fremmest gal, fordi der er nogle mænd, der holder deres ægtefæller i kulturelle fængsler,« sagde han blandt andet til avisen.
Det er det problem, vi er taget til Greve for at tale om – og for at finde løsninger på.

Naboerne holder øje
»Vi kredser om det i forskellig grad i næsten hver eneste vejledningssamtale, vi har med de kvinder, der er underlagt den negative sociale kontrol,« indleder Khadija Al Mohammedi, som er vejleder i den boligsociale helhedsplan Greve Nord Projektet.
Her tilbyder man blandt andet områdets beboere gratis job- og uddannelsesvejledning og familierådgivning.

Derfor er vejlederne også vant til at møde kvinder, der i forskellig grad oplever udfordringer grundet negativ social kontrol.
»Det kan være, at naboerne holder øje med kvinden eller børnene og undrer sig over, at de kommer sent hjem fra arbejde. Men det er forskelligt, hvordan man som person reagerer på sladderen og overvågningen. Nogle tager sig ikke af det, andre lader sig styre af det,« siger Khadija, mens familievejleder Gitte Henningsen nikker på den anden side af bordet.neg. soc. kontrol 3
»Vi oplever hvordan, at kvinderne bliver udsat for negativ social kontrol og forhindres i at kunne tage en uddannelse eller et arbejde, men de oplever det ikke altid sådan,« siger hun.

Det var præcis det, som Fatma oplevede. Hendes mand pressede hende til at blive hjemme hos børnene, men hun nægtede og fik gennemført sprogskole og har haft jobs af kortere varighed.
Men det var umuligt at kombinere et arbejde med at passe børn og at ordne alt det praktiske derhjemme. Hendes mand hjalp ikke til, og alle samtaler og aftaler om børnene i daginstitutionen og skolen måtte hun klare selv.
»Jeg har altid tænkt, at jeg var alenemor, selv om jeg var sammen med ham,« siger Fatma.

Ifølge Fatma var eksmanden et familiemenneske, men han orienterede sig ikke imod Fatma og børnene i Danmark, men mod sin familie i hjemlandet.
»Han kunne godt have 100 kroner, og hvis han blev spurgt af sin familie, ville han sende dem af sted med det samme, men han ville aldrig hjælpe mig og børnene,« siger Fatma.
Forsøgte du ikke at sige fra over for ham?
»Det gjorde jeg, men han var ligeglad. Men jeg gav ham en chance flere gange, for i hjemlandet siger man, at man skal løse problemerne, så mand og kone kan være sammen. Det har jeg også prøvet, men uden held. I stedet blev jeg bare træt, ked af det og græd, men det hjalp ikke. Han var ligeglad,« siger Fatma.

Hjemlandet kontrollerer
Negativ social kontrol og betydningen for arbejdsmarkedet var temaet i den meget omtalte rapport fra Als Research og Københavns Kommune.
Men som det også fremgår af rapporten, er det svært, hvis ikke umuligt, at klargøre, hvilken betydning social kontrol har for, om en indvandrerkvinde kommer i arbejde. Dårlige danskkundskaber og manglende uddannelse kan være en endnu større barriere.

Men det er et problem, som Gitte Henningsen og Khadija Al Mohammedi er nødt til at adressere, hvis de skal have kvinderne i arbejde, forklarer de.
Ofte ved kvinderne ikke, at de udsættes for social kontrol, og at de har ret til at kæmpe imod det – og få myndighedernes hjælp til det.
»Presset fra ægtemanden herhjemme, familien i udlandet eller omgangskredsen her har en direkte indvirkning på kvinderne, der skal videre i job eller uddannelse, men ofte ved de ikke selv, at det er negativ social kontrol,« forklarer Khadija Al Mohammedi.

»Nej, sådan beskriver kvinderne det ikke selv,« supplerer Gitte Henningsen og fortsætter:
»Det er først, når man begynder at bore i det, at vi finder ud af, at de er underlagt nogle specielle mønstre, der binder dem. Når vi så fortæller dem om deres rettigheder, spørger de, hvad det er. Vi kan sige, at vi lever i 2020, og at de har ret til at leve deres liv, som de ønsker det, men det kan de ikke bruge til noget, for de kender ikke nødvendigvis til alternativet.«
neg.soc. kontrol 2De arbejdsløse indvandrerkvinder er nemlig ofte presset på flere fronter, som det er tilfældet med Fatma.
Det kan være fra omgangskredsen, der sladrer og hænger arbejdende kvinder ud, fordi de ikke passer familien.
Det kan være fra mændene, som frygter hjemlandets reaktioner.
»Ofte får man en status i hjemlandet og flere penge mellem hænderne, når man kommer op til Danmark. Det forventes, at manden sender en del af de penge hjem til familien, som han tjener her. Nogle af mændene er faktisk også underlagt negativ social kontrol, som så igen påvirker, at han udøver negativ social kontrol over for sin kone. Derfor arbejder vi også med at rådgive og vejlede mændene, så de også får en større forståelse og redskaber til at sige fra,« siger Gitte Henningsen og fortsætter:
»Det er utroligt, hvor styret man kan være af ens bror, far, mor og onkel derhjemme.«

Khadija Al Mohammedi følger op:
»Der er mange af kvinderne, der er bange for, at deres mor ikke kan forstå, at de skal arbejde i Danmark. For hjemlandet forstår det ikke,« siger hun.
Netop det oplevede Fatma, når hun talte i telefon med sin mor, der stadig bor i udlandet.
»Det er svært, for selv om jeg har mit eget liv, tænker jeg på min mor, og hvad hun kan finde på at sige,« siger Fatma.

Kommer de videre end kurserne?
Men det er helt afgørende for at imødegå den negative sociale kontrol, at kvinderne selv kæmper imod og hjælpes til det, forklarer Khadija Al Mohammedi.
Udfordringen er, at kvinderne også nogle gange opstiller barrierer for sig selv.
»Mange af kvinderne er jo ikke vant til at arbejde, og hvis de har fire børn eller flere, føles det også mere naturligt for dem at blive hjemme og passe på dem. Så vi bruger meget tid på tale om og anerkende, at det er svært at få dagligdagen til at fungere, hvis manden heller ikke hjælper så meget, men at man i Danmark forventer, at begge parter arbejder,« siger Khadija Al Mohammedi.

Hun forklarer, at det derfor er helt afgørende at hjælpe kvinderne til at forstå, hvordan kultur, traditioner og værdier fra hjemlandet godt kan spille sammen med det danske samfund og normerne her.
Men det er små skridt og »et langt sejt træk«, indskyder Gitte Henningsen.
»Og hold da op, jeg kan godt forstå, at det tager lang tid,« siger hun.
Når man tager højde for ikkevestlige indvandreres ringere sprog- og uddannelseskompetencer og den udbredte negative sociale kontrol, som vi hører om, er det så overhovedet realistisk at få ret mange flere i arbejde nu og her?
»Både i de individuelle vejledninger om job- og uddannelse eller familieliv, som vi har med kvinderne, og på vores integrations- og jobparatgørende kurser taler vi om netop negativ social kontrol, fordi vi også oplever, at nogle bliver mobbet over at have danske veninder. Det, at vi er åbne om det, rykker lidt ad gangen,« siger Gitte Henningsen.

»Kurserne virker rigtig godt, fordi vi blandt andet har invitereret rollemodeller ud til at fortælle om, hvordan de får familielivet til at hænge sammen med et arbejde eller en uddannelse, men det er selvfølgelig resultater, vi ser over en længere periode,« siger Khadija Al Mohammedi.
Men en ting er et kursus: Kommer de videre ud på arbejdsmarkedet?
»Vi har mange eksempler igennem årene på, at det lykkes for kvinderne at komme i arbejde. Men der er jo også mange af dem, der kommer til landet, som mangler et godt sprog. Det handler også om virksomhederne. Vi kunne have en kø herfra og til København med ledige kvinder, der vil have et arbejde, men det er heller ikke alle virksomheder, der er gearet til at tage imod dem,« siger hun.

Politiske indgreb virker
Greve Nord Projektet er beliggende i det almene boligområde Askerød, der indtil 2017 var på den såkaldte ghettoliste.
Området og dets beboere er altså ikke underlagt de nye indgreb fra ghettopakken, og selv om den slags love er blevet kritiseret heftigt, kan det hjælpe personer som Fatma og andre, der er underlagt et socialt pres, siger Gitte Henningsen.
»Tvang er jo normalt ikke noget, vi bryder os om herhjemme. Men det kan hjælpe kvinderne, hvis de skal deltage i sprogskole eller får børnene passet ude. Men det er bare afgørende, at de får en forklaring med også. Ellers kan det blive en negativ ting, hvor kommunen bare bestemmer over én, hvilket ikke fremmer integrationen og forståelsen af det danske samfund og kultur,« siger hun.

neg. soc. kontrol 1Khadija Al Mohammedi er enig:
»For dem, der har svært ved selv tage kampen, vil det hjælpe dem, at der er andre, der har taget beslutningen for dem. Det vil hjælpe dem, at de først må blive gift, når de er 24 år eller at de skal lære dansk. For i nogle tilfælde havde ikke fået lov, hvis der ikke var lovgivning,« siger Khadija.
Efter at Fatma havde boet i Danmark i ti år, blev hun for halvandet år siden skilt fra sin eksmand.
Fatma var ifølge sin mand blevet »alt for selvstændig«, og skænderierne om børneopdragelse og Fatmas frihed til at arbejde udviklede sig i en retning, hvor børnene nogle gange blev bange for deres far.
Han har aldrig lagt en hånd på dem og heller ikke hende, understreger Fatma, men kaffekopper er blevet ofre for hans temperament, og Fatma har frygtet, at de sociale myndigheder ville fjerne børnene, hvis de mistrivedes på grund af stemningen i hjemmet.
»Det er ikke et godt miljø for dem. De kan blive taget fra familien, og jeg vil have, at de bor hos mig, indtil de selv vælger at flytte. Det var også derfor, jeg tog den beslutning,« siger Fatma.

Men hun bliver stadig den dag i dag opfordret til at finde sammen med sin eksmand. Det kommer fra venner og bekendte:
»Nogle siger stadig, at jeg skal vise tålmodighed, og at jeg har brug for hans hjælp. Men han hjælper mig jo ikke. Andre kan godt se, at jeg ikke kan vente længere på at leve mit eget liv,« siger Fatma.
Hendes mor har efterhånden affundet sig med, at datteren er blevet skilt, og at det er det bedste for Fatma og børnene. Bortset fra når hendes tidligere svigersøn ringer hende op.
»Han tror, at det er en leg, og at vi nok skal finde sammen igen,« siger Fatma.
Men det kommer ikke til at ske. Fatma fokuserer i stedet på at færdiggøre sin HF. Det sker til sommer, og så er drømmen, at hun kan begynde på uddannelsen til tandlæge umiddelbart derefter.
»Nu kan jeg gøre det, jeg har drømt om, uden alt det besvær jeg havde før. Men jeg gør det ikke for min familie eller venner. Jeg gør det, jeg synes er rigtigt. Jeg gør det for mig og mine børn.«

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere