Notice: Undefined offset: 1 in /home/grevenord/public_html/templates/grevenord4/library/Artx/Content/Item.php on line 68

Portræt:

Morten: ”Jeg tror på, at jeg kan få alle i arbejde. Men det kræver, at folk også selv gør en indsats”


Morten Kelum vil gerne hjælpe borgere fra Greve Nord i arbejde, fordi han gerne vil gøre en forskel

Morten Kelum har sin egen virksomhed, hvor han hjælper folk med at komme i arbejde. Nu har han meldt sig frivilligt til at hjælpe to af de borgere, der har henvendt sig til Greve Nord Projektet, fordi de gerne vil have et arbejde, men af forskellige årsager har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet.

32-årige Morten Kelum har skabt sin egen jobkonsulentsvirksomhed, fordi han tror på, at alle kan komme i arbejde. Også de borgere, der har meget svært ved at finde et arbejde fx fordi, de ikke taler så godt dansk, har gået ledige i lang tid, har lav uddannelse eller har andre udfordringer. Via sin store erfaring til at søge arbejde, motivation og sit store faglige netværk hjælper Morten dem med at få foden ind på arbejdsmarkedet.

”Jeg bilder mig selv ind, at der er arbejde til alle, der gider at lave noget. Men et arbejde kommer ikke bare af sig selv, man er nødt til at gøre noget for det. Også selvom det føles uoverskueligt, eller man får afslag på afslag. Det forklarer jeg også borgerne. Ikke for at tage modet fra dem, men for at være realistisk og forberede dem,” forklarer Morten.
Ny tilgang HS SH1”De skal vide fra starten, at det er hårdt arbejde at søge arbejde. Men på den anden side fortæller jeg dem også helt fra start, at jeg er sikker på, at de nok skal finde et arbejde. Og så arbejder vi målrettet sammen for, at det skal lykkes. Jeg oplever tit, at folk har mistet modet og troen på, at de nogensinde finder et arbejde igen, fordi de har været så længe væk fra arbejdsmarkedet eller har fået rigtig mange afslag. Så er det min opgave at give dem gejsten tilbage og motivere dem til at gøre en indsats. Og det virker! De bliver motiverede og får selvværdet tilbage,” fortsætter Morten.

Ny Tilgang
Mortens firma hedder Ny Tilgang, hvilket også afspejler hans metoder og arbejdsgange i kontakten med borgerne og erhvervslivet. Han startede firmaet i 2015 og har siden hjulpet rigtig mange mennesker videre og ind på jobmarkedet.
Ved siden af virksomheden er Morten ved at læse en bachelor i socialpædagogik, og gennem sit studie har han lært mange redskaber, som han bruger som jobmentor. Han har bl.a. lært, hvordan man kan motivere folk på forskellige måder. Han tror på, at alle kan motiveres og finde sig selv, men at det er forskellige faktorer, der motiverer forskellige mennesker.

Normalt er det kommuner og jobcentre, der hyrer Morten, når de har en borger, de mener vil have særligt gavn af Mortens hjælp og kompetencer. Han har bl.a. andet hjulpet borgere fra Ishøj, Taastrup og København.
Men de to borgere, som Morten nu vil hjælpe her fra Greve Nord er altså et helt frivilligt initiativ fra hans side, som han ikke får løn for.
Ny tilgang HS SH2”Jeg har lidt tid her i slutningen af året, hvor jeg ikke har så travlt. Og så tænkte jeg, at det ville være oplagt at hjælpe nogle af de borgere, der kommer hos Greve Nord Projektet og være med til at gøre en forskel for dem. Jeg ved, at nogle af beboerene har rigtig mange ting at bokse med samtidig med, at de skal finde et arbejde, så de kan forsørge sig selv og deres familier. Derfor tænkte jeg, at jeg gerne vil hjælpe netop dem, fordi jeg ved, hvor svært de har det,” fortæller han.

Morten er selv opvokset i Greve Nord og som adoptivbarn fra Sri Lanka, har han også selv oplevet, hvordan hans mørke hudfarve i flere tilfælde har været en udfordring for ham. Han har derfor lært meget om, hvordan han skal bevise sit værd og sine evner. Den dyrekøbte læring vil han gerne dele med andre, der oplever nogle af de samme udfordringer.

What comes around…
”Jeg tror på, at det man sender ud, også kommer godt igen. Så hvis man gør noget godt for andre og hjælper, så er der også andre, der vil gøre noget godt for en. Ikke at det skal være en noget-for-noget tanke, slet ikke. Men jeg har tillært mig nogle kompetencer, og jeg har noget at byde ind med. Og det vil jeg gerne hjælpe andre med, der ikke har samme muligheder, som jeg har haft,” forklarer Morten, der stadig bor i Greve Nord, sammen med sin kone.
Det var faktisk hende, der i sin tid gav ham skubbet til at kaste sig ud på dybt vand, opsige sit faste job som sælger og begynde at læse pædagogik og følge sin drøm om at starte eget firma.
Hans jobrådgivningskarriere begynder nemlig allerede flere år før opstarten af ’Ny tilgang’, mens han som studiejob arbejdede i en ungdomsklub i Karlslunde.

”Her begyndte jeg at hjælpe et par af de unge med at søge arbejde og tale om, hvordan de skulle præsentere sig selv, hvorfor det er vigtigt at have et arbejde og bidrage til samfundet osv. Nogle af dem var begyndt at lave lidt ballade, og jeg frygtede, at de var på vej ud af et forkert spor. Derfor tænkte jeg, at det var på tide, at de fik et arbejde og fik noget andet at gå op i og kunne tjene deres egne penge. Herefter skete der mere og mere. Jeg begyndte at kontakte virksomheder i lokalområdet for at skabe et netværk, som jeg kunne kontakte ift. at finde fritidsjob til de unge,” forklarer Morten og fortsætter:
”Det var hårdt arbejde, og jeg fik nej på nej på nej. Men når det så lykkedes at få matchet en af de unge med et job, var det bare det hele værd. Det gav mig – og giver stadig – en kæmpe glæde, når jeg kan se, at jeg kan hjælpe andre på rette vej. Derfor fortsatte jeg.”
Ny tilgang logo SH

13 uger der gør en forskel
Et mentorforløb hos Morten i Ny Tilgang, tager som udgangspunkt 13 uger, og det skulle meget gerne ende med, at vedkommende får foden ind på arbejdsmarkedet enten via løntilskud eller start på uddannelse,
I løbet af den tid har borgeren en række samtaler med Morten.
”Sammen taler vi om, hvor vedkommende gerne vil hen, hvad de gerne vil have ud af et job, hvordan de kan gøre sig selv mere attraktive for arbejdsgiverne, ser på cv’et, hjælper med at afklare, hvilke kompetencer vedkommende egentlig har m.m. Det handler i høj grad om for mig at hjælpe dem med at finde deres egen motivation og tro på, at de kan få et job. For det kan godt være, at jeg kan hjælpe dem i gang, men det er jo op til dem selv at fastholde jobbet bagefter,” siger Morten.

Efter de indledende samtaler går Morten så på udkig i sit efterhånden ret store netværk af virksomheder og samarbejdspartnere for at se, hvor der kunne være behov for borgerens arbejdskraft.
”Langt de fleste af de borgere, jeg møder, har søgt rigtig mange job, men uden held. Så bare det, at jeg kan fortælle dem, at jo, der er ufaglært arbejde at få, giver dem mod på at prøve igen,” forklarer han.
Det er ikke kun kommuner, der kan hyre Morten til at hjælpe. Man kan også som privatperson købe hans hjælp, hvis man gerne vil have et ekstra spark. Læs mere om Ny Tilgang her
jobsoegning

Et springbræt
Morten gør det klart, at det ikke er direktørjobbet, som han kan hjælpe folk i gang med. Det er almindelige job som fx telefonsælger, manuelt arbejde, flyttemand m.m.
”Det er et sted at starte. Når man har et arbejde, kan det være et springbræt til et andet arbejde. Det kan være motivation til at begynde i et job, man ikke lige havde forestillet sig. Det er også en stor motivation, at det økonomisk kan betale sig at arbejde ift. at være på offentlige ydelser. Men den motivation, der faktisk vejer tungest for de fleste, er glæden ved at kunne fortælle familie, venner og naboer, at man har et arbejde. At man tjener sine egne penge, at man bidrager,” forklarer han.
”Jeg ser det så tit, at borgerne vokser og bliver glade, når de får et arbejde og føler, at de har en værdi og har noget at stå op til. Man bygger så meget af sin identitet op omkring sit arbejde, og derfor betyder det så meget at kunne sige, at man har et job. Det er en kæmpe udvikling i deres selvværd, og det påvirker alle parametre i deres liv positivt, at de får mere overskud, ” fortsætter han.

Morten fortæller, at han med jævne mellemrum bliver kontaktet af folk, han tidligere har hjulpet i job, der gerne vil sige tak for den hjælp, han gav dem.
”Det er så fedt, når de ringer og fortæller, hvor godt det er gået, og hvor de er nu i deres liv. Det er så dejligt at kunne følge med lidt på sidelinjen.”
Ny tilgang HS SH

”Viljen til at ville, avler viljen til at kunne”
Præcis hvor mange mennesker, som Morten gennem årene har hjulpet med enten at finde et job eller en ny uddannelse, har han ikke tal på. Hans rate for at hjælpe folk i gang på den ene eller anden måde er meget tæt på 100 pct. Det tager normalt et sted mellem 3-6 måneder fra deres første møde til at borgen er startet i løntilskud, uddannelse eller job.
Sammen med ”sine” borgere har han gennem årene haft nogle helt særlige succesoplevelser, både fordi det er gået virkelig hurtigt med at finde et job, eller fordi vedkommende har været meget langt fra arbejdsmarkedet og alligevel er kommet i gang.

Morten fortæller, at en af de sværeste opgaver, han har haft var en ung mand på 26 år, der netop var kommet ud efter 10 års fængsel, da Morten mødte ham. Manden var naturligvis ret præget af de mange år i fængsel, og det tog over et års løbende arbejde at få ham ud i arbejde.
”Men det lykkedes til sidst i samarbejde med en række kollegaer. Han begyndte at arbejde for et nedrivningsfirma, og det blev faktisk et stort vendepunkt for ham og hele hans liv,” husker Morten.
I den anden ende af skalaen er det lykkedes Morten at hjælpe en mand i arbejde på kun tre dage. Vedkommende havde ikke lært så meget dansk, men havde en drøm om at arbejde i en restaurant. Sammen med Morten brugte de tre dage på at banke på dørene hos restauranter i Københavnsområdet, og et af stederne tig ham ind. Først i praktik, så i løntilskud og derefter blev han fastansat.

”Han har virkelig knoklet for den fastansættelse. Han har dag efter dag i lang tid vist, at han kunne og ville arbejde der, og det lykkedes,” fortæller Morten og fastslår:
”Den historie understreger det motto, jeg altid har haft: Viljen til at ville, avler viljen til at kunne.”


Notice: Undefined offset: 1 in /home/grevenord/public_html/templates/grevenord4/library/Artx/Content/Item.php on line 68

Beboerportræt: Lis og Ove vandt årets Frivilligpris


”Vi er naturligvis meget stolte. Men vi gør det jo ikke for pengene eller rosen. Vi gør det, fordi vi ikke kan lade være”

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

I Freyas Kvarter bor et ægtepar, der i den grad gør en forskel for rigtig mange mennesker i området. Lis og Ove Hansen arrangerer aktiviteter og hyggeligt samvær for alle beboerne i Freyas Kvarter, og de har netop vundet Greve Kommunes Frivilligpris for deres store engagement og indsats.
”Det er en store ære, og vi er naturligvis meget stolte. Vi gør det ikke fordi, vi forventer at få noget igen. Vi gør det, fordi vi gerne vil gøre noget godt for dem, der bor her og fordi, vi kan se, at det gør en forskel,” fortæller Lis, og Ove fortsætter:
Frivilligpris vindere 3”Vi vidste slet ikke, at vi var blevet nomineret, det havde de ikke fortalt os. Så det kom som en stor overraskelse, og vi troede egentlig først rigtigt på det, da dem, der står for prisen i kommunen, kom forbi inden overrækkelsen,” smiler han.

Lis og Ove har de seneste tre år været en meget stor del af Aktivhuset Freyas Støttegruppe, hvor de sammen med de andre medlemmer afholder en række arrangementer for beboerne i Freyas Kvarter. En del af beboerne døjer med nogle psykiske udfordringer, er ensomme eller har på anden vis gavn af ekstra opmærksomhed og noget at tage sig til, så de kommer ud og møder andre.
”Alle har været virkelig flinke og sagt mange gange tillykke, og det er da et kæmpe skulderklap. Men det, vi er mest glade for, er jo faktisk, når beboerne fortæller os, at vi har været med til at gøre en forskel for dem,” siger Lis.

Åbne arme og døre
Nogle af de mange arrangementer, som Lis og Ove står for, er bankoaftener, billard, fastelavnsfester, snobrød og bål, filmaftener, gymnastikhold, udflugter og restaurantbesøg, julehygge og meget mere.
De mange aktiviteter foregår ikke kun i områdets fælles aktivitetshus, men også hjemme hos Lis og Ove. Bl.a. åbner de deres hjem for alle beboerne til årlig julehygge med kakao og æbleskiver og julemusik.
Det sker også meget ofte, at beboerne uanmeldt kommer på besøg til en sodavand, en småkage og en snak i Lis og Oves sofa.

”Det sker tit, at en af brugerne kommer forbi, hvis de fx er lidt kede af det eller bare har behov for en snak. Så kommer de med indenfor, og så sludrer vi lidt. Vi kan jo ikke nødvendigvis løse problemet, men vi kan hjælpe og trøste lidt, og det er oftest nok til, at de bliver glade igen. Andre gange kommer de forbi og er rigtig glade og vil bare lige sige hej. Og så er de naturligvis også meget velkommen,” fortæller Lis.
Frivilligpris vindere 4Hun har også givet sit telefonnummer til beboerne, så de kan ringe, hvis de har behov for en snak, men ikke kan komme forbi ægteparrets hjem i Freyas Kvarter 14.
Ove fortæller om en sommerdag, hvor de i løbet af en halv time havde 13 beboere siddende på deres terrasse.
”Det gik lige pludselig stærkt. Det startede med et par stykker, men det rygtedes hurtigt, og pludselig havde vi 13 gæster til sodavand. Det var smadder hyggeligt, og hold nu og, hvor kan de snakke,” griner han.

Netop fordi beboerne også kommer i ægteparrets hjem, har de lavet en regel, som de informerer beboerne om. Hvis gardinet ved hoveddøren er trukket for, så er det fordi, de ikke ønsker gæster.
”Nogle gange har vi selvfølgelig også behov for bare at være os. Så trækker jeg gardinet for, og så ved folk godt, at der er lukket,” forklarer Lis.

Vi får så meget igen
Lis og Ove på hhv. 59 og 60 år glæder sig over den forskel, de er med til at gøre for de omkring 50 beboere, der på skift deltager i de forskellige arrangementer eller kommer på besøg.
Ægteparret gør det hele ganske frivilligt, og de har tænkt sig at fortsætte, indtil de ikke længere har kræfterne til det.

”Vi føler ikke, at det er et arbejde, tværtimod. Vi får simpelthen så meget igen. De er jo alle så glade og dejlige, så det giver også os rigtig meget glæde at være sammen med dem. De er så skønne og umiddelbare,” siger Lis.
”Det føles rigtig godt at vide, at man gør noget for andre. Og vi råhygger os med det. Både aktiviteterne sammen med beboerne og i arbejdet med støttegruppen,” fortsætter Ove.Frivilligpris vindere 2

Lis og Ove fortæller, at de gennem årene er kommet ganske tæt på nogle af beboerne. De er flere gange blevet inviteret til fødselsdag og får postkort eller små souvenirs, når beboerne er ude og rejse. Fx står der på deres hylde i entreen et fint, rødt juletræ, som en har købt med hjem fra en ferie, fordi vedkommende ved, hvor glad Lis er for jul og julepynt.

Det startede med banko
Ove og Lis’ store indsats startede egentlig med et spil banko, men udviklede sig hurtigt.
Lis forklarer, at årsagen til, at de startede støttegruppen, var, at det sociale tilbud Freyas Køkken blev lukket. Det var et kommunalt støttet tilbud, hvor beboerne i Freyas Kvarter og fra hele området kunne komme og spise et par gange om ugen og hygge sig sammen. Lis havde været der og spise nogle gange, og havde også været frivillig i de bankospil, der blev afholdt i aktivitetshuset. Hun kendte derfor en del af de beboere, der kom i Freyas Køkken.

”Da Freyas Køkken lukkede, stod der en masse beboere, som var rigtig kede af det. De vidste ikke, hvad de skulle lave, for de ville gerne lave noget sammen, men kunne ikke rigtig få det arrangeret. Det synes vi, var synd, for jeg kunne jo se, hvor kede af det, de var. Derfor var vi nogle stykker, der dannede Aktivhuset Freyas Støttegruppe og gik i gang med at planlægge, hvad vi kunne gøre for igen at få stablet aktiviteter og tilbud på benene,” siger Lis.
Og nu – tre år senere – er Lis og Ove nogle af de største drivkræfter på rigtig mange gratis muligheder og tilbud for beboerne.
Frivilligpris vindere 1Prisoverrækkelse og ros
Det er de andre medlemmer af Aktivhuset Freyas Støttegruppe, der har nomineret Lis og Ove til Greve Kommunes frivilligpris, fordi de mener, at ægteparret fortjener hæder og pris for deres store indsats.
Frivilligprisen består ud over æren af 10.000 kr., som Lis og Ove fik overrakt af formanden for kommunens Social-, Sundheds – og Psykiatriudvalg Liselott Blixt ved et stort arrangement i slutningen af november. I sin tale lagde formanden stor vægt på, at ægteparrets frivillige indsatser og engagement skaber stor mening og indhold i beboernes liv.

Det er ægteparret, der har vundet prisen, men det er meget vigtigt for dem at understrege, at æren ikke er deres alene.
”Det er hele støttegruppens fortjeneste, at det her kan lade sig gøre. Alle bidrager med forskellige ting. Nogle laver plakater, nogle søger fonde, andre planlægger osv. Det er meget os, der er ansigtet udadtil, fordi det er os, der bor her, og fordi vi ofte mødes i vores private hjem. Men vi kunne slet ikke lave alt det, vi gør, uden alles indsats,” fortæller Ove.
Frivilligpris vindere 5

Beboerne skal også have del i præmien
De 10.000 kr. som ægteparret vandt, vil de da også dele med de beboere, som de har så meget at gøre med. Derfor vil de bruge pengene på at give mad ved næste banko-aften i januar. Lis og Oves’ datter har en madvogn, som hun kommer og parkerer udenfor Aktivitetshuset i Freyas Kvarter, så beboerne kan komme og få en bid mad sammen inden banko.
”Det er jo faktisk også beboernes penge, for det er dem, der sammen med støttegruppen har nomineret os til prisen. Derfor synes vi, at det er på sin plads, at de også får glæde af præmien,” fortæller Lis.

Vil du være en del af støttegruppen?
Aktivhuset Freyas Støttegruppe vil meget gerne have flere frivillige hænder, og de søger derfor efter flere, der har lyst til at være med til at bidrage med det, man nu har lyst til.
Kontakt gerne Lis på telefon: 21 52 44 55 for at høre mere.

”Jeg vil gerne opfodre alle, der tænker, at de har noget at byde ind med, til at være med. Man får så meget igen, at det slet ikke kan gøres op,” smiler hun.


Notice: Undefined offset: 1 in /home/grevenord/public_html/templates/grevenord4/library/Artx/Content/Item.php on line 68

Gode naboer giver plads til hinanden


Ved årets Bydelsforum blev hverdagssituationerne mellem naboer vendt og diskuteret

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Naboer kan være en stor hjælp og nogen, man har lyst til at drikke kaffe og holde sommerfest med. De kan også være nogen, der er lidt irriterende, fordi de spiller høj musik eller efterlader deres sko i opgangen.

”Uanset hvilken situation, der er tale om, så er det vigtigt, at viser hinanden respekt og giver plads til forskelligheder. Vi skal alle sammen have lov til at være her”, var beboerne enige om ved årets Bydelsforum.
Torsdag aften mødtes en gruppe beboere fra Askerød og Gersagerparken til Bydelsforum for at tale om, hvad de synes, et godt naboskab er.
IMG 0220 webUd fra tre små historier om typiske hverdagssituationer drøftede beboerne, hvordan de ville håndtere dilemmaerne, og hvad de mente en god nabo ville gøre.

Det var en hyggelig aften, hvor beboerne over kaffen og kagen ikke kun fik sat ord på, hvordan de mente, man kunne være en god nabo, men også fik mødt nogle af de naboer, som de ikke kendte i forvejen.

Jeg kan ikke høre tv’et!
Første historie handlede om den ældre mand Vagn, der var irriteret på sine overboer, fordi de larmede så meget, at han ikke kunne høre sit tv. Her blev beboerne bedt om drøfte:
1. Hvordan de selv ville reagere, hvis de var Vagn og ikke kunne høre tv’et, fordi børnene ovenpå legede fangeleg.
2. Hvordan de ville reagere, hvis de var børnenes forældre ovenpå, og Vagn kom op og klagede.
vagn bydelsforumHvad gør en god nabo?
Et af løsningsforslagene var, at Vagn kunne invitere børnenes forældre ned i hans stue, så de selv kunne høre, hvor meget det larmede. Den løsning havde beboeren, der bragte det op, selv haft gode erfaringer med.
Et andet løsningsforslag var, at Vagn i stedet for at trampe op ad trappen og klage kunne forsøge at forklare børnene på en mere pædagogisk vis, hvorfor det var et problem, når de hoppede så meget i gulvet.
Alle var enige om, at børn naturligvis skal have lov til at lege, men at det også var forældrenes ansvar, at børnene ikke generer opgangens andre beboere.
”Jamen det er da synd for Vagn. Han skal da kunne høre sit tv. Han er jo en gammel mand,” sagde en af de to børn, der var med til Bydelsforum.

Jeg kan ikke holde den stank ud!
I anden historie mødte vi Lise, der havde et stort problem med sin underbo Mads. Problemet var, at Mads ikke gik ned med sit affald, men i stedet lod det stå foran sin dør, så det stank i hele opgangen. Lise vidste godt, at Mads havde nogle psykiske udfordringer, og hun var også lidt usikker på, hvordan han egentlig havde det, men det irritererede hende stadig, at hans affald flød, så hun ikke kunne komme op og ned ad trappen.
Vi bad derfor aftenens deltagere om at debattere:

1. Hvordan de selv ville reagere, hvis de var Lise?
2. Hvem Lise kunne kontakte, hvis hun var bekymret for Mads?
Lise bydelsforumHvad gør en god nabo?
Beboerne ved Bydelsforum var meget enige om, at det var en svær situation. På den ene side kunne folk godt genkende Lises irritation fra deres egne hverdag over affaldet, der lugter og er i vejen. Og på den anden side er Lise jo også bekymret for Mads, men i tvivl om, hvordan hun skal tackle det og hvem, hun kan kontakte.
Et godt bud var, at Lise kunne kontakte ejendomskontoret og fortælle dem om både affald og hendes bekymring for Mads. Så havde hun givet ”bolden” videre til andre, der kunne reagere og bringe det videre til de relevante hos kommunen.
Et andet bud var, at hun selv ringede på hos Mads for at tilbyde sin hjælp, selvom hun var bange for, hvordan han ville reagere.

Der var ret bred enighed blandt beboerne om, at Lise burde reagere på sin tvivl om mads velbefindende, men også fuld forståelse for, hvorfor hun var usikker.

Alkohol eller ingen alkohol?
I tredje historie var der lagt op til debat om en kulturel forskellighed. Historien handlede om de to naboer Maria og Fatima, der gerne ville holde en sommerfest for naboerne. Men den gode intention gik i stå ved planlægningen af, hvorvidt der skulle serveres alkohol eller ej.
De to kvinder blev enige om et kompromis, som de håbede ville være til gavn for alle: Der blev først serveret alkohol efter de første to timer af sommerfesten.

De fremmødte beboere til Bydelsforum blev bedt om at tale om:
1. Hvad de mente om kompromisset, og om de havde en anden god idé?
2. Hvad man kan gøre for at invitere alle naboer med på tværs af kulturer, alder og religion

maria bydelsforumHvad gør en god nabo?
Der var delte meninger om kompromisset. Nogen mente, at godt kunne fungere, og at det er vigtigt, at alle går på kompromis både dem, der drikker alkohol, og dem der ikke gør.
Andre der mente, at det var at tage for meget hensyn, og at man til hele sommerfesten skulle have lov til at drikke det, man ville.

Et forslag var, at deltagere selv skulle medbringe egne drikkevarer til sommerfesten. På den måde var arrangørerne ude over at skulle tage stilling eller parti.
Et andet forslag gik på, at man skulle droppe fokus på alkohol-problematikken og i stedet fokusere på at lave en masse aktiviteter til sommerfesten (konkurrencer, dans, musik, hoppeborg, lege m.m.) for at knytte naboerne mere sammen og trække alle til.
Det blev også foreslået, at man kunne bede alle tage en ret med til en fælles buffet, så man kunne smage hinandens mad.
IMG 0206 web


Notice: Undefined offset: 1 in /home/grevenord/public_html/templates/grevenord4/library/Artx/Content/Item.php on line 68

Askerød er ikke en ghetto


Takket være effektivt samarbejde er Askerød for 2. år i træk ikke på ghettolisten

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

1. december blev årets ghettoliste offentliggjort, og endnu engang kan vi glæde os over, at Askerød ikke er på listen. Heller ikke den nye liste over udsatte boligområder, der er blevet indført sammen med ghettolisten i år.
”Vi er naturligvis glade for, at Askerød ikke er på nogle af listerne mere. Det betyder meget for beboerne. Der er jo ikke nogen, der er stolte af at sige, at man bor i en ghetto, for det er meget stigmatiserende. Vi mener ikke, at Askerød har været en ghetto, heller ikke i de år, hvor området var på listen. Askerød har helt sikkert haft sine problemer og har også stadig udfordringer, men ligefrem at bruge betegnelsen ghetto hjælper ikke,” siger Jørgen Fahlgren, der er formand for afdelingsbestyrelsen i Askerød.
ASK maj17aHan har selv boet i Askerød i 15 år, og han glæder sig ikke kun på egne vegne, men for alle områdets over 1.500 beboere.
”Her er blevet meget mere roligt, og der er taget mange gode initiativer. Jeg kan ikke pege på en enkelt ting, der har gjort, at vi kan mærke den positive forskel i området. Det er summen af mange ting,” fortæller Jørgen Fahlgren.

Også hos BO-VEST, der administrerer Askerøds 680 lejemål, er man glade og tilfredse med nyheden.
”Det er en rigtig god nyhed. Vi er glade for, at de mange indsatser, nu også kan ses på de tørre tal. Det viser, at det virkelig gode samarbejde, der er i området, og de mange tiltag virker, siger adm. direktør Ulrik Brock Hoffmeyer.

Fælles resultater
Ulrik Brock Hoffmeyer fastslår, at den positive udvikling er sket takket være et effektivt samarbejde.
”Askerød har rykket sig meget de seneste 5 år, og det skyldes uden tvivl den store vilje til at samarbejde, som alle byder ind med. Greve Kommune, politiet, beboerne, områdets skoler og institutioner, Greve Nord Projektet og boligadministrationsselskaberne har stået sammen om en fælles vision om at gøre Askerød til et rigtig dejligt sted at bo. Og det er lykkedes! Der har været nogle tunge træk, og der er stadig en del at arbejde med, men vi står fortsat sammen om at løfte området,” påpeger han. IMG 1695Det er både områdets fysiske renovering, og i høj grad også Greve Kommunes, politiets, boligorganisationerne og de boligsociale indsatser og tilbud til beboerne, der har været med til at styrke området og gjort det et bedre sted at bo.

Ingen hænder i skødet
Selvom Askerød fra 1. december er ude af begge lister, er alle parter enige om, at det ikke er ensbetydende med, at man kan hvile på laurbærrene.
”Det er rigtig fint, at Askerød ikke er på listerne mere. Både for området selv, men også for hele kommunen. Vi er rigtig glade for, at der ikke af nogen af kommunens boligområder på årets lister. Det viser jo, at det arbejde, vi udfører og de initiativer, der sættes i gang, har den effekt, vi gerne vil opnå. Men det er lige så vigtigt, at vi nu ikke sætter os med hænderne i skødet. Vi skal fortsætte det arbejde, der er sat i gang for at forbedre området”, siger Greves borgmester Pernille Beckmann.Askeroed august 2017I den boligsociale helhedsplan, der siden 2008 har tilbudt vejledning, beboerarrangementer og aktiviteter i Askerød, er man helt enig.

”De tal, der er afgørende for, at Askerød ikke er på listen i år, skifter med en relativt lille margen fra år til år. Derfor er der behov for et fortsat fokus og samarbejde. Den gode udvikling skal gerne fortsætte og forankres, så derfor forsætter vi, hvor vi allerede er. Nemlig at forene vores kræfter på tværs af organisationer,” siger Majken Rhod Larsen, der er sekretariatsleder i Greve Nord Projektet.

Heller ikke et udsat boligområde
Askerød har ikke været på ghettolisten siden 2016. I år er listen i forbindelse med ghettoplanen blevet delt op i en ghettoliste og en liste over udsatte boligområder. Askerød er heller ikke på listen over udsatte boligområder.
Samtidig med delingen af boligområder på hhv. ghettolisten og listen over udsatte boligområder er parametrene, der måles efter også ændret. Det betyder, at der ikke kan laves en direkte sammenligning af udviklingen for 2017 og 2018.

For at blive karakteriseret som udsat, skal et boligområde leve op til mindst to af fire kriterier, der omhandler beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet, antallet af beboere, der er dømt for kriminalitet, beboernes indkomstniveau samt uddannelsesniveau.
IMG 1748
Fakta: Listen over udsatte boligområder og ghettolisten
Ved et ghettoområde forstås et alment boligområde med mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct., og hvor mindst to af de ovenstående fire kriterier er opfyldt. Ved et udsat boligområde forstås et alment boligområde med mindst 1.000 beboere, hvor mindst to af de ovenstående fire kriterier er opfyldt.

1. Andelen af beboere i alderen 18-64 årige, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.

2. Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.

3. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.

4. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.


Notice: Undefined offset: 1 in /home/grevenord/public_html/templates/grevenord4/library/Artx/Content/Item.php on line 68

Dan: Jeg vil også selv ud i maskinrummet


I Askerød er der kommet en ny driftsleder, som også gerne selv vil have olie på hænderne og som godt kan lide de skæve ideer

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Dan Kristoffersen er den nye mand på ejendomskontoret i Askerød, og han har i den grad glædet sig til at komme ud og arbejde i området.
”Jeg vil ud og have fingrene ned i jorden og rode i maskinrummet. Jeg vil ud og være med til at gøre en forskel for alle de mennesker, der bor her i Askerød,” siger Dan Kristoffersen, der startede som driftsleder på ejendomskontoret d. 1. september.
dan3
Beskidte bukser

Askerød var ikke et nyt område for Dan, da han på sin første arbejdsdag parkerede bilen foran ejendomskontoret i Krathuset.
Han kommer nemlig fra en stilling som driftschef i BO-VEST, hvor han faktisk også havde det overordnede ansvar for driften i Askerød. Men det job blev lidt for meget kontor- og skrivebordsarbejde for Dan. Han ville hellere ud i områderne og være med, der hvor der sker noget. Derfor slog han til, da stillingen som driftsleder på ejendomskontoret i Askerød blev ledig.

”Som driftschef har man rigtig mange områder, man skal være med til at holde styr på. Det er også et virkelig spændende job. Men det tiltaler mig mere at komme ud og gå mere i dybden med driften af én afdeling. Her føler jeg mere, at jeg kan gøre en forskel og bruge nogle af alle de ting, jeg har lært i løbet af de efterhånden mange år, jeg har været i faget”, fortæller Dan.

Den 50-årige driftsleder blev først uddannet elektriker og efter en årrække, valgte han at læse videre til bygningskonstruktør. Han kan derfor selv være med til både en del af det håndværksfaglige og holde styr på driftsplanerne og budgetterne bag.
Selvom en stor del af hans arbejde stadig er ved et skrivebord, glæder han sig til også at komme lidt med ud og få beskidte bukseknæ og olie på fingrene.
dan2Derfor Askerød
Dan har arbejdet mange spændende steder og haft ansvar for mange store ejendomme og områder. Han har arbejdet med både flere hundrede meter lange boligkarreer og historiske bygninger for Slots- og Kulturstyrelsen. Nu er turen så kommet til Askerød.

”Jeg synes, at der er rigtig meget godt i Askerød, som jeg gerne vil være en del af og arbejde videre på. Det er nogle flotte og spændende bygninger, hvor der er gjort noget ud af, at det både skal være funktionelt, men også se flot ud. Her er grønne områder og legepladser og generelt er der bare rigtig hyggeligt i Askerød,” siger han og fortsætter:
ASK maj17b
”Jeg har set utallige almene boligområder med kedelige, lange, grå boligblokke. Her er det anderledes. Her er farver, altaner og beplantning, der giver mere liv.”
Det var dog ikke kun bygningerne og buskene, der trak Dan til Askerød. Den gode stemning og de dygtige kollegaer på ejendomskontoret og udsigten til at arbejde sammen med en engageret afdelingsbestyrelse var også vigtige faktorer.

”Jeg er sikker på, at det bliver rigtig spændende, for der er mange forskellige dele i jobbet som driftsleder i et område som Askerød. Askerød fylder rigtig meget i lokalområdet og kæmper stadig meget med et negativt ry, der ikke altid er lige berettiget. Jo, der er uden tvivl udforinger, det vil jeg ikke benægte. Men der er sket en stor positiv udvikling de seneste år, og som driftsleder er det også en del af mit arbejde at være med til at ændre det negative ry. Bl.a. ved at sørge for, at lejlighederne er gode at bo i, at her ser flot ud, og at Askerød generelt er et dejligt sted at være,” forklarer han.

Drift er da spændende!
Spørger man Dan, hvorfor han har valgt jobbet som driftsleder og at arbejde med drift af bygninger generelt, kommer svaret prompte:
”Jamen drift er da virkelig spænende! Det har jo det hele. Der er rigtig mange dele, man hele tiden skal have styr på, holde overblik over og vedligeholde, så tingene bevarer sin værdi og funktion. Det er både den almindelige drift, hvor alt skal vedligeholdes og være i orden, så beboerne har nogle gode lejligheder, som de er glade for at bo i. Men der er også de store enkeltstående udfordringer, der kræver mere. Og det synes jeg også, er virkelig spændende” forklarer han ivrigt.

Han fremhæver et konkret eksempel med gentagende oversvømmelser i kælderlokalerne under Stamhuset.dan1
”Her får jeg mulighed for at bruge den teoretiske viden, jeg har om bygninger. Ved at gennemgå forskellige fejlmuligheder kan man arbejde sig ind på, hvad problemet er og derefter, hvad man kan gøre for at løse det. Det er en rigtig god følelse og stor personlig tilfredsstillelse, når jeg kan bruge min viden og erfaringer til at løse sådanne udfordringer med holdbare løsninger. Det betyder jo store besparelser i sidste ende. Så føler jeg, at jeg er god til mit arbejde, og at jeg er med til at gøre en forskel. Både for at passe på bygningerne og sørge for, at de ikke forfalder, men også for beboerne i området. For det er jo deres penge, og hvis vi kan stoppe en skade, der bliver ved med at komme igen, betyder det færre udgifter til den og dermed flere penge til andre ting, som beboerne får mere direkte gavn af.”

Et alment bolighjerte
Indtil videre har Dan arbejdet 17 år i den almene sektor, og det er et arbejde og en retning, han er rigtig glad for. For som han forklarer, så handler det i den almene boligsektor ikke udelukkende om bygninger og drift af disse, men i høj grad også om de mennesker, der bor i dem.

”Der findes mange job som driftsleder, hvor man udelukkende arbejder på at drifte og vedligeholde bygninger, så de er fuldt funktionsdygtige og ikke mister værdi. Det arbejde udfører man naturligvis også i et boligområde som her, men her handler det også om at skabe nogle gode rammer og vilkår for de mennesker, der bor i bygningerne og har deres liv i området. Ikke kun i form af lejlighederne, men også ift. de mere sociale og engagerede indsatser, der giver et aktivt liv i området. Her er personalet på ejendomskontorerne og i boligorganisationerne med til at skabe et attraktivt sted at bo, vi har den direkte kontakt med beboerne og andre samarbejdspartnere, og det er med til at gøre jobbet som driftsleder i de almene boliger sjovt og givende,” forklarer han.dan5En idé må gerne være skæv
I tanken om almene boliger ligger også værdien i, at beboerne tager et medansvar for deres boligområde. Den værdi vil Dan gerne arbejde på at gøre mere udbredt i Askerød.
”Jeg vil gerne have, at beboerne får en form for fælles ånd omkring deres boligområde, og at de derfor har lyst til at være med til at gøre det et dejligt sted at bo. Fx ved ikke at smide affald på fællesarealer,” siger Dan.

Han indrømmer straks, at det kan være en svær opgave, og at han ikke selv har en løsning. Men han er meget villig til at tænke ud af boksen og afprøve skæve ideer, hvis nogen har gode bud på, hvordan man fx kan få børnene og de unge inddraget, så de også tager ejerskab for deres område.
”Jeg værdsætter gode forslag. Ikke kun med den her udfordring, men generelt. Jeg synes, at det er vigtigt, at man som leder lytter til andre, og jeg synes kun, at det er fedt, hvis man kan tænke ud over de traditionelle rammer og prøve nogle skæve ideer af. Det skal selvfølgelig kunne hænge sammen rent praktisk og økonomisk, men jeg kan godt lide de løsningsforslag, som også tænker nyt,” fastslår han og opfordrer dermed folk til at komme med gode ideer og forslag.
”Også hvis der er andre sjove eller sociale ting, folk gerne vil lave sammen med deres naboer og for området. Så kom forbi mit kontor og lad os tale om det,” indbyder han.

Ingen lastbil
At blive driftsleder og arbejde med ejendomme var faktisk slet ikke det, Dan havde regnet med, at han skulle leve af. Egentlig havde han helt fra barnsben og i mange år en drøm om at blive langtidschauffør. Han ville ud og kører verdens motorveje tynde i kæmpestore lastbiler.
Det var derfor, han startede som elektriker.
danNB”Et eller andet skulle jeg jo lave, indtil jeg kunne komme ind bag rattet. Så jeg tænkte, at jeg måske kunne bruge elektrikeruddannelsen, hvis der var noget i lastbilens motor, der skulle ordnes,” smågriner han.
Men lastbilchauffør blev han altså ikke – og den beslutning er han meget glad for.
For derhjemme i huset i en lille landsby i nærheden af Næstved har Dan noget meget bedre. Her har han sit liv med Kirsten og deres to drenge på 11 år.

”Jeg kunne jo godt se, at det ville være svært at få til at hænge sammen med familielivet. Min familie og nærværet i hverdagen er meget vigtig for mig, og det slår tilværelsen som langtidschauffør til enhver tid. Det er nok spændende i starten at køre gennem Europa og se verden, men når man har kørt på de samme motorveje og spist på de samme motorvejsrestauranter år efter år, så tvivler jeg på, at det er særlig spænende længere. Så nej, jeg har aldrig fortrudt, at jeg gik den her vej i stedet for trucker-vejen,” fortæller han.


Notice: Undefined offset: 1 in /home/grevenord/public_html/templates/grevenord4/library/Artx/Content/Item.php on line 68

Beboerportræt: Henrik redder liv


Når sirenen lyder på telefonen, griber Henrik sit udstyr, og så er det afsted

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Henrik Mörke-Malmkvist fra Gersagerparken har reddet rigtig mange liv. Og hjulpet et utal af tilskadekomne. I mange år var han falckredder, og den erfaring bruger han, når han i dag bliver kaldt ud som frivillig førstehjælper.

Henrik har meldt sig til kampagnen Danmark Redder Liv som frivillig førstehjælper i Greve. Hvis nogen falder om med et hjertestop, kontaktes han af vagtcentralen på sin mobiltelefon. Telefonen begynder at hyle med en sirene, og Henrik kan på app’ens kort se, hvor problemet er, og hvordan han kan hjælpe.
”Når den hyler, så er jeg allerede oppe af stolen og på vej ud ad døren. Når det drejer sig om hjertestop, så er alle sekunder vigtige for at redde liv. Så der skal handles hurtigt, og så er det faktisk fuldkommen ligegyldigt, hvad man ellers er i gang med,” fortæller han.
henrik 1Når Henrik har accepteret missionen/opgaven på app’en, der er tilknyttet kampagnen ’Danmark Redder Liv’, fortæller den ham, hvad han skal gøre for at være med til at redde vedkomnes liv. Om han skal suse direkte til ulykkesstedet og påbegynde livsreddende førstehjælp, eller om han først skal hente en af de hjertestartere, der hænger rundt omkring i området.
Det sker, hvis en anden frivillig førstehjælper også har accepteret missionen og er tættere på ulykkesstedet, og derfor hurtigere kan komme til med førstehjælp.

Uanset hvilke rolle man tildeles, er der ingen tid at spilde. Det er bare ud ad døren og afsted. Derfor ligger Henriks udstyr også altid klar i bilen, så han er klar til at rykke ud.

Det er min mission
Henrik har allerede fra han var en helt lille dreng vidst, at han ville hjælpe folk. At det skulle være en del af hans liv at redde andres liv og på anden måde hjælpe folk, der er i nød.

”Jeg har nok altid vidst, at det var min mission at hjælpe andre og gøre en forskel. Det har altid været vigtigt for mig, og er kommet helt naturligt,” siger han og fortæller videre:
”Mens de andre legede cowboys og indianer, legede jeg røgdykker. Eller legede, at jeg havde Henrik problem-kontor, hvor folk kunne komme med deres problemer, og så kunne jeg hjælpe dem,” siger han.
Den i dag 50-årige Henrik var på sit første førstehjælpskursus som 12-årig sammen med sin far, og da han blev 17 år, startede han hos Falck. henrik 3.JPG

De seneste 30 år har Henrik været falckredder, kørt ambulance, været brandmand, været vagthavende hos den psykologiske krisehjælp og undervist i førstehjælp, hjerte-lungeredning og haft ansvaret for Falcks eksterne undervisning i over 17 år m.m. Han har derfor utallige oplevelser og erfaringer med ekstra i førstehjælpstasken, når han rykker ud.

”Selvom jeg stoppede i Falck, betyder det bestemt ikke, at jeg er færdig med at hjælpe andre. Det vil jeg altid gøre. Derfor var det helt oplagt for mig at melde mig som frivillig førstehjælper, for jeg gør det jo alligevel, siger Henrik og fortsætter:
”Jeg mener, at det er alles ansvar at hjælpe hinanden, hvis vi ser nogen, der har behov for hjælp. Det kan godt være, at man ikke kan førstehjælp og hjertemassage, men der er altid noget, man kan gøre. Fx at ringe efter hjælp.”

Det værste du kan gøre er…
De mange års erfaring i faget betyder også, at Henrik er i stand til at bevare roen selv i meget pressede situationer. Han er ofte den, der har overblikket og kan guide andre i, hvordan de også kan hjælpe.
”Vi oplever heldigvis, at folk omkring en ulykke faktisk rigtig gerne vil hjælpe, men ikke vil blande sig eller gøre noget forkert. Men hvis man fortæller dem, hvad de skal gøre, så har jeg stort set aldrig oplevet, at nogen har sagt nej,” fortæller han.
Henrik har undervist i førstehjælp i mange år, så han er god til at guide folk. Men han oplever også, at folk er bange for at gøre noget galt. Fx at bøje et ribben, hvis de trykker for hårdt til hjertemassage eller at gøre mere skade på den tilskadekomne.

Derfor understreger han:
”Det værste du kan gøre, er ikke at gøre noget. Det er meget, meget bedre, at man forsøger at give kunstigt åndedræt eller hjertemassage, selvom man måske ikke lige ved, hvor mange gange der skal pustes eller hvor hårdt, der skal trykkes.  Bare det at man gør noget, det er langt bedre end ikke at gøre noget,” pointerer han og fortsætter:
hjertestarter”Du kan altid enten ringe eller løbe efter hjælp, hvis man ikke tør gå i gang med førstehjælp selv. Hvis man er usikker, kan man altid få hjælp, når man ringer 1-1-2. Her får man fat i en sundhedsfaglige medarbejder, som vil hjælpe guide med førstehjælpen, prioritering og hvad du skal gøre. Men ellers er det også at hjælpe, at være med til at stoppe ulykken eller at berolige de pårørende.”


Det sker lige foran mig
Det er ikke kun, når han har været på arbejde, at Henrik har oplevet rigtig mange ulykker og folk, der er kommet til skade. Det sker også ofte for ham i hans privatliv.

”Lige siden jeg var 13 år, er jeg ramlet ind i folk, der er kommet til skade på en eller anden måde. Folk der er blevet kørt ned, som falder om med blodpropper eller hjertestop, er ved at drukne eller blive kvalt eller bliver akut alvorligt syge. Eller bilulykker. Det sker faktisk så ofte, at folk omkring mig begynder at tro, at det bare er noget, jeg finder på. Men det er det virkelig ikke,” forklarer han.

Henrik fortæller bl.a. om en ferie, hvor han og familien var afsted. Inden for én uge havde han udført førstehjælp eller på anden måde aktivt hjulpet fem gange. Heriblandt i forbindelse med to biluheld og en dreng, der var ved at drukne.

En anden gang var det på Greve Bibliotek, hvor han var taget op sammen med sin yngste datter for at have en hyggelig eftermiddag og læse bøger.
”Pludselig er der ung mand, der falder bevidstløs om. Så fik vi liv i ham igen og sørgede for ham, indtil ambulancen kom. Det var lige et afbræk i bog-hyggen,” fortæller Henrik. henrik 2”Det er alle de her oplevelser, som jeg har mødt stort set hele mit liv, der er med til at bekræfte mig i, at det er min mission at kunne hjælpe andre. For jeg hverken kan eller vil lade være med at hjælpe. Hvis jeg ser et uheld, eller folk der er stimlet sammen, jamen så skynder jeg mig selvfølgelig derhen for at se, om der er noget, jeg kan hjælpe med. Også selvom der er andre på stedet. Som sagt: Der er altid noget, man kan gøre,” uddyber han.

Reddede naboens liv
I løbet af det halve år, Henrik har været tilmeldt kampagnen ’Danmark Redder Liv’, er hans telefon to gange begyndt at hyle, og han har smidt, hvad han har haft i hænderne og er taget afsted.
Men det er langt fra hver gang, at det er gennem vagtcentralen og app’en på telefonen, at han kaldes ud. Det er efterhånden blevet meget kendt i Gersagerparken, at Henrik kan yde førstehjælp. Derfor har han flere gange oplevet, at folk har ringet til ham privat eller ringet meget insisterende på dørtelefonen, hvis der er sket noget alvorligt.
”Det har jeg det rigtig fint med, jeg er bare glad for at kunne hjælpe,” siger han.

Henrik har derfor også sit førstehjælpsudstyr med, når der er større arrangementer i Gersagerparken.
Det viste sig at være meget afgørende for en af hans naboer ved en PULS Festival et par år tilbage. Hun fik det pludselig rigtig skidt, og Henrik blev tilkaldt. Han fik sat hende ned og fik målt hendes blodtryk, mens andre ringede efter en ambulance. Damen fortalte, at hun i noget tid havde døjet med smerter i brystet, og den oplysning og hendes blodtryk fik Henriks alarmklokker til at ringe. 
henrik 5”Da ambulancen kom, insisterede jeg derfor på, at de fik taget et EKG på hendes hjerte, selvom hun udadtil virkede til at være rimelig ok igen. Det viste sig at være en rigtig god idé, for man fandt ud af, at hun havde haft to store blodpropper i hjertet, så hun blev kørt i hast på hospitalet, hvor hun blev indlagt og var en stor behandling igennem, så det var lige på et hængende hår,” fortæller Henrik.

Jeg forventer ikke tak
Efter den dag har naboen naturligvis været meget taknemmelig for Henriks hjælp.
”Hun siger tit, at det er min fortjeneste, at hun stadig er i live og takker mig. Men det er vigtigt at understrege, at det jo ikke er derfor, jeg gør det. For mig er det helt selvfølgeligt, og det ville stride imod min natur, og den jeg er, hvis jeg ikke hjælper. Jeg forventer ikke, at folk skal stå i taknemmelighedsgæld eller give noget igen. Slet ikke. Alt jeg beder om, er, at folk husker at give det gode videre, som de selv eller andre, de kender, har oplevet. Hvis vi alle passer bedre på hinanden, ville verden være et meget bedre sted,” siger Henrik.

Hvem kan blive frivillig førstehjælper?
Det er Dansk Folkehjælp, FirstAED og Regionerne Sjælland og Syddanmark, der står bag kampagnen ’Danmark Redder Liv.’ Formålet er, at endnu flere danskere overlever efter hjertestop, fordi flere almindelige mennesker bliver klædt på til at kunne yde livsreddende førstehjælp fx gennem kampagnen.

Det kræver kun to ting at blive frivillig førstehjælper:
1. At man er fyldt 18 år
2. At man har gennemgået en godkendt førstehjælpsuddannelse – Har man ikke det, kan man gratis tilmelde sig en gennem kampagnen

Herunder kan du læse mere om, hvordan du kan blive frivillig førstehjælper, om kampagnen m.m.,
www.redderliv.dk

Når man bliver oprettet som frivillig, bliver man tilmeldt app’en på telefonen, der fortæller, hvornår og hvor der er behov for ens hjælp. På app’en kan man både se, hvad man skal gøre, og hvor i nærområdet, der er placeret hjertestartere m.m.
vestMan får også tilsendt en førstehjælps-vest med en række værktøjer, som man kan få brug for, når man bliver kaldt ud. Fx handsker, saks, antichok tæppe, førstehjælpsudstyr m.m.
Man bliver naturligvis grundig sat ind i det hele – både førstehjælpsdelen og alt det praktiske, når man tilmelder sig.

Du kan få svar på alle dine spørgsmål på hjemmesiden her:
www.redderliv.dk

For sent i teateret
Som frivillig førstehjælper er der naturligvis også mulighed for at holde fri og ikke være til rådighed for udkald. Se retningslinjerne her

For som Henrik fortæller, så er ulykker aldrig belejlige. Han giver et eksempel med en aften, hvor hele familien skulle i teateret, men hvor han blev forsinket, fordi han kørte forbi et trafikuheld og standsede for at hjælpe.
”Så ligger man der på jorden og hjælper, når forestillingen går i gang. Og så ved man godt, at man bagefter skal kante sig ind mellem rækkerne midt i det hele, og at folk bliver irriterede. Naturligt nok, for de kan jo ikke vide, hvorfor man er forsinket”, forklarer han.
henrik 6”Men sådan er det, og det er sådan det skal være. Jeg ville altid prioritere at stoppe og hjælpe. Uden tvivl!” pointerer han.

Fuld forståelse
Henriks kone, Diana Mörke-Malmkvist, og de tre døtre har da også altid haft fuld forståelse for, at han er nødt til at rykke ud.
Henrik fortæller, at det med at kunne hjælpe andre og gøre en forskel altid er noget, de har talt meget om i familien. Både pga. hans tidligere job som falckredder, men også nu som frivillig førstehjælper, eller når ulykkerne bare sker foran ham.
De tre piger er allerede begyndt at gå i hans fodspor:
”Den ene er sygeplejerske, den anden søger ind som paramediciner, og den yngste vil også være paramediciner. Man kan nok godt sige, at de har fået det lidt med helt fra barnsben, men det har alligevel fuldkommen været deres eget valg” smiler han stolt.

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere