Velkommen til Özcan Tecer


Özcan Tecer er projektleder på det nye projekt ’Fra fritidsjob til faglært’

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

I vil derfor kunne møde Özcan her i Greve Nord, hvor han skal koordinere og igangsætte indsatserne i projektet, der både skal kører i Greve Nord og Køge.
Özcan skal bl.a. sørge for, at alle de gode erfaringer og aktiviteter fra Greve Nord kan bruges i Køge og omvendt, samt skabe netværk til erhvervslivet. ozcanDen nye projektleder har mange års erfaring og succes med fritidsjobindsats for unge i Køge, og han glæder sig til også at hjælpe flere af Greve Nords unge i fritidsjob og på erhvervsuddannelserne.

”Det er meget vigtigt, at unge får et fritidsarbejde og en uddannelse. At være en del af en arbejdsplads giver de unge et netværk og muligheden for at vokse med opgaven og ansvaret. De får rigtig mange succesoplevelser, når de oplever, at de er gode til noget, og at deres indsats bliver værdsat. Samtidig bliver de klædt på til at være af arbejdsmarkedet, når de er færdige med deres uddannelse. Målet med projektet ’Fra fritidsjob til faglært’, er, at få endnu flere unge til at vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse, og det er virkelig gode muligheder for her i Greve,” siger han.

Özcan kommer til at have base i vores ungdoms-afdeling i Gersagerparken 71, men kommer til at bevæge sig rundt i hele Greve. Greve Nord Projektet og Køge Helhedsplan har fået knap 9 mio. til projektet ’Fra fritidsjob til faglært’ fra den A.P. Møllerske Støttefond.

Du kan læse meget mere om projektet her


Stop Spild i Gersagerparken er en succes


En bulet dåse flåede tomater, en åben pose gulerødder eller en kanelstang, der ikke blev solgt. Hos Stop Spild i Gersagerparken kan man komme og hente mad, der ellers skulle være kasseret

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

”Det er et fantastisk initiativ. Der bliver smidt så meget mad ud hver eneste dag, der intet fejler, og det giver jo ikke nogen mening. Det er bare spild. Derfor synes jeg, at det er en virkelig god idé, at man kan komme herned og hente det, der alligevel skulle kasseres,” siger Berit fra Gersagerparken, da vi møder hende en kold eftermiddag foran Stop Spild Lokalt (Greve) i Gersagerparken 56.
stopmadspild2Her står hun i kø sammen med omkring 50 andre, der står og venter på at komme ind og hente nogle af de madvarer, som ellers var havnet i en container bag supermarkedet.

Berit har været forbi uddelingslokalerne flere gange, og i dag er hun på udkig efter kartofler og porre til aftensmaden.
”Jeg mener, at det er alles ansvar at være med til at passe på miljøet og stoppe det kæmpe ressourcespild, det er at smide så meget mad ud. Det går jeg meget ind for. Jeg ved, at der også kommer folk, der ikke har så mange penge. stopmadspild8Og så er det jo bare endnu bedre, at de kan komme herned og hente noget god mad helt gratis,” siger Berit.

Uddelingen har åbent fire gange om ugen og alle borgere i Greve og omegn er velkomne. Nyheden om at Stop Spild Lokalt (Greve) har i hurtigt spredt sig, og det er blevet meget normalt at se en lang kø foran Gersagerparken 56, når der er åbent.

Stop spild af god mad
Stop Spild Lokalt (Greve) er et initiativ, hvor folk fra hele Greve og omegn kan komme og hente mad, som supermarkederne ellers ville have kasseret enten pga. udløbsdato, fejl på emballagen, eller brød og kager, der skal sælges på samme dag. Det kan også være poser med frugt og grønt, hvor et par stykker ikke har det så godt, og derfor er butikkerne nødt til at kassere hele posen.
stopmadspild9”Det er synd at smide god mad ud, der absolut ingenting fejler. Et brød kan jo sagtens spises i dag, selvom det blev bagt i går. Men i butikken kan de ikke kan stå og sortere og sælge åbne poser. Det kan vi, og derfor kan vi hente varerne hos dem og give det videre til andre, der gerne vil være med til at stoppe madspild eller måske ikke har så mange penge. Butikkerne er underlagt så strenge regler, så er der kilovis af mad, der hver dag bare smides ud,” forklarer Betina Sediek, der er en af de frivillige initiativtagere bag Stop Spild Lokalt (Greve).

”Ideen bag Stop Spild går ud på at bruge så meget af den mad, der bliver produceret, som muligt og skåne miljøet samtidig med at flere maver kan blive mætte,” fortsætter Betina Sediek, mens hun anretter de tre store kasser med doneret brød og kager, som folk kan hente i dag.

Reglerne og kvalitet er i top
Alle de madvarer, som Stop Spild Lokalt (Greve) modtager fra butikkerne, skal behandles efter helt specifikke regler for fødevare håndtering. De frivillige skal have plastikhandsker på, lokaler, køleskabe og opbevaring skal være rengjort, og hvis en pose eller æske er gået i stykker, må varen ikke udleveres.
stopmadspild7”Der er en række helt klare regler, som vi naturligvis følger. Der skal være helt styr på alle de ting, når man har med fødevarer at gøre,” siger Betina Sediek, der også har været med til at starte flere andre afdelinger af Stop Spild Lokalt op.

Frivillig, der gør en forskel
Al arbejdet omkring Stop Spild Lokalt (Greve) bliver udført af en række frivillige, og der er mange opgaver for at få det hele til at løbe rundt. Først skal maden hentes fra supermarkederne, og herefter skal den sorteres og stilles pænt frem i uddelingslokalerne i Gersagerparken 56. De frivillige er med til at holde styr på, at der er mad nok til alle, der står i kø og venter, og når udleveringen er slut, skal lokalet gøres rent og ryddes op til næste gang, der er åbent.

Det er et meget stort arbejde, for de har åbnet for madudlevering fire gange om ugen.stopmadspild4
En af de frivillige er 18-årige Lina Ismail, der er med til at sortere og uddele mad to-tre gange om ugen. Hun synes, det er sjovt at være med og møde alle de mennesker, der kommer forbi.

”Jeg vil gerne være med til at gøre en forskel. Både for de mennesker, der kommer her, men også for at passe på miljøet. Det er helt vildt, hvor meget mad, vi får her, og det er jo bare en lille smule af alt det, der hver dag smides ud. Det glæder mig, at vi kan være med til at give det til andre og kan gøre dem glade,” siger hun.
Lina forklarer, at de gør meget ud af at maden skal præsenteres pænt og indbydende. Varerne bliver lagt flot og deles op i mindre portioner. Hvis der fx er tre peberfrugter i en pose, bliver de taget ud, så flere kan få en peberfrugt.

En bærepose pr. familie
I Stop Spild Lokalt (Greve) er der helt klare regler for, hvordan maden fordeles, så man sikre, at der er mad til dem, der har en meget stram økonomi. Fx må hver familie kun medbringe en bærepose, og der er begrænsninger for, hvor mange af de forskellige ting, man kan tage med hjem. De første 30 minutter er der udlevering til dem, der har mest brug for det og herefter åbnes der for alle andre, der gerne vil være med til at stoppe madspild.

Denne onsdag eftermiddag kan man blandt mange vare vælge mellem en stor eller tre små tomater, man må tage fire rodfrugter, et flutes eller tre boller, et salathoved, en energidrik, forskellig frugt, en pose frikadeller eller en pakke gryderet.stopmadspild6”Stop Spild Lokalt (Greve) er som udgangspunkt for folk, der er økonomisk trængte. Fx flygtninge, studerende, hjemløse eller andre, der har et særligt presset budget. Derfor er det dem, der får lov at komme ind og hente mad først. Efter de første 30 minutter åbner vi så udleveringen for alle andre, der gerne vil være med til at skåne miljøet ved at stoppe madspil.  Det er dog ikke sådan, at vi står ved indgangen og tjekker folk eller deres økonomi. Det har vi hverken lyst til eller mulighed for. Vi vægter tillid frem for kontrol, ogtror på, at alle kan overholde reglerne om, at de mest trængende får først,” forklarer Betina Sediek, der er ved at gøre klar til at dele numre ud til folk i køen udenfor.

Alle i køen trækker et tilfældigt nummer, som afgør, hvornår man kan komme ind og hente mad. Der lukkes fem ind ad gangen, så de frivillige på den måde sikre, at dagens udbud af mad kan spredes lige ud.
”Vi siger til folk, at de kan tage det, de skal bruge i dag, og at de så er velkomne til at komme igen efter mere i overmorgen. Og det er folk faktisk generelt rigtig gode til at forstå og acceptere, for næste gang kan det jo være dem, der trækker et højere nummer og må vente længere tid i køen,” fortsætter Betina Sediek.

Tak for mad!
Selvom det er lige omkring frysepunktet, står folk og hyggesnakker i køen ude foran. En af dem er Frank, der bruger ventetiden på at sludre med et par naboer. stopmadspild5

”Jeg har været her et par gange før, og jeg synes, at det er imponerende, at vi bare kan komme her og få gratis mad. Og at det hele er drevet af frivillige. Det er et kæmpe stykke arbejde, de laver. Det kan man da ikke andet end at værdsætte,” siger han, inden hans nummer bliver kaldt op, og han går ind for at se, hvad der frister i dag.

De frivillige fortæller, at folk er meget glade og høflige, når de kommer.
”Alle er meget glade, og siger altid tak for mad, når de går. Det er hyggeligt, og man bliver så glad, når man kan se, at den her pose frikadeller rent faktisk gør en forskel fork dem, der henter den,” smiler Lina Ismail.

Åbningstider og info
- Stop Spild Lokalt (Greve) i Gersagerparken 56 er åben mandag, onsdag, fredag, søndag kl. 16-17

- Hvem kan hente maden? De første 30 minutter er der udlevering til dem, der har mest brug for det og herefter åbnes der for alle andre, der gerne vil være med til at stoppe madspild. Man må fylde en pose pr. familie. Husk egen pose

- Du kan se ændringer i åbningstider og anden vigtig info på Facebook-gruppen

- Initiativet bliver drevet udelukkende af frivillige og havde første åbningsdag 31.12.2018

Varerne i Greve bliver doneret af:
- Rema 1000 i Greve landsby og Vemmedrup
- Føtex Greve Midtby center
- Super Brugsen i Tune
- Bisca på Møn
- Flying Tiger
- Greve Boligselskab, der stiller lokalerne i Gersagerparken 56 til rådighed

Stop Spild Lokalt (Greve) er en del af et landsdækkende koncept, der nu findes i 105 byer
stop madspild


Portræt:

Morten: ”Jeg tror på, at jeg kan få alle i arbejde. Men det kræver, at folk også selv gør en indsats”


Morten Kelum vil gerne hjælpe borgere fra Greve Nord i arbejde, fordi han gerne vil gøre en forskel

Morten Kelum har sin egen virksomhed, hvor han hjælper folk med at komme i arbejde. Nu har han meldt sig frivilligt til at hjælpe to af de borgere, der har henvendt sig til Greve Nord Projektet, fordi de gerne vil have et arbejde, men af forskellige årsager har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet.

32-årige Morten Kelum har skabt sin egen jobkonsulentsvirksomhed, fordi han tror på, at alle kan komme i arbejde. Også de borgere, der har meget svært ved at finde et arbejde fx fordi, de ikke taler så godt dansk, har gået ledige i lang tid, har lav uddannelse eller har andre udfordringer. Via sin store erfaring til at søge arbejde, motivation og sit store faglige netværk hjælper Morten dem med at få foden ind på arbejdsmarkedet.

”Jeg bilder mig selv ind, at der er arbejde til alle, der gider at lave noget. Men et arbejde kommer ikke bare af sig selv, man er nødt til at gøre noget for det. Også selvom det føles uoverskueligt, eller man får afslag på afslag. Det forklarer jeg også borgerne. Ikke for at tage modet fra dem, men for at være realistisk og forberede dem,” forklarer Morten.
Ny tilgang HS SH1”De skal vide fra starten, at det er hårdt arbejde at søge arbejde. Men på den anden side fortæller jeg dem også helt fra start, at jeg er sikker på, at de nok skal finde et arbejde. Og så arbejder vi målrettet sammen for, at det skal lykkes. Jeg oplever tit, at folk har mistet modet og troen på, at de nogensinde finder et arbejde igen, fordi de har været så længe væk fra arbejdsmarkedet eller har fået rigtig mange afslag. Så er det min opgave at give dem gejsten tilbage og motivere dem til at gøre en indsats. Og det virker! De bliver motiverede og får selvværdet tilbage,” fortsætter Morten.

Ny Tilgang
Mortens firma hedder Ny Tilgang, hvilket også afspejler hans metoder og arbejdsgange i kontakten med borgerne og erhvervslivet. Han startede firmaet i 2015 og har siden hjulpet rigtig mange mennesker videre og ind på jobmarkedet.
Ved siden af virksomheden er Morten ved at læse en bachelor i socialpædagogik, og gennem sit studie har han lært mange redskaber, som han bruger som jobmentor. Han har bl.a. lært, hvordan man kan motivere folk på forskellige måder. Han tror på, at alle kan motiveres og finde sig selv, men at det er forskellige faktorer, der motiverer forskellige mennesker.

Normalt er det kommuner og jobcentre, der hyrer Morten, når de har en borger, de mener vil have særligt gavn af Mortens hjælp og kompetencer. Han har bl.a. andet hjulpet borgere fra Ishøj, Taastrup og København.
Men de to borgere, som Morten nu vil hjælpe her fra Greve Nord er altså et helt frivilligt initiativ fra hans side, som han ikke får løn for.
Ny tilgang HS SH2”Jeg har lidt tid her i slutningen af året, hvor jeg ikke har så travlt. Og så tænkte jeg, at det ville være oplagt at hjælpe nogle af de borgere, der kommer hos Greve Nord Projektet og være med til at gøre en forskel for dem. Jeg ved, at nogle af beboerene har rigtig mange ting at bokse med samtidig med, at de skal finde et arbejde, så de kan forsørge sig selv og deres familier. Derfor tænkte jeg, at jeg gerne vil hjælpe netop dem, fordi jeg ved, hvor svært de har det,” fortæller han.

Morten er selv opvokset i Greve Nord og som adoptivbarn fra Sri Lanka, har han også selv oplevet, hvordan hans mørke hudfarve i flere tilfælde har været en udfordring for ham. Han har derfor lært meget om, hvordan han skal bevise sit værd og sine evner. Den dyrekøbte læring vil han gerne dele med andre, der oplever nogle af de samme udfordringer.

What comes around…
”Jeg tror på, at det man sender ud, også kommer godt igen. Så hvis man gør noget godt for andre og hjælper, så er der også andre, der vil gøre noget godt for en. Ikke at det skal være en noget-for-noget tanke, slet ikke. Men jeg har tillært mig nogle kompetencer, og jeg har noget at byde ind med. Og det vil jeg gerne hjælpe andre med, der ikke har samme muligheder, som jeg har haft,” forklarer Morten, der stadig bor i Greve Nord, sammen med sin kone.
Det var faktisk hende, der i sin tid gav ham skubbet til at kaste sig ud på dybt vand, opsige sit faste job som sælger og begynde at læse pædagogik og følge sin drøm om at starte eget firma.
Hans jobrådgivningskarriere begynder nemlig allerede flere år før opstarten af ’Ny tilgang’, mens han som studiejob arbejdede i en ungdomsklub i Karlslunde.

”Her begyndte jeg at hjælpe et par af de unge med at søge arbejde og tale om, hvordan de skulle præsentere sig selv, hvorfor det er vigtigt at have et arbejde og bidrage til samfundet osv. Nogle af dem var begyndt at lave lidt ballade, og jeg frygtede, at de var på vej ud af et forkert spor. Derfor tænkte jeg, at det var på tide, at de fik et arbejde og fik noget andet at gå op i og kunne tjene deres egne penge. Herefter skete der mere og mere. Jeg begyndte at kontakte virksomheder i lokalområdet for at skabe et netværk, som jeg kunne kontakte ift. at finde fritidsjob til de unge,” forklarer Morten og fortsætter:
”Det var hårdt arbejde, og jeg fik nej på nej på nej. Men når det så lykkedes at få matchet en af de unge med et job, var det bare det hele værd. Det gav mig – og giver stadig – en kæmpe glæde, når jeg kan se, at jeg kan hjælpe andre på rette vej. Derfor fortsatte jeg.”
Ny tilgang logo SH

13 uger der gør en forskel
Et mentorforløb hos Morten i Ny Tilgang, tager som udgangspunkt 13 uger, og det skulle meget gerne ende med, at vedkommende får foden ind på arbejdsmarkedet enten via løntilskud eller start på uddannelse,
I løbet af den tid har borgeren en række samtaler med Morten.
”Sammen taler vi om, hvor vedkommende gerne vil hen, hvad de gerne vil have ud af et job, hvordan de kan gøre sig selv mere attraktive for arbejdsgiverne, ser på cv’et, hjælper med at afklare, hvilke kompetencer vedkommende egentlig har m.m. Det handler i høj grad om for mig at hjælpe dem med at finde deres egen motivation og tro på, at de kan få et job. For det kan godt være, at jeg kan hjælpe dem i gang, men det er jo op til dem selv at fastholde jobbet bagefter,” siger Morten.

Efter de indledende samtaler går Morten så på udkig i sit efterhånden ret store netværk af virksomheder og samarbejdspartnere for at se, hvor der kunne være behov for borgerens arbejdskraft.
”Langt de fleste af de borgere, jeg møder, har søgt rigtig mange job, men uden held. Så bare det, at jeg kan fortælle dem, at jo, der er ufaglært arbejde at få, giver dem mod på at prøve igen,” forklarer han.
Det er ikke kun kommuner, der kan hyre Morten til at hjælpe. Man kan også som privatperson købe hans hjælp, hvis man gerne vil have et ekstra spark. Læs mere om Ny Tilgang her
jobsoegning

Et springbræt
Morten gør det klart, at det ikke er direktørjobbet, som han kan hjælpe folk i gang med. Det er almindelige job som fx telefonsælger, manuelt arbejde, flyttemand m.m.
”Det er et sted at starte. Når man har et arbejde, kan det være et springbræt til et andet arbejde. Det kan være motivation til at begynde i et job, man ikke lige havde forestillet sig. Det er også en stor motivation, at det økonomisk kan betale sig at arbejde ift. at være på offentlige ydelser. Men den motivation, der faktisk vejer tungest for de fleste, er glæden ved at kunne fortælle familie, venner og naboer, at man har et arbejde. At man tjener sine egne penge, at man bidrager,” forklarer han.
”Jeg ser det så tit, at borgerne vokser og bliver glade, når de får et arbejde og føler, at de har en værdi og har noget at stå op til. Man bygger så meget af sin identitet op omkring sit arbejde, og derfor betyder det så meget at kunne sige, at man har et job. Det er en kæmpe udvikling i deres selvværd, og det påvirker alle parametre i deres liv positivt, at de får mere overskud, ” fortsætter han.

Morten fortæller, at han med jævne mellemrum bliver kontaktet af folk, han tidligere har hjulpet i job, der gerne vil sige tak for den hjælp, han gav dem.
”Det er så fedt, når de ringer og fortæller, hvor godt det er gået, og hvor de er nu i deres liv. Det er så dejligt at kunne følge med lidt på sidelinjen.”
Ny tilgang HS SH

”Viljen til at ville, avler viljen til at kunne”
Præcis hvor mange mennesker, som Morten gennem årene har hjulpet med enten at finde et job eller en ny uddannelse, har han ikke tal på. Hans rate for at hjælpe folk i gang på den ene eller anden måde er meget tæt på 100 pct. Det tager normalt et sted mellem 3-6 måneder fra deres første møde til at borgen er startet i løntilskud, uddannelse eller job.
Sammen med ”sine” borgere har han gennem årene haft nogle helt særlige succesoplevelser, både fordi det er gået virkelig hurtigt med at finde et job, eller fordi vedkommende har været meget langt fra arbejdsmarkedet og alligevel er kommet i gang.

Morten fortæller, at en af de sværeste opgaver, han har haft var en ung mand på 26 år, der netop var kommet ud efter 10 års fængsel, da Morten mødte ham. Manden var naturligvis ret præget af de mange år i fængsel, og det tog over et års løbende arbejde at få ham ud i arbejde.
”Men det lykkedes til sidst i samarbejde med en række kollegaer. Han begyndte at arbejde for et nedrivningsfirma, og det blev faktisk et stort vendepunkt for ham og hele hans liv,” husker Morten.
I den anden ende af skalaen er det lykkedes Morten at hjælpe en mand i arbejde på kun tre dage. Vedkommende havde ikke lært så meget dansk, men havde en drøm om at arbejde i en restaurant. Sammen med Morten brugte de tre dage på at banke på dørene hos restauranter i Københavnsområdet, og et af stederne tig ham ind. Først i praktik, så i løntilskud og derefter blev han fastansat.

”Han har virkelig knoklet for den fastansættelse. Han har dag efter dag i lang tid vist, at han kunne og ville arbejde der, og det lykkedes,” fortæller Morten og fastslår:
”Den historie understreger det motto, jeg altid har haft: Viljen til at ville, avler viljen til at kunne.”


Beboerportræt: Lis og Ove vandt årets Frivilligpris


”Vi er naturligvis meget stolte. Men vi gør det jo ikke for pengene eller rosen. Vi gør det, fordi vi ikke kan lade være”

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

I Freyas Kvarter bor et ægtepar, der i den grad gør en forskel for rigtig mange mennesker i området. Lis og Ove Hansen arrangerer aktiviteter og hyggeligt samvær for alle beboerne i Freyas Kvarter, og de har netop vundet Greve Kommunes Frivilligpris for deres store engagement og indsats.
”Det er en store ære, og vi er naturligvis meget stolte. Vi gør det ikke fordi, vi forventer at få noget igen. Vi gør det, fordi vi gerne vil gøre noget godt for dem, der bor her og fordi, vi kan se, at det gør en forskel,” fortæller Lis, og Ove fortsætter:
Frivilligpris vindere 3”Vi vidste slet ikke, at vi var blevet nomineret, det havde de ikke fortalt os. Så det kom som en stor overraskelse, og vi troede egentlig først rigtigt på det, da dem, der står for prisen i kommunen, kom forbi inden overrækkelsen,” smiler han.

Lis og Ove har de seneste tre år været en meget stor del af Aktivhuset Freyas Støttegruppe, hvor de sammen med de andre medlemmer afholder en række arrangementer for beboerne i Freyas Kvarter. En del af beboerne døjer med nogle psykiske udfordringer, er ensomme eller har på anden vis gavn af ekstra opmærksomhed og noget at tage sig til, så de kommer ud og møder andre.
”Alle har været virkelig flinke og sagt mange gange tillykke, og det er da et kæmpe skulderklap. Men det, vi er mest glade for, er jo faktisk, når beboerne fortæller os, at vi har været med til at gøre en forskel for dem,” siger Lis.

Åbne arme og døre
Nogle af de mange arrangementer, som Lis og Ove står for, er bankoaftener, billard, fastelavnsfester, snobrød og bål, filmaftener, gymnastikhold, udflugter og restaurantbesøg, julehygge og meget mere.
De mange aktiviteter foregår ikke kun i områdets fælles aktivitetshus, men også hjemme hos Lis og Ove. Bl.a. åbner de deres hjem for alle beboerne til årlig julehygge med kakao og æbleskiver og julemusik.
Det sker også meget ofte, at beboerne uanmeldt kommer på besøg til en sodavand, en småkage og en snak i Lis og Oves sofa.

”Det sker tit, at en af brugerne kommer forbi, hvis de fx er lidt kede af det eller bare har behov for en snak. Så kommer de med indenfor, og så sludrer vi lidt. Vi kan jo ikke nødvendigvis løse problemet, men vi kan hjælpe og trøste lidt, og det er oftest nok til, at de bliver glade igen. Andre gange kommer de forbi og er rigtig glade og vil bare lige sige hej. Og så er de naturligvis også meget velkommen,” fortæller Lis.
Frivilligpris vindere 4Hun har også givet sit telefonnummer til beboerne, så de kan ringe, hvis de har behov for en snak, men ikke kan komme forbi ægteparrets hjem i Freyas Kvarter 14.
Ove fortæller om en sommerdag, hvor de i løbet af en halv time havde 13 beboere siddende på deres terrasse.
”Det gik lige pludselig stærkt. Det startede med et par stykker, men det rygtedes hurtigt, og pludselig havde vi 13 gæster til sodavand. Det var smadder hyggeligt, og hold nu og, hvor kan de snakke,” griner han.

Netop fordi beboerne også kommer i ægteparrets hjem, har de lavet en regel, som de informerer beboerne om. Hvis gardinet ved hoveddøren er trukket for, så er det fordi, de ikke ønsker gæster.
”Nogle gange har vi selvfølgelig også behov for bare at være os. Så trækker jeg gardinet for, og så ved folk godt, at der er lukket,” forklarer Lis.

Vi får så meget igen
Lis og Ove på hhv. 59 og 60 år glæder sig over den forskel, de er med til at gøre for de omkring 50 beboere, der på skift deltager i de forskellige arrangementer eller kommer på besøg.
Ægteparret gør det hele ganske frivilligt, og de har tænkt sig at fortsætte, indtil de ikke længere har kræfterne til det.

”Vi føler ikke, at det er et arbejde, tværtimod. Vi får simpelthen så meget igen. De er jo alle så glade og dejlige, så det giver også os rigtig meget glæde at være sammen med dem. De er så skønne og umiddelbare,” siger Lis.
”Det føles rigtig godt at vide, at man gør noget for andre. Og vi råhygger os med det. Både aktiviteterne sammen med beboerne og i arbejdet med støttegruppen,” fortsætter Ove.Frivilligpris vindere 2

Lis og Ove fortæller, at de gennem årene er kommet ganske tæt på nogle af beboerne. De er flere gange blevet inviteret til fødselsdag og får postkort eller små souvenirs, når beboerne er ude og rejse. Fx står der på deres hylde i entreen et fint, rødt juletræ, som en har købt med hjem fra en ferie, fordi vedkommende ved, hvor glad Lis er for jul og julepynt.

Det startede med banko
Ove og Lis’ store indsats startede egentlig med et spil banko, men udviklede sig hurtigt.
Lis forklarer, at årsagen til, at de startede støttegruppen, var, at det sociale tilbud Freyas Køkken blev lukket. Det var et kommunalt støttet tilbud, hvor beboerne i Freyas Kvarter og fra hele området kunne komme og spise et par gange om ugen og hygge sig sammen. Lis havde været der og spise nogle gange, og havde også været frivillig i de bankospil, der blev afholdt i aktivitetshuset. Hun kendte derfor en del af de beboere, der kom i Freyas Køkken.

”Da Freyas Køkken lukkede, stod der en masse beboere, som var rigtig kede af det. De vidste ikke, hvad de skulle lave, for de ville gerne lave noget sammen, men kunne ikke rigtig få det arrangeret. Det synes vi, var synd, for jeg kunne jo se, hvor kede af det, de var. Derfor var vi nogle stykker, der dannede Aktivhuset Freyas Støttegruppe og gik i gang med at planlægge, hvad vi kunne gøre for igen at få stablet aktiviteter og tilbud på benene,” siger Lis.
Og nu – tre år senere – er Lis og Ove nogle af de største drivkræfter på rigtig mange gratis muligheder og tilbud for beboerne.
Frivilligpris vindere 1Prisoverrækkelse og ros
Det er de andre medlemmer af Aktivhuset Freyas Støttegruppe, der har nomineret Lis og Ove til Greve Kommunes frivilligpris, fordi de mener, at ægteparret fortjener hæder og pris for deres store indsats.
Frivilligprisen består ud over æren af 10.000 kr., som Lis og Ove fik overrakt af formanden for kommunens Social-, Sundheds – og Psykiatriudvalg Liselott Blixt ved et stort arrangement i slutningen af november. I sin tale lagde formanden stor vægt på, at ægteparrets frivillige indsatser og engagement skaber stor mening og indhold i beboernes liv.

Det er ægteparret, der har vundet prisen, men det er meget vigtigt for dem at understrege, at æren ikke er deres alene.
”Det er hele støttegruppens fortjeneste, at det her kan lade sig gøre. Alle bidrager med forskellige ting. Nogle laver plakater, nogle søger fonde, andre planlægger osv. Det er meget os, der er ansigtet udadtil, fordi det er os, der bor her, og fordi vi ofte mødes i vores private hjem. Men vi kunne slet ikke lave alt det, vi gør, uden alles indsats,” fortæller Ove.
Frivilligpris vindere 5

Beboerne skal også have del i præmien
De 10.000 kr. som ægteparret vandt, vil de da også dele med de beboere, som de har så meget at gøre med. Derfor vil de bruge pengene på at give mad ved næste banko-aften i januar. Lis og Oves’ datter har en madvogn, som hun kommer og parkerer udenfor Aktivitetshuset i Freyas Kvarter, så beboerne kan komme og få en bid mad sammen inden banko.
”Det er jo faktisk også beboernes penge, for det er dem, der sammen med støttegruppen har nomineret os til prisen. Derfor synes vi, at det er på sin plads, at de også får glæde af præmien,” fortæller Lis.

Vil du være en del af støttegruppen?
Aktivhuset Freyas Støttegruppe vil meget gerne have flere frivillige hænder, og de søger derfor efter flere, der har lyst til at være med til at bidrage med det, man nu har lyst til.
Kontakt gerne Lis på telefon: 21 52 44 55 for at høre mere.

”Jeg vil gerne opfodre alle, der tænker, at de har noget at byde ind med, til at være med. Man får så meget igen, at det slet ikke kan gøres op,” smiler hun.


Gode naboer giver plads til hinanden


Ved årets Bydelsforum blev hverdagssituationerne mellem naboer vendt og diskuteret

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Naboer kan være en stor hjælp og nogen, man har lyst til at drikke kaffe og holde sommerfest med. De kan også være nogen, der er lidt irriterende, fordi de spiller høj musik eller efterlader deres sko i opgangen.

”Uanset hvilken situation, der er tale om, så er det vigtigt, at viser hinanden respekt og giver plads til forskelligheder. Vi skal alle sammen have lov til at være her”, var beboerne enige om ved årets Bydelsforum.
Torsdag aften mødtes en gruppe beboere fra Askerød og Gersagerparken til Bydelsforum for at tale om, hvad de synes, et godt naboskab er.
IMG 0220 webUd fra tre små historier om typiske hverdagssituationer drøftede beboerne, hvordan de ville håndtere dilemmaerne, og hvad de mente en god nabo ville gøre.

Det var en hyggelig aften, hvor beboerne over kaffen og kagen ikke kun fik sat ord på, hvordan de mente, man kunne være en god nabo, men også fik mødt nogle af de naboer, som de ikke kendte i forvejen.

Jeg kan ikke høre tv’et!
Første historie handlede om den ældre mand Vagn, der var irriteret på sine overboer, fordi de larmede så meget, at han ikke kunne høre sit tv. Her blev beboerne bedt om drøfte:
1. Hvordan de selv ville reagere, hvis de var Vagn og ikke kunne høre tv’et, fordi børnene ovenpå legede fangeleg.
2. Hvordan de ville reagere, hvis de var børnenes forældre ovenpå, og Vagn kom op og klagede.
vagn bydelsforumHvad gør en god nabo?
Et af løsningsforslagene var, at Vagn kunne invitere børnenes forældre ned i hans stue, så de selv kunne høre, hvor meget det larmede. Den løsning havde beboeren, der bragte det op, selv haft gode erfaringer med.
Et andet løsningsforslag var, at Vagn i stedet for at trampe op ad trappen og klage kunne forsøge at forklare børnene på en mere pædagogisk vis, hvorfor det var et problem, når de hoppede så meget i gulvet.
Alle var enige om, at børn naturligvis skal have lov til at lege, men at det også var forældrenes ansvar, at børnene ikke generer opgangens andre beboere.
”Jamen det er da synd for Vagn. Han skal da kunne høre sit tv. Han er jo en gammel mand,” sagde en af de to børn, der var med til Bydelsforum.

Jeg kan ikke holde den stank ud!
I anden historie mødte vi Lise, der havde et stort problem med sin underbo Mads. Problemet var, at Mads ikke gik ned med sit affald, men i stedet lod det stå foran sin dør, så det stank i hele opgangen. Lise vidste godt, at Mads havde nogle psykiske udfordringer, og hun var også lidt usikker på, hvordan han egentlig havde det, men det irritererede hende stadig, at hans affald flød, så hun ikke kunne komme op og ned ad trappen.
Vi bad derfor aftenens deltagere om at debattere:

1. Hvordan de selv ville reagere, hvis de var Lise?
2. Hvem Lise kunne kontakte, hvis hun var bekymret for Mads?
Lise bydelsforumHvad gør en god nabo?
Beboerne ved Bydelsforum var meget enige om, at det var en svær situation. På den ene side kunne folk godt genkende Lises irritation fra deres egne hverdag over affaldet, der lugter og er i vejen. Og på den anden side er Lise jo også bekymret for Mads, men i tvivl om, hvordan hun skal tackle det og hvem, hun kan kontakte.
Et godt bud var, at Lise kunne kontakte ejendomskontoret og fortælle dem om både affald og hendes bekymring for Mads. Så havde hun givet ”bolden” videre til andre, der kunne reagere og bringe det videre til de relevante hos kommunen.
Et andet bud var, at hun selv ringede på hos Mads for at tilbyde sin hjælp, selvom hun var bange for, hvordan han ville reagere.

Der var ret bred enighed blandt beboerne om, at Lise burde reagere på sin tvivl om mads velbefindende, men også fuld forståelse for, hvorfor hun var usikker.

Alkohol eller ingen alkohol?
I tredje historie var der lagt op til debat om en kulturel forskellighed. Historien handlede om de to naboer Maria og Fatima, der gerne ville holde en sommerfest for naboerne. Men den gode intention gik i stå ved planlægningen af, hvorvidt der skulle serveres alkohol eller ej.
De to kvinder blev enige om et kompromis, som de håbede ville være til gavn for alle: Der blev først serveret alkohol efter de første to timer af sommerfesten.

De fremmødte beboere til Bydelsforum blev bedt om at tale om:
1. Hvad de mente om kompromisset, og om de havde en anden god idé?
2. Hvad man kan gøre for at invitere alle naboer med på tværs af kulturer, alder og religion

maria bydelsforumHvad gør en god nabo?
Der var delte meninger om kompromisset. Nogen mente, at godt kunne fungere, og at det er vigtigt, at alle går på kompromis både dem, der drikker alkohol, og dem der ikke gør.
Andre der mente, at det var at tage for meget hensyn, og at man til hele sommerfesten skulle have lov til at drikke det, man ville.

Et forslag var, at deltagere selv skulle medbringe egne drikkevarer til sommerfesten. På den måde var arrangørerne ude over at skulle tage stilling eller parti.
Et andet forslag gik på, at man skulle droppe fokus på alkohol-problematikken og i stedet fokusere på at lave en masse aktiviteter til sommerfesten (konkurrencer, dans, musik, hoppeborg, lege m.m.) for at knytte naboerne mere sammen og trække alle til.
Det blev også foreslået, at man kunne bede alle tage en ret med til en fælles buffet, så man kunne smage hinandens mad.
IMG 0206 web


Askerød er ikke en ghetto


Takket være effektivt samarbejde er Askerød for 2. år i træk ikke på ghettolisten

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

1. december blev årets ghettoliste offentliggjort, og endnu engang kan vi glæde os over, at Askerød ikke er på listen. Heller ikke den nye liste over udsatte boligområder, der er blevet indført sammen med ghettolisten i år.
”Vi er naturligvis glade for, at Askerød ikke er på nogle af listerne mere. Det betyder meget for beboerne. Der er jo ikke nogen, der er stolte af at sige, at man bor i en ghetto, for det er meget stigmatiserende. Vi mener ikke, at Askerød har været en ghetto, heller ikke i de år, hvor området var på listen. Askerød har helt sikkert haft sine problemer og har også stadig udfordringer, men ligefrem at bruge betegnelsen ghetto hjælper ikke,” siger Jørgen Fahlgren, der er formand for afdelingsbestyrelsen i Askerød.
ASK maj17aHan har selv boet i Askerød i 15 år, og han glæder sig ikke kun på egne vegne, men for alle områdets over 1.500 beboere.
”Her er blevet meget mere roligt, og der er taget mange gode initiativer. Jeg kan ikke pege på en enkelt ting, der har gjort, at vi kan mærke den positive forskel i området. Det er summen af mange ting,” fortæller Jørgen Fahlgren.

Også hos BO-VEST, der administrerer Askerøds 680 lejemål, er man glade og tilfredse med nyheden.
”Det er en rigtig god nyhed. Vi er glade for, at de mange indsatser, nu også kan ses på de tørre tal. Det viser, at det virkelig gode samarbejde, der er i området, og de mange tiltag virker, siger adm. direktør Ulrik Brock Hoffmeyer.

Fælles resultater
Ulrik Brock Hoffmeyer fastslår, at den positive udvikling er sket takket være et effektivt samarbejde.
”Askerød har rykket sig meget de seneste 5 år, og det skyldes uden tvivl den store vilje til at samarbejde, som alle byder ind med. Greve Kommune, politiet, beboerne, områdets skoler og institutioner, Greve Nord Projektet og boligadministrationsselskaberne har stået sammen om en fælles vision om at gøre Askerød til et rigtig dejligt sted at bo. Og det er lykkedes! Der har været nogle tunge træk, og der er stadig en del at arbejde med, men vi står fortsat sammen om at løfte området,” påpeger han. IMG 1695Det er både områdets fysiske renovering, og i høj grad også Greve Kommunes, politiets, boligorganisationerne og de boligsociale indsatser og tilbud til beboerne, der har været med til at styrke området og gjort det et bedre sted at bo.

Ingen hænder i skødet
Selvom Askerød fra 1. december er ude af begge lister, er alle parter enige om, at det ikke er ensbetydende med, at man kan hvile på laurbærrene.
”Det er rigtig fint, at Askerød ikke er på listerne mere. Både for området selv, men også for hele kommunen. Vi er rigtig glade for, at der ikke af nogen af kommunens boligområder på årets lister. Det viser jo, at det arbejde, vi udfører og de initiativer, der sættes i gang, har den effekt, vi gerne vil opnå. Men det er lige så vigtigt, at vi nu ikke sætter os med hænderne i skødet. Vi skal fortsætte det arbejde, der er sat i gang for at forbedre området”, siger Greves borgmester Pernille Beckmann.Askeroed august 2017I den boligsociale helhedsplan, der siden 2008 har tilbudt vejledning, beboerarrangementer og aktiviteter i Askerød, er man helt enig.

”De tal, der er afgørende for, at Askerød ikke er på listen i år, skifter med en relativt lille margen fra år til år. Derfor er der behov for et fortsat fokus og samarbejde. Den gode udvikling skal gerne fortsætte og forankres, så derfor forsætter vi, hvor vi allerede er. Nemlig at forene vores kræfter på tværs af organisationer,” siger Majken Rhod Larsen, der er sekretariatsleder i Greve Nord Projektet.

Heller ikke et udsat boligområde
Askerød har ikke været på ghettolisten siden 2016. I år er listen i forbindelse med ghettoplanen blevet delt op i en ghettoliste og en liste over udsatte boligområder. Askerød er heller ikke på listen over udsatte boligområder.
Samtidig med delingen af boligområder på hhv. ghettolisten og listen over udsatte boligområder er parametrene, der måles efter også ændret. Det betyder, at der ikke kan laves en direkte sammenligning af udviklingen for 2017 og 2018.

For at blive karakteriseret som udsat, skal et boligområde leve op til mindst to af fire kriterier, der omhandler beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet, antallet af beboere, der er dømt for kriminalitet, beboernes indkomstniveau samt uddannelsesniveau.
IMG 1748
Fakta: Listen over udsatte boligområder og ghettolisten
Ved et ghettoområde forstås et alment boligområde med mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct., og hvor mindst to af de ovenstående fire kriterier er opfyldt. Ved et udsat boligområde forstås et alment boligområde med mindst 1.000 beboere, hvor mindst to af de ovenstående fire kriterier er opfyldt.

1. Andelen af beboere i alderen 18-64 årige, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.

2. Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.

3. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.

4. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere