Forældrekurser under åben himmel


De næste måneder kommer undervisning og vejledning til at foregå udendørs på iPads

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Det er vigtigt, at undervisningen og forældrenes lyst til at lære ikke går i stå, selvom forholdsreglerne ift. corona betyder, at man i Greve Nord Projektet ikke kan afholde forældrekurser, som man plejer.
Derfor søgte Greve Nord Projektet søgt TrygFondens Akutpulje om tilskud til indkøb af iPads, så undervisningen kan fortsætte på anden vis.

”Vi er meget glade for, at vi har fået bevilliget 36.000 kr. fra TrygFonden, så vi kan købe iPads. Det betyder, at vi kan genoptage undervisning, kurser og vejledning og fortsætte den udvikling, der er i gang. Formålet med forældrekurserne er jo. at styrke forældrenes kompetencer og viden, så de bedre kan tage aktivt del i samfundet og på arbejdsmarkedet.
Billede 1 Forældrekursus på iPad Greve Nord ProjektetGreve Nord Projektet har afholdt forældrekurser i flere år. Fremadrettet vil undervisningen foregå mere på iPads og med god afstand og ikke som tidligere rundt om bordet foran tavlen. ”Dialogen mellem deltagerne og os er den vigtigste. Så må vi bare tale højere, når vi skal sidde udenfor,” siger Gitte Henningsen fra Greve Nord Projektet. Arkivbillede fra kursus.

"Derfor er kurserne og vejledningen særligt nødvendig nu under og efter corona-krisen. Både fordi det bliver sværere at finde et job og fordi, der kommer mange vigtige informationer fra børnenes skoler og daginstitutioner om corona-tiltag og ændringer. Derfor er det vigtigt, at forældrene kan bruge Aula og andre informationsportaler,” fortæller Gitte Henningsen, der er vejleder i den boligsociale helhedsplan Greve Nord Projektet.
”Borgene, der deltager på vores hold, vil rigtig gerne lære. De kommer her frivilligt, fordi de gerne vil have mere viden om, hvordan samfundet og familielivet er i Danmark. Den motivation skal vi fastholde,” fortsætter hun.

Præcis hvornår og hvordan Greve Nord Projektet igen starter op med kurser, vejledning og aktiviteter er stadig uvist. Hold øje her på hjemmesiuden og Facebook, hvor vi løbende opdaterer.

Udendørs undervisning
De nye iPads er bestilt, og vejlederne glæder sig til snart at kunne invitere de forældrene tilbage til kurset.
”Det bliver jo på en helt anden måde, end vi er vant til. Normal sidder vi sammen om et bord og taler sammen og underviser ved tavlen, men nu bliver kurserne afholdt udendørs, og vi sidder med hver vores iPad. De dage, hvor det er dårligt vejr, må vi selvfølgelig rykke indenfor, men så bliver det stadig med stor afstand mellem os,” forklarer Khadija Al Mohammedi, der også underviser og vejleder i Greve Nord Projektet.
ny billedcollage2 juli 2016 webMålgruppen for forældrekurset er beboere i Greve Nord, der har børn i skolealderen. På kurset lærer forældrene om danske regler, krav, normer, rettigheder og muligheder, men også om rollen som forælder, børneopdragelse og de kulturelle forskelle der kan være mellem det danske samfund og andre. Vejlederne skal nu i gang med at sammensætte undervisningsmaterialet, så det kan bruges på iPads, hvor forældrene også får en mere aktiv rolle.

Med iPads kan der også vises film og undervisningsmateriale om de forskellige emner, der kan bruges som udgangspunkt for dialog mellem forældrene og vejlederne.

Digital selvstændiggørelse
Selvom det bliver en anderledes form for forældrekursus, giver de nyindkøbte iPads samtidig mulighed for at undervise i andre emner og færdigheder, som forældrene også på lang sigt har stor gavn af. Det kan fx være brugen af NEM-ID og e-boks.
En del af forældrene på kurset har et relativt begrænset dansk sprog og har svært ved at bruge de digitale systemer, som meget af kontakten med det offentlige er baseret på. De har derfor i høj grad været afhængige af deres børn og netværk eller vejledningen i Greve Nord Projektet, når de har skulle oprette CV på Joblog, læse brev på e-boks eller andet.
tryg”De nye iPads giver mulighed for, at forældrene kan blive mere selvstændige og lære at bruge systemerne ved selv at sidde med det. De skal lære at betale en regning i netbanken, bestille rejsekort og tjekke beskeder i Aula, mens vi er på sidelinjen til at hjælpe,” forklarer Gitte Henningsen og fortsætter:
”Når de først føler sig trygge ved de her simple ting, tør de også udforske mere uden at være afhængige af hjælp. Fx at bestille en tid hos lægen online eller søge oplysninger på kommunens og det offentliges hjemmesider. Ting de ellers ikke selv ville kunne.”

Tryk på den blå knap
Ud over til forældrekurserne skal de nye iPads også bruges i Greve Nord Projektets individuelle vejledninger af voksne og unge, når disse skal starte op igen efter corona-nedlukningen. Tidligere ville vejlederne og beboerne have siddet tæt ved siden af hinanden og sammen set på vejlederens computerskærm, hvis de fx skulle udfylde skemaer eller andet online. Men for at holde afstand må al vejledning nu foregå anderledes.
”Vi kan stadig sidde i samme rum med afstand og tale sammen og forklare, men hvis noget fx skal læses, bliver det på hver sin skærm og ved hver sin side af bordet. Eller vi kan guide og sige, ”så skal du trykke på den blå knap og indtaste dit telefonnummer” i stedet for at borgeren sidder ved siden af og bruger vores computer,” forklarer Khadija Al Mohammedi.

Præcis hvornår og hvordan Greve Nord Projektet igen starter op med kurser, vejledning og aktiviteter er stadig uvist. Hold øje her på hjemmesiuden og Facebook, hvor vi løbende opdaterer.

 


Hjælp politiet med at finde knallerter og andre køretøjer


Hvis du ser en efterladt knallert eller motorcross, så ring til politiet

Af Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi opfordrer borgerne i Greve Nord til at kontakte politiet, hvis man ser en efterladt knallert, motocross eller ATV i fx et kælderrum, opgange eller gemt bag buske og på stierne. Politiet får mange henvendelse fra borgere i Greve Nord, der desværre ofte oplever gener ved motorkørsel på stisystemer og i boligområderne.
Ercan YildizDet problem vil man hos Midt- og Vestsjællands Politi meget gerne være med til at løse, og derfor har de brug for borgernes hjælp.

”Vi taler med rigtig mange borgere, der ringer til os, når de oplever den voldsomme kørsel. De vil gerne have os til at komme ud med det samme og køre efter de personer, der kører hasarderet eller ulovligt. Men vi vil gerne undgå at have vores motorcykler eller patruljebiler til at eftersætte knallerterne m.m., mens de kører afsted. Det kan skabe yderligere fare og ofte giver anledning til endnu mere hasarderet kørsel, når folk forsøger at køre væk fra politiet,” siger politikommissær i Midt- og Vestsjællands Politi Benjamin Touré.

I stedet opfordrer han til, at borgerne ringer til politiet, når de ser efterladte motorkøretøjer, så politiet kan komme ud og hente dem, hvis de finder noget ulovligt ved køretøjet.
”Det kan godt være, at vi ikke får givet føreren en bøde på den her måde, men vi kan tage knallerter eller andre motorkøretøjer i vores besiddelse, så der ikke i fremtiden opstår samme gener i Greve Nord,” siger politikommissæren.

Midt- og Vestsjællands Politi opfordrer borgerne til at ringe 114 med oplysninger om efterladte knallerter, ATV eller motocross i Greve Nord.
Forebyggelsen i Greve
Gentagelse af succesen

En af de lokalbetjente, der har haft rigtig meget succes med den fremgangsmåde, er politiassistent Ercan Yildiz. Han har tidligere været rundt i Greve Nord for at hente ulovlige køretøjer fra bl.a. opgange og kælderrum og taget dem med til politistationen.

”Det er en metode, vi tidligere har brugt, og det har været en stor succes. Jo flere tips vi får om knallerterne eller andre køretøjer, jo flere kan vi komme ud og hente. Sidste gang vi havde en stor aktion, gik det rigtig hurtigt med at genoprette en tryg færdsel i området, og det vil vi meget gerne gøre igen,” siger lokalbetjent Ercan Yildiz.

Midt- og Vestsjællands Politi opfordrer borgerne til at ringe 114 med oplysninger om efterladte knallerter, ATV eller motocross i Greve Nord.

Dit lokale politi
Du kan også altid kontakte dine lokalbetjente, der gerne svare på spørgsmål og henvendelser.De kan vejlede dig om, hvordan du kan lave en "rigtig" anmeldelse, hvis du har behov for dette.
Alle anmeldelser skal foregå via opklad til 114.
Du kan kontakte dit lokale politi på telefon eller mail:
Ercan: 40 25 33 47 /Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Kurt: 25 42 62 70 / Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Michael: 25 42 67 04 / Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


Unge handler for de ældre


TV2 har talt med de unge fra Jobplaneten, der hjælper med at handle for de ældre

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Efter coronavirusens pludselige fremgang og sundhedsmyndighedernes anbefalinger om at holde sig inden døre, har flere ældre haft behov for hjælp til indkøbene.

To af de unge fra Jobplaneten har derfor hanket op i indkøbsposerne og hjælper de ældre i området med at købe ind og bringe dagligvarerne op til de ældre. De er en såkaldt Indkøbspatrulje, der tjener lommepenge på at handle ind.
IndkøbspatruljeTV2 lavet en artikel om det gode initiativ til inspiration for andre om, hvordan vi kan hjælpe hinanden i den her tid. Læs den her

Jobplaneteten er jobindsatsen for unge i lommepenge- og fritidsjob og dækker både Greve og Køge. Indkøbspatrulje-projektet har tidligere eksisteret for ældre med gangbesvær, men er blevet yderligere nødvendig og efterspurgt af endnu flere ældre, nu hvor man skal passe på smittefaren og helst holde sig i hjemmet.

De bliver glade
15-årige Sahra Dizdar er en del af Indkøbspatruljen.
”Grunden til, at jeg rigtig gerne ville have arbejdet, er, at jeg synes, jeg gør en god gerning, og så at jeg kommer til at snakke med de gamle mennesker. De bliver glade for, at man hjælper dem, og det er det vigtigste, siger hun til TV2. De to unge er fra Karlemosen i Køge.

Se indslaget, hvor de to seje unge fortæller, hvorfor de gerne vil hjælpe på TV2s hjemmeside her

Jobplaneten er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond, Greve Nord Projektet og den boligsociale helhedsplan i Køge.
indkøbspatrulje 2


Greve Nord Projektet arbejder mod negativ social kontrol

Artiklen er fra Berlingske 29.03.2020


Fatma var underlagt social kontrol i et årti i Greve: »Det er utroligt, hvor styret man kan være af ens bror, far, mor og onkel«

Af Christian Birk, Berlingske

Naboer, ægtefæller og hjemlandet presser ledige indvandrerkvinder til at holde sig væk fra arbejdsmarkedet, fortæller vejledere i et boligsocialt projekt i Greve. Her har man hjulpet 38-årige Fatma, der i ti år var underlagt social kontrol og stadig opfordres til at leve et liv, hun ikke ønsker.

For Fatma kom presset fra flere sider:
Fra veninderne i boligblokken, hvor hun bor, som opfordrede hende til at holde ud:
»Hav tålmodighed. Du kan ikke undvære ham.«
Fra hendes mor, der fra hjemlandet klagede over, at hendes sukkersyge forværredes i takt med datterens problemer:
»En mand og hans kone skal ikke blive skilt.«
Og fra Fatmas mand, som ifølge hende selv ikke hjalp til i hjemmet eller økonomisk, men stadig forlangte at hun sørgede for familien:
»Ellers sender jeg dig og børnene hjem,« lød advarslen.
neg. soc. kontrol 4

Fatma har indvilliget i at fortælle sin historie med det ønske, at hun og hendes etnicitet anonymiseres.
Ikke fordi hun frygter for sit liv, men fordi hun frygter for den snak, der begynder i omgangskredsen, hvis hun står frem med sit navn og fortæller om den negative sociale kontrol, hun blev udsat for i næsten et årti i Greve.
Det er ikke alene et problem, man kender til i det boligsociale projekt Greve Nord Projektet, hvor Berlingskes mødes med Fatma.
Det er et landsdækkende problem, som senest blev afdækket, da Berlingske i midten af februar fortalte om Danmarks første undersøgelse af social kontrol af ledige indvandrerkvinder.

Halvdelen af de adspurgte jobcentermedarbejdere i København havde oplevet, hvordan kvinder presses væk fra arbejdsmarkedet, og det gjorde udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) vred:
»Jeg bliver først og fremmest gal, fordi der er nogle mænd, der holder deres ægtefæller i kulturelle fængsler,« sagde han blandt andet til avisen.
Det er det problem, vi er taget til Greve for at tale om – og for at finde løsninger på.

Naboerne holder øje
»Vi kredser om det i forskellig grad i næsten hver eneste vejledningssamtale, vi har med de kvinder, der er underlagt den negative sociale kontrol,« indleder Khadija Al Mohammedi, som er vejleder i den boligsociale helhedsplan Greve Nord Projektet.
Her tilbyder man blandt andet områdets beboere gratis job- og uddannelsesvejledning og familierådgivning.

Derfor er vejlederne også vant til at møde kvinder, der i forskellig grad oplever udfordringer grundet negativ social kontrol.
»Det kan være, at naboerne holder øje med kvinden eller børnene og undrer sig over, at de kommer sent hjem fra arbejde. Men det er forskelligt, hvordan man som person reagerer på sladderen og overvågningen. Nogle tager sig ikke af det, andre lader sig styre af det,« siger Khadija, mens familievejleder Gitte Henningsen nikker på den anden side af bordet.neg. soc. kontrol 3
»Vi oplever hvordan, at kvinderne bliver udsat for negativ social kontrol og forhindres i at kunne tage en uddannelse eller et arbejde, men de oplever det ikke altid sådan,« siger hun.

Det var præcis det, som Fatma oplevede. Hendes mand pressede hende til at blive hjemme hos børnene, men hun nægtede og fik gennemført sprogskole og har haft jobs af kortere varighed.
Men det var umuligt at kombinere et arbejde med at passe børn og at ordne alt det praktiske derhjemme. Hendes mand hjalp ikke til, og alle samtaler og aftaler om børnene i daginstitutionen og skolen måtte hun klare selv.
»Jeg har altid tænkt, at jeg var alenemor, selv om jeg var sammen med ham,« siger Fatma.

Ifølge Fatma var eksmanden et familiemenneske, men han orienterede sig ikke imod Fatma og børnene i Danmark, men mod sin familie i hjemlandet.
»Han kunne godt have 100 kroner, og hvis han blev spurgt af sin familie, ville han sende dem af sted med det samme, men han ville aldrig hjælpe mig og børnene,« siger Fatma.
Forsøgte du ikke at sige fra over for ham?
»Det gjorde jeg, men han var ligeglad. Men jeg gav ham en chance flere gange, for i hjemlandet siger man, at man skal løse problemerne, så mand og kone kan være sammen. Det har jeg også prøvet, men uden held. I stedet blev jeg bare træt, ked af det og græd, men det hjalp ikke. Han var ligeglad,« siger Fatma.

Hjemlandet kontrollerer
Negativ social kontrol og betydningen for arbejdsmarkedet var temaet i den meget omtalte rapport fra Als Research og Københavns Kommune.
Men som det også fremgår af rapporten, er det svært, hvis ikke umuligt, at klargøre, hvilken betydning social kontrol har for, om en indvandrerkvinde kommer i arbejde. Dårlige danskkundskaber og manglende uddannelse kan være en endnu større barriere.

Men det er et problem, som Gitte Henningsen og Khadija Al Mohammedi er nødt til at adressere, hvis de skal have kvinderne i arbejde, forklarer de.
Ofte ved kvinderne ikke, at de udsættes for social kontrol, og at de har ret til at kæmpe imod det – og få myndighedernes hjælp til det.
»Presset fra ægtemanden herhjemme, familien i udlandet eller omgangskredsen her har en direkte indvirkning på kvinderne, der skal videre i job eller uddannelse, men ofte ved de ikke selv, at det er negativ social kontrol,« forklarer Khadija Al Mohammedi.

»Nej, sådan beskriver kvinderne det ikke selv,« supplerer Gitte Henningsen og fortsætter:
»Det er først, når man begynder at bore i det, at vi finder ud af, at de er underlagt nogle specielle mønstre, der binder dem. Når vi så fortæller dem om deres rettigheder, spørger de, hvad det er. Vi kan sige, at vi lever i 2020, og at de har ret til at leve deres liv, som de ønsker det, men det kan de ikke bruge til noget, for de kender ikke nødvendigvis til alternativet.«
neg.soc. kontrol 2De arbejdsløse indvandrerkvinder er nemlig ofte presset på flere fronter, som det er tilfældet med Fatma.
Det kan være fra omgangskredsen, der sladrer og hænger arbejdende kvinder ud, fordi de ikke passer familien.
Det kan være fra mændene, som frygter hjemlandets reaktioner.
»Ofte får man en status i hjemlandet og flere penge mellem hænderne, når man kommer op til Danmark. Det forventes, at manden sender en del af de penge hjem til familien, som han tjener her. Nogle af mændene er faktisk også underlagt negativ social kontrol, som så igen påvirker, at han udøver negativ social kontrol over for sin kone. Derfor arbejder vi også med at rådgive og vejlede mændene, så de også får en større forståelse og redskaber til at sige fra,« siger Gitte Henningsen og fortsætter:
»Det er utroligt, hvor styret man kan være af ens bror, far, mor og onkel derhjemme.«

Khadija Al Mohammedi følger op:
»Der er mange af kvinderne, der er bange for, at deres mor ikke kan forstå, at de skal arbejde i Danmark. For hjemlandet forstår det ikke,« siger hun.
Netop det oplevede Fatma, når hun talte i telefon med sin mor, der stadig bor i udlandet.
»Det er svært, for selv om jeg har mit eget liv, tænker jeg på min mor, og hvad hun kan finde på at sige,« siger Fatma.

Kommer de videre end kurserne?
Men det er helt afgørende for at imødegå den negative sociale kontrol, at kvinderne selv kæmper imod og hjælpes til det, forklarer Khadija Al Mohammedi.
Udfordringen er, at kvinderne også nogle gange opstiller barrierer for sig selv.
»Mange af kvinderne er jo ikke vant til at arbejde, og hvis de har fire børn eller flere, føles det også mere naturligt for dem at blive hjemme og passe på dem. Så vi bruger meget tid på tale om og anerkende, at det er svært at få dagligdagen til at fungere, hvis manden heller ikke hjælper så meget, men at man i Danmark forventer, at begge parter arbejder,« siger Khadija Al Mohammedi.

Hun forklarer, at det derfor er helt afgørende at hjælpe kvinderne til at forstå, hvordan kultur, traditioner og værdier fra hjemlandet godt kan spille sammen med det danske samfund og normerne her.
Men det er små skridt og »et langt sejt træk«, indskyder Gitte Henningsen.
»Og hold da op, jeg kan godt forstå, at det tager lang tid,« siger hun.
Når man tager højde for ikkevestlige indvandreres ringere sprog- og uddannelseskompetencer og den udbredte negative sociale kontrol, som vi hører om, er det så overhovedet realistisk at få ret mange flere i arbejde nu og her?
»Både i de individuelle vejledninger om job- og uddannelse eller familieliv, som vi har med kvinderne, og på vores integrations- og jobparatgørende kurser taler vi om netop negativ social kontrol, fordi vi også oplever, at nogle bliver mobbet over at have danske veninder. Det, at vi er åbne om det, rykker lidt ad gangen,« siger Gitte Henningsen.

»Kurserne virker rigtig godt, fordi vi blandt andet har invitereret rollemodeller ud til at fortælle om, hvordan de får familielivet til at hænge sammen med et arbejde eller en uddannelse, men det er selvfølgelig resultater, vi ser over en længere periode,« siger Khadija Al Mohammedi.
Men en ting er et kursus: Kommer de videre ud på arbejdsmarkedet?
»Vi har mange eksempler igennem årene på, at det lykkes for kvinderne at komme i arbejde. Men der er jo også mange af dem, der kommer til landet, som mangler et godt sprog. Det handler også om virksomhederne. Vi kunne have en kø herfra og til København med ledige kvinder, der vil have et arbejde, men det er heller ikke alle virksomheder, der er gearet til at tage imod dem,« siger hun.

Politiske indgreb virker
Greve Nord Projektet er beliggende i det almene boligområde Askerød, der indtil 2017 var på den såkaldte ghettoliste.
Området og dets beboere er altså ikke underlagt de nye indgreb fra ghettopakken, og selv om den slags love er blevet kritiseret heftigt, kan det hjælpe personer som Fatma og andre, der er underlagt et socialt pres, siger Gitte Henningsen.
»Tvang er jo normalt ikke noget, vi bryder os om herhjemme. Men det kan hjælpe kvinderne, hvis de skal deltage i sprogskole eller får børnene passet ude. Men det er bare afgørende, at de får en forklaring med også. Ellers kan det blive en negativ ting, hvor kommunen bare bestemmer over én, hvilket ikke fremmer integrationen og forståelsen af det danske samfund og kultur,« siger hun.

neg. soc. kontrol 1Khadija Al Mohammedi er enig:
»For dem, der har svært ved selv tage kampen, vil det hjælpe dem, at der er andre, der har taget beslutningen for dem. Det vil hjælpe dem, at de først må blive gift, når de er 24 år eller at de skal lære dansk. For i nogle tilfælde havde ikke fået lov, hvis der ikke var lovgivning,« siger Khadija.
Efter at Fatma havde boet i Danmark i ti år, blev hun for halvandet år siden skilt fra sin eksmand.
Fatma var ifølge sin mand blevet »alt for selvstændig«, og skænderierne om børneopdragelse og Fatmas frihed til at arbejde udviklede sig i en retning, hvor børnene nogle gange blev bange for deres far.
Han har aldrig lagt en hånd på dem og heller ikke hende, understreger Fatma, men kaffekopper er blevet ofre for hans temperament, og Fatma har frygtet, at de sociale myndigheder ville fjerne børnene, hvis de mistrivedes på grund af stemningen i hjemmet.
»Det er ikke et godt miljø for dem. De kan blive taget fra familien, og jeg vil have, at de bor hos mig, indtil de selv vælger at flytte. Det var også derfor, jeg tog den beslutning,« siger Fatma.

Men hun bliver stadig den dag i dag opfordret til at finde sammen med sin eksmand. Det kommer fra venner og bekendte:
»Nogle siger stadig, at jeg skal vise tålmodighed, og at jeg har brug for hans hjælp. Men han hjælper mig jo ikke. Andre kan godt se, at jeg ikke kan vente længere på at leve mit eget liv,« siger Fatma.
Hendes mor har efterhånden affundet sig med, at datteren er blevet skilt, og at det er det bedste for Fatma og børnene. Bortset fra når hendes tidligere svigersøn ringer hende op.
»Han tror, at det er en leg, og at vi nok skal finde sammen igen,« siger Fatma.
Men det kommer ikke til at ske. Fatma fokuserer i stedet på at færdiggøre sin HF. Det sker til sommer, og så er drømmen, at hun kan begynde på uddannelsen til tandlæge umiddelbart derefter.
»Nu kan jeg gøre det, jeg har drømt om, uden alt det besvær jeg havde før. Men jeg gør det ikke for min familie eller venner. Jeg gør det, jeg synes er rigtigt. Jeg gør det for mig og mine børn.«


Oversigt: Viden og tilbud ift. Corona

Vejledning på flere sprog, aktiviteter med børn, lektiehjælp m.m.


Vi har samlet en række links til al den gode information og inspiration, der findes til hverdagene med corona-virus

Information om Corona på 25 forskellige sprog - del gerne med alle du tænker, der kan have gavn af viden på eget sprog

https://coronadenmark.dk/

https://mino.dk/covid19/

https://www.sst.dk/da/Viden/Smitsomme-sygdomme/Smitsomme-sygdomme-A-AA/Coronavirus/Spoergsmaal-og-svar/materialer

http://www.ouh.dk/wm486604

https://politi.dk/corona/


Hjemmeundervisning og lektiehjælp:

https://samvirke.dk/…/coronavirus-det-kan-skoleboernene-lav…

Gratis materiale til hjemmeundervisning:
https://teachfirst.dk/2020/03/hjaelp-16marts/?fbclid=IwAR0ttJFafGluod0HjsTYoKjy-o6RAuReBHBfX0iUIwyRO4f_KkknxB9ArR4

https://flygtning.dk/frivillig/nyheder/drc-lektiehjaelp-online


Hvorfor er det vigtigt, at du taler med dine børn om corona, og hvad skal du sige?


https://bornsvilkar.dk/gode-raad-saadan-taler-du-med-boern-om-coronavirus/

https://borneavisen.dk/

https://redbarnet.dk/corona/

https://cfdp.dk/blog/digital-trivsel/tal-med-dit-barn-om-corona-loegnhistorier-paa-snapchat/


Familievejledning:

https://www.facebook.com/groups/228111918573966/

Økonomisk rådgiving

https://www.folkehjaelp.dk/det-goer-vi/frivilligt-socialt-arbejde/oekonomisk-raadgivning/

Hjælp til indkøb:

NaboGOs https://llk.dk/oayevs

REMA 1000 https://shop.rema1000.dk/om-vigo/hjaelp-andre-med-indkoeb


Fællessang holder humøret oppe i Gersagerparken


De seneste mange aftener har beboerne sunget fællessang fra altaner og stier

’Vi er dem, de andre ikke må lege med. Vi er det dårlige selskab’ er bare en af de sange, der de seneste aftener har givet genlyd mellem blokkene i Gersagerparken. Sangen er særligt valgt, fordi den har en fin humoristisk hentydning til, at vi skal holde afstand og opholde os i eget hjem.

Beboerne i Gersagerparken har de seneste mange aftener mødtes gennem åbne vinduer og altaner og på behørig afstand på stierne og sunget fællessang kl. 19.
”Det er så hyggeligt! Det viser, at vi stadig står sammen i de her svære tider. De sidder mange familier, unge og gamle rundt omkring i lejlighederne, der er ”spærret” inde. Når vi synger sammen, viser det, at vi tænker på hinanden, også når det er svært. Vi har noget, vi er fælles om, selvom vi ikke kan være rigtigt sammen,” fortæller Jeanine Terkelsen fra nummer 99, der sammen med et par venner fra Gersagerparken har startet den nye tradition.IMG 0323”Jeg havde set, hvordan man synger sammen andre steder. Og så tænkte jeg: Det er en virkelig god idé, det kan vi også i Gesagerparken. Jeg har boet her i 20 år og noget af det, jeg elsker ved at bo her, er, at vi laver så mange ting sammen som naboer. Her er et rigtig godt sammenhold, og fællessang var en god mulighed for stadig at være sammen. Så jeg ringede til Ellen og Henrik, og de var også straks med” fortsætter Jeanine Terkelsen.

Musik til sangen
I Gersagerparken er de så heldige, at der også er musik til aftensangen. Henrik Mörke-Malmkvist spiller nemlig harmonika, så hver aften trækker han højtaleren ud fra fælleshuset Mælkebøtten og spiller til fællessangen.
”Det er rigtig hyggeligt, og vi kan jo se, hvordan det gør folk glade. Der kommer flere og flere herned og synger med. Det er dejligt at kunne være med til at gøre noget, der giver folk glæde i de her dage, hvor man ellers har rigeligt af bekymringer. Folk synger godt med og klapper, og det giver en særlig stemning. Følelsen af at vi er sammen om det her, og at udfordringerne knytter os sammen. Det var jo kun meningen, at det skulle være et par dage, men da vi opdagede, hvor mange der gerne vil synge med, vil vi da gerne blive ved,” forklarer han.
Tidspunktet for aftensangen er fast hver dag kl. 19, og dagens sang annonceres på en af Gersagerparkens beboersider på Facebook, så alle kan være med.
IMG 0327
Se video af sangen på Greve Nord Projektets Facebook her
Privat video: Jeanine Terkelsen


Godaften! Hvordan går det?
Jeanine Terkelsen fortæller, at der også er en særlig stemning mellem altanerne og på pladsen foran Mælkebøtten før og efter aftensangen.
”Folk er glade, og råber ’godaften, hvordan går det hos jer’, ’mangler I noget derovre?’ og andre opmuntringer til hinanden. Nogle gange kommer der også folk fra den anden ende af Gersagerparken og stiller sig på stierne med god afstand og synger med. Der er også mange, der skriver på Facebook, at de har kunne høre det og glæder sig over sangen. Så opfordrer vi dem naturligvis til at komme og være med. Det er for alle, og jo flere jo hyggeligere. Det er rigtig dejligt at opleve, hvordan sangen hurtigt har udviklet sig til noget, der knytter folk sammen,” forklarer hun.
Henrik Mörke-Malmkvist er helt enig.
”Der skaber en form for samhørighed, når vi synger sammen. Selvom vi står med afstand, så får folk alligevel hilst på hinanden og sikrer sig, at naboerne er ok. Det viser, at selvom vi alle står i en ukendt og meget mærkelig situation, så kan vi også gøre noget godt for hinanden,” fortsætter han.

Vi fortsætter
Indtil videre har beboerne bl.a. sunget Kim Larsen sange, I østen stiger solen op, Jeg ved en lærkerede og Der er et yndigt land. Men det er kun begyndelsen. Jeanine Terkelsen fortæller, at de har tænkt sig at fortsætte den fine nye tradition.
”Så længe Henrik har lyst til at gøre det store arbejde og spille med, så synger vi. Det fungerer virkelig godt med musikken også, og det trækker jo også flere til, hvis de fx lige er ude og gå med hunden. Det gør os glade, og folk fortæller, at det er noget, de ser frem til. Og der er jo heldigvis masser af gode sange at vælge mellem,” siger hun.
IMG 0332Se video af sangen på Greve Nord Projektets Facebook her
Privat video: Jeanine Terkelsen

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere