Ruth og Sven fik nye nabo-venner i Gersagerparken


Kan man rykke det gode naboskab fra villavejen ind i en opgang fyldt med folk, man ikke kender?

Af avisen Sydkysten og Greve Nord Projektet

Ja, siger Ruth og Sven Gadegaard, der tog sagen i egen hånd.  I 40 år har Ruth og Sven boet i villaen på Højager i Greve. Men i efteråret 2017 besluttede de at skifte huset på villavejen ud med livet i en lejlighed.
”Vi besluttede at flyttede fra huset i god tid. Det tager meget tid at holde hus og have ved lige, og selvom vi er friske nu, så bliver vi jo trods alt ældre. Så det var af rettidig omhu for os begge,” fortæller Sven med et stort smil.

Valget faldt på en lejlighed på 2. sal i Gersagerparken, og det valg har de ikke fortrudt.
sven og ruth1”Vi elsker at bo her! Ja, jeg føler nærmest, at jeg er kommet hjem her, selvom vi havde boet i huset i 40 år, og kun har boet her i et år. Vi er så glade for at bo her. Både for de skønne omgivelserne og for vores naboer,” fortæller Ruth, og hendes mand fortsætter:
”Det var simpelthen en perle beslutning. Vi glæder os hver dag over det, så det er var det helt rigtige at gøre,” siger Sven.

Et fantastisk sted
D. 24. oktober er det præcis et år siden, at parret flyttede helt ind i lejligheden i Gersagerparken 95. Lige fra første gang parret så lejligheden, var de enige om, at det var her, de gerne ville bo. gersager2
Der var dog mange skeptiske miner i parrets omgangskreds, da de meddelte, at de ville flytte fra villaen med de gule mursten og den sirligt anlagte japanske have.
”Vi mødte mange fordomme. Folk sagde: Gersagerparken? Hvad vil I dog der? Det er da ikke noget godt sted. Men det har de så måtte tage i sig igen siden,” fortæller Sven, der sammen med Ruth fortæller, at de synes, at det er synd, at folk har fordomme om området.
”Det er jo uberettiget. Det er et fantastisk sted,” understreger Ruth.

Ægteparret på henholdsvis 80 og 78 år har derfor gjort meget ud af at invitere alle dem, der havde været skeptiske til at komme og se deres nye hjem i de nye omgivelser.
”Så viser vi området frem og siger: Se lige, hvor flot her er. Her er så rent og hyggeligt med alle bænkene og blomsterne. Og hvis bare man selv er udadvendt og vinker og hilser, så hilser folk altid igen. Alle vi har haft på besøg har da også måtte revidere deres syn på området, for nu kan de jo se, hvor lækkert her er,” siger Sven.

Ni nye naboer
Lejligheden stod nyistandsat klar til, at parret kunne flytte ind med deres møbler og fine og eksotiske nipsting, som de har samlet rundt omkring på deres rejser i hele verden.
Hvad de dog ikke kunne tage med sig i flyttekasserne fra villavejen, er naboerne, som de havde et rigtig godt forhold til. sven og ruth5
Selvom naboerne er en ting, de er ærgerlige over at måtte give afkald på, er Sven og Ruth enige om, at det har været en helt igennem positiv oplevelse at flytte. Faktisk har det åbnet op for nye bekendtskaber for ægteparret, for nu har de fået ni nye naboer, som de har det rigtig godt med.

”Vi har fået et rigtig godt naboskab med de andre beboere. De har alle taget så godt imod os, og vi føler os meget velkommen,” fortæller Sven, og Ruth fortsætter:
”Godt naboskab betyder rigtig meget for os. Vi vidste jo godt, at det var op til os som tilflytterne at vise initiativ for at få et godt naboskab.”
sven og ruth3Brevene der gjorde forskellen
Derfor skrev parret et par breve, som de lagde i alle opgangens postkasser, hvori de forklarede, hvem der er, og at de så frem til et godt naboskab.

”Der blev taget rigtig godt imod vores breve. Folk kontaktede os på opgangen og bød os velkommen. Det handler om at lukke folk ind - også i bogstaveligt forstand. Vi inviterer altid folk indenfor til en kop kaffe, hvis de kommer forbi. Det giver et rigtig godt kendskab, at man ikke bare taler over dørmåtten. Der er ingen tvivl om, at brevene har gjort en stor forskel,” fortæller Sven og fortsætter:
”Vi taler med folk, når det er naturligt og hilser altid. Mange af beboerne med anden etnisk herkomst end dansk, kan godt være lidt tilbageholdende med at sige noget til os. Derfor viser vi meget gerne initiativ, og så hilser alle altid pænt tilbage.”
GP maj 2017 BKram, kaffe og kage
Særligt to af de nye nabofamilier er ægteparret Gadegaard på den relativt korte tid kommet meget tæt på.
De to familier er henholdsvis tyrkiske og syriske, og både voksne og børn er blevet en stor del af Ruth og Svens liv. De kommer på besøg hos hinanden til kaffe og kage, hvor de hygger sig og lærer om hinandens liv, skikke, religion og kulturer.

”Det er nogle fantastisk søde mennesker, og vi har det virkelig godt sammen, selvom vi jo er meget ældre end dem. De er oprigtigt interesserede i, hvem vi er og vores liv, og hvad vi laver. Og det samme er vi jo om dem. Vi har nogle virkelig gode snakke om både de små og store ting i hverdagen og livet. Vi har allerede lært meget af dem om deres verden, og de har lært meget om os og Danmark,” siger Ruth, der også fortæller, at hun får masser af kram og kage fra de nye nabovenner.
sven og ruth4”Nurten, vores overbo, synes åbenbart, at jeg er for tynd. Det siger hun tit. Så kommer hun ned med kager til mig. Det er så sødt af hende,” griner Ruth.
Sven og Ruth fortæller, at de oplever, at deres åbenhed har været afgørende for deres nydanske naboer.
”De fortæller, at de er meget glade for, at vi har åbnet så meget op, fordi de rigtig gerne vil lære noget mere om os danskere. Men de har ikke været vant til at mødes så meget med deres danske naboer.”

Den gode nabo
Sven og Ruth er to fantastiske eksempler på, at det sagtens kan lade sig gøre at rykke det gode naboskab ind i en opgang, hvor man kun har boet i meget kort tid - hvis man gør en indsats og rækker hånden ud.
”Vi er så galde for, at det er lykkedes, og at vi er faldet så godt til,” siger Ruth og fortsætter:
”Vi taler naturligvis også stadig med nogle af vores gamle naboer fra vejen. De er jo stadig vores venner, og vi vil gerne stadig hjælpe.”
Happy Family Day Clipart
For Ruth og Sven er nemlig enige om, at godt naboskab er roden til meget glæde i hverdagen, og at det kan skrues sammen på forskellige måder alt efter, hvad man selv har lyst til. Hovedpointen er bare, at man har lyst til at hjælpe hinanden.
”Man behøver ikke rende hinanden på dørene, hvis man ikke har lyst. Godt naboskab er fx at man kan hjælpe med at se efter katten eller tømme postkassen, mens nogen er på ferie eller klippe hækken. Men det kan også betyde meget mere alt efter den relation, man får opbygget. Vi har her i opgangen fået nye naboer, der ikke kun er naboer, men også er blevet vores venner, som vi holder af og bekymrer os for, hvis der sker noget,” forklarer Sven.


Medarbejderportræt af en idrætsnørd


Søren: Det er lige meget, om det er fodbold eller rollespil. Det handler om at være en del af et fællesskab

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

”Sport og idræt er dejligt enkelt. Der er en række klare regler, som alle kan lære, og som man er nødt til at spille efter. Derfor fungerer det super godt for børn og unge, fordi de ved, hvad de skal. De ved, hvad deres rolle er, og hvad der bliver forventet af dem. Når man spiller efter de helt klare regler, så er man en del af fællesskabet og gruppen, og man er lige med de andre på holdet,” forklarer Søren Lukassen, der netop er startet som børne- og ungemedarbejder i Greve Nord Projektet.
Søren 5”Det gør idræt let at forholde sig til i modsætning til samfundet omkring os, hvor der er mange flere nuancer, man skal forholde sig til. Derfor er idræt og sport så god en vej til integration, for på holdet er alle lige, og man har et fælles mål.”
Det kan siges meget enkelt – så det gør han:
”Idræt er ikke en løftet pegefinger. Det er en udstrakt hånd!”

Holdsport er udvikling
For 30-årige Søren er idræt og sport nemlig ikke bare noget med en bold, en klub eller turneringer. Det er så meget mere. Han har en kandidatuddannelse i idræt fra Aarhus Universitet, og for ham er idrætten et oplagt redskab til at hjælpe børn og unge til at vokse selv som personer, og samtidig blive en bidragende del af samfundet.

”Når man går til sport eller er med i en forening, så giver det samvær og fællesskab. Man lærer at agere som en del af en gruppe og at tage ansvar for sig selv og andre. De redskaber har alle mennesker brug for, uanset hvor gammel man er, og hvor man bor,” siger han.
Søren 4Vi ved alle, at det er sundt for både krop og sjæl at få pulsen op og frisk luft. Men Søren påpeger, at idræt og sport kan så meget mere – også på den lange banehalvdel.
”Først og fremmest er det jo sundt for alle at bevæge sig. Det er en hel videnskab i sig selv. Men jeg synes næsten, at det sociale aspekt og fællesskabet er mere vigtigt. Man lærer at blive omstillingsparat, for det man nødt til, når man spiller som hold. Man lærer at tackle nye og uforudsete ting, og den indstilling kan overføres til så mange andre sider af livet. Fx job, uddannelse, udfordringer med venner, familie m.m.,” påpeger han.

Hjørnespark i stedet for gadehjørnet
1. oktober startede Søren som børne- og ungemedarbejder her i Greve Nord Projektet. En del af hans arbejde er netop at hjælpe områdets børn og unge med at finde en fritidsinteresse, de har lyst til at gå til, hvor de kan udvikle sig og få en masse gode oplevelser.
”Det behøver ikke være en sport. Der kan også være skak eller rollespil, det vigtigste er, at det er noget, som børnene eller de unge har en interesse for og bliver en del af fællesskabet. Vi har alle behov for at være en del af noget og føle, at vi hører til og er vigtige,” forklarer han og fortsætter:
”Men det fællesskab skal de meget gerne finde et andet sted end på gadehjørnerne og i de ikke helt reglementerede grupperinger. Det er det, vi skal hjælpe med.”

Han forklarer, at det at være en del af et sportshold eller en klub også har en særdeles positiv effekt ift. børnenes og de unges uddannelse og senere indtog på arbejdsmarkedet.fodbold logo
”Det lærer de unge at tage ansvar, at der bliver forventet noget af dem, at de skal tænke fællesskabet før sig selv, og at man nogle gange er nødt til at gøre noget, man ikke altid synes, er lige sjovt, fordi det i sidste ende er det rigtige. Og når de har forstået det, er de allerede flere skidt foran ift. at kunne træffe gode valg for fremtiden.”

En forskel for den enkelte
Det er helt tydeligt, at den unge aalborgenser ved, hvad han taler om. Udover sin kandidatuddannelse har Søren arbejdet med idrættens positive effekter for børn og unge i mange år. Han har bl.a. arbejdet i gadeidrætsorganisationen Game, hos DGI og DBU og som sundhedskonsulent med fokus på de unge og aktiviteter i et boligområde i Høje Taastrup, der på mange måder ligner Greve Nord.
Herudover har han arbejdet i mange år som frivillig fodboldtræner for et u. 17 hold, undervist i crossfit på ungdomsskolen og har slidt et ukendt men meget højt antal sportssko ned ved selv at løbe rundt med de unge og spille bold.

Søren er en selvudnævnt sportsnørd, og han brænder helt tydeligt for at bruge sin egen passion for idræt til at gøre en forskel.
”Jeg vil gerne ud og gøre en forskel for den gruppe af børn og unge, som bor her i Greve Nord. I et projekt som her får man muligheden for at arbejde med den enkelte, og man få mulighed for at være med til at hjælpe og præge de unge, fordi vi møder dem i hverdagen og i øjenhøjde. Her er det ikke bare et medlemsnummer, vi taler om. Man kender navnet og personen, og det giver en kæmpe faglig tilfredsstillelse, at man kan se, at det gør en forskel og giver mening. Man får lov at følge børnene over længere tid, og se at de får det bedre. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang,” smiler han.
søren 1

Ikke bare stryges med hårene
Søren er dog forbedret på, at det ikke altid bliver et lige let job at bygge bro mellem områdets unge og sportsklubberne, foreningerne m.m.
”Jeg vil bare smitte dem med min egen idrætsglæde,” griner han og fortsætter:
”Nej, jeg vil naturligvis lytte til dem og høre, hvad de interesserer sig for. Jeg ved jo også godt, at det kan være svært at få dem op af sofaen, men jeg har ikke bare tænkt mig at stryge dem over hårene og bare acceptere, hvis de siger nej første gang. Her er så mange gode tilbud i Greve Nord og omegn, så næsten uanset hvad, man går op i, så kan det lade sig gøre.”
glad basket”Vi kan naturligvis ikke tvinge nogen til at have en fritidsinteresse, men vi kan hjælpe vedkommende med at finde frem til noget, de synes er sjovt og vise alternativer til at sidde på sofaen eller hænge ud på gadehjørnerne,”
Brobyggerrollen er en del af den kriminalpræventive indsats i området, og arbejdet som børne- og ungemedarbejder inkluderer dermed også et tæt samarbejde med projektets andre indsatser, områdets skoler, daginstitutioner og fritidstilbud.

En hval med dårlig ånde
Søren har prøvet noget, som kun meget få har. Han har prøvet at lugte til en pukkelhvals dårlige ånde. Og selvom det måske ikke lige lyder som det lækreste, så var det en del af en helt unik oplevelse, som han aldrig vil glemme.
Søren er nemlig nyligt hjemvendt fra fire måneder på Grønland, hvor han har været oppe og udfordre sig selv og opleve den vilde natur, imens han arbejdede med børn og unge og idræt.
En dag da han sammen med en kollega var ude og sejle i kajak, mødte de en pukkelhval, der helt roligt lå i overfladen.
”Det var en helt fantastisk oplevelse, at man kunne komme så tæt på, at man rent faktisk kunne lugte dens dårlige ånde,” griner han.

På Grønland var Søren også ude og klatre på kæmpe isbjerge, kører i slæde, og meget andet, og han har slæbt en masse helt vilde oplevelser med sig hjem, som vi andre kun kan drømme om. Men nu er han klar til at hjælpe Greve Nords børn og unge med også at få en masse fede oplevelser og forhåbentlig smitte dem med sin sports-feber.
søren 2Man kan ikke være sur og dyrke sport
At han skulle tage en uddannelse indenfor idræt og bruge sin hverdag på sport giver rigtig god mening.
”Jeg har altid dyrket meget sport, og jeg tror, jeg har prøvet nærmest alt idræt. Jeg synes, det er skægt at udfordre mig selv og min krop. Jeg skal helst være aktiv hver dag, så jeg kan få brændt noget energi af,” griner Søren, der på nuværende tidspunkt spiller fodbold og squash, løber og styrketræner – og det sker i 99 pct. af gangene med et stort smil på.

”For det er stort set umuligt at være sur og dyrke sport på samme tid. Det giver derimod en kæmpe glæde i kroppen og i hovedet, når man bevæger sig. Dels pga. den rent fysiske kemiske reaktion, der sker i hjernen, men også følelsen af velvære. Det er bare helt fantastisk!”

Kom og hils på Søren
Selvom Søren ofte vil være ude og rende og møde de unge og spille bold har han også en kontorplads. Du kan møde ham i Greve Nord Projektets ungdoms-aktivitets-lokaler i Gersagerparken 71 – og hvis han ikke er der, kan man altid ringe til ham på 60 35 46 77 eller maile på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


Trygheden i bydelen: Vi løfter i flok


I Greve Nord arbejder alle parter sammen for igen at få en tryg bydel og samarbejdet virker

Opdateret: 8. oktober.
Der er fortsat stor fokus fra alle parter om igen at få helt ro på bydelen. Der har de seneste uger været et par tilfælde af skyderi i Gersagerparken og Askerød i vores ellers rolige bydel. I Greve Nord arbejder alle parter sammen for igen at få en tryg bydel. Skyderierne er en følge af den banderelaterede konflikt, der præger Nørrebro og Ishøj.
I Greve Nord er situationen mere rolig, men politiet vil gerne undgå, at situationen udvikler sig, og derfor har de oprettet en visitationszone i området. Mandag d. 8. besluttede politidirektøren i Midt- og Vestsjællands Politi at forlænge perioden for visitationszonen indtil 15. oktober. midtvestsjaelland logo
Det er naturligvis en situation, som både Greve Kommune, politiet, områdets bolig- og administrationsselskaber og Greve Nord Projektet tager meget alvorligt. Derfor har vi intensiveret det allerede gode samarbejde.

”Det er virkelig fint at opleve, hvor effektivt og velvilligt et samarbejde vi har på tværs af arbejdsområder. Det er et essentielt redskab for os som politi, at vi kan samarbejde med så mange dygtige folk i området, for det er den fælles indsats, der skal til, når en opgave som denne skal løses. Vi har set mange gange tidligere, hvor meget vi kan gøre, når vi står sammen,” siger John Jensen, der er er vicepolitiinspektør i Midt og Vestsjællands Politi.

Fælles indsats, der virker

Greve Kommunes kriminalitets forebyggende indsats (KFI) Gadeteamet, politiet, beboerrepræsentanter, Klub Godset, Arenaskolen og Greve Nord Projektet holder derfor løbende møder for at koordinere den fælles fremadrettet indsats.
Det betyder bl.a., at der vil være mere synligt politi i området, mens klubber, skoler, bolig- og administrationsselskaber og Greve Nord Projektet løbende vil kommunikere med områdets beboere - særligt børnene og de unge om situationen, så der ikke opstår misforståede fortællinger om, hvad der sker. Samtidig er kommunens kriminalitets forebyggende indsats (KFI) ved Gadeteamet opsøgende i området i forhold til at forebygge, at andre børn og unge bliver involveret i uroen.

Visitationszone
Som en del af indsatsen har Midt og Vestsjællands Politi mandag aften oprettet en visitationszone for at forebygge, at der sker mere i boligområdet. Visitationszonen gælder til og med mandag den 15. oktober. Formålet med den målrettede indsats er at kontrollere, om nogen i området besidder eller bærer våben og at forebygge, at nogen foretager strafbare handlinger. På kortet nedenfor kan du se, hvor zonen går.
visitationszone sep. 2018

Hvad indebærer visitationszonen?
I en visitationszone har politiet ret til at stoppe voksne, unge og børn og bede dem vise, hvad de har i lommer og taske samt at visitere den pågældende for at se, om alt er vist frem. Politiet behøver ikke have en særlig mistanke, før de visiterer en borger. Beboere og besøgende skal derfor være opmærksomme på, at alle kan blive visiteret.

Hvad kan vi selv gøre?
Nogle af områdets børn og unge vil helt sikkert også blive visiteret af politiet. I kan fortælle jeres børn og unge, at det sker for at øge sikkerheden i bydelen, fordi politiet vil sikre, at ingen går rundt med våben. Det er kun politiet, der bestemmer, hvem der skal visiteres.
Du kan læse mere om zonen på politiets hjemmeside her
IMG 2276

Borgmesteren bakker op
Greves borgmester Pernille Beckmann er glad for det gode samarbejde, og hun bakker op om visitationszonen.
”Jeg synes, at det er en god ide, fordi det giver mulighed for at lave en forebyggende indsats, inden det går helt galt. Det er godt set af politiet. Jeg håber inderligt, at det stopper de få, som ødelægger det for de mange. Når politiet kan lave stikprøver, kan det få de kriminelle til at tænke sig om en ekstra gang. Vi ønsker jo alle en fredelig og tryg hverdag her i Greve Nord, siger hun.

Kom og mød politiet
De seneste måneder har politiet også været ude og besøge Askerød med deres mobile politistation. Her har borgere fra hele Greve Nord kunne komme forbi og stille spørgsmål, høre om politiets arbejde, møde de lokale betjente eller bare få en hyggesnak.
IMG 2267Det vil de naturligvis blive ved med, og fra fredag d. 28. september vil man også kunne møde politiet i Gersagerparken, hvor de står klar.
”Vi vil jo meget gerne ud og tale med beboerne i øjenhøjde og svare på spørgsmål og høre, hvad I beboere mener, er vigtigt. Vi vil naturligvis gerne svare på spørgsmål om de seneste ugers ubehagelige episoder, men også helt generelt, hvad beboerne mener er vigtigt for området. Vi lytter meget til, hvad borgerne fortæller, så vi kan arbejde målrettet på at løse de udfordringer, som de oplever, siger John Jensen.

Besøg den mobile politistation
Fredag d. 28. september kl. 15-18 i Gersagerparken foran Mælkebøtten
Tirsdag d. 2. oktober kl. 16-20 i Askerød ved legepladsen ved Dalhuset
Onsdag d. 3. oktober kl. 15-18 i Gersagerparken foran Mælkebøtten
Onsdag d. 10. oktober kl. 15-18 i Gersagerparken foran Mælkebøtten
Onsdag d. 17. oktober kl. 15-18 i Gersagerparken foran Mælkebøtten
Tirsdag d. 6. november kl. 16-20 i Askerød
Tirsdag d. 4. december kl. 16-20 i Askerød

Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål vedr. indsatsen eller den nuværende situation i Greve Nord, om visitationszonen, den mobile politistation eller andet, så er du mere end velkommen til at kontakte Kurt, Ercan eller Trine fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Kurt: 25 42 62 70
Ercan: 40 25 33 47
Trine: 22 83 60 74
signaturbillede sep. 2018


Børn og voksne havde en eventyrlig dag


Eventyr, kultur og sjov gik op i en større enhed ved årets kulturfest

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Lørdag vrimlede Greve Bibliotek med glade børn og voksne, der gerne ville være en del af det eventyrlige liv, som var temaet for årets store kulturfest.
Og eventyrlige historier var der nok af. Både den klassiske historie, der blev fortalt med fagter og lydeffekter, eventyr fortalt igennem fællessang, historier der blev danset, kunstneriske historier, der blev malet og mad-historie, der blev spist.
uDe mange gæster kom fra hele Greve for at være med til en fælles kulturfest, der blev åbnet af borgmester Pernille Beckmann.

”For kultur kan være så mange ting. Det er ikke kun en tur på Statens Museum For Kunst eller Thorvaldsens Museum. Kultur er også det, vi oplever, når vi har det sjovt sammen her på biblioteket i dag. Jeg har glædet mig til at komme, for i dag er en folkefest, og det er jo i høj grad også kultur,” sagde borgmesteren i sin åbningstale, inden festen for alvor startede med livemusik og fællessang med fagter og historier.

Previous ◁ | ▷ Next

En sjov dag
Årets kulturfest var også en fest for Greves børn og unge, og derfor var der dagen igennem danseoptrædener, livemusik, historiefortælling, ansigtsmaling, cupcakes, fælleslege, streetart maling, Fifa turnering m.m. Vi havde bl.a. besøg af de menneskelige robotter Robotboys, der optrådte med deres imponerende danse- og koreografishow, en sej streetart kunstner, der malede med de unge, Klub Godsets dygtige dansepiger, Nynne fra Hundige Kirke, der sang til live musik, og Ulrik Stets Hilden, der fortalte en vanvittig historie. IMG 2658
Også en verdensmester kom fobi biblioteket. Nemlig Mohamed Al-Bacha, der sidste år blev verdensmester i Fifa på PlayStation.
To af dem, der havde lagt vejen forbi det eventyrlige liv på biblioteket var 7-årige Alberte og hendes far Mathias Glavind, der bor her i Greve Nord. ”Jeg synes, det er en sjov dag. Vi har set min søsters veninder danse, det var de rigtig gode til. Og jeg har lavet en kage med pynt og farver,” fortalte Alberte og viste sin flot pyntede cupcake.
”Det er en rigtig god idé med sådan en dag til at samle folk. Det er rigtig fint, at man bare kan komme ind og være med, og at børnene kan få lov til at deltage. Der er ikke så mange fælles kulturelle ting her i området, og det har vi egentlig savnet, så jeg synes, at det er et rigtig godt arrangement,” sagde Mathias Glavind.
youtube rb1
Se Robotboys vilde dans her

Kulturfesten var arrangeret af biblioteket, Hundige Kirke og Greve Nord Projektet, og arrangørerne glædede sig over det store fremmøde.
”Vi er rigtig glade for, at folk vil være med. Der kommer folk fra hele Greve, og det er netop meningen med kulturfesten. Vi vil gerne skabe en fest, hvor folk kan hygge sig og få nogle gode oplevelser og grine sammen, uden at det skal koste noget. I dag handler det heller ikke om vasketøj eller lektier, men om at have det sjovt, så må vasketøjet vente til senere,” sagde Suzanne Magelund fra Greve Nord Projektet.

Velkommen i kulturen
Selvom gulvet i løbet af eftermiddagen var blevet godt klistret af popcorn, falafel og kagepynt blev gulvmoppen fundet frem med et smil. Det er sjette år, at Greve Bibliotek lægger rammer til kulturfesten, og det bliver ikke sidste gang.

”Vi er glade for, at vi kan lægge lokaler til sådan en dag, hvor der kommer så mange mennesker. Her på biblioteket arbejder vi jo netop meget med kultur, og vi vil rigtig gerne invitere folk ind, så de kan se, at der sker mange ting på biblioteket i hverdagen,” forklarede bibliotekar Greta Andersen, mens Hanne Hummelshøj fra Hundige Kirke fortsatte:
”Kirke og kultur hænger jo også meget sammen. Vi vil gerne vise folk, at kirken er en del af kulturlivet og samfundet i dag, og at man kan være med, uanset hvad man tror på.”

youtube rb2Se mere af Robotboys flotte show her

youtube nyn1
Se Nynne Lang Reddersen og publikum til fællessang 



Nynne tager kirken med ud til folk


Vidste du, at du hver fredag formiddag kan møde en præst i Mælkebøtten i Gersagerparken? Her sidder de klar til en snak om stort og småt og alt og intet

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

”Der kan være meget langt over dørtærsklen til kirken - i overført betydning. Her i Mælkebøtten kan man bare komme ind ad døren. Det er meget lettere lige at stikke hovedet forbi og sige hej. Derfor møder vi helt sikkert mange mennesker her, som ikke var kommet ind på kirkekontoret eller en tur forbi præsteboligen,” fortæller Nynne Lange Reddersen, der er præst i Hundige Kirke.
Nynne 1Nynne og hendes kollegaer fra kirken vil rigtig gerne i dialog med de folk, der bor i området, og derfor sidder enten hun eller hendes kollega Bo B. Gravesen klar til en snak hver fredag formiddag fra kl. 10-11 i Mælkebøtten i Gersagerparken 48.
”Kirken skal ud og være synlig som en del af samfundet. Vi skal møde folk, hvor de er og være sammen med de mennesker, som kirken skal betjene. Vi skal ud og vise folk, hvad kirken egentlig er, og hvad vi kan tilbyde,” siger Nynne og forklarer videre:
”Der er rigtig mange, der nok desværre har et forældet billede af, hvad kirken kan og er, fordi det er den seneste kontakt, de har haft med kirken. De kender kun den ”gamle” kirke. Men som kirke har vi også fornyet os for at følge med tiden, så vi kan tale med om de ting, der sker i samfundet i dag. Og det er netop det, vi gerne vil ud og vise folk, så de kan se, at de rent faktisk kan bruge os.”

Præsten på besøg
Nynne har været præst i 16 år, hvoraf de seneste 10 af dem har været her i Hundige Kildebrønde Kirker. Hun bor på præstegården på Hundigevænget, hvor hun har sit kontor, hvor folk også er velkommen til at komme forbi til en snak. Det sker bare meget sjældent.Nynne3”Hvor skulle de også vide fra, at jeg er her? Hvis jeg gerne vil møde folk, er jeg nødt til at opsøge dem selv. Og det gør jeg så,” smiler hun.
En del af de besøg, som Nynne og hendes kollega Bo får, når de sidder i Mælkebøtten, bliver nemlig starten på en løbende dialog, der tit fortsætter i borgerens eget hjem.
Der er lokaler i Mælkebøtten, hvor man kan tale uforstyrret med præsterne, men Nynne oplever, at folk i de fleste tilfælde foretrækker at mødes under mere hjemmevante rammer, når der skal tales om de personlige emner. Derfor kommer hun meget gerne på besøg.

”Jeg vil meget gerne komme hjem og besøge folk. Mange af de ting, som man har behov for at tale med en præst om, er emner, der ligger tæt på en. Eller ting, der gør ondt i livet. Derfor foretrækker mange at tale i eget hjem, hvor de føler sig fortrolige og bedst tilpas. Andre vil helst mødes på neutral grund fx i Mælkebøtten eller på et af kirkens kontorer, og så gør vi naturligvis det. Det vigtigste er, at folk får åbnet op om det, de har på hjerte,” understreger Nynne.
Nynne fortæller videre, at hun også besøger en del af de ensomme borgere, der har svært ved at komme ud af lejligheden, har en psykisk lidelse eller er på anden måde er udsatte.kildehundlogo versaler web
”Det er jo ikke altid, at naboerne eller folk omkring kender til de udfordringer, som vedkommende døjer med. Så kan det være svært at åbne op. Der oplever jeg, at det nogle gange er lettere, fordi jeg er præst,” siger hun.

Når livet gør ondt
De to præster har haft fast besøg i Mælkebøtten siden 2010, og det svinger lidt, hvor mange der kommer forbi.
”Men det er heller ikke vigtigt, hvor mange der kommer. Det vigtige er, at folk ved, at vi er der, hvis de skulle få brug for os. Det er min opfattelse, at det betyder rigtig meget for mange flere mennesker end dem, vi møder om fredagen. Folk har ikke nødvendigvis brug for at komme og sludre eller vende store emner, men de ved, at vi er indenfor rækkevidde, og det kan faktisk være nok til at skabe en tryghed og fortrolighed med os som præster og med kirken,” forklarer hun.

Men hvad er det så, at folk kommer og taler med Nynne og Bo om, når de sidder i Mælkebøtten?
Nynne 2Nynne fortæller, at det ofte er, når livet gør ondt fx ved sygdom, udfordringer i livet, eller når store tvivlsspørgsmål melder sig, at folk kontakter kirken.
”Det er i sådanne situationer, at man har behov for at tale med præsten. Enten om helt praktiske ting eller om mere bløde emner. Og så sidder vi mere end klar tul at lytte og bidrage,” siger hun.
”Det gælder naturligvis uanset hvem, man er, hvor man bor, hvilken alder, religion eller overbevisning, man har. Hos os er alle velkommen, og det er vigtigt at understrege. Man behøver ikke bo i Gersagerparken, og man behøver ikke tro på Gud, som vi gør. Jeg vil også meget gerne tale om religion eller samfundsdebat med beboere, der tror på noget andet. Det kunne uden tvivl være en virkelig spændende snak,” påpeger hun.

Mælkebøtte netværk
De mange formiddage i Mælkebøtten betyder også, at Nynne møder rigtig mange forskellige mennesker og får kontakt og netværk til endnu flere.
Mange af Gersagerparkens klubber og udvalg mødes i og omkring Mælkebøtten, bl.a. de mange frivillige i beboerkørsel-ordningen, og derigennem har Nynne og Bo fået et kæmpe netværk blandt Gersagerparkens beboere.

”Hvis en af chaufførerne fx er ude og køre med en beboer, og vedkommende fortæller, at de går og bøvler med nogle ting, så kan chaufføren fortælle, at der er en præst, og at vedkommende er meget velkommen til at stikke næsen forbi. Ander gange kommer folk til mig, fordi de er bekymrede for en nabo. Så kan jeg godt finde på at ringe til vedkommende og tilbyde en snak,” forklarer Nynne.
”Det netværk, vi har fået i løbet af de år, vi har siddet her og talt med folk om løst og fast, er helt uundværligt. Vi er kommet i kontakt med så mange mennesker, som vi aldrig havde fået mulighed tale med, hvis ikke det var igennem det netværk, der er blandt beboerne her i Gersagerparken. Det er helt tydeligt, at folk bekymrer sig om hinanden. Det er så dejligt at opleve, og det er jo virkelig næstekærlighed i praksis,” roser hun.
Nynne 4Kom forbi og sig hej
Nynne og hendes kollega Bo sidder som sagt på skift i Mælkebøtten, Gersagerparken 48 hver fredag formiddag fra kl. 10-11. Her er ingen tidsbestilling, så man kan bare dukke op, hvis man vil sige hej eller sludre eller aftale tid til en samtale i ens eget hjem.

Man kan også ringe til Nynne på tlf.: 40 20 02 17 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Ligeledes kan man kontakte Bo på:24 42 72 22 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

”Og derudover er man naturligvis mere end velkommen til også at komme forbi kirken til gudstjeneste, foredrag social samvær eller andet. Alle skal være så velkommen,” siger Nynne med et stort smil.


Nyt projekt: Vi tænker på fremtiden. Gør du også?


Et nyt projekt skal få de unge til at tænke mere over genbrug og bæredygtighed og mindske CO2

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Det skal være slut med at købe en ny plasticpose, hver gang man er nede og handle. I stedet kan man bære sine varer hjem i et bæredygtigt stofnet.
”Vi tænker på fremtiden. Gør du også?” er titlen på et nyt projekt i Greve Nords genbrugsbutik Gersagerparken 49, hvor et par frivillige kvinder vil samarbejde med unge om at sy stofnet af genbrugsstof. Nettene skal derefter sælges, og overskuddet skal samles til en pulje, hvor foreninger kan søge om midler til aktiviteter for unge.

”I vores redesign afdeling vil vi bl.a. gerne være med til at reducere co2 udslip i atmosfæren, mindske forurening samt sætte fokus på bæredygtig produktion til gavn for miljøet. Så vi går nu i gang med at sy stofnet af genbrugsstof”, fortæller Joan Berg fra Genbrug 49.
net 3Genbrug = god gerning
”Vi vil gerne have nogle unge med til at sy nettene, fordi der også er en læring i det. Vi vil gerne vise, hvor mange muligheder, der faktisk er for genbrug og redesign. Som ung tænker man måske ikke så meget over, hvor vigtigt det er at genbruge, eller hvordan man selv kan bidrage til fx at mindske co2 eller forurening. Vi vil gerne vise, at genbrug og redesign faktisk kan være super godt, fordi det giver en masse nye muligheder,” uddyber Joan Berg, der selv er uddannet dameskrædder.

”En vigtig del i projektet er, at det er noget, vi gør sammen. At man tager et fælles ansvar og gør noget godt for hinanden og sig selv ved at tænke over at genbruge – og at vi får understreget, at alle kan hjælpe og at alle tiltag gør en forskel. Der er mange, der tænker: ”Jamen gør det virkelig en forskel, om jeg køber den plasticpose eller sorterer mit affald. Det er jo kun en lille bitte ting.” Men her i projektet vil vi gerne gøre det helt klart, at ja, alle tiltag er en hjælp,” fortsætter Joan Berg.
net
Hvem vil være med?
Joan Berg glæder sig til at komme i gang, og har symaskinerne, klippebordet og strygebrættet klar i genbrugsbutikken i Gersagerparken 49, og nu mangler kun de unge, der har lyst til at være med og nogle flotte meter stof, som kan blive til fine genbrugsnet.
”Man behøver ikke kunne sy i forvejen! Det skal vi nok lære dem. Der er plads til alle, der har lyst til at være en del af projektet,” siger Joan Berg.

Syningen af de bæredygtige net kommer til at foregå i genbrugsbutikken Gersagerparken 49 om eftermiddagen, når de unge har fået fri fra skole.
Tanken er, at stof og tråd til nettene kan blive doneret af butikker i området, så udgiften holdes nede og alt overskud kan gå til aktiviter for unge.
”Kvaliteten skal naturligvis være i orden, og det skal se godt ud. Ingen løse sømme eller sjusk. Det skal være net, man har lyst til at bruge,” smiler Joan Berg, der allerede er godt i gang med at sy de første net, der skal bruges som inspiration og reklame for projektet.
net 5Fra ung til ung
Nettene skal koste 20 kr. stykket, og overskuddet går ubeskåret til en aktivitetspulje for unge, som foreninger kan søge, når der skal laves aktiviteter for unge i området.
”Vi kunne rigtig tænke os, at unge fra klubber, Produktionsskolen og andre ungegrupper kommer og hjælper med at sy nettene. På den måde får vi et projekt, som er en form for ung-til-ung hjælp. Det kunne være rigtig godt,” forklarer Joan Berg.
Når nettene er klar, skal de kunne købes rundt omkring i virksomheder, butikker, kirker, cafeer m.m., der har lyst til på den måde at være en del af den gode sag.
net 4Sådan kan du støtte
Som privatperson:
- Kan du købe et eller flere net
- Kan du fortælle dine naboer og familie om det gode projekt

Som virksomhed/butik:
- Kan I være med til at sælge nettene til jeres kunder
- Kan du donere materialer (stof, tråd, kantebånd m.m.)
- Kan I købe et eller flere net og sælge eller selv beholde
- Kan I fortælle andre i jeres erhvervsnetværk, naboer og familie om det gode projekt

Som skole/forening m.m.:
- Kan I være med til at engagere unge til projektet
- Kan I købe et eller flere net
- Kan I fortælle andre i jeres erhvervsnetværk, naboer og familie om det gode projekt
net 2

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere