10 års samarbejde giver gode resultater


Jobcenteret i Greve Kommune og Greve Nord Projektet samarbejder for at hjælpe borgerne i arbejde

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Når en borger i Greve Nord skal have hjælp til at finde et arbejde, er der flere steder, de kan søge støtte: Hos Greve kommunes Jobcenter på Rådhuset og lokalt hos job- og uddannelsesvejledningen i Greve Nord Projektet. De to indsatser samarbejder tæt, hvilket er både effektivt og til stor gavn for borgerne.

Vejlederne i de to jobindsatser har nemlig forskellige muligheder og arbejdsmetoder som supplerer hinanden, når der er tale om at hjælpe en borger, der står ekstra langt fra arbejdsmarkedet pga. fx sproglige vanskeligheder, manglende uddannelse eller joberfaring.
jobcenter greve”Vi er meget glade for samarbejdet med Greve Nord Projektet. Vi har arbejdet sammen på tværs de seneste 10 år, og i den tid har vi udviklet samarbejdet mere og mere. Det er meget konstruktivt, når vi kan supplere hinandens arbejde, for det kommer borgerne til gode og betyder, at flere kommer i arbejde,” siger Helle Thorning, der er teamleder i Greve Kommunes Jobcenter.
”Vi oplever nogle gange borgerne fra forskellige sider og får dermed forskellig viden om vedkommende, hvilket vi kan bruge til at støtte og hjælpe den enkelte bedst muligt. Vejlederne i Greve Nord Projektet får nogle gange indblik i flere aspekter af vedkommendes hverdagsliv med familie, interesser eller udfordringer. Medarbejderne i Jobcenteret har en masse viden om job og uddannelse og et stort netværk og af virksomheder og samarbejdspartnere, så sammen kan vi så lave nogle rigtig gode indsatser for at få borgerne i arbejde,” fortsætter Helle Thorning

Afif fik arbejde Læs mere her

Fælles mål
Khadija Al Mohammedi har været vejleder i Job- og Uddannelsesvejledningen i den boligsociale indsats i Greve Nord Projektet i ni år, og hun oplever på daglig basis, hvor vigtigt samarbejdet med Jobcenteret er.
vejledning 1”Når en borger kommer her, kontakter vi sammen med vedkommende som det første Jobcenteret for at få startet en sag, hvis de ikke allerede har en. Vores vejledning er et supplement til Jobcenterets, og vi er hele tiden i kontakt, så vi arbejder mod et fælles mål, og det ikke bliver to parallelle forløb. En af vores vigtigste roller er at bygge bro imellem borgeren og Jobcenteret. Fx ved at hjælpe med at oversætte og forklare de mange ting, som vi her i Danmark tager for givet, at folk ved og forstår, men som kan være helt nyt og ukendt for mennesker, der kommer til landet,” siger Khadija Al Mohammadi.
Hun fortæller, at hun fx med jævne mellemrum oplever, at borgerne kan have svært at finde ud af, hvordan man skal få hverdagen til at hænge sammen og få en hverdagsrutine, når begge forældre skal arbejde, eller hvordan selve jobsøgningsprocessen fungerer i Danmark.

Kender borgeren forskelligt
Job- og uddannelsesvejledningen i Greve Nord Projektet har eksisteret siden 2008, og borgerne kommer der frivilligt. Vejlederne har, i modsætning til de kommunale medarbejdere, ingen myndighedsfunktion. Det er i nogle tilfælde afgørende for kontakten mellem den jobsøgende og vejlederen. Både på Jobcenteret og i Greve Nord Projektet oplever man, at nogle borgere til at starte med kan være usikre og forbeholdne overfor de kommunale vejledere, fordi de ikke kender systemet, ikke forstår dansk eller er usikker på kommunens rolle.
”Vi bruger nogle gange vejlederne i Greve Nord Projektet, hvis vi skal forklare en borger nogle lidt vanskelige ting, fordi nogle borgere har en anden tillid til vejlederne i Greve Nord. Så kan de hjælpe med ikke kun at oversætte, men også forklare og formidle budskaber og informationer fra både os til borgeren og den anden vej tilbage. Der kan jo godt være ting, som vi som kommune slet ikke ved er en udfordring eller tvivl, men som fylder meget hos borgerne. Så er det rigtig godt, at vi får det at vide,” fortæller Helle Thorning.
Ruby 1Ruby Llanos er en af de beboere, der tidligere har fået hjælp af Job- og Uddannelsesvejledningen i Greve Nord Projektet til at finde et arbejde hos en tandlæge

Khadija Al Mohammedi påpeger, at de altid gør det meget klart i vejledningen, at der er åbenhed fra alle.
”Vi gør det naturligvis altid meget klart for borgerne, at det er vigtigt, at de er ærlige og åbne overfor deres vejleder i Jobcenteret. Nogle borgere har fået et misvisende billede af Jobcenterets vejleder, og vi gør meget ud af at forklare, at de ikke har noget at frygte, men at kommunen er til for at hjælpe,” siger Khadija Al Mohammadi, der i løbet af de seneste 9 år har hjulpet mere end 100 borgere fra Greve Nord i arbejde i samarbejde med Jobcenteret.


Stor gevinst ved at få beboere i arbejde


Over 1 mio. kroner har samfundet sparet, ved at ni borgere fra Greve Nord er blevet hjulpet i arbejde

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

I 2018 kunne ni borgere fra Greve Nord glæde sig over at have fået et arbejde efter at have været udenfor arbejdsmarkedet i flere år.
Men det er ikke kun borgerne selv, der kan glæde sig. Det betyder en samfundsgevinst på knap 1.016.000 kr. årligt, når de ni borgere er i fuldtidsbeskæftigelse i mindst 12 måneder. Det viser nye beregninger foretaget af BL Danmarks Almene Boliger.

De ni borgere har flygtninge eller indvandrerbaggrund, og de har haft meget svært ved at få et arbejde, inden de i 2018 fik hjælp af Job- og uddannelsesvejledningen i Greve Nord Projektet og Greve Kommunes Jobcenter til at komme i arbejde.
vejledning 1Gevinsten på knap 1.016.000 kr. er baseret på, at borgerne ikke længere skal leve af offentlige ydelser og samtidig betaler mere i skat. Besparelsen er beregnet ud fra de ni borgeres job- og uddannelsesbaggrund, nye lønniveau, skattebidrag samt familieforhold ift. udbetalingen af offentlige ydelser. Den samlede gevinst vil stige for hvert efterfølgende år, hvor borgerne fortsat er i beskæftigelse, mens den vil falde, hvis de mister deres arbejde. Yderligere er det værd at bemærke, at andre positive effekter af beskæftigelsen ikke er medregnet, men kan lægges oveni gevinsten.

De usikre kort
Flere af de ni borgere har været uden arbejde i flere år, og enkelte har aldrig før haft fast arbejde i Danmark.
”Vi ved, at borgere med flygtninge og indvandrer baggrund kan have meget svært ved at komme i arbejde. Når arbejdsgiverne skal ansætte folk, vælger de det sikre kort. Så hvis man er indvandrer eller flygtning med sproglige barriere, manglende uddannelse og erfaring fra det danske arbejdsmarked, traumer og kulturelle forskelle, der skal tages højde for, er man per definition et usikkert kort, og så bliver man ofte fravalgt. Derfor har de behov for ekstra hjælp og vejledning til at komme igennem det filter, som arbejdsgiverne sorterer efter og komme ind og vise, at de er i stand til at udføre arbejdet,” forklarer Mikkel Bo Madsen, der er docent ved Institut for Socialt Arbejde Professionshøjskolen Metropol.

Forskellige forcer
Han forklarer, at et samarbejde mellem de kommunale jobcentre og andre indsatser i nogle tilfælde kan være meget effektive.
”Den job og uddannelsesvejledning, som borgerne kan få i boligsociale projekter kan være et rigtig godt supplement til jobcenterets indsatser, fordi vejledningen også består af brobygning til jobcenteret samt tolkning og forklaring af fx regler og systemer. Der er fokus på, at borgeren skal føle sig tryg og forstå, at kommunen og jobcenteret er til for at hjælpe. Tilliden mellem jobcenter og borger er vigtig, når det drejer sig om at få denne borgergruppe i arbejde,” siger Mikkel Bo Madsen.
jobcenter greveI Greve Kommunes Jobcenter er man enige i, at samarbejdet er vigtigt i forhold til netop denne borgergruppe.
”Vi er meget glade for samarbejdet, og de resultater, det medfører. Vi har forskellige forcer og muligheder, hvilket er meget gavnligt, når vi skal have en borger i beskæftigelse, for vi oplever også forskellige sider af borgeren. I Jobcenteret har vores medarbejdere det store netværk af arbejdspladsmuligheder, vi kan sende folk videre til. I Greve Nord Projektet kan vejlederne komme mere bag om borgerens daglige liv og støtte i nogle af de andre udfordringer, som borgerne også kan slås med,” siger Helle Thorning, der er Teamleder i Greve Kommunes Jobcenter.

Læs mere om samarbejdet her

Vil gerne arbejde
En af dem, der er kommet i arbejde er 45-årige Afif Mohammad, der er blevet ansat på et slagteri. Han kom til Danmark i 2014 som flygtning fra Syrien og har siden haft flere job og virksomhedspraktikker af forskellig varighed. Afif Mohammad har i al den tid, han har været i Danmark, gerne ville arbejde, men han har haft svært ved at finde et fast job. Derfor er han meget glad for sit arbejde på slagteriet og den hjælp han har fået af Greve Nord Projektets jobvejledere.

”Det er meget frustrerende. Jeg har søgt arbejde mange steder, men det er rigtig svært, og man bliver slået ud, når man ikke kan få noget. Jeg vil gerne forsørge mig selv om min familie og ikke leve af penge fra kommunen. Jeg har været vant til at arbejde, siden jeg var meget ung og gik ud af grundskolen, og det er vigtigt for mig, at jeg selv arbejder for pengene og bidrager til samfundet,” siger han og fortsætter:
”Jeg har tre børn, og det er vigtigt for mig også at være en rollemodel for dem, så de også lære, hvorfor det er vigtigt, at man arbejder. Jeg vil gerne være kunne støtte dem og min kone i at tage en uddannelse og få et godt arbejde, for jeg har ikke selv haft muligheden for at tage en uddannelse,” forklarer Afif Mohammad, der ejede en grønthandler i Syrien sammen med sin kone.
Afif web

Afif Mohammad er en af de ni, der har fået arbejde. Han er meget glad for sit arbejde på slagteriet, for det betyder, at han ikke skal modtage penge fra kommunen. ”Jeg vil meget gerne arbejde, så jeg også kan bidrage til det danske samfund og ikke leve af kommunens penge”

Hjælp til kommunikation
De ni borgere har været gennem et langvarigt vejledningsforløb fået job- og uddannelsesvejledning i den boligsociale helhedsplan Greve Nord Projektet og er kommet i beskæftigelse som bl.a. tandplejeassistent, rengøringsassistenter og sosu-hjælper.
”En stor del af vores indsats er at oversætte og forklare arbejdsopgaver, regler og forventninger mellem borgeren og arbejdspladsen. Den største udfordring er, at borgerne endnu ikke taler særlig meget dansk. Vi hjælper derfor med kommunikationen og forventningsafstemning, så parterne forstår hinanden. Både inden ansættelsen, men også efterfølgende,” forklarer Khadija Al Mohammadi, der er vejleder i Greve Nord Projektet.

En anden nødvendig indsats er at afklare den enkeltes kompetencer. En del af borgerne har ikke en uddannelse med fra hjemlandet, og dem der har, har ikke nødvendigvis eksamensbeviser, de kan fremvise. Derfor skal de sammen med vejlederne opbygge et CV helt fra bunden.
”Det kan fx være, at borgeren i mange år har taget sig af de ældre i hjemlandet. Det er kompetencer som kan bruges til at få arbejde som ufaglært på et plejehjem og som kan følges op med SOSU-uddannelsen. De kan også have arbejdet som selvudlært mekaniker og kan derfor ansættes på et værksted,” forklarer Khadija Al Mohammedi.

Fællesskab på arbejdspladserne
Greves borgmester Pernille Beckmann glæder sig over den nye situation for borgerne og deres familier og samarbejdet for at hjælpe borgerne ind på arbejdsmarkedet.
”Hver gang en borger kommer i arbejde, er det en gevinst for både borgeren og samfundet. Borgeren bliver en del af vores stærke fællesskab på arbejdspladserne, og kommunen kan bruge skattekronerne på andet end passiv forsørgelse,” siger hun og fortsætter:
”For mig er det ikke vigtigt, hvem der kan tage æren for at borgere kommer i job. Borgerne har naturligvis gjort en kæmpe indsats. Det er flot. De har fået god hjælp i Greve Nord Projektet. Det er utrolig positivt. Og så har de naturligvis samarbejdet med Greve Kommune. For mig viser det, at vi når langt, når vi arbejder sammen”, forklarer Pernille Beckmann.
Salamatu plejehjem webSalamatu Osamanu er en af de beboere, der tidligere har fået hjælp af Job- og Uddannelsesvejledningen i Greve Nord Projektet til at finde et arbejde på et plejehjem

I Greve Nord Projektet har man kunne følge borgernes udvikling på helt tæt hold, og det er en stor glæde at kunne se, hvor stor betydning det har for dem og deres familier, at de nu er kommet i arbejde.
”Ikke nok med, at det er en økonomisk gevinst for både samfundet og borgerne selv, at de har fået arbejde. Oveni det kommer de store menneskelige gevinster, såsom større livsglæde og selvværd, at de kan være de rollemodeller for deres børn, som de gerne vil. Alle de ting kan man jo ikke sætte en økonomisk pris på,” forklarer Majken Rhod Larsen, der er sekretariatsleder i Greve Nord Projektet.


”Man skal ikke gå i seng som uvenner”


Hans Jørgen og Vera fra Gersagerparken har netop kunnet fejre krondiamantbryllup

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

I 65 år er Hans Jørgen og Vera Feldborg vågnet op sammen som mand og kone. Onsdag d. 26. juni havde parret krondiamantbryllup, en fornøjelse de færreste når.

Men for Hans Jørgen og Vera er de 65 år nogle gange som fløjet af sted.
”Vi kan godt se på hinanden og tænke: Hvor blev årene dog af? Hverdagen kører jo bare, og pludselig er der gået lang tid,” smiler Vera og kigger på sin Hans Jørgen.
”Ja, det er jo mange år. Men det føles ikke som så lang tid, når man tænker tilbage. Jeg synes stadig, at du ligner dig selv,” svarer han.
krondiamant3Skal vi danse?
Vera er i dag 84 år, og Hans Jørgen er 91. For 65 år siden sagde de ja til hinanden i Filips kirken på Amager, hvor pastor Pontoppidan, der også havde døbt og konfirmeret Vera, viede det dengang 19 og 25 årige nyforelskede par.
Der gik kun et halvt års tid fra at parret begyndt at blive kærester, til de stod foran alteret og lovede at blive sammen i medgang og modgang.

De blev kærester efter at have (gen)mødt hinanden til en stor B&W julefest i K.B. Hallen d. 5. december 1953.
”Det var faktisk helt tilfældigt, at vi mødtes derinde. Det var jo en kæmpe fest med høj musik mange hundrede mennesker. Men pludselig genkendte vi hinanden i mængden, og så kom Hans Jørgen over og sagde hej til min kusine og jeg,” husker Vera.
krondiamant4”Jeg var til festen med min kammerat. På et tidspunkt kigger jeg op, og så kan jeg kende Vera og hendes kusine, så vi besluttede at gå hen og hilse på de to flotte unge damer og spørge, om de ville danse” siger Hans Jørgen.
Den ene dans tog den næste, og efter festen inviterede Hans Jørgen Vera i biografen.
”Og så er det fortsat siden da,” fortæller Hans Jørgen.

Fire år senere
De to havde faktisk mødt hinanden nogle år forinden, for Hans Jørgen kendte Veras kusine gennem fælles venner. Engang havde Hans Jørgen endda fulgt den dengang kun 15-årige Vera hjem til hjemmet på Italiensvej på Amager, inden han cyklede hjem til Bispebjerg, hvor han boede.
Men da de så fire år senere mødtes til danseskoledans og big band musik i K.B. Hallen opstod der romantik. Det betød mange lange gåture og ture med sporvognen i de kolde vintermåneder, når Hans Jørgen skulle besøge Vera og hendes familie.

Parret begyndte deres fælles liv og familie i en lejlighed på Nørrebro, hvor de levede, indtil pladsen blev for trang. I 1966 købte de en grund på Bredager her i Greve Nord og byggede hus til familien, der nu også bestod af tre børn. De nye mange store udgifter betød, at Vera begyndte at arbejde. Hun fik morgen-rengøringsjob på Krogårdskolen, så hun kunne nå hjem og få børnene afsted, inden Hans Jørgen steg på cyklen mod Stamholmen, hvor han arbejdede.

Ingen vrede nætter
Uanset hvor meget man elsker hinanden, så vil der være dage i løbet af 65 år, hvor hverdagen tager over, og så er det ifølge krondiamant-parret vigtigt, at man husker hinanden.
Vi har bedt dem om at komme med et par råd til, hvordan man holder fast i et lykkeligt ægteskab i så mange år.
krondiamant5
”Det handler om, at man skal tage hensyn til hinanden og give hinanden plads til at være den, man er. Man skal ikke bære nag, men lægge tingene bag sig, hvis man har været oppe og skændes. Og så har vi altid holdt fast i, at man ikke skal gå vred i seng. Man er nødt til at tale om tingene og få det løst, for ellers fortsætter det næste morgen,” forklarer Vera og fortsætter:
”Det nytter ikke, at man siger: ”Jeg vil ikke have, at du gør dit eller dat” eller ”Du må ikke tage ud med vennerne”. Man skal give hinanden plads også, selvom man måske hellere ville have, at den anden var hjemme.”
Netop det med at give plads og have et socialt liv med kollegaer og venner, var noget af det, der ændrede sig, da Hans Jørgen og Vera blev nybyggere i midten af 1960’erne.

Stadig lidt ungkarl
Udover løn fik Vera nemlig også andre gode ting ud af arbejdet på skolen. Hun begyndte at mødes privat med nogle af de andre damer, og det betød, at også hun fik mere at lave i sin fritid. De første mange år af deres ægteskab, havde det været hende, der blev hjemme med børnene, mens Hans Jørgen havde mere fri til at mødes med kollegaer og venner.

”Du levede fortsat lidt et ungkarleliv, inden vi flyttede herud,” siger Vera, og Hans Jørgen svarer:
”Ja, det gjorde jeg. Da vi flyttede herud i vilahuset kvarteret lærte vi jo hurtigt naboerne og kollegaer at kende, så dem blev vi venner med. Det var noget andet end at bo inde i byen.”krondiamant2
Selvom Vera og Hans Jørgen smiler af, at der er gået 65 år, uden de egentlig har lagt mærke til det, har de hvert år holdt fast i at fejre deres bryllupsdag. De seneste mange år, er deres dag d. 26. juni blevet fejret med endda med store grin. De har nemlig gjort det til en tradition, at det på deres bryllupsdag tager ind og ser Cirkusrevyen.
”Det er simpelthen så fantastisk morsomt! Vi griner og kan grine over showet i flere dage efter,” fortæller Vera.

Ingen revy i år
I år måtte de dog bryde traditionen og tage Cirkusrevyens glæder på forhånd. For d. 26. juni havde de travlt med at blive fejret af familien, naboerne og vennerne, der kom på besøg.
”Det var en skøn dag, og man bliver da rørt over, hvor mange der kommer forbi og ønsker tillykke,”
smiler Vera.

Også Greves borgmester, Pernille Beckmann, var forbi til en snak og en kop kaffe i lejligheden i Gersagerparken på 5. sal, hvor hr. og fru Feldborg flyttede ind i 2000.
”Det er første gang, vi har haft en borgmester på besøg. Hun spurgte selv, om hun måtte komme, og så sagde vi naturligvis ja,” fortæller parret, der afsluttede deres 65-årige bryllupsdag af med at spise middag med familien.

Fire generationer til fest
Lørdagen inden den store dag havde Hans Jørgen og Vera lånt Hyggeklubben i Gersagerparken og havde inviteret 46 gæster til stor fest. Til krondiamant-værtsparrets store glæde var der ikke et eneste afbud, og de blev fejret med manér.

”Det var så dejligt at være omgivet af familien og vennerne. Det var vores børn, der havde stået for at arrangere det hele, fordi de insisterede på, at vi skulle fejres. Og det blev vi sandelig også,” siger Hans Jørgen, der stolt fortæller, at de ved festen var fire generationer samlet.
krondiamant1”Vi var 30 familiemedlemmer. Med både os, børn, børnebørn og oldebørn. Det er da privilegeret,” siger han og peger op på det store familiebillede, der hænger over parrets sofa, hvor de fire generationer står samlet og smiler til fotografen.
”Og det billede er taget i regnvejr, så det handlede om at få det taget hurtigst muligt, inden vi blev gennemblødte,” griner Vera.

Dronningen ønsker tillykke
Det er ikke mange danskere, der kan prale af at have fået et brev fra hendes majestæt Dronning Margrethe, der ønsker tillykke. Og endnu færre, der har fået to breve. Men det har Vera og Hans Jørgen.

”Vi fik det første ved vores diamantbryllup for fem år siden, og nu har vi fået igen. Det er sjovt, og vi har naturligvis gemt brevene. Vi kan godt lide at gemme alle vores minder og tage dem frem og se på dem engang imellem,” fortæller Hans Jørgen og fremviser et skab fyldt med album.
”Det er hele vores liv, der ligger derinde,” smiler han.

Et øjebliks vrede må ikke ødelægge
Uden at gøre sig til dommere over andre, så er Vera og Hans Jørgen enige om, at folk i disse tider giver for let op på deres ægteskab, og at det simpelthen er for let at blive skilt.
krondiamant6”Nu kan man jo gøre det med NEM-ID på ingen tid på computeren. Det kan betyde, at folk gør det i affektion, og det er synd. Vi siger og gør alle mange ting i et øjebliks vrede, men det skal ikke have lov til at ødelægge et ægteskab,” siger Vera, og fortæller, at hun på nogle punkter ”savner” den tid, hvor man var nødt til at tale mere om tingene.

”Verden har ændret sig meget. Da vi var unge, kunne man ikke klare sig alene. Der var man nødt til at få tingene til at fungere. Det var naturligvis ikke udelukkende godt, men det havde altså sine fordele at folk holdt sammen igennem de dårlige tider og kom styrket ud på den anden side.”


Lise Lotte trodsede oddsene og fik sin hue


I disse dage vrimler det med glade studenter på gaderne. To af dem er Lise Lotte og hendes kæreste Andreas fra Gersagerparken

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Stort tillykke til Lise Lotte Hørby Salvesen og Andreas Høy Feldborg er begge lige blevet HF studenter fra Greve VUC, og torsdag eftermiddag var det endelig deres tur til at køre studenterkørsel og fejre deres fine eksaminer.

”Vi er så glade, det er en fantastisk følelse! At få denne hue på hovedet er nok den største sejr for mig nogensinde. For blot 2,5 år siden havde jeg aldrig have troet, at jeg ville klare gymnasiet. Men her er jeg! Jeg er færdig med min HF og med et forrygende gennemsnit på 8,1”, fortæller 21-årige Lise Lotte.
studenter 2019cParret blev kærester i starten af studietiden i 2017, og de har fulgtes lige siden
”Vi har støttet os til hinanden, om det har været det ene eller andet fag, eller om det har været individuelt eller gruppe arbejde, så har vi hjulpet hinanden. Vi har læst op til samtlige eksaminer sammen og siddet spændt og ventet på, at hinanden skulle komme ud fra eksamenslokalet,” smiler Lise Lotte.

En del af enkeltfagene har parret taget på Greve VUC, men de har også læst fag på Roskilde VUC, Vestegnen VUC og KVUC via E-learning for at få den samlede studentereksamen.
studenter 2019bJeg gjorde det!
Lise Lotte er ikke kommet sovende til sin studentereksamen. Hun fortæller, at det har været en lang og ikke altid lige sjov tur, der bl.a. har været præget af massiv mobning og usikkerhed. Hun har efter folkeskolen været på uddannelseshjælp og haft en del personlige ting at slås med, hvilket betød, at hun ikke kunne overskue at stå op om morgenen eller passe skole eller arbejde.

Men en dag fik hun nok, og flyttede alene fra Nordjylland til Sjælland og startede et nyt liv.
”NU skulle det være! Jeg begyndte at kigge på gymnasier i omegnen og endte med at tilmelde mig på VUC, hvor jeg nu er dimitteret fra med en fuld HF. Motivationen til at gennemføre har været tårnhøj, for jeg ville gerne bevise, at jeg er god nok og klog nok til at gennemføre gymnasiet. Jeg følte mig stemplet, som “hende der på kontanthjælp, der aldrig udretter noget med sit liv, og som er for dum og doven til at tage en uddannelse”. Det har jeg nu bevist ikke er sandt, for jeg har høstet flotte høje karaktere og har fået et super flot gennemsnit. Det har været virkelig svært og hårdt at gå på HF, men jeg bestemte mig for, at hvis jeg skulle starte på min HF, så skulle den også fuldendes” fastslår hun.
studenter 2019dJordemoder og bygningskonstruktør
Planerne for parrets fremtid er, at Andreas har søgt ind på kvote 1 som bygningskonstruktør på KEA.
”Han har selv arbejdet 15 år i byggebranchen, inden han startede sin HF, og nu vil han gerne være mere inde over planlægningen af byggepladserne på kontoret, fremfor at være ham der arbejder og slider som håndværker nede på pladserne,” fortæller Lise Lotte.

Efter sommerferien starter Lise Lotte som kontorarbejder på et byggekontor i København.
”Jeg ønsker at tage et par sabbatår, hvor vi kan spare op, tage ud og rejse og nyde livet lidt uden alle de lektier. I samme periode er det planen, at forøge familien med 1-2 børn. Andreas har en datter på 12 år, og vi glæder os til at få vores fælles børn. Derefter vil jeg søge ind på Københavns Professionshøjskole, hvor jeg ønsker at tage en professionsbachelor som jordemoder”, forklarer Lise Lotte.

Greve Nord Projektet ønsker stort tillykke til både Lise Lotte, Andreas og alle de andre nye studenter.
studenter 2019a


Åbningsfest og grill i Nabohaven


Beboerne indviede den nye grillplads i Nabohaven med en fest

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Igen i år kan alle nyde den flotte Nabohave med krydderurter, jordbær og blomster, der er anlagt i Thors Kvarter. Haven og højbedene står så fint, og i år er der også blevet anlagt et fint stort grillsted, hvor beboerne kan grille.

Previous ◁ | ▷ Next

Nabohaven og den fine nye grill blev åbnet med en hyggelig aften, hvor der blev grillet masser af dejlig mad, sludret, leget og hygget.

Da alle havde spist, blev grillen ledig til desserten... pandekager lavet på grillen. De var en stor succes hos både børn og voksne.

Nabohaven i Thors Kvarter bliver passet af en gruppe frivillige beboere, der sørger for at vande, luge, plante og holde bedene fine, så vi alle kan nyde den. En stor tak til dem og deres kæmpe arbejde.


Beboerportræt

Sven leger med ordene


Sven Greve er frivillig danskunderviser, fordi han gerne give sin glæde ved ord videre

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

”Ja, jeg er jo nok lidt en gammel sprogspasser, men på den gode måde. Jeg kan godt lide det danske sprog og de mange muligheder i det. Den glæde vil jeg gerne give videre til andre, der ikke kender sproget så godt,” fortæller Sven Greve.
Hver onsdag eftermiddag sidder han klar i lokalerne i Gersagerparken 71 til at hjælpe voksne med deres lektier fra sprogskolen eller ekstra danskundervisning.

”Jeg vil gerne give noget af alt det tilbage, som jeg selv har fået i mine skoleår, for jeg har taget meget godt med mig derfra. Det var afgørende for mig, at jeg havde en god lærer, der lærte fra sig på en god måde, så man blev nysgerrig på mere. Og det er det, jeg også gerne vil,” siger Sven, der bor i Gersagerparken sammen med sin kone.
sven greveDejligt at kunne gøre en forskel
Inden Sven startede som frivillig danskunderviser havde han gået og tænkt på, hvad han skulle kaste sig over. Han ville gerne være frivillig og hjælpe, men han var i tvivl om, hvad det skulle være.
”Jeg er uddannet inden for IT, så jeg er jo ikke lærer. Men jeg har undervist voksne i kommunikation, og jeg er god til sprog. Jeg taler dansk, engelsk, svensk, norsk og tysk og kan gøre mig forståelig på italiensk og spansk. Jeg har altid leget med ord på dansk, og jeg skriver lejlighedssange, så jeg er vant til at tænke kreativt med ord og sprog,” siger Sven og fortsætter:
”Så da jeg så, at Greve Nord Projektet søgte frivillige danskundervisere tænkte jeg: Det er da det, jeg skal.”
Sven startede først et par gange som vikar på et af de eksisterende danskhold, og der fik han hurtigt mod på mere.
”Det var så dejligt at opleve, at man kunne være med til at rykke noget og se en udvikling hos deltagerne,” forklarer han.

Vigtige ordvalg
Derfor har Sven nu et ugentligt hold i Gersagerparken 71 fra kl. 15 hver onsdag. Det er gratis at komme på holdet, og Sven kan hjælpe med mange forskellige ting. Udover at kunne hjælpe med lektiehjælp, øver han dansk tale og skrift, så deltagerne kan blive mere sikre i det danske sprog.
”Her er det ikke så vigtigt, om man husker den helt rette endelse eller siger den/det. Det er vigtigere, at man bare får talt og øvet sproget. Vi taler også om, hvordan man bruger de forskellige ord. For man kan komme ud i mange dumme misforståelser, hvis man kommer til at bruge et forkert ord uden at vide, at det har en anden uofficiel betydning,” forklarer Sven.
bogstaverHan giver et eksempel med en ung mand, som han hjalp med at skrive et svar tilbage på en henvendelse fra kommunen. Den unge mand havde skrevet, at han ’forventede at være til mødet kl. 12.’.
”For ham var det en bekræftelse. Han var ikke klar over, at ordlyden i ’forventer’ kunne få det til at lyde upræcist. Så det fik vi hurtigt rettet og talt om. Men det viser bare, hvor svært det er. For hvor skulle han kende den værdiladning i ordet fra?” siger Sven.

Et hold for mænd
Sven planlægger sammen med Greve Nord Projektet at starte et nyt dansk-hold op, der kun skal være for mænd. I Greve Nord bor en del uddannede mænd, der ikke kan komme i arbejde, fordi deres danske sprogkundskaber ikke rækker.
”Derfor har de svært ved at præsentere sig og deres kvalifikationer. Men på et samlet hold kan de både hjælpe hinanden indbyrdes, og jeg kan hjælpe med min viden. Jeg vil jo meget gerne hjælpe dem videre, så de kan finde et arbejde og en hverdag, hvor de kan bruge deres uddannelser og evner fra hjemlandet,” siger Sven.

Få sms om aktiviteter
SMS EVENT

Tilmeld dig vores sms service og få invitationer til events og aktiviteter på sms
Læs mere

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere