Dan: Jeg vil også selv ud i maskinrummet


I Askerød er der kommet en ny driftsleder, som også gerne selv vil have olie på hænderne og som godt kan lide de skæve ideer

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Dan Kristoffersen er den nye mand på ejendomskontoret i Askerød, og han har i den grad glædet sig til at komme ud og arbejde i området.
”Jeg vil ud og have fingrene ned i jorden og rode i maskinrummet. Jeg vil ud og være med til at gøre en forskel for alle de mennesker, der bor her i Askerød,” siger Dan Kristoffersen, der startede som driftsleder på ejendomskontoret d. 1. september.
dan3
Beskidte bukser

Askerød var ikke et nyt område for Dan, da han på sin første arbejdsdag parkerede bilen foran ejendomskontoret i Krathuset.
Han kommer nemlig fra en stilling som driftschef i BO-VEST, hvor han faktisk også havde det overordnede ansvar for driften i Askerød. Men det job blev lidt for meget kontor- og skrivebordsarbejde for Dan. Han ville hellere ud i områderne og være med, der hvor der sker noget. Derfor slog han til, da stillingen som driftsleder på ejendomskontoret i Askerød blev ledig.

”Som driftschef har man rigtig mange områder, man skal være med til at holde styr på. Det er også et virkelig spændende job. Men det tiltaler mig mere at komme ud og gå mere i dybden med driften af én afdeling. Her føler jeg mere, at jeg kan gøre en forskel og bruge nogle af alle de ting, jeg har lært i løbet af de efterhånden mange år, jeg har været i faget”, fortæller Dan.

Den 50-årige driftsleder blev først uddannet elektriker og efter en årrække, valgte han at læse videre til bygningskonstruktør. Han kan derfor selv være med til både en del af det håndværksfaglige og holde styr på driftsplanerne og budgetterne bag.
Selvom en stor del af hans arbejde stadig er ved et skrivebord, glæder han sig til også at komme lidt med ud og få beskidte bukseknæ og olie på fingrene.
dan2Derfor Askerød
Dan har arbejdet mange spændende steder og haft ansvar for mange store ejendomme og områder. Han har arbejdet med både flere hundrede meter lange boligkarreer og historiske bygninger for Slots- og Kulturstyrelsen. Nu er turen så kommet til Askerød.

”Jeg synes, at der er rigtig meget godt i Askerød, som jeg gerne vil være en del af og arbejde videre på. Det er nogle flotte og spændende bygninger, hvor der er gjort noget ud af, at det både skal være funktionelt, men også se flot ud. Her er grønne områder og legepladser og generelt er der bare rigtig hyggeligt i Askerød,” siger han og fortsætter:
ASK maj17b
”Jeg har set utallige almene boligområder med kedelige, lange, grå boligblokke. Her er det anderledes. Her er farver, altaner og beplantning, der giver mere liv.”
Det var dog ikke kun bygningerne og buskene, der trak Dan til Askerød. Den gode stemning og de dygtige kollegaer på ejendomskontoret og udsigten til at arbejde sammen med en engageret afdelingsbestyrelse var også vigtige faktorer.

”Jeg er sikker på, at det bliver rigtig spændende, for der er mange forskellige dele i jobbet som driftsleder i et område som Askerød. Askerød fylder rigtig meget i lokalområdet og kæmper stadig meget med et negativt ry, der ikke altid er lige berettiget. Jo, der er uden tvivl udforinger, det vil jeg ikke benægte. Men der er sket en stor positiv udvikling de seneste år, og som driftsleder er det også en del af mit arbejde at være med til at ændre det negative ry. Bl.a. ved at sørge for, at lejlighederne er gode at bo i, at her ser flot ud, og at Askerød generelt er et dejligt sted at være,” forklarer han.

Drift er da spændende!
Spørger man Dan, hvorfor han har valgt jobbet som driftsleder og at arbejde med drift af bygninger generelt, kommer svaret prompte:
”Jamen drift er da virkelig spænende! Det har jo det hele. Der er rigtig mange dele, man hele tiden skal have styr på, holde overblik over og vedligeholde, så tingene bevarer sin værdi og funktion. Det er både den almindelige drift, hvor alt skal vedligeholdes og være i orden, så beboerne har nogle gode lejligheder, som de er glade for at bo i. Men der er også de store enkeltstående udfordringer, der kræver mere. Og det synes jeg også, er virkelig spændende” forklarer han ivrigt.

Han fremhæver et konkret eksempel med gentagende oversvømmelser i kælderlokalerne under Stamhuset.dan1
”Her får jeg mulighed for at bruge den teoretiske viden, jeg har om bygninger. Ved at gennemgå forskellige fejlmuligheder kan man arbejde sig ind på, hvad problemet er og derefter, hvad man kan gøre for at løse det. Det er en rigtig god følelse og stor personlig tilfredsstillelse, når jeg kan bruge min viden og erfaringer til at løse sådanne udfordringer med holdbare løsninger. Det betyder jo store besparelser i sidste ende. Så føler jeg, at jeg er god til mit arbejde, og at jeg er med til at gøre en forskel. Både for at passe på bygningerne og sørge for, at de ikke forfalder, men også for beboerne i området. For det er jo deres penge, og hvis vi kan stoppe en skade, der bliver ved med at komme igen, betyder det færre udgifter til den og dermed flere penge til andre ting, som beboerne får mere direkte gavn af.”

Et alment bolighjerte
Indtil videre har Dan arbejdet 17 år i den almene sektor, og det er et arbejde og en retning, han er rigtig glad for. For som han forklarer, så handler det i den almene boligsektor ikke udelukkende om bygninger og drift af disse, men i høj grad også om de mennesker, der bor i dem.

”Der findes mange job som driftsleder, hvor man udelukkende arbejder på at drifte og vedligeholde bygninger, så de er fuldt funktionsdygtige og ikke mister værdi. Det arbejde udfører man naturligvis også i et boligområde som her, men her handler det også om at skabe nogle gode rammer og vilkår for de mennesker, der bor i bygningerne og har deres liv i området. Ikke kun i form af lejlighederne, men også ift. de mere sociale og engagerede indsatser, der giver et aktivt liv i området. Her er personalet på ejendomskontorerne og i boligorganisationerne med til at skabe et attraktivt sted at bo, vi har den direkte kontakt med beboerne og andre samarbejdspartnere, og det er med til at gøre jobbet som driftsleder i de almene boliger sjovt og givende,” forklarer han.dan5En idé må gerne være skæv
I tanken om almene boliger ligger også værdien i, at beboerne tager et medansvar for deres boligområde. Den værdi vil Dan gerne arbejde på at gøre mere udbredt i Askerød.
”Jeg vil gerne have, at beboerne får en form for fælles ånd omkring deres boligområde, og at de derfor har lyst til at være med til at gøre det et dejligt sted at bo. Fx ved ikke at smide affald på fællesarealer,” siger Dan.

Han indrømmer straks, at det kan være en svær opgave, og at han ikke selv har en løsning. Men han er meget villig til at tænke ud af boksen og afprøve skæve ideer, hvis nogen har gode bud på, hvordan man fx kan få børnene og de unge inddraget, så de også tager ejerskab for deres område.
”Jeg værdsætter gode forslag. Ikke kun med den her udfordring, men generelt. Jeg synes, at det er vigtigt, at man som leder lytter til andre, og jeg synes kun, at det er fedt, hvis man kan tænke ud over de traditionelle rammer og prøve nogle skæve ideer af. Det skal selvfølgelig kunne hænge sammen rent praktisk og økonomisk, men jeg kan godt lide de løsningsforslag, som også tænker nyt,” fastslår han og opfordrer dermed folk til at komme med gode ideer og forslag.
”Også hvis der er andre sjove eller sociale ting, folk gerne vil lave sammen med deres naboer og for området. Så kom forbi mit kontor og lad os tale om det,” indbyder han.

Ingen lastbil
At blive driftsleder og arbejde med ejendomme var faktisk slet ikke det, Dan havde regnet med, at han skulle leve af. Egentlig havde han helt fra barnsben og i mange år en drøm om at blive langtidschauffør. Han ville ud og kører verdens motorveje tynde i kæmpestore lastbiler.
Det var derfor, han startede som elektriker.
danNB”Et eller andet skulle jeg jo lave, indtil jeg kunne komme ind bag rattet. Så jeg tænkte, at jeg måske kunne bruge elektrikeruddannelsen, hvis der var noget i lastbilens motor, der skulle ordnes,” smågriner han.
Men lastbilchauffør blev han altså ikke – og den beslutning er han meget glad for.
For derhjemme i huset i en lille landsby i nærheden af Næstved har Dan noget meget bedre. Her har han sit liv med Kirsten og deres to drenge på 11 år.

”Jeg kunne jo godt se, at det ville være svært at få til at hænge sammen med familielivet. Min familie og nærværet i hverdagen er meget vigtig for mig, og det slår tilværelsen som langtidschauffør til enhver tid. Det er nok spændende i starten at køre gennem Europa og se verden, men når man har kørt på de samme motorveje og spist på de samme motorvejsrestauranter år efter år, så tvivler jeg på, at det er særlig spænende længere. Så nej, jeg har aldrig fortrudt, at jeg gik den her vej i stedet for trucker-vejen,” fortæller han.


Hevas køkken


Heva er i lommepengejob i Børnehuset Syd, og det er en rigtig win win situation. I børnehuset er de meget glade for hendes hjælp, og hun er glad for at tjene sine egne penge og øve sproget

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Heva har fuldkommen styr på, hvor tingene skal stå i køkkenet i Børnehuset Syd i Gersagerparken. Hjemmevant tager hun tingene ud af opvaskemaskinen og sætter dem på plads i skabe og skuffer.

Da maskinen er tømt, sætter hun næste omgang runde over, og imens går hun i gang med at tørre vognene af for brødkrummer og æblestykker.
Heva2Hevas rigtige navn er Haifa Manla Eli, men hun foretrækker at blive kaldt Heva. Og det er da også det, hun bliver kaldt, når hun er på arbejde i Børnehuset Syd. Her arbejder hun tre eftermiddage om ugen som lommepenge-jobber, et arbejde som hun er rigtig glad for.
”Jeg kan godt lide at komme her og rydde op og gøre rent. De er rigtig søde, og det er en god måde at bruge noget af min fritid på. Og så er det spændende, at jeg tjener mine egne penge, som jeg selv kan bruge, når jeg fx skal hygge mig med veninderne eller købe nye ting og tøj,” smiler hun.

En kæmpe hjælp
15-årige Heva har arbejdet i Børnehuset i seks måneder nu, og på den tid har hun nået at gøre sig ret uundværlig. Hevas arbejde består i at rydde op i køkkenet og gøre det klar til næste dag. Hun rydder også op i garderoben og sørger for, at både køkken og garderobe ser ordentligt ud, inden hun går hjem.

”Hun gør et fantastisk stykke arbejde, og det er en kæmpe hjælp for os, at hun er her. Så ved vi bare, at der er styr på det. Vi er meget glade for Heva, både hendes arbejde, men også hende som person. Hun er så sød og pligtopfyldende, og hun er bare trådt lige ind i huset. Det gør helt bestemt en stor forskel i hverdagen, at vi ved, at hun kommer på arbejde. Nu kan vi slet ikke undvære hende,” fortæller Tine Engelbrekt Nielsen, der er leder i Børnehuset Syd i.
Heva1Hevas arbejde i køkkenet og med kosten betyder nemlig, at Børnehusets pædagogiske personale har mere tid til børnene, når de ikke også skal ordne alt det praktiske i køkkenet.

”Det giver os mere tid til at være sammen med børnene og lave de pædagogiske opgaver, fordi man ikke skal gå fra til også at ordne køkkenet. Det betyder, at vi nu kan koncentrere os om hyggelige og gode eftermiddage med børnene, fordi vi ikke skal fare frem og tilbage og hele tiden tænke på, at ”Åh nej, vi skal også lige huske at ordne opvasken”. Det behøver vi ikke, når Heva er her. Der ved vi bare, at det står snorlige i køkkenet,” forklarer Tine Engelbrekt Nielsen.

Øver sit dansk
Heva kom til Danmark med sin familie for tre år siden, hvor de flyttede fra Syrien. I dag bor hun sammen med sin mor, far og tre brødre i Valhals Kvarter, og hun går i 9. klasse på Hedelyskolen.

Selvom Heva taler rigtig godt dansk, er hun stadig lidt usikker på det.
”Derfor er det rigtig godt, at jeg kan komme her og blive bedre til at tale dansk. Jeg møder mange nye mennesker, så jeg øver mig hver dag i dansk. Det er en god måde for mig at lære det på,” siger hun.
De første måneder havde Heva kun to timer om ugen i Børnehuset Syd, men hun ville gerne have en time mere. Så nu har hun tre timer fordelt over tre eftermiddage, og det passer hende rigtig godt.

”Jeg vil gerne arbejde, men jeg skal også have tid til at lave mine lektier, og være sammen med mine venner og gå til fitness,” siger Heva, mens hun stabler de rene kopper fra opvaskemaskinen i skabet ved siden af.
Heva3”Det er en dejlig følelse, når jeg er færdig, og det hele ser godt ud. Så kigger jeg rundt i køkkenet, og tænker: Jeg har gjort et godt stykke arbejde, og så bliver jeg glad,” smiler hun.

Tine Engelbrekst Nielsen fortæller, at det er helt tydeligt, at Heva har fået ejerskab over køkkenet.
”Der er ingen tvivl om, at det er hendes køkken, når hun er på arbejde. Det er så dejligt at opleve! Hvis jeg fx kommer ud og skal forberede mad til p-mødet, mens du er i gang med at gøre rent, så er det helt klart mig, der kommer ind på dit område. Så går jeg nærmest i vejen. Det er virkelig fedt at se, hvor meget ejerskab og stolthed du har i dit arbejde,” smiler hun til Heva.

Lærer spillereglerne
Hevas lommepenge-job i Børnehuset Syd er kommet i stand gennem den lommepenge- og fritidsjobindsats, som Greve Nord Projektet har for at hjælpe områdets unge i gang med et fritidsjob.
Det var Hevas mor, der havde hørt om indsatsen, så hun og Heva kontaktede Lone Holm Clausen fra Greve Nord Projektet. Sammen fandt de ud af, at jobbet i Børnehuset Syd ville være en god idé og efter et besøg og en samtale med Tine Engelbrekt Nielsen, kunne Heva starte på sit første arbejde.

Selvom det nok er lønnen, der er en af de vigtigste motivationsfaktorer for de unge, når de begynder at arbejde, har fritids- og lommepengejobs også rigtig mange andre positive effekter på sigt.
”Der er rigtig mange fordele for unge ved at få et fritids- eller lommepengejob. De unge lærer at tjene deres egne penge og den frihed og stolthed, det giver, at de selv har tjent dem. De lærer, hvordan man er nødt til at arbejde og yde, hvis der er noget, man gerne vil købe, og det er med til at modne dem i deres vej til at blive voksne,” fortæller Lone Holm Clausen, der er fritids- og lommepengevejleder i Greve Nord Projektet.

”De lærer også at blive en del af en arbejdsplads og de spilleregler, normer og forventninger, der er. De får ansvar og en række opgaver, som det forventes, at de lever op til, og det er en rigtig vigtig proces for alle børn og unge at skulle lære. For med ansvar følger også stolthed og øget selvværd, når man gør det godt og man udretter noget. Samtidig er det god erfaring ift. at lære at disponere sin tid, når man både skal have tid til skoler og lektier, arbejde og et socialt liv med vennerne og sport,” fortsætter hun.
Heva4

De unge vil gerne arbejde
Greve Nord Projektet har også hjulpet andre unge fra området i gang med lommepengejob på flere andre arbejdspladser i området. I alt har indsatsen indtil videre hjulpet ca. 30 unge med at finde lommepengejob som fx med rengøring hos foreninger i området, hos andre daginstitutioner, på biblioteket og i Hundige Boldklub.
Lommepengejobbene er kortere forløb for de 13-15-årige og er med til at forberede dem på, hvordan man varetager et fritidsjob. Derfor arbejder hun på at skabe flere samarbejder med virksomheder, kommunale institutioner, boligselskaberne og andre, der gerne vil have unge ansat i fritidsjob. Der er lige nu mange unge som har gennemført et lommepengejob-forløb og som er klar til at have et rigtigt fritidsjob,
”Vi oplever, at der faktisk er rigtig mange unge, der gerne vil have et arbejde, og det er jo rigtig positivt. Men desværre er det ikke lige let at finde fritidsjob, hvor det passer med tidspunkter, arbejdsopgaver m.m. som de unge kan have,” forklarer Lone Holm Clausen.

Også til gavn for virksomhederne
Det er ikke udelukkende de unge, der får gavn af at komme ud og arbejde, der er også mange fordele for arbejdsgiverne. De unge kan med fordel varetage mange forskellige praktiske opgaver, som det ellers er svært for en virksomhed at finde tid til. Det vil betyde, at medarbejderne kan bruge deres tid på deres faglige kerneområder i stedet.

”Ved at ansætte en ung i fritidsjob, er man også med til at forme fremtidens arbejdskraft og kan være med til at inspirere de unge i forhold til deres valg af uddannelse, og hvad de ønsker at dygtiggøre sig indenfor. Det kan være en fordel for de erhvervsgrupper, som kommer til at mangle arbejdskraft i fremtiden, eller de erhverv som kan drage fordel af en mere blandet medarbejdergruppe. Der findes talrige eksempler på, at et fritidsjob kan være den afgørende motiverende faktor for, at en ung vælger en bestemt uddannelsesretning. Ligesom vi ser rigtig mange eksempler på, at virksomheder ved at ansætte unge i fritidsjob kan se de unge an, lærer dem op og få nogle dygtige kandidater til deres elevpladser. Så det er win win for begge parter, understreger Lone Holm Clausen. bornehusetsyd

Lederen af Børnehuset Syd er ikke i tvivl om, at Hevas arbejde er en stor fordel for dem, og hun anbefaler derfor gerne andre arbejdspladser til også at have en ung i fritids- eller lommepengejob.

”Vi glæder os over det hver gang, Heva kommer. Samtidig vil vi gerne være med til at støtte op om den social opgave, det er, at hjælpe de unge ind på arbejdsmarkedet, hvilket jo godt kan være en udfordring, særligt når man kommer hertil som flygtning,” forklarer hun.


Overvejer I, at få en ung i fritidsjob? Så kontakt Lone

lone job


 


Beboerportræt: Henrik redder liv


Når sirenen lyder på telefonen, griber Henrik sit udstyr, og så er det afsted

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Henrik Mörke-Malmkvist fra Gersagerparken har reddet rigtig mange liv. Og hjulpet et utal af tilskadekomne. I mange år var han falckredder, og den erfaring bruger han, når han i dag bliver kaldt ud som frivillig førstehjælper.

Henrik har meldt sig til kampagnen Danmark Redder Liv som frivillig førstehjælper i Greve. Hvis nogen falder om med et hjertestop, kontaktes han af vagtcentralen på sin mobiltelefon. Telefonen begynder at hyle med en sirene, og Henrik kan på app’ens kort se, hvor problemet er, og hvordan han kan hjælpe.
”Når den hyler, så er jeg allerede oppe af stolen og på vej ud ad døren. Når det drejer sig om hjertestop, så er alle sekunder vigtige for at redde liv. Så der skal handles hurtigt, og så er det faktisk fuldkommen ligegyldigt, hvad man ellers er i gang med,” fortæller han.
henrik 1Når Henrik har accepteret missionen/opgaven på app’en, der er tilknyttet kampagnen ’Danmark Redder Liv’, fortæller den ham, hvad han skal gøre for at være med til at redde vedkomnes liv. Om han skal suse direkte til ulykkesstedet og påbegynde livsreddende førstehjælp, eller om han først skal hente en af de hjertestartere, der hænger rundt omkring i området.
Det sker, hvis en anden frivillig førstehjælper også har accepteret missionen og er tættere på ulykkesstedet, og derfor hurtigere kan komme til med førstehjælp.

Uanset hvilke rolle man tildeles, er der ingen tid at spilde. Det er bare ud ad døren og afsted. Derfor ligger Henriks udstyr også altid klar i bilen, så han er klar til at rykke ud.

Det er min mission
Henrik har allerede fra han var en helt lille dreng vidst, at han ville hjælpe folk. At det skulle være en del af hans liv at redde andres liv og på anden måde hjælpe folk, der er i nød.

”Jeg har nok altid vidst, at det var min mission at hjælpe andre og gøre en forskel. Det har altid været vigtigt for mig, og er kommet helt naturligt,” siger han og fortæller videre:
”Mens de andre legede cowboys og indianer, legede jeg røgdykker. Eller legede, at jeg havde Henrik problem-kontor, hvor folk kunne komme med deres problemer, og så kunne jeg hjælpe dem,” siger han.
Den i dag 50-årige Henrik var på sit første førstehjælpskursus som 12-årig sammen med sin far, og da han blev 17 år, startede han hos Falck. henrik 3.JPG

De seneste 30 år har Henrik været falckredder, kørt ambulance, været brandmand, været vagthavende hos den psykologiske krisehjælp og undervist i førstehjælp, hjerte-lungeredning og haft ansvaret for Falcks eksterne undervisning i over 17 år m.m. Han har derfor utallige oplevelser og erfaringer med ekstra i førstehjælpstasken, når han rykker ud.

”Selvom jeg stoppede i Falck, betyder det bestemt ikke, at jeg er færdig med at hjælpe andre. Det vil jeg altid gøre. Derfor var det helt oplagt for mig at melde mig som frivillig førstehjælper, for jeg gør det jo alligevel, siger Henrik og fortsætter:
”Jeg mener, at det er alles ansvar at hjælpe hinanden, hvis vi ser nogen, der har behov for hjælp. Det kan godt være, at man ikke kan førstehjælp og hjertemassage, men der er altid noget, man kan gøre. Fx at ringe efter hjælp.”

Det værste du kan gøre er…
De mange års erfaring i faget betyder også, at Henrik er i stand til at bevare roen selv i meget pressede situationer. Han er ofte den, der har overblikket og kan guide andre i, hvordan de også kan hjælpe.
”Vi oplever heldigvis, at folk omkring en ulykke faktisk rigtig gerne vil hjælpe, men ikke vil blande sig eller gøre noget forkert. Men hvis man fortæller dem, hvad de skal gøre, så har jeg stort set aldrig oplevet, at nogen har sagt nej,” fortæller han.
Henrik har undervist i førstehjælp i mange år, så han er god til at guide folk. Men han oplever også, at folk er bange for at gøre noget galt. Fx at bøje et ribben, hvis de trykker for hårdt til hjertemassage eller at gøre mere skade på den tilskadekomne.

Derfor understreger han:
”Det værste du kan gøre, er ikke at gøre noget. Det er meget, meget bedre, at man forsøger at give kunstigt åndedræt eller hjertemassage, selvom man måske ikke lige ved, hvor mange gange der skal pustes eller hvor hårdt, der skal trykkes.  Bare det at man gør noget, det er langt bedre end ikke at gøre noget,” pointerer han og fortsætter:
hjertestarter”Du kan altid enten ringe eller løbe efter hjælp, hvis man ikke tør gå i gang med førstehjælp selv. Hvis man er usikker, kan man altid få hjælp, når man ringer 1-1-2. Her får man fat i en sundhedsfaglige medarbejder, som vil hjælpe guide med førstehjælpen, prioritering og hvad du skal gøre. Men ellers er det også at hjælpe, at være med til at stoppe ulykken eller at berolige de pårørende.”


Det sker lige foran mig
Det er ikke kun, når han har været på arbejde, at Henrik har oplevet rigtig mange ulykker og folk, der er kommet til skade. Det sker også ofte for ham i hans privatliv.

”Lige siden jeg var 13 år, er jeg ramlet ind i folk, der er kommet til skade på en eller anden måde. Folk der er blevet kørt ned, som falder om med blodpropper eller hjertestop, er ved at drukne eller blive kvalt eller bliver akut alvorligt syge. Eller bilulykker. Det sker faktisk så ofte, at folk omkring mig begynder at tro, at det bare er noget, jeg finder på. Men det er det virkelig ikke,” forklarer han.

Henrik fortæller bl.a. om en ferie, hvor han og familien var afsted. Inden for én uge havde han udført førstehjælp eller på anden måde aktivt hjulpet fem gange. Heriblandt i forbindelse med to biluheld og en dreng, der var ved at drukne.

En anden gang var det på Greve Bibliotek, hvor han var taget op sammen med sin yngste datter for at have en hyggelig eftermiddag og læse bøger.
”Pludselig er der ung mand, der falder bevidstløs om. Så fik vi liv i ham igen og sørgede for ham, indtil ambulancen kom. Det var lige et afbræk i bog-hyggen,” fortæller Henrik. henrik 2”Det er alle de her oplevelser, som jeg har mødt stort set hele mit liv, der er med til at bekræfte mig i, at det er min mission at kunne hjælpe andre. For jeg hverken kan eller vil lade være med at hjælpe. Hvis jeg ser et uheld, eller folk der er stimlet sammen, jamen så skynder jeg mig selvfølgelig derhen for at se, om der er noget, jeg kan hjælpe med. Også selvom der er andre på stedet. Som sagt: Der er altid noget, man kan gøre,” uddyber han.

Reddede naboens liv
I løbet af det halve år, Henrik har været tilmeldt kampagnen ’Danmark Redder Liv’, er hans telefon to gange begyndt at hyle, og han har smidt, hvad han har haft i hænderne og er taget afsted.
Men det er langt fra hver gang, at det er gennem vagtcentralen og app’en på telefonen, at han kaldes ud. Det er efterhånden blevet meget kendt i Gersagerparken, at Henrik kan yde førstehjælp. Derfor har han flere gange oplevet, at folk har ringet til ham privat eller ringet meget insisterende på dørtelefonen, hvis der er sket noget alvorligt.
”Det har jeg det rigtig fint med, jeg er bare glad for at kunne hjælpe,” siger han.

Henrik har derfor også sit førstehjælpsudstyr med, når der er større arrangementer i Gersagerparken.
Det viste sig at være meget afgørende for en af hans naboer ved en PULS Festival et par år tilbage. Hun fik det pludselig rigtig skidt, og Henrik blev tilkaldt. Han fik sat hende ned og fik målt hendes blodtryk, mens andre ringede efter en ambulance. Damen fortalte, at hun i noget tid havde døjet med smerter i brystet, og den oplysning og hendes blodtryk fik Henriks alarmklokker til at ringe. 
henrik 5”Da ambulancen kom, insisterede jeg derfor på, at de fik taget et EKG på hendes hjerte, selvom hun udadtil virkede til at være rimelig ok igen. Det viste sig at være en rigtig god idé, for man fandt ud af, at hun havde haft to store blodpropper i hjertet, så hun blev kørt i hast på hospitalet, hvor hun blev indlagt og var en stor behandling igennem, så det var lige på et hængende hår,” fortæller Henrik.

Jeg forventer ikke tak
Efter den dag har naboen naturligvis været meget taknemmelig for Henriks hjælp.
”Hun siger tit, at det er min fortjeneste, at hun stadig er i live og takker mig. Men det er vigtigt at understrege, at det jo ikke er derfor, jeg gør det. For mig er det helt selvfølgeligt, og det ville stride imod min natur, og den jeg er, hvis jeg ikke hjælper. Jeg forventer ikke, at folk skal stå i taknemmelighedsgæld eller give noget igen. Slet ikke. Alt jeg beder om, er, at folk husker at give det gode videre, som de selv eller andre, de kender, har oplevet. Hvis vi alle passer bedre på hinanden, ville verden være et meget bedre sted,” siger Henrik.

Hvem kan blive frivillig førstehjælper?
Det er Dansk Folkehjælp, FirstAED og Regionerne Sjælland og Syddanmark, der står bag kampagnen ’Danmark Redder Liv.’ Formålet er, at endnu flere danskere overlever efter hjertestop, fordi flere almindelige mennesker bliver klædt på til at kunne yde livsreddende førstehjælp fx gennem kampagnen.

Det kræver kun to ting at blive frivillig førstehjælper:
1. At man er fyldt 18 år
2. At man har gennemgået en godkendt førstehjælpsuddannelse – Har man ikke det, kan man gratis tilmelde sig en gennem kampagnen

Herunder kan du læse mere om, hvordan du kan blive frivillig førstehjælper, om kampagnen m.m.,
www.redderliv.dk

Når man bliver oprettet som frivillig, bliver man tilmeldt app’en på telefonen, der fortæller, hvornår og hvor der er behov for ens hjælp. På app’en kan man både se, hvad man skal gøre, og hvor i nærområdet, der er placeret hjertestartere m.m.
vestMan får også tilsendt en førstehjælps-vest med en række værktøjer, som man kan få brug for, når man bliver kaldt ud. Fx handsker, saks, antichok tæppe, førstehjælpsudstyr m.m.
Man bliver naturligvis grundig sat ind i det hele – både førstehjælpsdelen og alt det praktiske, når man tilmelder sig.

Du kan få svar på alle dine spørgsmål på hjemmesiden her:
www.redderliv.dk

For sent i teateret
Som frivillig førstehjælper er der naturligvis også mulighed for at holde fri og ikke være til rådighed for udkald. Se retningslinjerne her

For som Henrik fortæller, så er ulykker aldrig belejlige. Han giver et eksempel med en aften, hvor hele familien skulle i teateret, men hvor han blev forsinket, fordi han kørte forbi et trafikuheld og standsede for at hjælpe.
”Så ligger man der på jorden og hjælper, når forestillingen går i gang. Og så ved man godt, at man bagefter skal kante sig ind mellem rækkerne midt i det hele, og at folk bliver irriterede. Naturligt nok, for de kan jo ikke vide, hvorfor man er forsinket”, forklarer han.
henrik 6”Men sådan er det, og det er sådan det skal være. Jeg ville altid prioritere at stoppe og hjælpe. Uden tvivl!” pointerer han.

Fuld forståelse
Henriks kone, Diana Mörke-Malmkvist, og de tre døtre har da også altid haft fuld forståelse for, at han er nødt til at rykke ud.
Henrik fortæller, at det med at kunne hjælpe andre og gøre en forskel altid er noget, de har talt meget om i familien. Både pga. hans tidligere job som falckredder, men også nu som frivillig førstehjælper, eller når ulykkerne bare sker foran ham.
De tre piger er allerede begyndt at gå i hans fodspor:
”Den ene er sygeplejerske, den anden søger ind som paramediciner, og den yngste vil også være paramediciner. Man kan nok godt sige, at de har fået det lidt med helt fra barnsben, men det har alligevel fuldkommen været deres eget valg” smiler han stolt.


Fuld smæk på efterårsferien


Børnene har leget, svedt, grinet og prøvet en masse nye ting hele ugen i Greve Nord

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Selvom man har ferie fra skole, er det ikke ens betydende med, at man bare skal ligge på sofaen og slappe af. I hvert fald ikke, hvis man bor her i Greve Nord.

I hele uge 42 var der derfor arrangeret en masse aktiviteter og sjov for områdets børn og unge. Der var bl.a. parkour, fodboldlege, filmhygge, udflugter til København, fisketur, kreative værksteder, bagedyst og meget mere.
Over 100 børn fra hele Greve Nord og en gruppe forældre har været med, og mange af børnene har været med flere dage. Børnene kom ikke kun fra de nærmeste områder, men også fra de tilstødende vilahuskvarterer.
iDet er første gang, der har været arrangeret et så stort efterårsferieprogram i Greve Nord, og det har vist sig at være en succes. Ugen igennem var aktiviteterne fyldt godt op af børn, unge og forældre fra både Gersagerparken, Askerød og Gudekvartererne.

To af de børn, der har været med hele ugen, er Ali på 13 år og Salih på 12 år. De har bl.a. været med til fodbolddag og på udflugten til Street Mekka i København, hvor de har lavet streetdance og spillet basket. De to drenge fra Ægirs og Valhals Kvarter var også med til film og oplægsaften, hvor skuespilleren Afshin Fiouzi fortalte sin egen historie om sin opvækst.
”Det var hyggeligt at høre hans historie. Han fortalte nogle gode ting. Og så var det hyggeligt at spise pizza med de andre og have det sjovt,” fortæller Ali.

Previous ◁ | ▷ Next


Hvad kan man gå til?
Samtidig med at give børnene og de unge en masse sjove oplevelser sammen var det også formålet at vise dem, hvor mange forskellige fritidstilbud, der faktisk er lige her i lokalområdet.

”Vi er rigtig glade for, at så mange børn og unge har været med og prøve nogle af de mange ting af. På den måde har de fået mulighed for at snuse lidt til forskellige ting og fundet ud af, om det er noget, de gerne vil bruge mere tid på. Vi vil meget gerne hjælpe børnene og de unge med at finde på noget spændende at lave i fritiden og vise dem nogle af alle mulighederne, som de måske ikke kender i forvejen,” fortæller Søren Lukassen, der er børne- og ungekoordinator i Greve Nord Projektet.
”Der er allerede flere af børnene, der gerne vil gå til parkour og fodbold. Og det er her, vi kan hjælpe med at skabe kontakten mellem familierne og klubben eller tilbuddet. Så nu skal vi bare have det praktiske på plads,” fortsætter han.
hFor 8-årige Aziz var dagen på græsset i Hundige Boldklub i hvert fald ugens højdepunkt.
”Jeg synes, det er sjovt at spille fodbold. Jeg kan god lide at spille med de andre og drible med bolden. Jeg vil rigtig gerne starte til fodbold her i Hundige Boldklub,” fortæller han.

Her er skatten!
Ugen blev sluttet af med en stor skattejagt rundt i Askerød, hvor børnene i hold spurtede rundt til poster og samlede skattekort. Det var de unge fra Legepatruljen, der stod for planlægningen og afholdelsen af skattejagten, og de var rigtig gode til at få de yngre børn med i legen og skabe den helt rigtige skattejagts-stemning.

Bagefter blev der hygget og spist lækre cupcakes, som børnene selv havde lavet og pyntet med glasur og krymmel. Omkring 70 børn og forældre kastede sig ud i den store cupcake-bagedyst i Café Ask, hvor der blev lavet nogle meget fine og farverige kager.

Previous ◁ | ▷ Next

”Det har været virkelig fedt at se, hvordan børnene og de unge har hygget sig sammen. Mange af dem kender jo hinanden lidt i forvejen, men der har også været en del, der er kommet alene, som så har fundet nye venner at lege med her,” forklarer Lone Holm Clausen, der er fritids- og lommepengejobvejleder i Greve Nord Projektet.

”Det er jo netop også meningen med sådan en uge: At få børnene op af sofaerne og ud og lege med nogle af alle de andre børn i stedet for at sidde alene med iPaden eller PlayStation. Det skaber netværk og nye legekammerater, når man kan komme ud og bevæge sig sammen,” fortsætter hun.

Forældrene vil også lege med
”Vi er rigtig glade for, at børnene og de unge har været så meget med hele ugen. Også flere af forældrene har været med til nogle af aktiviteterne fx fisketuren og bagedysten og skattejagten. De vil også gerne være med og lave noget sammen med deres børn. Forældrene har alle sagt, at de synes, det har været en god uge og en rigtig god idé. De er rigtig glade for, at børnene kommer ud og leger, og de kan se, at de kommer glade hjem igen og fortæller, hvad de har lavet,” siger Lone Holm Clausen.
a

Den aktive efterårsferie er blevet arrangeret af Greve Nord Projektet i samarbejde med: Hundige Boldklub, Greve Parkour, Den Musiske Skole i Greve, afdelingsbestyrelserne i bydelen, områdets skoler, Bilka, Salaam film og dialog, Copenhagen Panna House m.fl.


Ruth og Sven fik nye nabo-venner i Gersagerparken


Kan man rykke det gode naboskab fra villavejen ind i en opgang fyldt med folk, man ikke kender?

Af avisen Sydkysten og Greve Nord Projektet

Ja, siger Ruth og Sven Gadegaard, der tog sagen i egen hånd.  I 40 år har Ruth og Sven boet i villaen på Højager i Greve. Men i efteråret 2017 besluttede de at skifte huset på villavejen ud med livet i en lejlighed.
”Vi besluttede at flyttede fra huset i god tid. Det tager meget tid at holde hus og have ved lige, og selvom vi er friske nu, så bliver vi jo trods alt ældre. Så det var af rettidig omhu for os begge,” fortæller Sven med et stort smil.

Valget faldt på en lejlighed på 2. sal i Gersagerparken, og det valg har de ikke fortrudt.
sven og ruth1”Vi elsker at bo her! Ja, jeg føler nærmest, at jeg er kommet hjem her, selvom vi havde boet i huset i 40 år, og kun har boet her i et år. Vi er så glade for at bo her. Både for de skønne omgivelserne og for vores naboer,” fortæller Ruth, og hendes mand fortsætter:
”Det var simpelthen en perle beslutning. Vi glæder os hver dag over det, så det er var det helt rigtige at gøre,” siger Sven.

Et fantastisk sted
D. 24. oktober er det præcis et år siden, at parret flyttede helt ind i lejligheden i Gersagerparken 95. Lige fra første gang parret så lejligheden, var de enige om, at det var her, de gerne ville bo. gersager2
Der var dog mange skeptiske miner i parrets omgangskreds, da de meddelte, at de ville flytte fra villaen med de gule mursten og den sirligt anlagte japanske have.
”Vi mødte mange fordomme. Folk sagde: Gersagerparken? Hvad vil I dog der? Det er da ikke noget godt sted. Men det har de så måtte tage i sig igen siden,” fortæller Sven, der sammen med Ruth fortæller, at de synes, at det er synd, at folk har fordomme om området.
”Det er jo uberettiget. Det er et fantastisk sted,” understreger Ruth.

Ægteparret på henholdsvis 80 og 78 år har derfor gjort meget ud af at invitere alle dem, der havde været skeptiske til at komme og se deres nye hjem i de nye omgivelser.
”Så viser vi området frem og siger: Se lige, hvor flot her er. Her er så rent og hyggeligt med alle bænkene og blomsterne. Og hvis bare man selv er udadvendt og vinker og hilser, så hilser folk altid igen. Alle vi har haft på besøg har da også måtte revidere deres syn på området, for nu kan de jo se, hvor lækkert her er,” siger Sven.

Ni nye naboer
Lejligheden stod nyistandsat klar til, at parret kunne flytte ind med deres møbler og fine og eksotiske nipsting, som de har samlet rundt omkring på deres rejser i hele verden.
Hvad de dog ikke kunne tage med sig i flyttekasserne fra villavejen, er naboerne, som de havde et rigtig godt forhold til. sven og ruth5
Selvom naboerne er en ting, de er ærgerlige over at måtte give afkald på, er Sven og Ruth enige om, at det har været en helt igennem positiv oplevelse at flytte. Faktisk har det åbnet op for nye bekendtskaber for ægteparret, for nu har de fået ni nye naboer, som de har det rigtig godt med.

”Vi har fået et rigtig godt naboskab med de andre beboere. De har alle taget så godt imod os, og vi føler os meget velkommen,” fortæller Sven, og Ruth fortsætter:
”Godt naboskab betyder rigtig meget for os. Vi vidste jo godt, at det var op til os som tilflytterne at vise initiativ for at få et godt naboskab.”
sven og ruth3Brevene der gjorde forskellen
Derfor skrev parret et par breve, som de lagde i alle opgangens postkasser, hvori de forklarede, hvem der er, og at de så frem til et godt naboskab.

”Der blev taget rigtig godt imod vores breve. Folk kontaktede os på opgangen og bød os velkommen. Det handler om at lukke folk ind - også i bogstaveligt forstand. Vi inviterer altid folk indenfor til en kop kaffe, hvis de kommer forbi. Det giver et rigtig godt kendskab, at man ikke bare taler over dørmåtten. Der er ingen tvivl om, at brevene har gjort en stor forskel,” fortæller Sven og fortsætter:
”Vi taler med folk, når det er naturligt og hilser altid. Mange af beboerne med anden etnisk herkomst end dansk, kan godt være lidt tilbageholdende med at sige noget til os. Derfor viser vi meget gerne initiativ, og så hilser alle altid pænt tilbage.”
GP maj 2017 BKram, kaffe og kage
Særligt to af de nye nabofamilier er ægteparret Gadegaard på den relativt korte tid kommet meget tæt på.
De to familier er henholdsvis tyrkiske og syriske, og både voksne og børn er blevet en stor del af Ruth og Svens liv. De kommer på besøg hos hinanden til kaffe og kage, hvor de hygger sig og lærer om hinandens liv, skikke, religion og kulturer.

”Det er nogle fantastisk søde mennesker, og vi har det virkelig godt sammen, selvom vi jo er meget ældre end dem. De er oprigtigt interesserede i, hvem vi er og vores liv, og hvad vi laver. Og det samme er vi jo om dem. Vi har nogle virkelig gode snakke om både de små og store ting i hverdagen og livet. Vi har allerede lært meget af dem om deres verden, og de har lært meget om os og Danmark,” siger Ruth, der også fortæller, at hun får masser af kram og kage fra de nye nabovenner.
sven og ruth4”Nurten, vores overbo, synes åbenbart, at jeg er for tynd. Det siger hun tit. Så kommer hun ned med kager til mig. Det er så sødt af hende,” griner Ruth.
Sven og Ruth fortæller, at de oplever, at deres åbenhed har været afgørende for deres nydanske naboer.
”De fortæller, at de er meget glade for, at vi har åbnet så meget op, fordi de rigtig gerne vil lære noget mere om os danskere. Men de har ikke været vant til at mødes så meget med deres danske naboer.”

Den gode nabo
Sven og Ruth er to fantastiske eksempler på, at det sagtens kan lade sig gøre at rykke det gode naboskab ind i en opgang, hvor man kun har boet i meget kort tid - hvis man gør en indsats og rækker hånden ud.
”Vi er så galde for, at det er lykkedes, og at vi er faldet så godt til,” siger Ruth og fortsætter:
”Vi taler naturligvis også stadig med nogle af vores gamle naboer fra vejen. De er jo stadig vores venner, og vi vil gerne stadig hjælpe.”
Happy Family Day Clipart
For Ruth og Sven er nemlig enige om, at godt naboskab er roden til meget glæde i hverdagen, og at det kan skrues sammen på forskellige måder alt efter, hvad man selv har lyst til. Hovedpointen er bare, at man har lyst til at hjælpe hinanden.
”Man behøver ikke rende hinanden på dørene, hvis man ikke har lyst. Godt naboskab er fx at man kan hjælpe med at se efter katten eller tømme postkassen, mens nogen er på ferie eller klippe hækken. Men det kan også betyde meget mere alt efter den relation, man får opbygget. Vi har her i opgangen fået nye naboer, der ikke kun er naboer, men også er blevet vores venner, som vi holder af og bekymrer os for, hvis der sker noget,” forklarer Sven.


Medarbejderportræt af en idrætsnørd


Søren: Det er lige meget, om det er fodbold eller rollespil. Det handler om at være en del af et fællesskab

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

”Sport og idræt er dejligt enkelt. Der er en række klare regler, som alle kan lære, og som man er nødt til at spille efter. Derfor fungerer det super godt for børn og unge, fordi de ved, hvad de skal. De ved, hvad deres rolle er, og hvad der bliver forventet af dem. Når man spiller efter de helt klare regler, så er man en del af fællesskabet og gruppen, og man er lige med de andre på holdet,” forklarer Søren Lukassen, der netop er startet som børne- og ungemedarbejder i Greve Nord Projektet.
Søren 5”Det gør idræt let at forholde sig til i modsætning til samfundet omkring os, hvor der er mange flere nuancer, man skal forholde sig til. Derfor er idræt og sport så god en vej til integration, for på holdet er alle lige, og man har et fælles mål.”
Det kan siges meget enkelt – så det gør han:
”Idræt er ikke en løftet pegefinger. Det er en udstrakt hånd!”

Holdsport er udvikling
For 30-årige Søren er idræt og sport nemlig ikke bare noget med en bold, en klub eller turneringer. Det er så meget mere. Han har en kandidatuddannelse i idræt fra Aarhus Universitet, og for ham er idrætten et oplagt redskab til at hjælpe børn og unge til at vokse selv som personer, og samtidig blive en bidragende del af samfundet.

”Når man går til sport eller er med i en forening, så giver det samvær og fællesskab. Man lærer at agere som en del af en gruppe og at tage ansvar for sig selv og andre. De redskaber har alle mennesker brug for, uanset hvor gammel man er, og hvor man bor,” siger han.
Søren 4Vi ved alle, at det er sundt for både krop og sjæl at få pulsen op og frisk luft. Men Søren påpeger, at idræt og sport kan så meget mere – også på den lange banehalvdel.
”Først og fremmest er det jo sundt for alle at bevæge sig. Det er en hel videnskab i sig selv. Men jeg synes næsten, at det sociale aspekt og fællesskabet er mere vigtigt. Man lærer at blive omstillingsparat, for det man nødt til, når man spiller som hold. Man lærer at tackle nye og uforudsete ting, og den indstilling kan overføres til så mange andre sider af livet. Fx job, uddannelse, udfordringer med venner, familie m.m.,” påpeger han.

Hjørnespark i stedet for gadehjørnet
1. oktober startede Søren som børne- og ungemedarbejder her i Greve Nord Projektet. En del af hans arbejde er netop at hjælpe områdets børn og unge med at finde en fritidsinteresse, de har lyst til at gå til, hvor de kan udvikle sig og få en masse gode oplevelser.
”Det behøver ikke være en sport. Der kan også være skak eller rollespil, det vigtigste er, at det er noget, som børnene eller de unge har en interesse for og bliver en del af fællesskabet. Vi har alle behov for at være en del af noget og føle, at vi hører til og er vigtige,” forklarer han og fortsætter:
”Men det fællesskab skal de meget gerne finde et andet sted end på gadehjørnerne og i de ikke helt reglementerede grupperinger. Det er det, vi skal hjælpe med.”

Han forklarer, at det at være en del af et sportshold eller en klub også har en særdeles positiv effekt ift. børnenes og de unges uddannelse og senere indtog på arbejdsmarkedet.fodbold logo
”Det lærer de unge at tage ansvar, at der bliver forventet noget af dem, at de skal tænke fællesskabet før sig selv, og at man nogle gange er nødt til at gøre noget, man ikke altid synes, er lige sjovt, fordi det i sidste ende er det rigtige. Og når de har forstået det, er de allerede flere skidt foran ift. at kunne træffe gode valg for fremtiden.”

En forskel for den enkelte
Det er helt tydeligt, at den unge aalborgenser ved, hvad han taler om. Udover sin kandidatuddannelse har Søren arbejdet med idrættens positive effekter for børn og unge i mange år. Han har bl.a. arbejdet i gadeidrætsorganisationen Game, hos DGI og DBU og som sundhedskonsulent med fokus på de unge og aktiviteter i et boligområde i Høje Taastrup, der på mange måder ligner Greve Nord.
Herudover har han arbejdet i mange år som frivillig fodboldtræner for et u. 17 hold, undervist i crossfit på ungdomsskolen og har slidt et ukendt men meget højt antal sportssko ned ved selv at løbe rundt med de unge og spille bold.

Søren er en selvudnævnt sportsnørd, og han brænder helt tydeligt for at bruge sin egen passion for idræt til at gøre en forskel.
”Jeg vil gerne ud og gøre en forskel for den gruppe af børn og unge, som bor her i Greve Nord. I et projekt som her får man muligheden for at arbejde med den enkelte, og man få mulighed for at være med til at hjælpe og præge de unge, fordi vi møder dem i hverdagen og i øjenhøjde. Her er det ikke bare et medlemsnummer, vi taler om. Man kender navnet og personen, og det giver en kæmpe faglig tilfredsstillelse, at man kan se, at det gør en forskel og giver mening. Man får lov at følge børnene over længere tid, og se at de får det bedre. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang,” smiler han.
søren 1

Ikke bare stryges med hårene
Søren er dog forbedret på, at det ikke altid bliver et lige let job at bygge bro mellem områdets unge og sportsklubberne, foreningerne m.m.
”Jeg vil bare smitte dem med min egen idrætsglæde,” griner han og fortsætter:
”Nej, jeg vil naturligvis lytte til dem og høre, hvad de interesserer sig for. Jeg ved jo også godt, at det kan være svært at få dem op af sofaen, men jeg har ikke bare tænkt mig at stryge dem over hårene og bare acceptere, hvis de siger nej første gang. Her er så mange gode tilbud i Greve Nord og omegn, så næsten uanset hvad, man går op i, så kan det lade sig gøre.”
glad basket”Vi kan naturligvis ikke tvinge nogen til at have en fritidsinteresse, men vi kan hjælpe vedkommende med at finde frem til noget, de synes er sjovt og vise alternativer til at sidde på sofaen eller hænge ud på gadehjørnerne,”
Brobyggerrollen er en del af den kriminalpræventive indsats i området, og arbejdet som børne- og ungemedarbejder inkluderer dermed også et tæt samarbejde med projektets andre indsatser, områdets skoler, daginstitutioner og fritidstilbud.

En hval med dårlig ånde
Søren har prøvet noget, som kun meget få har. Han har prøvet at lugte til en pukkelhvals dårlige ånde. Og selvom det måske ikke lige lyder som det lækreste, så var det en del af en helt unik oplevelse, som han aldrig vil glemme.
Søren er nemlig nyligt hjemvendt fra fire måneder på Grønland, hvor han har været oppe og udfordre sig selv og opleve den vilde natur, imens han arbejdede med børn og unge og idræt.
En dag da han sammen med en kollega var ude og sejle i kajak, mødte de en pukkelhval, der helt roligt lå i overfladen.
”Det var en helt fantastisk oplevelse, at man kunne komme så tæt på, at man rent faktisk kunne lugte dens dårlige ånde,” griner han.

På Grønland var Søren også ude og klatre på kæmpe isbjerge, kører i slæde, og meget andet, og han har slæbt en masse helt vilde oplevelser med sig hjem, som vi andre kun kan drømme om. Men nu er han klar til at hjælpe Greve Nords børn og unge med også at få en masse fede oplevelser og forhåbentlig smitte dem med sin sports-feber.
søren 2Man kan ikke være sur og dyrke sport
At han skulle tage en uddannelse indenfor idræt og bruge sin hverdag på sport giver rigtig god mening.
”Jeg har altid dyrket meget sport, og jeg tror, jeg har prøvet nærmest alt idræt. Jeg synes, det er skægt at udfordre mig selv og min krop. Jeg skal helst være aktiv hver dag, så jeg kan få brændt noget energi af,” griner Søren, der på nuværende tidspunkt spiller fodbold og squash, løber og styrketræner – og det sker i 99 pct. af gangene med et stort smil på.

”For det er stort set umuligt at være sur og dyrke sport på samme tid. Det giver derimod en kæmpe glæde i kroppen og i hovedet, når man bevæger sig. Dels pga. den rent fysiske kemiske reaktion, der sker i hjernen, men også følelsen af velvære. Det er bare helt fantastisk!”

Kom og hils på Søren
Selvom Søren ofte vil være ude og rende og møde de unge og spille bold har han også en kontorplads. Du kan møde ham i Greve Nord Projektets ungdoms-aktivitets-lokaler i Gersagerparken 71 – og hvis han ikke er der, kan man altid ringe til ham på 60 35 46 77 eller maile på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere