Hjælp politiet med at finde knallerter og andre køretøjer


Hvis du ser en efterladt knallert eller motorcross, så ring til politiet

Af Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi opfordrer borgerne i Greve Nord til at kontakte politiet, hvis man ser en efterladt knallert, motocross eller ATV i fx et kælderrum, opgange eller gemt bag buske og på stierne. Politiet får mange henvendelse fra borgere i Greve Nord, der desværre ofte oplever gener ved motorkørsel på stisystemer og i boligområderne.
Ercan YildizDet problem vil man hos Midt- og Vestsjællands Politi meget gerne være med til at løse, og derfor har de brug for borgernes hjælp.

”Vi taler med rigtig mange borgere, der ringer til os, når de oplever den voldsomme kørsel. De vil gerne have os til at komme ud med det samme og køre efter de personer, der kører hasarderet eller ulovligt. Men vi vil gerne undgå at have vores motorcykler eller patruljebiler til at eftersætte knallerterne m.m., mens de kører afsted. Det kan skabe yderligere fare og ofte giver anledning til endnu mere hasarderet kørsel, når folk forsøger at køre væk fra politiet,” siger politikommissær i Midt- og Vestsjællands Politi Benjamin Touré.

I stedet opfordrer han til, at borgerne ringer til politiet, når de ser efterladte motorkøretøjer, så politiet kan komme ud og hente dem, hvis de finder noget ulovligt ved køretøjet.
”Det kan godt være, at vi ikke får givet føreren en bøde på den her måde, men vi kan tage knallerter eller andre motorkøretøjer i vores besiddelse, så der ikke i fremtiden opstår samme gener i Greve Nord,” siger politikommissæren.

Midt- og Vestsjællands Politi opfordrer borgerne til at ringe 114 med oplysninger om efterladte knallerter, ATV eller motocross i Greve Nord.
Forebyggelsen i Greve
Gentagelse af succesen

En af de lokalbetjente, der har haft rigtig meget succes med den fremgangsmåde, er politiassistent Ercan Yildiz. Han har tidligere været rundt i Greve Nord for at hente ulovlige køretøjer fra bl.a. opgange og kælderrum og taget dem med til politistationen.

”Det er en metode, vi tidligere har brugt, og det har været en stor succes. Jo flere tips vi får om knallerterne eller andre køretøjer, jo flere kan vi komme ud og hente. Sidste gang vi havde en stor aktion, gik det rigtig hurtigt med at genoprette en tryg færdsel i området, og det vil vi meget gerne gøre igen,” siger lokalbetjent Ercan Yildiz.

Midt- og Vestsjællands Politi opfordrer borgerne til at ringe 114 med oplysninger om efterladte knallerter, ATV eller motocross i Greve Nord.

Dit lokale politi
Du kan også altid kontakte dine lokalbetjente, der gerne svare på spørgsmål og henvendelser.De kan vejlede dig om, hvordan du kan lave en "rigtig" anmeldelse, hvis du har behov for dette.
Alle anmeldelser skal foregå via opklad til 114.
Du kan kontakte dit lokale politi på telefon eller mail:
Ercan: 40 25 33 47 /Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Kurt: 25 42 62 70 / Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Michael: 25 42 67 04 / Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere