Kom og leg med Legepatruljen!


 Så er Legepatruljen i gang igen - og det er helt gratis!

Af Rukhsana Ali & Line H. Poulsen, Greve Nord Projektet

I kender det, vi elsker det, og det har været savnet. 

Solen er begyndt at kigge frem og derfor begynder Legepatruljen nu igen at holde lege for alle Greve Nords børn mellem 6 og 13 år. 

Vi møder op hver tirsdag eftermiddag på bakken ved Askerød for at lege udendørs - så kan vi også nemmere holde afstand og sænke risikoen for smitte..! 

Flyer legepatruljen F20

 Legene vil være lige præcis det, som børnene har lyst til - alt lige fra boldspil til banke-bøf og alt sjov og ballade derimellem!

Josephine fra Greve Nord Projektet vil være der, men det er de 4 unge fra Legepatruljen, der står for at arrangere og sørge for, at legene kører som smurt. 

Det eneste der skal til for at være med, er at dukke op på bakken tirsdag fra kl. 17 - så kan man være med helt gratis!

Nogle spørgsmål? Så kontakt Josephine fra Greve Nord Projektet på tlf. 60 35 46 68!

Vi glæder os til at se jer!

IMG 1573IMG 1571IMG 1568IMG 1569


Unge ansat til at lave sommeraktiviteter for andre børn og unge


14 unge er blevet ansat til at lave sommeraktiviteter for deres venner og alle andre børn og unge

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

”Hey! Der er bold, café og musik. Kom og vær med” Sådan kan en sms til alle vennerne lyde fra en af de unge, der er blevet ansat til at hjælpe med sommerens aktiviteter. Og en times tid efter har budskabet spredt sig til de mange børn og unge, der nu har sommerferie.
unge på job 3De unge var også på arbejde ved det store Open Air Bio arrangement, hvor de bl.a. havde ansvar for at dele slushice og popcorn ud.

I løbet af sommeren afholder Greve Kommune en række aktiviteter og arrangementer for kommunens børn og unge, men det er ikke kun voksne og fagfolk, der er med til at holde fodboldturneringer, skønhedssalon eller masterchef m.m.
I samarbejde med Jobplaneten og Greve Kommune er der nemlig blevet ansat 14 unge i lommepenge- og fritidsjob til at hjælpe med både alt det praktiske, men også til at hjælpe med at fortælle andre børn og unge om de forskellige tilbud.

”Det virker bare bedre, når det er unge selv, der inviterer deres venner og bekendte, der så også inviterer deres venner. På den måde kan nyheden om fx en grillaften eller Open air biografen sprede sig lynhurtigt og til mange flere børn og unge, end hvis det kun er os i Greve Nord Projektet eller de voksne i klubberne og på Ungdomscenteret, der fortæller om det og skriver det på Facebook,” siger Josephine Jensen fra Jobplaneten i Greve og Køge.
grillfestungdomsskolen”I sidste uge holdt vi fx grillfest og hygge på Ungdomscenteret, og der var der rigtig mange børn og unge, der kom forbi, fordi de havde hørt om det fra deres venner. Og det spreder sig jo. For nu ved de unge, der var med til grillfesten også, at der er andre aktiviteter i løbet af sommeren, og at Ungdomscenteret er åben hver dag for, at man bare kan komme forbi med sine venner og hænge ud,” fortsætter hun.

Et rigtigt arbejde
De 14 unge er mellem 15-17 år, og deres løn bliver betalt af de 1,9 mio. kroner, som Greve Kommune har fået til sommeraktiviteter for børn og unge. De unge er blevet ansat til at hjælpe ved de fire aktivitets-hotspots, hvor de udover at invitere andre børn og unge med også skal hjælpe med de forskellige boldlege og aktiviteter.
Der er tale om et rigtigt fritidsjob, hvor de unge har arbejdsopgaver og mødetider. Så udover at være en hjælp for personalet, er fritidsjobbet også med til at træne de unge i at være en del af arbejdsmarkedet og have forpligtelser.

”Et fritidsjob er en rigtig god måde at lære de unge at tage ansvar og stå på egne ben. Det giver selvværd, når de oplever, at de er gode til deres arbejde, og at den indsats, de laver, bliver værdsat. Særligt hen over sommerferien er et fritidsjob en rigtig god øvelse for de unge i at tage ansvar, når solen skinner, og man hellere vil på stranden med vennerne, men man ved, at man skal møde på arbejde. Sådan er det også i den virkelige verden med både job og uddannelse, og derfor er ansvaret i et fritidsjob en læring, som de unge kan bruge i mange andre aspekter af deres liv fremadrettet. Så vi er meget glade for at, Greve Kommune har givet mulighed for at ansætte så mange unge og give dem den vigtige erfaring,” forklarer Josephine Jensen, der som fritidsjobvejleder i Jobplaneten har været med til at ansætte de unge.
unge på job 2Sophie Solby (tv) og Nour El-Khatib (th) arbejder ikke kun på hotspottet ved Ungdomscenteret. De var også på arbejde til Open Air Bio.

Vi lærer, mens vi leger
To af de unge, der er blevet ansat, er Nour El-Khatib og Sophie Solby, der arbejder i hotspot pigecamp på Ungdomscenteret. Deres arbejdsopgaver er bl.a. at lave aktiviteter og lege med børnene, rydde op og spritte af og passe hoppepuden. De går også rundt i Greve Nord og fortæller alle børn, unge og forældre, som de møder, om de mange forskellige tilbud, der er i løbet af sommerferien.

”Jeg er meget glad for mit arbejde, og jeg kan rigtig godt lide at komme her. Man skulle lige lære det hele at kende, men nu har børnene også set, hvem man er, og så er det lettere at starte en leg eller hjælpe dem med at male kopper i kreaværkstedet,” fortæller Nour El-Khatib og fortsætter:
”Det er hyggeligt at have noget andet at lave i sommerferien i stedet for, at man bare sidder derhjemme. Her lærer vi nye mennesker at kende, og det er sjovt at lege med børnene, for så føler man også, at man giver dem en god sommerferie.”

Sophie Solby der også ansat ved Ungdomscenteret er enig.
”Det er sjovt at arbejde her, og samtidig lærer vi meget af det. Vi lærer fx at tage ansvar, fordi vi skal styre nogle af aktiviteterne, og vi lærer at være kreative, når vi skal finde på, hvordan vi kan lave noget sjovt for børnene. Det er også vigtigt, at vi kan samarbejde her, og derfor lærer man meget om, hvordan man planlægger og taler sammen – både os ”voksne”, men også hvordan vi taler med børnene. Så jeg synes, at det er et rigtigt godt arbejde,” siger hun.
unge på job 1Pigen i den lyserøde t-shirt er også en af de 14 unge, der hen over sommerferien er blevet ansat. Her er hun på "hoppeborg-tjans", hvor hun har ansvaret for, at der kun er det tilladte antal børn i hoppeborgen, og at ingen kommer til skade.

Fuld gang i sommeren i Greve
Sommerens mange aktiviteter for børn og unge arrangeres og afholdes blandt andet i samarbejde med fritids- og foreningslivet, skolerne og klubberne og Greve Nord Projektet, hvor vi har spurgt de unge selv, hvad de godt kunne tænke sig at lave.
Det blev bl.a. foreslået, at der skulle laves en kæmpe udendørs biograf, hvor de unge var med til at planlægge og vælge, hvilken film der skulle ses.

Du kan se alle de kommende aktiviteter her:
www.aktivigreve.dk
På Hundige Boldklubs Facebook side
På Greve Ungdomsskoles facebook side


Unge iværksættere skaber Urban Zone


Otte seje, unge mænd fra Greve Nord har lavet deres egen tøjkollektion

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

”Året pris for bedste forretningsstrategi går til… Urban Zone! Tillykke!” Sådan lød det, da de otte unge fra Greve Nord fik overrakt pokalen for deres flotte arbejde.

Med støtte og vejledning fra ’Mind Your Own Business’ og Greve Nord Projektet har de otte unge gutter udviklet deres helt egen mikrovirksomhed med alt, hvad det indebærer af design af tøjkollektion, forretnings- og markedsføringsplan, kontakt med leverandører osv.

Previous ◁ | ▷ Next


Billeder: Mind Your Own Business

De unge iværksættere har arbejdet med at starte virksomheden siden sidste sommer, og nu kan de endelig stolt fremvise det færdige produkt: t-shirts og hættetrøjer med deres eget navn og logo: Urban Zone.

I Greve Nord Projektet er vi meget stolte over de otte drenge, der er gået ind i projektet med fuldt engagement. Selvom der har været bump på vejen, står de i dag med et færdigt produkt, som de er stolte af, og som de nu kan sælge.

Læs mere om Mind Your Own Business her


76.000 kr. til ferieaktiviteter for Greve Nords børnefamilier


I sommerferien og efterårsferien kan vi nu invitere en række familier med ud og få gode oplevelser sammen

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Corona-tiden har været og er stadig svær for en række familier i Greve Nord. Familierne har skulle være hjemme på trang plads, og flere familier er også blevet ramt økonomisk.

Derfor har vi i Greve Nord Projektet i juni ansøgt Socialstyrelsens pulje om midler til at afholde en række ture for områdets udsatte familier.
IMG 1987Vi kan med stor glæde fortælle, at Socialministeriet har godkendt ansøgningen. Det betyder, at vi har fået lige under 76.000 kr. til to udflugter i sommerferien samt en udflugt og mini-beboerferie i efterårsferien.

”Vi kan se, at corona nedlukning og efterfølgende konsekvenser har haft særlige negative konsekvenser for nogle af de familier, der i forvejen har deres at kæmpe med. Deres overskud og økonomiske råderum er blevet mindre, og det påvirker både børn og forældre. Derfor er vi meget glade for, at vi nu takket være Socialstyrelsens donation kan give familierne nogle positive oplevelser, som kan skabe glæde og gode minder sammen,” siger Lone Holm Clausen fra Greve Nord Projektet.
bb fe 18 2”Familierne, der skal med på disse ture, har ikke selv økonomi til fx at tage i Zoo eller BonBon-land. Derfor er oplevelserne her særligt vigtige for børnene og de unge, for det betyder, at de også har noget at fortælle om, når de mødes med kammeraterne efter sommerferien,” fortsætter hun.

Formålet med turene er at give så mange familier som muligt nogle gode sommerminder sammen. Derfor kan vi Greve Nord Projektet nu i samarbejde med vores samarbejdspartnere i Greve Kommunes familieteam og daginstitutioner nu gå i gang med at invitere de familier, der har behov for en ekstra hånd.


Miljøpatruljen: Ambassadørerne der samler affald


De unge skal samle skrald og vise alle os andre, hvorfor det er vigtigt at sortere affaldet

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Miljøpatruljen er en gruppe unge, der er ansat i lommepengejob til at rydde skrald op i Gersagerparken, Askerød og Gudekvartererne. Udstyret med en ”snapper”, plastiksække og handsker skal de bl.a. samle affald og skrald op, der ikke er smidt i skraldespanden.

Udover det praktiske oprydningsarbejde, skal de unge også lære om affaldssortering, miljø og klima, så de kan gå forrest og være miljøambassadører i deres boligområde.
miljopatrulje1”Arbejdet i Miljøpatruljen er en del af et læringsforløb, hvor de unge får en masse viden om miljøet og genbrug, som de kan tage med hjem og fortælle videre til familie, venner og andre beboere, de møder. Vi tager bl.a. udgangspunkt FN’s verdensmål, som de unge også kender fra skolen, så Miljøpatruljen bliver forgangspersoner i deres omgangskreds,” siger Josephine Jensen fra Jobplaneten, der er initiativtagere til Miljøpatruljen.

Se Miljøpatruljens video her:
miljoepatruljevideo”Det virker meget bedre, hvis det er en af ens venner, der siger: ”Hey, smid lige den pose i skraldespanden, det er ikke godt for miljøet, at du smider den på græsset. Og ellers er det mig, der skal rydde den op”, end hvis det er en voksen, der står med løftet pegefinger”, fortsætter hun.
Jobplaneten er fritids- og lommepengejob indsatsen i Greve Nord Projektet, og det er dem, der står for ansættelse og oplæring af de unge.
miljopatrulje5Ikke forurene jorden
Indtil videre er der fire unge ansat i Miljøpatruljen, og en af dem, der gerne vil gøre noget godt for miljøet, er 13-årige Rukaja Faur fra Gersagerparken.
”Jeg synes, at det er et godt arbejde, for så kan man være med til at gøre området et bedre sted at bo og hjælpe med at sørge for, at her er pænt. Vi skal alle sammen være med til at rydde op efter os selv, så vi ikke forurener jorden,” sige hun og fortsætter:
”Når vi besøger vores familie i Libanon, kan vi se, hvor beskidt der er på gaderne, og hvor forurenet der er. Det lugter, og luften er forurenet. Det skal vi ikke have her i Danmark. Så det er vigtigt, at vi er gode ved miljøet.”

Ikke et halvsurt opslag
Miljøpatruljens oprydning er et supplement til ejendomsfunktionærernes daglige arbejde med at holde boligområderne pæne. De unge skal gå sammen i par og samle affald i to timer om ugen, og på ejendomskontorerne er man glade for initiativet.
”Det er dejligt at se, at de unge her også har en interesse i at passe på miljøet og gerne vil være med til at holde området pænt. Ved at blive ambassadører, giver det en større følelse af ansvar for sit boligområde, fordi man gør noget, man er stolt af. De unge har måske nogle gode ideer til, hvordan vi kan få endnu flere af beboerne til at blive bedre til at bruge affaldssystemerne.
miljopatrulje6 Fx hvordan man kan gøre det mere tydeligt, at skraldeposen ikke bare kan sættets ved siden af, men skal helt ned i molokken. De ideer vil vi meget gerne høre,” siger Susanne Palstrøm, der er ejendomsleder på ejendomskontoret i Askerød, hvor man samarbejder med Jobplaneten om arbejdsopgaver og læring til Miljøpatruljen.

”Det gør helt sikket en forskel, hvis det er unge, der fortæller deres venner, naboer og netværk, hvorfor det er vigtigt, at man sorterer affaldet eller afleverer sit storskrald det rette sted. Det sender et helt andet signal, end hvis det er et halvsurt opslag i opgangen eller en ejendomsfunktionær, der siger det,” fortsætter Susanne Palstrøm.

Video skal gøre forskel
De fire unge ambassadører får som en del af arbejdet også mulighed for at være med til at udvikle oplysningskampagner, der skal bruges i boligområderne for at sætte fokus på oprydning, miljø og god adfærd.
Rukaja Faur har allerede gode ideer til, hvordan man kan få folk til at blive endnu bedre til at passe på miljøet. Hun foreslår bl.a., at man kan lave små videoer og lægge på internettet og de sociale medier.
”Så kan folk se, hvad der sker, hvis man ikke samler sit skrald op. Fx hvor lang tid det tager, før plastik bliver opløst i naturen. Eller at det faktisk kan tage mere end 100 år, før tyggegummi forsvinder. Jeg tror, at det er sådan nogle eksempler, man skal vise folk før, at det gør en forskel og at folk begynder at tage det alvorligt,” fortæller hun.

Hjemme hos Rukaja Faur og hendes familie gør de allerede en del for at passe på miljøet.miljopatrulje3
”Vi sorterer vores skrald. Særligt plastik, glas og aviser skal hver for sig, så det kan genbruges. Vi tænker også over, at man skal spare på vandet. Jeg glæder mig til at lære endnu flere ting og prøve det derhjemme,” fortæller hun.

Sikkerheden først
Jobplaneten og Greve Nord Projektet tager naturligvis alle forholdsregler når Miljøpatruljen sendes afsted med ”snapperne” og sækkene – både ift. coronavirus og arbejdsvilkår.
De unge er udstyret med handsker og må kun samle skrald op med ”snapperne”. De skal altid gå med mindst to meters afstand til hinanden og andre, og ellers overholde alle andre regler, som sundhedsmyndighederne har udstedt ift. coronavirus.

”Inden de kommer ud og gå, oplærer vi de unge i, hvad de må, og ikke må, når de går deres tur. Fx at de ikke må løfte noget tungt, ikke må komme i nærheden af noget kemisk eller skarpt. Så hvis de fx ser et smadret spejl, skal de ikke forsøge at putte det i skraldeskaktene. Og hvis de er i tvivl om det mindste, skal de lade det ligge”, understreger Josephine Jensen.

Vil du også være ambassadør?
Jobplaneten stadig på udkig efter flere 13-15-årige, der gerne vil have lommepengejob i Miljøpatruljen. Du skal gå to timer om ugen i enten Askerød eller Gersagerparken.

Læs mere her om jobbet og hvem, du skal kontakte her