Trygheden i Gersagerparken til debat
Beboerne havde mange gode spørgsmål og forslag ved det store beboermøde om trygheden i Gersagerparken
Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet
Det er vigtigt, at man føler sig tryg og glad, der hvor man bor. Så efter de seneste måneders voldsomme episoder i Gersagerparken skal vi arbejde sammen for igen at skabe en tryg hverdag. Det var alle 120 beboere, politiet, kommunen og boligselskabet helt enige om til det store beboermøde, der blev afholdt i Gersagerparken onsdag aften.
”Det vigtigste for os er, at beboerne er glade for at bo her. Man skal føle sig tryg og godt tilpas i sin lejlighed, men også på fællesarealerne. Vi vil gerne vise vores beboere, at vi tager deres trivsel og tryghed alvorligt,” siger Jens Rasmussen, der er direktør i Greve Boligselskab.
”Vi forstår godt, hvis nogle beboere føler sig utrygge og sure efter de meget ubehagelige episoder, der har været i Gersagerparken det seneste stykke tid. Det er klart, at sådan skal man ikke have det,” siger John Jensen, der er vicepolitiinspektør hos Midt- og Vestsjællands Politi og fortsætter:
”Det er meget vigtigt for os at slå fast, at kriminaliteten er ikke rettet mod alle de almindelige beboere. Men vi forstår godt, at man alligevel kan føle sig usikker. Derfor vil vi gerne fortælle beboerne, hvad vi gør for at skabe ro.
Sammen om trygheden
Det var Greve Boligselskab, Midt- og Vestsjællands Politi, Greve Kommunes Gadeteam og Greve Nord Projektet, der havde inviteret alle Gersagerparkens beboere til beboermøde. Her kunne beboerne stille spørgsmål og få svar på, hvad der bliver gjort for at stoppe kriminaliteten i området og opfordret til at bidrage med deres egne ideer.
Beboerne havde mange gode forslag. Bl.a. blev der ytret ønske om mere videoovervågning, at man tager mere kontakt til forældrene til de unge, der laver ballade og sætter præventivt ind med tidlig indsats, og at man skal prøve at gå mere i dialog med de unge.
”Vi er rigtig glade for, at der er så mange, der er mødt op i dag og kommer med forslag. Det er en stor hjælp for os at høre, hvad beboerne mener, så vi ved, hvad vi skal arbejde videre med,” siger Jens Rasmussen
Nu sker der noget
En af de beboere, der var mødt op til beboermødet, er 51-årige Henrik Mörke-Malmkvist, der sammen med sin familie har oplevet en utryghed i Gersagerparken, de ikke tidligere har haft.
”Det glæder mig, at der nu bliver holdt sådan et møde, for det viser, at der er kommet fokus på problemerne. Vi er en del beboere, der længe har ønsket, at kommunen og politiet skulle være mere synlige og aktive, og nu er der udsigt til, at der sker noget. Det er godt at se, at så mange møder op og giver udtryk for deres utryghed, så vi kan tale om det, og det bliver klart, at der er behov for en indsats nu. Vi har altid været meget glade for at bo her, så derfor vil vi naturligvis gerne have ro på igen,” fortæller han.
Marianne Jensen på 70 år føler sig ikke selv utryg, når hun færdes rundt i Gersagerparken. Men hun synes, at det er en god idé med et beboermøde.
”For så kan dem, der er nervøse, få svar på deres spørgsmål og høre, at politiet og alle andre rent faktisk gør noget for trygheden, selvom det måske ikke ser sådan ud. Jeg har selv kun haft gode oplevelser med de unge. Fx har de hjulpet mig med at bære mine indkøb op, da jeg kom på krykker. Jeg kan jo godt høre, at der er andre, der har mange negative oplevelser. Derfor tror jeg, at det er godt, at vi mødes på den her måde, så man også kan høre om solstrålehistorierne,” siger hun.
Arbejder bagved
En del af beboerne efterspurgte også mere synligt politi og gadeplansmedarbejdere både i hverdagen, og når der opstår situationer. John Jensen fortalte, at politiet planlægger at øge tilstedeværelsen i området, og at man vil øge videoovervågningen. Vicepolitikommissæren forklarede også, at politiet arbejder meget i civil og ”bagved”, så de er oftere til stede, end man lige kan se.
I Greve kommunes Gadeteam, arbejder man også mere under radaren.
”Vi er derude. Men en af vores forcer er netop, at vi ikke altid er så synlige. Når vi mødes med de unge, så foregår det helt bevidst ikke i boligområdet, hvor alle andre også kan se det, for det er ikke alle unge, der har lyst til, at verden skal vide, at de taler med os. Samtidig er det vigtigt at huske, at vi ikke er en myndighed som politiet, og vi har ikke samme handlemuligheder. Vi kan ikke tvinge de unge til noget. Det betyder, at vores arbejde er de lange seje træk,” fortalte gadeteammedarbejder Claus Bøgevig på mødet.
Ikke skære alle over en kam
En del af de fremmødte beboere påpegede, at det særligt er de unges utryghedsskabende adfærd, der skaber utryghed.
”Naturligvis er der unge, der ikke opfører sig ordentligt, og som skaber problemer. Omvendt skal vi også passe på ikke at skære alle unge over en kam. De unge, vi møder i Greve Nord Projektet, er søde unge, og det hjælper vi dem med at blive ved med at være. Det handler om at give børn og unge handlemuligheder og understøtte deres kompetencer, så de ikke drages mod gadelivets skråplan. Vi hjælper de unge med at få et fritidsjob, så de kan tjene deres egne penge, og vi hjælper børn og unge ind i fornuftige fritidsaktiviteter,” forklarer Majken Rhod Larsen, der er sekretariatsleder i Greve Nord Projektet.
”Vi taler også med forældrene. Nogle af forældrene- og langt fra de fleste, har behov for støtte til at udvikle deres rolle som forældre, så det hjælper vi dem med. Enten i individuelle samtaler eller i mindre grupper,” fortsætter hun.
Faktaboks - Beboernes forslag:
- Flere aktivitetstilbud for områdets unge. Fx muligheden for at have en klub/ et sted at mødes, hvor Greve Kommune har personale til stede
- Øget videoovervågning også på parkeringspladserne
- At man som beboer går i venlig dialog med de unge, så man kan lære hinanden at kende og ikke være utrygge
- At Greve Boligselskab får 100 pct. anvisningsret til lejlighederne
- Mere synligt politi og gadeplansmedarbejdere særligt i aftentimerne
- Få flere af de unge ind i sport- og foreningslivet. Herunder at gøre mere opmærksom på muligheden for at søge støtte til kontingent gennem BROEN Greve
- Hvordan kan vi tage de udendørs fællesarealer ”tilbage”, så alle beboere får gavn af dem
- Mere kontakt med forældrene til de unge, der laver ballade og tidlig indsats for at undgå, at de yngre søskende også bliver ballademagere
- At det er vigtigt, at man kontakter politiet hver gang, der sker noget, så de kan reagere