Skræddersyet danskundervisning af kyndig underviser

Greve Nord Projektet tilbyder dansk i et trygt læringsrum med plads til både hverdagsdansk og avanceret ”grammatiknørderi”

Læring gennem hoved og krop

Isabella har været frivillig danskunderviser i Stamhuset i Askerød siden 2017. Med en bachelor i Interkulturel Pædagogik og Dansk som Andetsprog samt erfaring fra et sprogcenter i Hundige går hun til undervisningen med stor faglighed, kreativitet og øje for de forskellige niveauer.

Da corona kaldte på kreative løsninger, gav hun eneundervisning udendørs i form af ”walk and talks”. Dette var et tilbud, som eleverne syntes, at de lærte meget af. Når hoved og krop bliver aktiveret samtidig, lagres den nye information nemlig bedre i hukommelsen. Et klasseværelse udskiftet med natur og fysisk aktivitet bød på andre ting at tale om, og for mange blev samtalen mere fri end i de vante læringsrammer.

Meningsfyldt differentieret dansk

Isabella er nu i virksomhedspraktik i Greve Nord Projektet, hvilket har givet mulighed for mere danskundervisning end tidligere. Undervisningen er igen rykket indenfor og dermed er naturens rammer væk. Omvendt er de mere praktiske undervisningsmuligheder og holdstemningen tilbage. Elevernes engagement, ihærdighed og gode humør er rykket med ind i huset, og det betyder meget for Greve Nords beboere at kunne gå til dansk et sted, hvor de bliver mødt lige dér, hvor de er.

Gennem årene har mange af elevernes tilbagemeldinger været, at et praktisk anvendeligt dansk har stor betydning for deres hverdagsliv og for mulighederne for at deltage i fællesskaber.

Alle Isabellas 13 elever kommer med meget forskellige læringsforudsætninger og behov, hvorfor der er oprettet et begynder- og et fortsætterhold. Disse ligger onsdage og fredage. Nogle elever får også eneundervisning, som er skræddersyet til deres danskfaglige niveau, behov og interesser. Eksempelvis elsker én af eleverne at nørde grammatik, hvilket han får lov til sammen med Isabella, der med sprogfaglig baggrund ligeledes elsker at nørde sprog.

Artikle 2 forsidenAktiv og stemningsfyldt efterårsferie gav nærvær og fysiske udfordringer 

Igen i år inviterede Greve Nord Projektet familier til aktiviteter gennem hele efterårsferien

Ugen bød på forskellige spændende og hyggelige aktiviteter, - nogle af mere fysisk og udfordrende karakter end andre, men det var naturligvis intet problem for de seje deltagere. 

 

Nye oplevelser sammen

Jurgita, der er mor til fire børn, var med, og fortæller: 

"Det har været helt fantastisk at få lov til at være med. Jeg har deltaget sammen med mine børn, og vi har fået nogle nye oplevelser sammen. Oplevelser, vi ikke ellers ville have fået". 

Jurgita siger videre om efterårsferiens oplevelser: 

"... Det er længe siden, at vi har været så aktive sammen. Mine børn har nok også fået et nyt syn på deres mor. Nu er jeg ikke bare hende der går hjemme og passer familien. Nu har de set, at jeg har klatret i træer og turde tage svævebaner sammen med dem. Det har været alletiders!" 

Op i højderne
Artikel 2 selv artiklen 3Tirsdag gik turen til Camp Adventure i Haslev, der ligger i smukke naturomgivelser med et 45 meter højt Skovtårn, der knejser sig op over trækronerne, svævebaner og mulighed for at klatre i træer. For dem, som ikke ville miste jordforbindelsen, var der flere dejlige bål at varme sig ved.

fælles

Dorte, som lige er flyttet til Greve Nord, var begejstret. For hende og hendes 12-årige søn var det en kærkommen lejlighed til at få et netværk i boligområdet. Hun og sønnen fortalte, at det var supersjovt at klatre i træer - og for Dorte var det også en veloplagt mulighed for at lokke sønnen væk fra computeren for netop at få fælles oplevelser sammen.

 

 

 

 

 

 

 

Stenaldermad og brændehugning 

Torsdag stod i fortidens tegn. Turen gik nemlig til Sagnlandet Lejre. Da vi stod ud af bussen, blev vi mødt af et betagende landskab og en sol, der smilede til os. Artikel 2 selv artiklen 6

I Sagnlandet kunne familierne opleve, hvordan man levede i rigtig gamle dage. Vi var på 

besøg i vikingetiden, jernalderen, stenalderen og middelalderen og oplevede, hvordan mennesker levede dengang. Vi talte også med andre familier, som havde valgt at holde hele efterårsferien i Sagnlandet. En hel uge, hvor de boede og levede, som man gjorde dengang.

Børnene fra Greve Nord malede mel ved at knuse kornene på en stenblok. De fik også lavet fine stenaldersmykker og hugget brænde. Frokosten blev spist rundt om bålet, og de fleste nåede også en tur i robåd på søen, inden bussen hentede alle hjem.

 Artikel 2 selv artiklen

Mange gode oplevelser!

Raheel, far til to børn, var meget glad for at være med. Han fortæller:

Vi er lige flyttet til Greve Nord fra København og vidste ikke, hvad vi skulle lave i efterårsferien. Så dumpede folderen med invitation til efterårsferie med Greve Nord Projektet ind af døren. Både børnene og jeg har fået mange gode oplevelser, mødt nye mennesker og det har bare været så godt det hele. Vi har været så glade for at deltage.

Fredag i hyggens tegn
Efter tre meget aktive dage sluttede efterårsferien af med gedigen efterårsferiehygge i Gersagerparken. I løbet af dagen sluttede flere og flere beboere sig til arrangementet - duftede de sig mon vej frem? Der var i hvert fald travlt i pandekageboden og kaffevognen, hvor køen af lækkersultne børn og forældre var lang, mens duften af bål og snobrød begyndte at brede sig. Børnene lavede græskarlygter og kastaniedyr til at tage med hjem, og alle hyggede sig med deres familier.


Fem hårdtarbejdende lommepengejobbere hjalp til
Artikel 2 selv artiklen 4 Der var travlt om de opstillede bålfade. Mange børn og forældre lavede deres egne snobrød med assistance fra de fem dygtige og hårdtarbejdende lommepengejobbere, som gjorde en kæmpe praktisk og pædagogisk indsats i forbindelse med arrangementet. De stod for popcornmaskine, legede med børnene og hjalp dem med kastaniedyr og græskarskæring.

 Ali, en af de unge lommepengejobbere fortæller

"...det var fedt at være med til arrangementet og opleve fællesskabet. Det var sjovt og hyggeligt at hjælpe børnene og lave lege for dem!

Vores juniorrapporter Jonas tog dagen igennem flotte billeder af aktiviteterne.


Fatima arbejder mod corona og tiden


Fatima AlZahra’a Alatraktchi knokler stort set i døgndrift for at styrke kampen mod corona

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Arbejde, hente børn og hygge sig med familien, arbejde, sove små fire timer - og start forfra. Nogenlunde sådan forløber alle Fatima AlZahra’a Alatraktchis dage, og sådan har det set ud siden foråret, hvor corona-virussen i løbet af skræmmende kort tid spredte sig over hele verden.
fatima på job

Fatima bor i Greve Nord med sin mand og deres to små døtre, og når hun ikke er sammen med familien, er hun på laboratoriet på RUC.
”Sådan er min verden, der er knald på. Jeg har altid arbejdet meget, så jeg sov ikke så meget i forvejen, men nu sover jeg endnu mindre, men det er det hele værd,” siger Fatima, der på trods af måneders hektisk hverdag og manglende søvn, ser frisk og overskudsagtig ud, mens hun serverer kaffe i udestuen i Greve Nord.

Kigger man på den kun 31-årige Fatimas cv, kan man også se, at der ikke har været meget tid til at sove dagene væk. Hun kan bl.a. skrive på cv’et, at hun er adjunkt, forsker og underviser på RUC, civilingeniør i mikro- og nanoteknologi, ph.d. og modtager af årets DTU ph.d.-pris, virksomhedsgrundlægger, forfatter til skønlitteratur. Hertil kan tilføjes, at hun er på Forbes Business Magazines liste over de 30 mest indflydelsesrige personer i Europa indenfor videnskab og finans og har som en ud af kun tre danskere nogensinde lavet et Tedx oplæg, der er blevet vurderet til at være så godt og vigtigt, at det er blevet lagt på den prestigefyldte TED.com hjemmeside. Faktisk er det mindre en 1 % af alle TEDx talks, der bliver til TED talks på deres TED.com side.
fatima bog
Fatimas debutroman fra 2008 fik virkelig fine anmeldelser

Lyn-corona test
De seneste måneder har Fatimas professionelle liv primært drejet sig om indsatsen mod coronavirus. Mere bestemt knokler hun og hendes forskerteam på at udvikle en hurtigtest, der på meget kort tid kan vise, om man er smittet med virus eller ej.

”Vi arbejder på at udvikle en test, som i løbet af ultrakort tid kan vise, om man har virussen i kroppen. Det er meningen, at man faktisk skal kunne teste sig selv derhjemme, så man ved, om man kan gå på arbejde, skal isolere sig eller opsøge sundhedsfaglig hjælp. Sådan en test vil kunne minimere smittespredning, da folk så hurtigere vil kunne isolere sig. Den vil også kunne aflaste sundhedssystemet og afhjælpe situationen med, at mange arbejdspladser og samfundet stort set har været lukket,” forklarer Fatima, der sammenligner testen med de blodsukkertest, som diabetespatienter kan lave derhjemme.fatimadata analysis and coffee

”Testen skal kunne noget andet, men konceptet er det samme.”
Fatima fortæller, at hun sammen med sit forskerteam lægger al arbejdskræft og stort set alle døgnets timer i at få testen klar til efteråret, hvis der kommer endnu en corona-bølge.



Kaffen er et must, når Fatima sidder til langt ud på natten og analyserer data

”Det er helt vanvittigt. Det er i virkeligheden flere års arbejde og forskning, der nu helst skal laves på et par måneder. Det trækker tænder ud, vi er i laboratoriet til om aftenen og analyserer data til morgengry. Men det er det hele værd,” siger hun.”

Hele verden venter
”Vores motivation er, at vi arbejder på en fuldkommen gamechanger. Hvis vi kan lave noget, der kan påvirke den verdensomspændende situation, som er så kritisk… det er en fuldkommen vanvittig følelse. Normalt kan man godt have et stort pres på sin forskning fra en selv og andre parter, men det er jo intet sammenlignet med det pres, vi arbejder under nu,” fortæller Fatima.

Som om udviklingen af testen ikke tager tid nok, skal Fatima også samtidig passe sit arbejde som vejleder for bachelorer og kandidater på RUC og den forskning, som hun var i gang med, inden corona kom og væltede verden omkuld.
”Det er jo ikke sådan, at man bare problemfrit kan sætte forskning på pause, for der er også deadlines og tidsplaner i andre projekter. Der kommer løbende resultater, der skal arbejdes videre på, inden de bliver forældet. Så dem er vi nødt til også at arbejde videre med samtidig,” forklarer hun.fatima PreDiagnose lab
Jeg er stadig mor
En ting er dog vigtigst for Fatima: Hendes familie. Selvom hun altid har arbejdet meget, har hun besluttet, at det ikke skal være på bekostning af hendes rolle som mor og hustru.
”Det besluttede jeg fra start, da jeg skulle være mor. Det skal ikke gå ud over mine børn, at jeg gerne vil alt det her. De skal stadig have deres mor. Fx startede jeg dengang PreDiagnose i juli og fødte i august, men så finder man ud af det på en anden måde. Så må jeg bare sove det mindre,” griner Fatima.

Bakteriernes sprog
I sin virksomhed PreDiagnose forskede Fatima allerede inden corona-udbruddet i, hvordan man meget tidligt i et sygdomsforløb vil kunne teste folk og dermed være til at forebygge, at vedkommendes tilstand forværres. grøn bakterie
”I PreDiagnose arbejder teamet på at udvikle en sensor, der kan måle bakterier og måle på giftstoffer de udsender i løbet af et sygdomsforløb. Hvis man kan følge med i, hvor aggressivt bakterierne udvikler sig, kan man hurtigere sætte ind med den rette behandling og tage udviklingen i opløbet, hvilket vil være en stor gevinst ved de kroniske sygdomme og for at undgå, at smitte spreder sig,” forklarer Fatima.

For at udvikle sensoren kræver det, at man kan få kortlagt bakteriernes interne sprog – for ja, bakterier har deres helt eget sprog, hvor de taler sammen.
”Hvis vi kan oversætte og forstå deres sprog, kan man komme dem i forkøbet og i bedste fald forhindre udvikling af infektioner,” fortsætter hun.

fatima PreDiagnose meeting
Hvorfor det?

Fatima har fra hun var helt lille undret sig og alle mulige ting. Særligt de videnskabelige og naturfaglige ting undrede hun sig over og alle de mange spørgsmål, skrev hun ned i et hæfte.
”Da jeg var omkring seks, undrede jeg mig fx over, hvorfor døren smækkede, når man åbnede vinduet, så det måtte jeg prøve igen og igen. Sådan lærte jeg at forstå gennemtræk. Det er ret banalt når jeg tænker over det i dag, men i det hele taget var der hele tiden småobservationer, jeg gerne ville forstå sammenhængen i. Derfor fandt jeg ud af, at jeg var nødt til at blive forsker, så jeg kunne finde svar på alle mine mange spørgsmål. Jeg læste også rigtig mange bøger om astrofysik og biologi og teknologi. Jeg kunne aldrig rigtig kunne få nok viden. Jeg har i øvrigt stadig hæftet liggende,” smiler Fatima og fortsætter:

”Jeg undrer mig stadig og alle mulige ting. Nu er det bare blevet lidt mere avancerede ting, som man ikke lige kan slå op i en bog eller spørge sin mor og far om. Nu prøver jeg selv at finde svar der hvor andre måske ikke har været. Og netop det er rigtig sjovt. Det er min konstante undren, der holder mig i gang som forsker.”

Når 10-øren falder
Der er ingen tvivl om, at Fatima stortrives i laboratoriet, hvor hun bliver klogere og tester og undersøger og måler.
fatima logo pre”Det er det bedste ved mit arbejde. Det er, når 10-øren falder, og man får en ny viden eller får bekræftet det, man havde forudset. Man får sådan helt euforisk følelse i kroppen. For selv når man får de resultater, man har forventet, så dukker der jo bare 10 nye spørgsmål op,” griner Fatima og fortsætter:

”Forskning er en lang proces, og som forsker kender de fleste nok alt for godt at langt hen af vejen så er der rigtig meget der ikke virker og eksperimenter der ikke giver entydige svar og det i sig selv er en læringsproces. Så der kan være rigtig langt mellem succeserne. Derfor er det også en ekstra stor sejr og hele arbejdet værd, når det så lykkedes.fatima ted talkSe Fatimas TED Talk her

Folk vil give højre arm for det
Som tidligere nævnt har Fatima også opnået noget, som kun to andre danskere nogensinde har. Hendes TEDx Talk, hvor hun netop fortæller, hvor stor en præventiv effekt det kan have, hvis vi lærer at tale bakteriernes sprog, er blevet opgraderet, så den nu ligger på TED.com. En TEDx Talk er et 15 minutter langt oplæg om forskning og udvikling, der bliver set af de mest indflydelsesrige personer i branchen. Det er en meget prestigefyldt mulighed, som kun de dygtigste bliver udvalgt til.

”Det er en kæmpe, kæmpe ære, Derfor var jeg naturligvis også dybt beæret og meget stolt, da de kontaktede mig for at høre, om jeg havde lyst. Og selvfølgelig havde jeg det! Specielt da TED kontaktede os for at opgradere foredraget til et TED-talk. Folk vil give deres højre arm for at få den mulighed. Det er jo en platform hvor Bill Gates og Clinton har været, så det var virkelig stort,” fortæller Fatima.
De to andre danskere, der har lavet TED Talk er Margrethe Vestager og Özlem Cekic.
tedx talk fatimaSe Fatimas TED Talk her

”Jeg var naturligvis mega nervøs, før jeg skulle på scenen. Man skal kunne huske hele oplægget i hovedet – og det skal kunne siges ordret, fordi det skal være godkendt på forhånd. Jeg havde næsten lige født, så der var ikke plads til ammehjerne. Men det lykkedes, og det var den fedeste fornemmelse og virkelig fedt bagefter at kunne sige: Hey! Jeg har lige lavet en TED talk.”

De sejeste søstre
Fatima er ikke det eneste vanvittig dygtige og kloge familiemedlem i Alatraktchi familien. Hendes søster Zainab er også et af de klogeste hoveder i branchen.
Læs portrættet af Zainab her
zainab nb


Dagbog fra en super beboerferie


Dansk Folkehjælp har igen givet os mulighed for at invitere en række familier med på ferie

Dagbog - søndag
Hurra! Så kom vi afsted!
Vi tog med bussen fra Askerød søndag morgen og satte kursen mod Vejen Idrætscenter i Jylland. Vi er 35 børn, 20 forældre, 2 seje frivillige og Gitte og Dorthe fra Greve Nord Projektet.
110153323 3622958811051714 5831127080195616328 n 3622958794385049Da vi ankom, var der allerede lagt et sjovt program til os, så vi kunne bare gå i gang med at holde ferie og hygge os. Vi har både nået at være i badeland, spille badminton og springe på trampolin – og så har vi fået dejlig mad, is og kage. Vi har også haft en fødselsdag i dag og sang fødselsdagssang for Gustav, som fyldte 10 år. Stort tillykke til Gustav!

110304063 3625711160776479 4356709675348551583 n 3625711150776480Alle er glade og i godt humør, og der er allerede kommet nye venskaber på kryds og tværs.
Nu er vi trætte og siger godnat, så vi kan være friske til en ny dag i morgen.


Dagbog - Mandag
Vi har haft endnu en fantastisk dag, og alle er med til leg og aktivitet. Vi kommer i virkelig god form. Efter morgenmad var der voksen-yoga og børne-stikbold. Så var der jump-fitness, som både voksne og børn synes, var rigtig skægt. Der er gang i den fra morgen til aften. Badelandet og trampolin er det helt store hit, hvor særligt fædrene finder legebarnet frem. Vi har to instruktører, Thor og Ian, der er med os næsten hele dagen. De er rigtig søde og gode til børnene.110273526 3625711530776442 3759400061060563776 n 3625711510776444Vi har holdt et lille børnemøde og talt om reglerne, når vi er så mange mennesker. Der var også ros til børnene, fordi de er så dygtige til at lege og hjælpe hinanden og til at spritte af og tage handsker på, når vi skal spise.
Nu er kl snart 22, og børnene er på vej i seng, mens forældrene hygger sig lidt endnu. Men vi skal ikke for sent i seng, vi skal være friske til i morgen.

Se mange flere billeder på vores facebook her

Dagbog - Tirsdag
I dag startede vi med yoga og morgenmad. Det var en dejlig rolig måde at starte dagen på. 110172672 3622958741051721 4301964905851186722 n 3622958737718388
Det er ellers en meget aktiv ferie, fordi der er så meget at lave her på Idrætscenteret. Så vi får brændt masser af energi af, mens vi griner og hygger os sammen. Vi er godt sultne, når vi skal spise den gode mad.
Til eftermiddag blev der slappet lidt mere af. Mens nogen hyggede indenfor med spil og saft, gik andre på opdagelse udenfor. Vi fik bl.a. testet, om vi kunne gynge helt op til himlen, vi nåede det næsten.

Der var også et par stykker, der lige greb spand og klud og hjalp med rengøringen. I morgen skal vi på tur, det bliver sjovt! Vi glæder os til at se, hvad der findes af nye ting i Vejen.
116248563 3625711340776461 8317206157188946981 n 3625711330776462

Dagbog - Onsdag
Efter morgenmaden fik vi hoppet maden på plads med en times trampolinspring, som er et af de store hit hos børn og voksne. Og så var vi klar til at gå, for i dag skulle vi på tur til Troldeparken. På den 2 km lange gåtur derhen fik vi set lidt mere af Vejen, her er ret flot.
109320132 3622958534385075 6264083813437842407 n 3622958524385076
I Troldeparken hyggede vi os på legepladsen, hvor man kunne klatre og se en masse søde geder, som vi fodrede med græs og gulerødder. Vi spiste vores madpakker, som vi havde smurt i morges, inden vi spillede rundbold, hvor næsten alle var med. Super sjovt!

I dag er der hele tre af børnene, der har fødselsdag. Hurra! vi har sunget fødselsdagssang og spist lækker lagkage og råbt hurra. Det var en hyggelig måde at slutte en dejlig dag på. Alle er rigtig glade, og vi hygger os sammen med vores nye venner.
110301360 3625711014109827 5333936935200684204 n 3625711004109828Dagbog - Torsdag
I dag er sidste dag, det er trist, nu var det lige så sjovt Børnene har hygget med at se Kung Fu Panda, været i badeland for sidste gang, øvet for i aften er der talentshow.
Vi fik dejlig aftensmad, og så var det talentshow. Børn og voksne var meget modige og havde selv fundet på forskellige optrædener.
116245004 3622959187718343 6192302443045072772 n 3622959184385010
Der var korttrylleri, hårfletning, en lille der dreng fløjtede og arabisk, kurdisk, afrikansk og tik tok dans, hvor vi dansede sammen. Det var en skøn og underholdende aften, som sluttede med softice og kæmpe hurra for Thor og Ian, som har været fuldstændig fantastiske og med hele ugen. Nu er det godnat, og i morgen kører vi hjem.

Det har været en helt fantastisk tur, hvor vi alle har grinet, så vi fik ondt i maven, og fået en masse nye venner, vi helt sikkert også vil se, når vi kommer hjem igen.

Se mange flere billeder på vores facebook her
110652563 3625712134109715 9037796369100281394 n 3625712120776383


Open Air Bio var en STOR succes


De 500 pladser til udendørs bio blev revet væk

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Torsdag aften satte 500 børn, unge og voksne sig godt til rette på græsset ved Hundige Boldklub, og alle øjne var rettet mod den 72 kvadratmeter store skærm.
Kl. 21.45 var det blevet mørkt nok, og for første gang nogensinde i Greve Kommune blev der vist spillefilm under åben himmel. jUdstyret med popcorn og slushice og i behørig corona-afstand kunne folk fra hele kommunen sammen se storfilmen Jumanji The Next Level.
Udendørsbiografen var et gratis tilbud til alle borgere, og der gik ikke mange timer, før de 500 billetter var delt ud til forventningsfulde børn og voksne.

”Det var en virkelig fed aften. Folk var så glade, og der var en rigtig god stemning rundt omkring på tæpperne. Mange havde lavet en udflugt ud af det og havde taget madkurv med og sad og hyggede sig, inden filmen startede. Det var en god måde at mødes med naboer og venner på, fordi vi netop er udendørs, og man kan være sammen uden at være for tæt sammen,” fortæller Lone Holm Clausen fra Greve Nord Projektet, der er medarrangør på den store filmvisning.

Previous ◁ | ▷ Next

Alle de flotte billeder er taget af junior-reporter Jonas Lahouati

”Vi er virkelig glad for, at der kom så mange, for det har jo været noget af et sats. Det er første gang, at der afholdes udendørs biograf for så mange mennesker her i Greve. Men der er kommet folk fra hele kommune, så det er noget, folk har synes, var spændende. Vi er så glade for, at det gik så godt - og ikke mindst, at vejet holdt tørt,” tilføjer hun.

Det er Team Ung, Greve Kommune, Hundige Boldklub og Greve Nord Projektet, der havde arrangeret kæmpe-bif-turen, som er en del af Greve Kommunes mange aktiviteter og tilbud til borgerne hen over sommerferien. Inden filmen var der hoppeborg og leg for børnene, og det var en håndfuld unge, der var ansat til at passe boderne og aktiviteterne og sørge for, at alle kunne få en gratis slushice og popcorn.
c