Menu ny 2022


Greve Nord Projektet er et samarbejdsprojekt 

Den boligsociale helhedsplan er finansieret af de tre boligorganisationer, Greve Kommune og Landsbyggefonden.

Det drejer sig om boligorganisationerne

  • Greve Boligselskab
  • Sydkystens boligselskab
  • Vridsløselille Andelsforening

Der har været arbejdet med en boligsocial helhedsplan i Greve Nord siden 2008

 

Vision:

Visionen er at gøre Greve Nord et attraktivt sted at bo for nuværende og potentielle beboere gennem en styrkelse af området geografisk og demografisk

 

Sekretariatet:
Sekretariatet har det daglige ansvar for at drive og koordinere arbejdet på tværs af projektets organisering samt at sikre sammenhæng mellem projektet og øvrige tiltag og initiativer i området. Sekretariatet står for at koordinere og igangsæte de aktiviteter og indsatser der målrettet arbejder med de strategiske delmål. 

 

Finansiering:
Helhedsplanen er finansieret af Landsbyggefonden, Greve kommune og de involverede boligafdelinger.

 

Indsatsområder:
Den boligsociale helhedsplan arbejder i perioden 2021-2025 med følgende indsatsområder:

- Beskæftigelse  

- Sammenhængskraft og medborgerskab 

- Uddannelse og livschancer 

 


Om Integrations Pionererne


Integrations Pionererne er et integrations- og rollemodelskursus forløb for de nydanske mødre i Greve Nord. Formålet har været at give kvinderne ny og dybdegående viden om det danske samfund og kultur samt en række værktøjer til, hvordan de kan implementere den viden i deres dagligdag, så de kan skabe et endnu bedre liv for sig selv og deres familier

Integrations Pionererne har været et sideløbende projekt i den boligsociale indsats i Greve Nord området fra efteråret 2015. Projektet har vist virkelig gode resultater og stor udvikling hos de kvinder, der har været tilknyttet.
Herunder kan du få et indblik i, hvilke metodiske tilgange der er brugt i kurset, hvad undervisningen reelt har indeholdt og hvilke resultater, der er kommet ud af projektet.

Du kan også læse en række artikler, der er skrevet om projektet længere nede i artiklen.
dametur4

Integrations Pionererne

I slutningen af august 2015 startede det nye kursusforløb ’Integrations Pionererne’ op som en del af Greve Nord Projektet. Projektet har til formål at styrke integrationen af børn og unge, der vokser op i to-sprogede familier og sikre dem de bedst mulige forudsætninger for at begå sig i det danske samfund. Det ville man gøre ved at uddanne mødrene, så de kan hjælpe deres børn med at bryde den eventuelle negative sociale arv og kontrol.
Det 12 uger lange kursus indeholder undervisning indenfor temaerne sundhed, familieliv og samfundet, og kvinderne bliver bl.a. undervist i rettigheder og demokrati, kost og motion, børneopdragelse og forældrerollen, krop og psyke og forpligtigelser som forælder og som borger i Danmark.
Kurset består af undervisning og debat og afvikles af Greve Nord Projektet i samarbejde med oplægsholdere fra bl.a. Greve Rusmiddelcenter, Gadeteamet og Sundhedsformidlerne.

webtyrkiskhold1I løbet af projektperioden har to hold på 10-15 deltagere af henholdsvis tyrkiske og arabiske mødre, gennemgået et kursusforløbet med en række eksterne oplægsholdere, der har undervist deltagerne i emner indenfor temaerne: Sundhed, Familie & Samfund samt Børn & Unge.
To af Greve Nord Projektets faste medarbejdere har også været gennemgående på kurserne. Det samme var flere af de lokale sundhedsformidlere, hvilket projektet har stor glæde af både ift. rekkruttering af deltagere samt tolkning.
Projektperiode: august 2015 - juni 2016

Resultater og erfaringer:

Først og fremmest skal man betragte deltagernes kontinuerlige deltagelse som et særdeles positivt resultat. Gennemførelsesprocenten på de to afsluttede hold har været på hhv. 100% og 80%. Målgruppen er borgere, der normalt kan være svære at fastholde i undervisningsforløb i længere tid. To ud af tre hold har været særdeles mødestabile – det sidste hold måtte nedlægges grundet svingende fremmøde.

Dernæst kan man på baggrund af deltagernes egne anonyme evalueringer af kurset se, at der har været meget stor tilfredshed omkring kursets opbygning, emner m.m. Pt. foreligger der endnu kun evalueringer fra det første hold, den arabisktalende gruppe. Her svarede samtlige kvinder, at de har fået meget større viden om deres egen og familiens sundhed (kost, sunde vaner, motion m.m.), og at de alle vil dele denne viden med andre i deres netværk. Ligeledes har ti af de 16 deltagere svaret, at deres viden om hvordan familiens kultur og traditioner kan kombineres med dansk kultur og traditioner er blevet meget større, mens de restende seks deltagere påpeger, at deres viden er blevet lidt større.

Vigtigt er det desuden at bemærke, at hovedparten af deltagerne svarer, at de allerede har ændret vaner på en lang række områder og samtlige 16 deltagere giver udtryk for, at de gerne vil bidrage med at sprede deres nye viden til deres netværk blandt andre nydanske familier.

Resultaterne på den lange bane kan selvsagt være svære at forudse så kort tid efter projektafslutningen. Da kurset er et integrations- og rollemodelskursus, der skal hjælpe kvinderne, deres familier og netværk bedre ind i det danske samfund, vil dele af afkastet først komme til udtryk senere i fx mere vellykket skole/hjem samarbejde, færre konflikter i hjemmene, højere stemmeprocent osv. Integrations Pionererne er primært finansieret af (det tidligere) Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold.
dametur1I både den nuværende og den kommende projektperiode arbejdes der videre med undervisningsmetoderne og kursusforløb for forældre i Greve Nord, således at de gode erfaringer vil blive anvendt bedst muligt, selvom den ekstern finansiering er afsluttet.

Målgruppe:

Målgruppen for projektet var nydanske mødre fra lokalområdet. Formålet med at tilbyde dette kursusforløb til mødrene er at uddanne en gruppe af stærke, lokale rollemodeller med anden etnisk herkomst end dansk. Mødrene er udvalgt som målgruppe, fordi de ofte har en særlig rolle i deres familier, derfor er det vigtigt, at det er dem, der får den grundige introduktion til, hvordan det foregår i Danmark. Dermed kan de bruge deres nye viden fra kurset i deres egen familie og hjælpe deres børn igennem nogle af de integrations-problematikker, som de selv har stået overfor. Samtidig er det i høj grad mødrene i familierne, der netværker med hinanden. Derved kan de uddannede Integration Pionere være rollemodeller og give deres nye viden
videre til de andre mødre, og på den måde sprede indsatsen endnu længere ud til de beboergrupper, der
ellers er svære at få kontakt med.
Målgruppen har været delt op i tre hold: et arabisktalende, et pakistansk/urdutalende samt et tyrkisktalende hold. Opdelingen giver mening ift. målretning af kursusindhold, oplægsholdere og tolkning, men også ift. at ramme bredt ud i de forskellige befolknings- og netværksgrupper, der bor i området.
Diplom 4

Udvalgte aktiviteter:

Undervisning: To gange ugentligt har der været undervisning for hele gruppen, hvor kvinderne bl.a. bliver undervist i rettigheder og demokrati, kost og motion, børneopdragelse og forældrerollen, krop og psyke og forpligtigelser som forælder og som borger i Danmark. Oplægsholderne er bl.a. sundhedsplejersker, kommunens Gadeteam, Center for Børn og Familier og flere lokale rollemodeller.
Debat og refleksion: Efter hver undervisning er der debat i gruppen over dagens tema. Her reflekterer kvinderne sammen over, hvad de har lært, hvordan de kan bruge det i deres familie, hvilke udfordringer de er stødt på omkring emnet, samt hvilke løsningsforslag der er. Kvinderne er generelt rigtig gode til at støtte og vejlede hinanden og bruger ofte sig selv og familien som eksempler – både når situationen er positiv og negativ.
Individuelle samtaler: I kursusplanen var der indlagt timer til individuel rådgivning til de kvinder, der ikke havde lyst til at tale om egne udfordringer og problemstillinger i gruppen. Det har dog vist sig ikke at være nødvendigt, da samtlige deltagere er gået meget åbent ind i debatten, og der blev hurtigt skabt stor tillid i gruppen. Der er derfor kun brugt to individuelle rådgivningstimer på det første hold og ligeledes ganske få på det andet.
Ekskursioner: Som en del af integrationskurset var kvinderne bl.a. en tur på Klub Godset og på Greve Museum med en rundvisning i udstillingen om Greves udvikling samt i den særlige Askerød
udstilling. Kvinderne har også været en tur inde i København, hvor de bl.a. besøgte Folketinget og så Folketingssalen, men det var også på besøg på fristaden Christania, hvor de fik en guidet tur rundt på det gamle kaserne område. Turne skabte grobund for gode spørgsmål og overvejelser hos kvinderne, særligt omkring udviklingen i kvinde og moderrollen gennem tiden, men også omkring demokrati og medborgerskab.IMG 2324

Diplomoverrækkelse hos borgmesteren:
Begge hold kunne fejre deres afslutning af kurset på fineste vis sammen med Greves Borgmester, Pernille Beckmann. Hun inviterede dem på besøg i Byrådssalen på Rådhuset, hvor hun holdt en tale om kvinderettigheder, muligheder og ikke mindst ansvaret for at give sine børn den bedste opvækst og vilkår. Herefter gik turen op på borgmesterkontoret, hvor kvinderne hver fik overrakt et diplom på deres gennemførelse af kurset. Besøget på Rådhuset og mødet med borgmesteren var en stor oplevelse for alle kvinderne, og flere af dem har siden nævnt det som et særdeles positivt minde, der ser tilbage på med stolthed og glæde.

Mere om Integrations PionererneDiplom 3

Integrations Pionererne fik ros og diplomer af borgmesteren, 2016

De tyrkiske mødre på skolebænken, 2016

Kvindetur til Christania og Christiansborg
, 2016

Integrations Pionererne giver kurset topkarakterer, 2016

Borgmesteren roser Integrations Pionererne, 2015

Portræt: Hanan: Det er vigtigt, at man kan tale med sine børn om alt
, 2015

Mødrene er Integrations Pionerer, 2015

 

Evaluering & Rapporter

Her kan du downloade de forskellige evalueringsrapporter fra Greve Nord Projektet.

Årsstatusrapporter:

Jobplaneten statusrapporter:

Tryghedsmålinger og Naboskab:

Rigspolitiet udfører hvert år en tryghedsmåling for udvalgte boligområder.
OBS: Dækker kun Askerød og ikke hele Greve Nord.


Greve Nord Projektet har udført følgende naboskabsundersøgelser i Askerød, Gersagerparken,
Gudekvartererne og Klyngen.



Kvartalsrapporter:

Pr. 2018 overgik projektet til en anden evalueringsform, hvorfor der herfra
ikke er nyere kvartalsrapporter.

Slutevalueringer af helhedsplanerne:

Greve Nord Projektet 2012-2016  (åbner i pdf)

 


Projektet for ægtefælleforsørgede kvinder


Et metodeudviklingsprojekt, der skal bringe de ægtefælleforsørgede kvinder tættere på arbejde eller uddannelse, forbedre deres danskkundskaber samt blive mindre isolerede og socialt udsatte

Projektet for Ægtefælleforsørgede Kvinder har været et gennemgående projekt i den boligsociale indsats i Greve Nord området i flere år. Projektet har vist virkelig gode resultater og stor udvikling hos de kvinder, der har været tilknyttet.
Herunder kan du få et indblik i hvilke metodiske tilgange, der er brugt i indsatsen for at støtte kvinderne, hvad indsatsen reelt har indeholdt og hvilke resultater, der er kommet ud af projektet.

Du kan også læse en række artikler, der er skrevet om projektet samt se det store inspirationskatalog, der er udfærdiget, så andre kommuner, Jobcentre, helhedsplaner m.m. kan lade sig inspirere til at arbejde med målgruppen.

Rukhsana og Sevim 2 webResultater og erfaringer:

  • Antal kvinder tilknyttet i hele perioden: 47
  • Antal vejledningssamtaler: 787
  • Gennemsnitligt antal vejledningssamtaler pr. kvinde: 16,7
  • Antal henvisninger til kvinderne om relevant tilbud: 147

    Fordeling af kvinder i relevant tilbud*
  • Ordinær beskæftigelse: 12
  • Løntilskud og virksomhedspraktik: 11
  • Kurser og uddannelse: 18
  • Sundhedstilbud: 23
  • Danskundervisning: 33
  • Individuelle forløb ved Clavis (sprogtræning, brancheundervisning m.m.): 2
  • Tilbud gennem Virksomhedscenteret: 7
  • Cykeltræning: 9
  • Netværkstilbud: 22
  • Mentorordning: 7
  • Virksomhedspraktik - cykeltræning og branchedansk: 4

*En stor del af kvinderne er startet i flere tilbud fx både kostvejledning og danskundervisning. Samtlige relevante forløb registreres.Damer der cykler web

Baggrund for projektet:

Projektet ”Udvikling, implementering og evaluering af ny metode til opsøgende og beskæftigelsesrettet indsats overfor ægtefælleforsørgede, nydanske kvinder” er et metodeudviklingsprojekt. Projektet udfoldes i samarbejde mellem Greve Kommune og Greve Nord Projektet og
finansieres af Styrelsen for International Rekruttering og Integration tidligere, STAR - Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Formålet med projektet er at udvikle, implementere og evaluere en ny metode for opsøgende indsats og mobilisering af ledige, nydanske ægtefælleforsørgede kvinder, så disse kommer i beskæftigelse/
uddannelse eller tættere på arbejdsmarkedet. Derudover skal projektet afhjælpe isolation og udsathed hos kvinderne samt styrke deres helbred og forældrerolle.
Projektperiode: April 2013 - April 2016.

Målgruppe:

Den overordnede målgruppe for projektet er ledige, nydanske, ægtefælleforsørgede kvinder - dvs. kvinder, der hverken er i arbejde eller modtager offentlig forsørgelse. Den primære målgruppe herunder er dog de ikke-vestlige kvinder, der er længst fra arbejdsmarkedet. Det er typisk kvinder, der har boet i Danmark gennem længere tid, og således ikke længere er omfattet af integrationslovgivningen og de kommunale tilbud, der knytter sig hertil.vejledning2
Projektets erfaringer viser, at målgruppen er mere ressourcekrævende end antaget og meget langt fra arbejdsmarkedet - men til gengæld meget motiverede for at komme i gang. Målgruppen har behov for en massiv og helhedsorienteret indsats for at komme tættere på arbejdsmarkedet, og indsatser vedr. sprog, helbred og netværk er centrale første skridt. Indsatsen har dog betydelige positive effekter både for kvinden selv og hendes familie.

Udvalgte aktiviteter:

Opsøgende indsats: Via projektmedarbejdere og samarbejdspartnere har man i projektet arbejdet på at finde deltagere, der kvalificerer sig til at være en del af projektet. Kontakten til kvinderne er ofte blevet etableret via de eksisterende tilbud, netværk og aktiviteter i Greve Nord Projektet.
Projektets udbredelse og det øgede kendskab til tilbuddene blandt deltagerne ansporer også flere og flere henvendelser fra andre ægtefælleforsørgede kvinder, som er inspireret af de nuværende
deltageres udvikling.
cykeltraening 3 webVejledning og rådgivning: Projektdeltagerne er på baggrund af deres situation blevet tilbudt vejledning i job- og uddannelsessøgning samt familiespørgsmål. Flere har også fået hjælp til at skabe overblik og opnå nye redskaber til at håndtere ofte svære økonomiske forhold.
Praktik gennem virksomhedscenteret: Som et nyt initiativ har projeketet i 2015 samarbejdet med Greve Kommunes nye virksomhedscenter på en lokal virksomhed, hvor en gruppe kvinder har været i to måneders praktik. Praktikforløbene har båede givet kvinderne indsigt i en dansk arbejdsplads, forståelse for de brancherelaterede begreber og muligheden for at netværke med nye kollegaer - og dermed forhåbentligt bragt dem tættere på arbejdsmarkedet.

Individuelle undervisningsforløb: Enkelte udvalgte kvinder er tilbudt individuel undervisning gennem sprogcenteret Clavis. Formålet med forløbene er at bryde de barrierer, som har hindret kvinderne i at nå deres mål. Foreløbigt har to kvinder modtaget denne særlige støtte. Her er bl.a. tale om ekstra undervisning og specialforløb, der betyder, at kvinderne kan bestå afsluttende eksamener og komme videre i uddannelses- og jobforløb.

Cykeltræning og branchesprog: Sideløbende har kvinderne også deltaget i brancherelateret sprogundervisning og lært at cykle, hvilket har givet dem en helt ny følelse af mobilitet og frihed. Efter den store succes med cykeltræningen er der startet et nyt cykelhold. Træningen har igen gjort kvinderne langt mere mobile, hvilket har vist sig gavnligt både i forhold til kvindernes fragt til uddannelse og arbejde og generelt i forhold til kvindernes hverdagsmestring.

Mere om Projektet for Ægtefælleforsørgede Kvinder

inspirationskatalog Greve Nord Projektet ÆgtefælleforsørgedeLæs og download det store inspirtationskatalog her (åbner i pdf)

Artikler om projektet:

Projekt får flere kvinder i arbejde, 2016

Projektet for Ægtefælleforsørgede Kvinder skal inspirere andre, 2016

Portræt: Dima får det smukkeste frem i kvinderne, 2016

Portræt: Fatima: Jeg er stolt af min uddannelse og mit job, 2016

Et stort held og lykke til alle kvinderne, 2016

"Jeg troede aldrig, at jeg skulle lære at cykle. Men nu kan jeg!", 2016

Ruby blev fastansat, fordi de slet ikke kan undvære hende, 2015

Havecenteret og kvinderne er enige: Vi har et rigtig godt samarbejde, 2015

Portræt: "With Bettina I just talk", 2015

Portræt: Ruby fik hjælp til sit løntilskud, 2014

Fuld fart på Projektet for Ægtefælleforsørgede Kvinder, 2014

Syværksted får nydanske kvinder tættere på arbejdsmarkedet, 2013

 

Underkategorier

Den Boligsocial Helhedsplan 2021-2025 i Greve Nord har særligt fokus på: 

Uddannelse og livschancer

Sammenhængskraft og medborgerskab 

Beskæftigelse