Flere nydanske kvinder lærer at cykle


Snart kan endnu flere kvinder hoppe på cyklen og trille derudad. Zonta Greve støtter Greve Nord Projektet til afholdelse af et nyt cykelkursus for nydanske kvinder

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

At kunne sætte sig op på cyklen og køre er noget, som langt de fleste af os ser som en helt naturlig del af hverdagen. Men her bor også voksne, der af den ene eller anden årsag ikke har lært af cykle. I Greve Nord har det vist sig, at det primært er nydanske kvinder, der har den udfordring. pinkcykel
Men i løbet af efteråret vil en række af disse kvinder kunne sætte sig op på cykel. Den lokale afdeling af Zonta i Greve har doneret 10.000 kr. til Greve Nord Projektet, som bidrag til at projektet kan afholde et cykelkursus for en gruppe kvinder i Greve Nord.

”I Zonta støtter vi kvinder, uddannelse og sundhed, så cykelkurset rammer jo helt plet. Vi er derfor meget glade for at kunne bakke op om, at kvinderne i Greve Nord bliver mere uafhængige og får en række nye muligheder,” siger Janni Glæsner, der er formand i Zonta Greve.
Greve Nord Projektet har tidligere arrangeret cykelkurser for kvinder med stor succes, og siden har der været stor efterspørgsel på kurserne. Derfor er det en stor glæde for både Greve Nord Projektet og Zonta Greve at kunne hjælpe endnu flere kvinder med at kunne bevæge sig rundt på cyklen.
Cykelkurset består både af undervisning i færdselsregler og af praktisk undervisning og forventes at starte i løbet af sensommeren 2017. Det er Clavis Sprog og Kompetencecenter i Greve, der skal stå for at lære kvinderne at cykle og færdes sikkert i trafikken.
zontaKvinderne bliver selvstændige og sundere
Khadija Al-Mohammedi er vejleder i Greve Nord Projektet, og hun møder en del af de kvinder, der ikke har lært at cykle, men som meget gerne vil lære det.
”Vi er meget glade og taknemmelige for Zonta Greves donation, for det giver os mulighed for at hjælpe en gruppe kvinder, der virkelig gerne vil lære at cykle. Vi kan se, hvor glade og stolte de bliver, når de lærer det. En del af de her kvinder har ikke regnet med, at det var noget, de nogensinde skulle lære, så derfor er glæden endnu større,” siger hun.
At kvinderne lærer at cykle er ikke kun relevant ift., at de skal kunne køre en tur i området. Det er også vigtigt på mange andre vigtige punkter.

”Kvinderne bliver mere selvstændige, og det giver dem mulighed for at komme rundt, uden at de skal være afhængige af, at deres mænd eller børn kan køre dem eller det offentlige. Det betyder også, at de bliver meget mere mobile og dermed interessante ift. job- og uddannelsesmuligheder, fordi de bedre kan få hverdagen til at hænge sammen, når de både skal nå på fx sprogskole eller i praktik, at handle og hente børn. Så cyklen medfører en række muligheder, som de ellers ville have haft svært ved at overskue,” forklarer Khadija Al-Mohammedi.
Hun forklarer, at det at kunne cykle også er med til at øge kvindernes sundhed, fordi det er gratis motion og at kurserne samtidig er med til at styrke kvindernes danskkundskaber.
cykeltraening 3 webDe 10.000 kr. som Zonta Greve donerer til cykelkurset er overskuddet fra et lotteri, som foreningen har afholdt i foråret. Det er foreningens første donation efter deres opstart i 2016, og pengene skulle gå til at støtte et lokalt godt formål.
”Vi vil gerne være med til at gøre en forskel for kvinderne. Så da vi hørte, hvor meget positivt det bringer med for kvinderne, at de lærer at cykle, og hvor mange der så gerne vil lære, besluttede vi, at det var det helt rigtige projekt at støtte,” forklarer Janni Glæsner.

Birgül lærte at cykle
En af de kvinder, der tidligere har deltaget på cykelkursus er Birgül Özdemir fra Askerød. Hun flyttede til Danmark for seks år siden, men har ikke kunnet cykle før i 2016, da hun lærte det gennem kurset i Greve Nord Projektet.cykeltraening 9 web
”Jeg er så glad for, at jeg nu kan cykle! Det betyder, at jeg kan komme rundt uden at gå eller skulle tage bussen. Jeg kan også bruge cyklen, når jeg fået et arbejde, så jeg kan komme hurtigere derhen. Eller hvis jeg skal handle eller bare gerne vil køre en tur. Det er en dejlig måde at få frisk luft og motion på,” fortalte hun dengang.
Hun havde cyklet lidt i hjemlandet Tyrkiet, da hun var en lille pige, men det er mange år siden, og derfor indrømmer hun også, at det var lidt svært at lære det igen.
”Det var lidt svært at holde balancen og sidde på cyklen. Men det har været et rigtig godt kursus, og vi har haft en rigtig god lærer, der har hjulpet os meget,” sagde Birgül Özdemir, der siden kurset har fået mere og mere mod på at bevæge sig ud på de lange cykelture.
cykeltraening 6 Small


Har du lyst til at gøre en markant forskel?
Koordinering af netværksfamilier og flygtninge


Der mangler frivillige hænder til det vigtige arbejde at matche netværksfamilier med de flygtninge, der kommer til landet

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Miriam Ripley er koordinator for Dansk Flygtningehjælps lokale netværksfamilieprogram, og hun har brug for en eller flere frivillige, der gerne vil hjælpe med at gøre en forskel for de flygtninge, der kommer til Greve.
Antallet af flygtninge, der gerne vil have en netværksfamilie som støtte er steget, og derfor er der behov for flere gode kræfter, der vil hjælpe flygtningene med at blive en integreret del af området.
fællesspisning3Arbejdet består i at matche flygtningene og de netværksfamilier, der bor i området. Det er nemlig vigtigt at matche de rigtige par.


”Det skal meget gerne passe, så de nyankommne får den støtte og hjælp, som netop de har brug for, og at netværksfamilien samtidig også får noget igen. Hvis det fx er en flygtningefamilie med små børn, så vil vi forsøge at matche dem med en dansk frivilligfamilie, der har børn i samme alder,” forklarer Miriam og fortsætter:danskflygtningehjaelp
”Dermed er der større chance for, at de to familier har fælles interesser, der kan knytte dem sammen, så de har noget at tale om. Samtidig kan den nyankommne familie spørge om råd og vejledning fra andre, der står i samme situation som dem selv, men som kender systemet, samfundet og kulturen meget bedre. Fx om hvordan man kan hjælpe sine børn med lektier, hvordan en børnefødselsdag foregår, hvordan man kan spare penge på storindkøb af bleer osv.”
Hun forklarer, at den danske familie så til gengæld får et indblik i en helt anden verden end deres egen, får en relation med nogle søde, spændende mennesker, og ikke mindst får muligheden for at gøre en stor forskel for en gruppe mennesker, der har behov for hjælp og støtte.

Et meningsfyldt arbejde
En netværksfamilie er en relation mellem en frivillig enkeltperson eller en familie og en flygtning eller flygtningefamilie. Formålet er, at netværksfamilien på forskellige måder skal hjælpe de nyankommne med at komme på plads og blive en del af deres nye hverdag i en kommune.
Derfor er det en utrolig vigtig rolle, man spiller, når man står for at sammensætte flygtningene med netværksfamilierne, for det er En vigtigt del af integrationsprocessen, at man møder de folk, man bor i blandt.
miriam nbMiriam forklarer, at det er et meget givende frivilligt arbejde, som hun er glad for, men at hun har behov for hjælp og flere hænder, hvis man skal kunne nå at følge med efterspørgslen.
”Når man får lavet et godt match og kan se, at det bare fungerer, og at alle er glade, så giver det hele mening. Man får så meget mere igen, end man giver,” fortæller hun.

Er det måske noget for dig?
Hvis du har spørgsmål eller overvejer, om det kunne være noget for dig at give Miriam en hånd med det vigtige arbejde, så kan du kontakte hende på: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Hun vil også kunne svare på, hvad arbejdet mere konkret går ud på, hvordan det helt praktisk foregår osv.


Beboerportræt:

Joans 1:12 verden


I Joans ”anden verden” er alting meget, meget småt. Det kan fx være en silkepapirsblomst eller en reje af fimoler. Begge under 5 millimeter. De hører nemlig til i dukkehuset

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Bordet er dækket med lækker mad, der er stearinlys og blomster, service og servietter på den hvide kniplingdug. Det ser alt sammen meget naturtro ud. Helt ned til detaljerne på tomatskriverne i salaten, og kronbladenes mange changerende farver.
Endnu mere imponerende er det dog, at alle tingene er i ministørrelse. Fx er tomatskiverne kun knap to millimeter.
duk2Det er Joan Eisenreich, der har lavet alle de minismå ting. Hun har nemlig en passion for dukkehuse og dukkebutikker, og hun nyder at sidde og forme, sy og slippe de helt bittesmå ting.

”Jeg elsker det. Det er så skægt, hvad man egentlig kan lave, når man bare lader kreativiteten gå i gang. Så kan man lave næsten alting, og projekterne bliver mere og mere avancerede. Jeg synes, at det er rigtig hyggeligt at sidde og nørkle med,” siger hun og fortsætter:
duk10”Noget af det, som jeg synes er så spændende er, at man får mulighed for at arbejde med alle former håndværk. Jeg fletter, syr, maler, saver, brodere, klipper, former, bager, folder, farver, klinker osv. Hvis jeg fx skal lave gulvbrædder i en særlig farve, så bejdser jeg dem og sliber på dem med sandpapir, for de skal jo se lidt slidte ud. Eller når blomsterne skal have den helt rigtige farve, så skal de farves af flere omgange. Når der skal laves detaljer, så kræver det ofte flere former for håndværk på hver enkelt lille bitte ting. Jeg glæder mig, når jeg kan få det til at se naturtro ud,” smiler hun.

Tand-strikkepinde
62-årige Joans interesse for at lave dukkehuse og opsætninger startede i 2009, da hun fik et saml-selv-hus af sine børn. Hun havde i mange år talt om, at det kunne være sjovt, men havde ikke haft tiden til det. Så da børnene var blevet store og var flyttet fra hjemmet i Eriksmindekvarteret, besluttede de, at nu skulle deres mor i gang.

Det første dukkehus står stadig til udstilling i Joans kreaværksted i huset, og selvom det er det første af hendes efterhånden utallige projekter, er det imponerende, hvor mange detaljer der er med.duk1Alt fra de bejdsede gulvbrædder til de broderede gardiner, de tapetserede vægge, dukkernes kjoler, maden på tallerkenerne, billederne i guldrammerne på væggen, toiletpapiret og håndklæderne på badeværelset, legetøjet på børneværelset m.m., har hun lavet selv, og så småt, at man kun kan være imponeret over, hvordan det kan lade sig gøre.

”Det handler om at være lidt fingernem, for der er virkelig mange små detaljer. Fx skal man jo nogle gange stikke noget, der er så småt, at man bruger tandstikker som strikkepinde. Det er i de situationer, jeg er rigtig glad for min forstørrelseslampe med lys. Den bruger jeg meget tid på at se igennem,” griner Joan.

duk9

Jeg kan selv!
Da hun startede med miniature var der flere af de små ting og sager, som hun købte færdiglavede. Men der gik hurtigt sport i at lave tingene selv.
”Jeg fandt jo ud af, at jeg kunne lave tingene meget pænere selv. Så kunne jeg få dem lige, som jeg ville have dem og i de materialer, som jeg ville have. Og jo flere ting, jeg lavede, jo mere tog det om sig, for så fandt jeg hele tiden på nye ideer. Samtidig blev jeg dygtigere, også jeg kastede mig også ud i endnu flere ting,” fortæller hun og fortsætter:
duk3”Der er også bare en stolthed i, at man kan lave så mange til selv. Det bliver jo en del af en, og man vil gerne gøre det så godt, som man kan.”

Det er lidt forskelligt, hvor meget tid Joan bruger på sin hobby, men hun nyder det, hver gang hun sidder og brodere en lysedug eller saver gulvbrædder af en gammel persienne. Nogle af projekterne tager længere tid end andre, og for Joan handler det ikke om at lave så meget som muligt. Det handler om alle de bittesmå detaljer.

Ingen kan se mamelukkerne
”Det er jo det, der gør det sjovt. Alle de små detaljer og finesser, som man kan lave. Helt små etiketter på flaskerne, æggeskaler flere farver, strukturen på bødet, dukkernes hår og kjoler, frynserne på gulvtæppet osv. Jeg elsker de små detaljer, og jeg kan bruge mange timer på at gøre dem perfekte,” siger Joan.

duk15Men et er alle de små detaljer, som vi andre kan se. Dertil kommer alle de mange detaljer, som vi ikke kan se. Fx at dukkerne har små mamelukker på inden under kjolerne, som Joan har syet.
”Jeg ved jo godt, at man ikke kan se dem, og at det derfor er ”ligegyldigt”. Men det er det ikke for mig. Det er en del af helheden, og jeg glæder mig over at vide, at de er der,” forklarer hun.


 

 

Æggebakke, køkkenlåge og pastamaskine
Som årene er gået har Joan fundet ud af, hvordan halt almindelige hverdags ting, som vi andre ville smide i skraldespanden, kan bruges i dukkehusene.

Hun fortæller at fx æggebakker er ideelle til at lave fliser og sten, at låget fra en tube tandpasta lynhurtigt kan forvandles til en urtepotteskjuler eller at træet fra en gammel køkkenlåge kan bruges til at fremstille rigtig mange fine træmøbler.
”Det handler om at se mulighederne, og det går der jo også sport i. Så jeg samler og samler. Jeg kan blive helt glad, når jeg får en ny idé til, hvad jeg kan bruge til hvad,” forklarer hun.

Joan fortæller, at det ikke kræver alverdens særlige redskaber at lave alle de små ting, og at alle derfor kan kaste sig ud i miniature-hobbyen.
”Det handler om at bruge de ting, man har derhjemme i forvejen. Fx sakse, en lille sav, nål og tråd, knive osv. Og så kan man naturligvis købe mere specielle remedier, hvis man bliver grebet af det. Men jeg bruger fx min almindelige pastamaskine, når jeg skal rulle ting helt tyndt ud. Det fungerer fint. Jeg skal selvfølgelig bare huske at vaske den grundigt, når der har været trylledej i,” griner hun. duk12

Dukkesøstrene
Joan er ikke den eneste i familien, der nyder at nørkle. Det gør hendes søster også, så derfor kan de bruge mange timer sammen på at sidde og arbejde på hver deres projekt, mens de sludre og hygger sig. Faktisk har de afsat en hel uge om året, hvor de arbejder med dukke-projekterne.
”Min mand har en årlig skiferie, så når han ikke er hjemme, kommer min søster. Så flyder bordet med alle vores remedier og projekter. Det er fantastisk, ” fortæller Joan.

Grevinderne
Sammen med sin søster er Joan også en del af klubben Grevinderne. Her mødes de 24 damer fra hele Sjælland hver 2. tirsdag i Greve og nyder deres fælles hobby: At lave dukkehuse og miniature ting.
Alle tager deres små projekter med, så hygger de sig og hjælper hinanden. Så mens nogen sidder og fletter en kurv, kan andre være i gang med at sy en mini Gucci-taske, samle og male møbler, lakere små sten m.m.
”Det er så hyggeligt. Så klarer vi lige verdenssituationen samtidig. Det sociale fylder også rigtig meget, når vi mødes i Grevinderne. Vi spørger også hinanden om gode ideer og forslag,” forklarer Joan.
duk8
Grevinderne rejser også ud på messer og udstillinger for at hente nye materialer eller inspiration. Joan fortæller, at miniatureverden og dukkehusene særligt er udbredt i Sydtyskland og Holland, hvor de har en masse andre remedier og mini-detaljer, som man ikke kan få herhjemme.

Dukkehusfestival
Joan og de andre Grevinder er efterhånden blevet ret kendte i dukkehus-kredse for deres flotte huse, butikker og opstillinger. Hvert år tager de bl.a. på Dukkehusfestival , hvor de udstiller deres værker og beundre andres miniature-verdener. Her kommer udstillere og forhandlere fra hele Europa, og Joan og grevinderne glæder sig meget hvert år.
duk13
”Det er helt vildt imponerende, hvad folk kan lave. Jeg bliver overrasket gang på gang over detaljer og opfindsomhed hos de andre udstillere. Det er enormt inspirerende ift. selv at udvikle sig og finde på nye værkstøjer,” siger hun.

Sild i lange baner
En af de værker, som Joan har haft med på udstillinger er hendes silderøgeri. Ideen fik hun fra sin mand, og selvom hun i starten var lidt skeptisk, blev det en ”kæmpe” succes.
”Jeg skulle i gang med et nyt projekt, og jeg ville gerne lave noget, der ikke var set før. Derfor spurgte jeg min mand, og hans svar var et silderøgeri. Først tænkte jeg, at det kunne man ikke. Men så blev jeg alligevel lun på ideen. Det er ret unikt, fordi det ikke er så feminint som meget af det andet, der bliver lavet i den her verden. Nu er det faktisk et af de værker, som jeg er mest stolt af,” siger hun.

Silderøgeriet er ligesom alle Joans andre værker utrolig gennemført og indeholder en række detaljer, som hun naturligvis selv har lavet. De hjemmeflettede kurve, rygeovnen, bordene og bænkene, det naturtro stenunderlag – og ikke mindst de flere hundrede sild.
duk5”Hver enkelt sild er lavet ved, at jeg har klippet delene ud i papir, fyldt fimoler i maven, limet dem sammen og så malet af dem af flere omgange, så de kunne få de rigtige farver, inden de fik lidt guld til sidst. Så det tog ret lang tid, men jeg hyggede mig med det,” forklarer Joan.

Forsiden af Billed-Bladet
Joan har siden sin miniature-start i 2009 lavet mange forskellige ting. Nu er det ikke længere udelukkende dukkehuse, men også minihaver og andre opsætninger, hun laver. Præcis hvor mange værker hun har lavet, har hun ikke tal på, for nogen af dem har hun også givet væk. Fx har hun lavet miniudgaver af børneværelser til sine børnebørn med alt, hvad der hører sig til af legetøj, dyner og puder, tapet, møbler osv. Alt sammen hjemmelavet naturligvis.

Efterhånden som hun søger nye udfordringer, er Joan begyndt at lave særlige miniature-butikker. Udover silderøgeriet har hun bl.a. lavet et skrædderi, en aviskiosk og en bager.
Hver af disse med nye udfoldelsesmuligheder. Fx er de mange små brød og boller lavet af trylledej og derefter farvet, lakeret og dekoreret for at få det helt naturlige udtryk. Da hun skulle lave aviskiosken var det helt andre teknikker, som Joan måtte finde frem.duk6”Jeg var inde på nettet og finde forsider på alle de ugeblade, cigaretpakker, sodavand osv., som jeg gerne ville have med i kiosken. Så jeg printede dem ud i små størrelser, lavede dem i fimoler og limede printet på. Det er sådan nogle ting, som jeg synes, er rigtig skægt, fordi det bliver livagtige detaljer. Det havde jeg ikke nødvendigvis kunnet forestille mig, da jeg startede,” siger hun.

Fra tanke til virkelighed

I takt med at hun bliver bedre og bedre, stiger Joans forventningspres også til sig selv. Hun vil ikke gå på kompromis med udførelsen af alle detaljerne, og det betyder også, at hun nogle gange støder ind i udfordringer. Indtil videre har ingen udfordring dog været for stor til, at hun ikke har kunnet knække miniature-koden.
duk4”Nogle gange kan det godt være lidt svært at oversætte det billede, som jeg har inde i hovedet til virkelighed og få dem ud igennem fingrene. Men det er jo en del af det, som også er skægt. For så bliver resultatet lige det sjovere, når det så lykkedes,” fortæller hun.

Min leg
Normalt er dukkehuse noget, man forbinder med leg. Men sådan er det ikke med de huse og butikker, som Joan og de andre Grevinder laver. Det er til pynt. I stedet kan man sige, at det er en form for leg, når Joan maler, saver, syr, former, bygger, klipper, limer og lakerer i sit arbejdsværelse.
”Jeg har ikke tal på, hvor mange timer om måneden, jeg bruger på det. Når jeg er optaget af et projekt, så forsvinder timerne bare. Det er så dejligt at have muligheden for at fordybe sig helt ned i de allermindste detaljer. Det er min måde at lege med projekterne på,” smiler hun.
duk11


Effektivt samarbejde sikrer en masse nye, fine ting til genbrugscentralerne i Gersagerparken


Genbrugscentralen GP74 og ’genBrug for alle’ har fået en masse nye ting, som andre kan få gavn af takket være frivillige og medarbejdere

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Kasserne er stablet op fra gulv til loft i genbrugscentralen i Gersagerparken 74 med alle de nye, fine ting, som de frivillige har hentet.
Der er bl.a. køkkenudstyr, halstørklæder, små borde, skoleredskaber, opbevaringsæsker og glas og meget andet. De mange ting er blevet doneret af en butikskæde til frivillige foreninger, der så kan dele dem videre ud til familier og borgere, der ikke selv har så mange ressourcer.
auderoed1
Varerne er helt nye og er øremærket til flygtninge eller andre, der er økonomisk stramt spændt for og må ikke sælges.
De mange fine ting har de frivillige fra genbrugscentralen GP74 og medarbejderne i ’genBrug for alle’ i Gersagerparken 49, kunne hente helt kvit og frit i Auderødlejren, der skal lukkes.

Som en drøm
Det var i første omgang Henrik og Diana Mörke-Malmkvist, der er to af ildsjælene bag GP74, der igennem deres netværk af næstehjælpere og Venligboere var blevet inviteret til det kæmpe store lager i Auderødlejren for at se, om der var noget, der kunne bruges til de familier i Greve Nord, der mangler.
auderoed3”Jeg var vildt overrasket første gang, jeg var deroppe” siger Henrik Mörke-Malmkvist og fortsætter: ”Der er helt vildt mange varer, og vi har fået ting, som vi kan give videre, som der har været meget efterspøgelse på. Så det er nærmest en drøm”.
Første gang var Henrik Mörke-Malmkvist selv bare kørt op til lejeren i sin egen bil, der var proppet til randen, da han kørte hjem. Men da han så, hvor overvældende mange kasser, der stod klar med masser af ting og sager, begyndte han at planlægge, hvordan man skulle arrangere en ny tur til lejren, så man kunne få transporteret endnu flere ting hjem til genbrugscentralerne i Gersagerparken.

Vi hjælpes ad
Derfor kontaktede han Suzanne Magelund fra Greve Nord Projektet, der i samarbejde med Greve Kommunes PPV, står for ’genBrug for alle’ for at høre, om hun kunne hjælpe med at skaffe en lastbil.
”Der var rigtig mange gode ting, så derfor tænkte jeg, at det ville være oplagt at hente en helt masse, som begge genbrugstilbud kan give videre. Jeg kunne jo se, at der var mange ting, som vi ved, at folk mangler, så derfor var det helt oplagt, at vi kunne samarbejde om at få transporteret et stort læs til Gersagerparken,” forklarer Henrik Mörke-Malmkvist, der også selv fik engageret en række andre frivillige til at tage med på en afhentnings-tur.

”Det var jo et helt fantastisk tilbud, så det ville vi naturligvis meget gerne være med til. Det er så dejligt, når man kan samarbejde på den måde,” siger Suzanne Magelund, der straks gik i gang med at ringe rundt til sine mange kontakter.
Heldigvis har Suzanne Magelund rigtig mange gode kontakter i Greve Nord og i Greve Kommune, og gennem kommunen fik hun skaffet en stor varevogn og en chauffør, der kunne kører med til lejren.
”Det var en kæmpe hjælp, at de ville stille op med både varevogn og chauffør. Det er vi meget taknemmelige for. Det betyder, at vi kunne få så mange gode ting med hjem til dem, der har behov for en håndsrækning. Så de skal have mange tak for deres kæmpe hjælp,” siger Suzanne Magelund.

Turen går til Auderød
Det var derfor en helt lille parade af fire biler, varevogne og trailere, der d. 30. maj kørte afsted for at hente en masse ting hjem til genbrugscentralerne i Gersagerparken.
Det blev en lang og tung aften for de frivillige og alle havde lange, og trætte arme, da man havde fået båret det hele ned, og kunne låse døren til genbrugstilbuddet i Gersagerparken 74.
”Men det har uden tvivl været det hele værd. Det har været så dejligt at se, hvor mange der har bakket op og har hjulpet til. Både de engagerede frivillige, kommunen, Cirkel K og Greve Nord Projektet. Alle skal have en kæmpe stor tak”, siger Henrik Mörke-Malmkvist.
auderoed4

Til folk der mangler
De mange nye, fine ting er stillet klar i GP74, og når ’genBrug for alle’ åbner i nr. 49, vil en del af tingene også komme derover.
”Vi har fået så mange varer, og vi glæder os meget til at åbne igen, og se glæden hos dem, der henter det. Det er virkelig dejligt at se, hvor glade folk bliver for ting, som vi andre bare tager forgivet. Så er det helt klart de ømme arme værd,” siger mark, der er frivillig i genbrugstilbuddet GP74.

Ligesom alle de andre ting i de to genbrugscentraler er de nye varer øremærket til dem, der ikke selv har så meget. Fx flygtninge, der kommer til landet, eller andre borgere, der af forskellige årsager ikke økonomisk råderum.
Tingene er gratis, og flygtninge skal blot huske deres flygtningekort. Er man ikke flygtning skal man kontakte Diana eller Henrik for at lave en nærmere aftale.
For at sikre, at alle, der har behov for det, har mulighed for at få gavn af varerne i genbrugscentralen, er der lidt restriktioner på, hvor meget den enkelte må tage pr. gang. Fx må man tage seks glas, seks tallerkner og lignende.
”Vi vil gerne sikre, at goderne fordeles jævnt, for vi ved, at der er en del, der har behov for den her ekstra hjælp,” forklarer Henrik Mörke-Malmkvist.rammen

Åbningstider i Gersagerparken 74 og 49
Da genbrugscentralen GP74 er drevet af frivillige, der også skal passe deres arbejde og hverdag, er der ingen faste åbningstider. Men hvis man følger centralen på Facebook her kan man se, hvornår der er åbent. Man kan også sende en besked og aftale et tidspunkt.
’genBrug for alle’ i Gersagerparken 49 har endnu ikke åbent, men man forventer, at kunne slå dørene op efter sommerferien. Du kan følge med på Greve Nord Projektets hjemmeside www.grevenord.dk eller Facebook her

auderoed2Vil du også hjælpe?
Har du møbler, tøj, bøger, køkkenting, legetøj, elektronik eller andet, som du gerne vil donere? Så vil de to genbrugstilbud meget gerne have det.
Eller har du selv lyst til at gøre en forskel og være frivillig i en af de to genbrugscentraler?
Så kan du kontakte:
Suzanne Magelund fra Greve Nord Projektet på telefon: 60 35 46 67 /Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Henrik Mörke-Malmkvist fra GP74 på 40 61 62 89


Forældrene vil gerne have gode råd


Forældrene i Greve Nord vil gerne styrke forældrerollen og høre eksperternes gode råd om bl.a. familielivet, børneopdragelse og kulturforskel

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

De seneste måneder har Greve Nord Projektet inviteret områdets forældre til en række temaaftener om, hvordan man kan styrke familielivet og få mere trivsel i hverdagen, få en bedre dialog med sine børn, få klarlagt sin egen rolle og ansvar som forælder m.m.
Tre eksperter har været forbi for at give gode råd og redskaber, og forældrene har taget godt imod de velmenende råd.

Faisel Saleem oplg 06.03.2017
Tre eksperters gode råd

Tidligere i maj gav familievejleder Lola Jensen, der bl.a. er kendt fra Go’ Morgen Danmark, masser af gode råd og vejledning omkring familielivets udfordringer og faldgrupper, så forældre og børn får en gladere hverdag. Hun forklarede bl.a. vigtigheden i at kunne sætte grænser og sige nej på en god måde, hvor vigtigt det er at få en god kommunikation med sine børn i alle aldre m.m.
Omkring 30 forældre var mødt op for at få gode råd, og der blev også stillet mange relevante spørgsmål fra forældrene, der samtidig oplevede, at de jo ikke er den eneste familie, der oplever udfordringer i hverdagen. Flere af deltagerne nikkede genkendende, når der blev stille spørgsmål om fx sovetider og børn, der gerne selv vil bestemme.

Lola2 maj 2017
"Vores guld er vores børn"

Tidligere på foråret har vi også haft besøg af psykologerne Basim Osman og Faisal Saleem, der begge har mange års erfaring med arbejdet med børn, unge og familier, der udfordres af at være en del af to kulturer. Basim Osman var på besøg i april, hvor han indledte sit oplæg med at fastslå, at: "Børnenes hjem er i Danmark. Det er vigtigt at huske. Vores guld er vores børn. Det er derfor, at vi er kommet til Danmark. For at give vores børn de bedste muligheder".
Basim Osman fortalte også om det vigtige forældreskab. At vi er rollemodeller for vores børn, og at det er så vigtigt at være opmærksomme på, hvordan vi opfører os overfor hinanden i familien. At vi alle skal huske at være sammen, være offline og lade mobiler, computere og tv være slukket engang imellem, og at
vi skal følge med i vores børn liv, lytte til dem og sætte os ind i den verden de lever i.
beboereTirsdag aften var Faisal Saleem, der til dagligt arbejder med børn og unge i Københavns Kommune, forbi for at holde et oplæg for den fædregruppe, der hver uge mødes i Askerød. Han forklarede bl.a., hvad det betyder for et barns identitet at vokse op med et ben i to forskellige kulturer, og hvordan man som forældre kan støtte sit barn og takle de forskellige udfordringer, som det giver at være forældre og skulle opdrage og lade sit barn at vokse op i et nyt land med en helt anden kultur, end der hvor man selv kommer fra.

Tager forælderrollen alvorligt
Temaaftenerne, fædrekurset og en række andre forældrekurser er en del af indsatsen omkring børn, unge og familier og forebyggelse og forældreansvar, der er en bærende del af Greve Nord Projektets arbejde i området.
Koordinator for indsatsen, Dorthe Korshøj, glæder sig over, at forældrene tager deres ansvar alvorligt og gerne vil have de gode råd.
”Som forælder vil man jo altid sit barn det allerbedste. De vil gerne have redskaberne til, hvordan de kan skabe bedre rammer og en bedre trivsel i familien for både deres børn og dem selv. Både fædre og mødre stiller nogle meget relevante og gode spørgsmål, fordi de gerne vil have råd til, hvordan de tackler helt konkrete udfordringer, som de oplever i deres familier. Det er rigtig dejligt at opleve, for det viser både engagement og at forældrene tager et stort ansvar for at skabe de bedste rammer for ens børn at vokse op og udvikle sig i,” forklarer hun.

Plads til endnu flere forældre
Koordinatoren understreger dog, at der altid er plads til, at endnu flere forældre kan være med på kurserne og temaaftenerne.
”I løbet af efteråret vil vi afholde flere både kurser og temaaftener for forældre om forskellige, relevante emner. Det er fuldstændig gratis at deltage, og vi tilbyder også børnepasning imens, så børnene kan hygge sig sammen, mens mor og far får ny viden,” siger hun, og opfordrer alle til også at tage naboen eller andre forældre fra området med.

Første gang bliver d. 23. august hvor Børns Vilkår kommer og fortæller om børns digitale liv. Foredraget er både for forældre og børn.

- Du kan holde sig opdateret om de kommende temaaftener og forældrekurser her på Greve Nord Projektets hjemmeside her

- På vores Facebook-side her

- Eller i Nyhedsbrevet, som du kan tilmelde dig her
Billede 1 Lola Jensen oplæg Greve Nord Projektet

Samme udfordringer
Lola Jensen har tidligere været ude og holde oplæg i Greve Nord.
Hun har hjulpet utallige familier med alverdens etniske baggrunde, og hun fortæller, at udfordringerne grundlæggende er de samme. Hun havde derfor glædet sig til endnu engang at komme ud og rådgive forældrene i Greve Nord, fordi hun glæder sig over, at forældre selv efterspørger hjælp til at blive endnu bedre.
”Forældre vil jo deres børn det bedste, og derfor er rigtig godt, at de spørger om bl.a. udviklingen af børns selvværd, brugen af timeout og ikke mindst, hvordan man holder fast i grænserne, selvom det gør ondt, at ens barn græder. Det er vigtigt for alle forældre at få inspiration til, hvordan de kan blive bedre, og hvad der er deres ansvar. Det vil jeg meget gerne være med til at fortælle dem. Samtidig kan de på en aften som i dag se, at de ikke er de eneste, der har de problemer og blive bekræftet i, at deres børn er helt normale. De kan bruge hinandens erfaringer,” forklarer hun.

”I mit arbejde oplever jeg, at særligt de nydanske forældre meget gerne vil opdrage deres børn mere efter den danske opdragelseskultur, men de kan have svært ved at finde ud af, hvad det egentlig er. Ligeså vel som de etnisk danske forældre kan synes, det er svært. Så derfor er det helt oplagt, at man kan samle forældrene og hjælpe dem på vej,” fortsætter hun.
Faisal faedregruppe maj 2017


En klædelig Kulturfest #klæderskaberfolk


Udklædning, uniformer og tøj var rammen for årets store Kulturfest, hvor der var besøg af mange fine folk

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Klæder skaber folk, og folk skaber klæder. Lørdag var Greve Bibliotek omdannet til en Kulturfest, hvor man bl.a. kunne få lov til at klæde sig ud og vise sine yndlings kjoler, jakker, uniformer og hatte. Der var besøg af både en politimand, stuepiger, en mavedanserinde, folkedansere, riddere, prinsesser, en afrikansk prins og mange andre.
IMG 4550”Kulturdagen er en festlig dag, hvor vi gerne vil vise mangfoldigheden og glæde os over så mange forskellige mennesker og kulturer, som lever sammen her i Greve Nord. Klæder og tøj er en stor del af, hvordan vi præsenterer os selv og vores kultur, så derfor er dagens tema, at man kan vise, hvem man er gennem sit tøj,” forklarer Suzanne Magelund, der er aktivitetskoordinator i Greve Nord Projektet.
Kulturfesten blev åbnet med tale fra Anne Marie Lyduch, der er formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Greve Kommune, og så var der fællessang og musik, som både børn og voksne sang med på.

Modeshow og mavedans
Kulturfesten var arrangeret af Greve Bibliotek, Hundige Kirke, Mangfoldighedsrådet og Greve Nord Projektet samt en række frivillige, der bl.a. havde bagt en række forskellige lækre kager fra alverdens lande.
På scenen kunne gæsterne dagen igennem lade sig inspirere af mange fine klæder og gevandter fra forskellige kulturer. Der var bl.a. mavedans med orientalske rytmer, modeshow med fine, traditionelle kjoler fra det store udland, og et historisk modeshow med damemode gennem de seneste 100 år.
”Vi er rigtig glade for, at der er kommet så mange mennesker i dag. Der er rigtig god stemning, og folk er glade og lever sig ind i det. Det er blevet en tradition, at vi holder Kulturfest her på biblioteket, og vi er glade for at kunne skabe rammerne for en dag, hvor folk mødes og hygger sig og får et indblik i hinandens kulturer. Det er også en vigtig rolle for os som bibliotek og kulturinstitution at give de muligheder,” forklarer Greta Andersen, der er bibliotekar på Greve Bibliotek.

Previous ◁ | ▷ Next

 

Pige-fødselsdags-tur
Børnene fik også mulighed for at være med på scenen, da der var aktiv historieoplæsning, hvor de kunne klæde sig ud og være med til at fortælle eventyr. To af de børn, der var med til at lege og vise historier, var 10-årige Alissa og 5-årige Liva. IMG 4528
”Det var rigtig sjovt at være klædt ud, og at man fik lov til at være med til at vise, hvad der skete i eventyret. Det kunne jeg godt lide. Det er skægt, at der er så meget at prøve, og vi var også med til at synge,” siger Alissa.
Lillesøster Liva nikker. Hun har fået tegnet en flot sommerfugl i ansigtet, og pigerne har også set mavedans og fået kage og saft i cafeen. Lørdag var det også Livas fødselsdag, og hun synes, at Kulturdagen var en sjov måde at fejre fødselsdag på.
Alissa og Liva var egentlig bare kommet på biblioteket for at låne et par bøger med deres papmor og mor Camilla Teglgaard, så de fik en ekstra god overraskelse, da de fandt ud af, at der også var Kulturdag.
”Jeg synes, at det er et rigtig fint arrangement, og vi har hygget os. Det er en god idé, at man på den her måde kan få vist lidt fra forskellige kulturer og få blandet det hele,” siger Camilla Teglgaard.

Klæder den mig?
Rundt omkring på biblioteket hang tøj, hatte og anden udklædning, som alle var velkommen til at klæde sig ud i. IMG 4467Der var også mulighed for at få ansigtsmaling, lagt make-up, prøve re-designet tøj, sy sin egen pussy-hat hos Greve Produktionsskole eller prøve at få et traditionelt muslimsk tørklæde på.
”I dag er det helt op til folk selv, hvem de har lyst til at være, og hvordan de har lyst til at se ud,” forklarede Hanne Hummelshøj, sognediakon i Hundige Kirke.

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere

Bankospil i hele 2017

banko - web

Kom og vær med - skriv dem i kalenderen med det samme

Læs mere her