Frivillig: Juleaften i Gersagerparken er det hyggeligste


”Der er ingen, der skal sidde alene juleaften. Her holder vi jul som en stor familie,” fortæller Solveig

Julen er ofte den tid, hvor familierne mødes. Men hvis man ikke har en familie, hvis børnene bor i den anden ende af landet, eller man af andre årsager har udsigt til at sidde alene d. 24. december, kan det godt være en lidt trist aften.

Men sådan er det ikke for beboerne i Gersagerparken. Her inviterer en gruppe frivillige deres naboer til en klassisk og hyggelig juleaften med alt, hvad det indebærer af lækker julemad, dans om træet, julegaver og sang.
IMG 2974En af de frivillige, der gør en kæmpe indsats er Solveig Nielsen. I år har hun handlet ind og forberedt juleaften til ikke mindre end 34 mennesker. Det har været et stort arbejde, men hun ville ikke have været det foruden.

”Der skal bare være jul i Gersagerparken. Det er en tradition, som jeg holder meget af. Det er så hyggeligt, og alle er så glade. Vi havde en helt igennem skøn juleaften,” siger hun og fortsætter:
”Jeg kan ikke lide tanken om, at nogen skal sidde alene juleaften. Ja, der er meget arbejde i det, men det føles godt at kunne være med til at give andre en god aften. Jeg har hygget mig rigtig meget med det.”
IMG 2967Mange hjælpende hænder
At arrangere fuld julemenu med flæskesteg og and samt alt det klassiske tilbehør og risalamande og julelækkerier til 34 mennesker kræver sin mand – eller kvinde.
Så i køkkenet i Mælkebøtten i Gersagerparken fik Solveig Nielsen hjælp af flere andre frivillige til madlavningen og flot borddækning.
”Vi havde det så hyggeligt, mens vi gik og forberedte det hele. Det er jo også en del af det,” smiler hun og fortæller, at planlægning er vejen til en så stor juleaftens menu.
Hun har fx handlet alle de mange kilo mad og drikkevarer ind løbende, sørget for pynt og gaver andre dage osv.
IMG 2983
”Vi har været fælles om flere af opgaverne, og det gør mig glad. For det viser jo bare, at folk her i Gersagerparken gerne vil gøre noget for at hjælpe deres naboer,” siger hun.
Med til juleaften følger også dans og sang om juletræet og en julegave. Så hver deltager fik en julegave, men det var en overraskelse, hvad der var i.
”Vi havde købt gaver til alle, som var pakket ind i forvejen. Så ingen vidste, hvad de fik, før de åbnede det. Det gav både spænding, men det betød også, at vi ikke skulle sidde og pakke så mange gaver ind,” forklarer Solveig med et snedigt smil.
Selv fik hun to små nisser i julegave, som hun glæder sig til at pynte op med igen næste år.
IMG 2975Stor familiejul
Juleaften i Gersagerparken har været en tradition de seneste 7 års tid, hvor frivillige har inviteret naboerne til jul i Mælkebøtten. Solveig fortæller, at det er en meget populær begivenhed.

”Der går ikke mange timer fra, at opslagene er hængt op, før folk begynder at melde sig til. Vi er ofte de samme, der er med hvert år, så vi kender jo hinanden. Det er også noget af det, der gør det så hyggeligt. Folk sludrer på kryds og tværs, og alle er med til at gøre det til en god aften. Det er lige som en helt almindelig jul i en meget stor familie,” fortæller hun.IMG 2993

Det er vores venner
Selv er Solveig og hendes mand Henning med hvert 2. år til jul i Gersagerparken. Det andet år er hun sammen med sine børn. Der er flere i hendes familie og omgangskreds der har spurgt hende, om hun ikke hellere vil holde jul med sine søskende eller andre familiemedlemmer de år, hvor hun og Henning ikke er sammen med børnene. Men det vil de ikke.

”Det er slet ikke til diskussion. Der vil jeg allerhelst holde jul i Gersagerparken. Jeg kan ikke give en enkelt grund til hvorfor. Det er bare det hele. Den gode stemning, glæden ved at kunne hjælpe andre og samværet med de folk, der kommer. Det er jo vores venner, og dem vil vi gerne være sammen med,” smiler hun bestemt.IMG 2970Ildsjælen Solveig
Det er ikke kun juleaften, som ildsjælen Solveig bruger meget tid på at arrangere. Hun er formand for Gersagerparkens Aktivitetsudvalg og står for rigtig mange fester, arrangementer i løbet af året. Det hele er ganske frivilligt, og hun nyder at gøre det. Hun har været aktiv i området de seneste 10 år, for hun kan simpelthen ikke sidde med hænderne i skødet.
”Jeg kan ikke sidde stille og trille tommelfingre. Den energi vil jeg gerne bruge på at lave noget, som også gavner andre. Det giver også mig stor glæde at se, at det kan gøre en forskel,” siger hun.

IMG 2984I år skal Solveig og Henning holde jul med børnene og børnebørn. Men det betyder ikke, at Solveig ikke vil sørge for en god jul til Gersagerparkens enlige beboere. Hun har lovet, at hun igen i år gerne vil stå for planlægning, indkøb m.m., men selve tilberedelsen af maden d. 24. må hun overlade til andre frivillige.
”Jeg er helt sikker på, at der er andre, der også gerne vil gøre den indsats. Sådan er stemningen nemlig her blandt de mange frivillige i Gersagerparken. Man bekymrer sig om hinanden. Og så vender jeg tilbage igen ved gryderne i 2019. For jeg kan jo alligevel ikke holde mig væk,” griner hun.

 


Frivillig-portræt:

Isabella: På vores hold lærer vi dansk, som kan bruges i hverdagen


”Jeg vil gerne lære dem, hvordan de fx kan spørge om råd, hvis de er ude at handle eller starte en samtale med deres danske naboer, som måske åbner op for et nyt venskab til glæde for begge parter”

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Når Isabella Tang Jespersen underviser i dansk i Aktivitetshuset i Askerød, er det primære fokus ikke altid på, hvorvidt eleverne fx formår at sætte den helt rigtige endelse på ordene.
”Når man er ved at lære et sprog, er det vigtigt, at man tør springe ud i det. Men det kan være meget svært, og der er mange faktorer, som spiller ind på, hvor godt og hurtigt, man lærer et andetsprog. Det ved jeg dels fra mit studie, dels fra mit eget liv. Min mor kommer fra Polen og har boet i Danmark i 38 år. Hun er blevet rigtig god til dansk, men hun har stadig ind imellem svært ved vokalerne og grammatikken. Ligesom mine elever, synes hun også, at det var lidt hårdt at skulle kaste sig ud i det danske sprog; for hvad nu hvis grammatikken ikke var på plads, eller hvad hvis hun ikke blev forstået?”, siger Isabella og fortsætter:

Isabella 2

”Man kan altid bygge ovenpå og finpudse sproget. I første omgang er det ikke så vigtigt, om al den hårde grammatik er helt korrekt. Det handler i højere grad om, at eleverne tør tale og kommer i gang med at bruge sproget aktivt. Det er heldigvis gået min mor rigtig godt, og hun er blevet en stor fordel i mit arbejdsliv. Via min mor ved jeg, hvor de dansksproglige problemer kan ligge.’”

Hverdagsdansk
Siden september 2017 har Isabella hver mandag og hver anden torsdag eftermiddag siddet klar med kladdehæfter, blyanter, opgaveark og nogle gange dagens gratisavis i Aktivitetshuset.
Hun underviser frivilligt, og en stor del af hendes motivation består i, at hun gerne vil styrke elevernes møde med den danske hverdag, som de bor midt i.
”Jeg vil gerne lære dem sproget og være medvirkende til, at de får selvtillid nok til også at bruge det. Både på et helt lavpraktisk hverdagsniveau til brug på indkøb, ringe til børnenes skole osv., men også på et mellemmenneskeligt niveau, hvor de med tiden vil kunne tale om mere nuancerede og abstrakte emner. Mange af mine elever bryder sig ikke om at forsøge at tale dansk, idet de er bange for ikke at blive forstået. De har prøvet på dansk med børnene derhjemme, men det har desværre ikke været en succes. ”Mine børn griner ad mig,” siger de fleste af eleverne. Jeg har sagt til dem: I skal ikke finde jer i det. Jeres børn skal hjælpe jer med dansk i stedet for at tage modet fra jer. Og hvis de ikke hører efter, kan I sige til dem, at jeres lærer har sagt, at det skal være sådan,” griner Isabella.

Ingen er til grin
Danskholdet i Aktivitetshuset har den fordel, at ingen bliver til grin. Her kan eleverne gå til dansk på et lille hold, hvor det trygge læringsrum er omdrejningspunktet.

Isabella 1

Som en del af de teknikker, Isabella bruger i undervisningen, hjælper eleverne hinanden med fx at oversætte, udtale og at stave
”Her tør alle åbne munden uden af frygte at blive til grin. For alle her synes, at det er virkelig svært at tale dansk. Særligt udtale og brugen af ordenstal volder de fleste på holdet kvaler. Dansk er ikke et let sprog bl.a. fordi, det ikke er særlig lydret. Og som eleverne udtrykker det, fordi danskerne taler ret hurtigt og utydeligt. Der er mange stumme bogstaver, ord med flere betydninger, ord der udtales ens, men betyder noget forskelligt, og nogle vokaler, som ikke findes på andre sprog. Flere af eleverne er ikke vant til det latinske alfabet, så det er en helt ny verden for dem,” påpeger Isabella og fortsætter:
”Men de knokler virkelig for at lære det, og deres engagement er stort. Jeg kan mærke, at de virkelig gerne vil.”

Det skal være en succesoplevelse
Der er mellem 6-10 deltagere på holdet hver gang, og det er primært kvinder, - der er kun én enkelt mand. Eleverne er der frivilligt, og de kommer oprindeligt fra mange forskellige steder i verden. Undervisningen er gratis for beboere i Greve Nord og fungerer både som supplement til sprogskolernes undervisning og som undervisningstilbud til beboere, som har levet i Danmark i mange år.
”Jeg elsker at undervise. Selvom det naturligvis kræver en del af mig, at eleverne er på så forskellige niveauer, er det også med til at gøre det spændende. For så er jeg nødt til at skræddersy undervisningen ved at planlægge opgaver, som passer til begyndere, let øvede og øvede. Jeg går meget op i, at de skal føle, at de lærer noget, når de er her. Derfor tager jeg udgangspunkt i den enkelte elevs dansksproglige niveau, så det kan blive en succesoplevelse, og ingen føler, at niveauet er alt for højt og derfor giver op, eller for lavt og derfor føler sig understimuleret,” siger Isabella, der også selv bor i Greve.

Nogle af de opgaver, som eleverne beskæftiger sig en del med, er sproghandlinger. Her opsættes hverdagsscenarier, som eleverne skal gennemspille, så de kan lære at italesætte de forskellige situationer.
Det kan fx være fra supermarkedet, hvis man skal spørge om hjælp, hvis man møder naboen på opgangen eller sådan nogle ting.

Vi griner, mens vi lærerIMG 0051 web
32-årige Isabella er uddannet bachelor i Interkulturel Pædagogik og Dansk som andetsprog fra Syddansk Universitet i Odense. Hun blev færdiguddannet i 2015, og rollen som lærer falder hende efterhånden ret naturlig. Hun har både undervist voksne på sprogskolen UC Plus og været støttelærer i modtageklassen på Hedelyskolen. Da hun studerede i Odense var hun frivillig dansktræner på biblioteket i Vollsmose.
”Jeg så, at Greve Nord Projektet søgte frivillige danskundervisere, og så tænkte jeg: Det er lige mig! Og det er det også. Jeg er meget glad for at være her. Eleverne er også meget glade for at komme her, og de fortæller tit, at de føler sig velkomne. Det er vigtigt for mig som underviser, at alle føler sig trygge og velkomne,” siger hun.

Isabella fortæller, at det sociale samspil i gruppen også er en meget vigtig faktor. En del af kvinderne kender hinanden i forvejen, men der dannes også nye bekendtskaber på danskholdet, mens der øves vokaler, stumt h og blødt d.
”Vi griner også og hygger os, mens vi er her. Ikke af hinanden, men med hinanden. Der er en virkelig god, afslappet stemning, der gør, at eleverne tør åbne op og prøve kræfter med sproget. Men det er ikke ensbetydende med, at der går snakkeklub i den. Alle eleverne er yderst motiverede for at lære, og de kaster sig ud i det hver gang med ny energi,” siger hun. 

Plads til det, der fylder
Gennem erfaring fra sin uddannelse og som underviser på sprogskolen og i modtageklassen har Isabella fået en masse gode redskaber og opgaveinspiration til at lære det danske sprog fra sig.
Men selvom hun hver gang har forberedt en plan over, hvad eleverne skal lære den dag, er det ikke sikkert, at det er det eller al det planlagte, der bliver gennemgået.
”Det er en stor fordel, at der ikke er lige så faste rammer her, som på en sprogskole. Her er plads til, at vi kan ændre i planerne, hvis der er noget, der er vigtigere, eller hvis der opstår en situation, hvor det giver mere mening, at vi taler om noget andet. Vi er ikke på samme måde bundet af en fast pensumplan, hvilket giver rigtig god mening for dette hold. Det er også ret befriende for mig, da jeg så i samråd med eleverne kan bestemme undervisningsindholdet,” fortæller hun.

Isabella 3Isabella forklarer, at det fx kan være, at en af eleverne har et spørgsmål, som leder snakken i en helt anden retning, eller at der er en aktuel situation, som eleverne gerne vil tale om.
”Hvis jeg så kan se, at der her er mulighed for at øve dansk på en anden måde, så følger vi den tangent. Det handler om, at eleverne skal lære at kunne formulere sig på dansk, og engagementet er jo meget større, hvis det er et emne, som de synes, er interessant. Vi bruger meget tid på at debattere alle mulige ting, men det hele foregår på dansk, så de får øvet både udtale og udvidet ordforrådet,” siger hun

Mit danskhold betyder meget
Til februar skal Isabella starte sit kandidatstudie i Pædagogik- og Uddannelsesstudier og Kultur- og Sprogmødestudier på RUC. Selvom det betyder, at hun får travlt med selv at skulle lære, er det vigtigt for hende stadig at holde fast i danskundervisningen.
”Jeg vil helt sikkert stadig holde fast i min undervisning her. Mit danskhold og mine elever betyder rigtig meget for mig, og det giver mig en stor personlig tilfredshed og glæde. Selvom der er en del arbejde i både planlægning, og mens jeg er her, så giver det bare så meget mere igen, fordi jeg kan se, hvordan eleverne rykker sig. Jeg er træt, men altid rigtig glad, når jeg går herfra,” siger Isabella.bogstaver
I sidste uge havde eleverne lavet en overraskelse til hende. De havde lavet dejlig mad fra deres hjemlande og havde købt hende en gave også. De ville nemlig gerne vise hende, at de værdsætter, at hun frivilligt bruger så mange timer på danskundervisningen.
”Jeg blev simpelthen så rørt. Tænk, at de havde gjort det for mig. Det var en rigtig hyggelig eftermiddag, hvor vi sludrede, på dansk naturligvis, og spiste den lækre mad. Så da jeg gik hjem den dag, var jeg ikke så træt i hovedet af at undervise, men mest træt og meget mæt ovenpå al den dejlige mad,” griner hun.

Ledige pladser
Der er stadig ledige pladser på Isabellas danskhold, og alle er velkomne. Man behøver ikke bo i Askerød. Kontakt Greve Nord Projektets koordinator Dorthe Korshøj på tlf. 60 35 46 61 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., hvis du vil høre mere.


Julestue for alle i Askerød


Hvis man havde svært ved at finde julestemningen, skulle man bare tage et smut forbi julestuen

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Der duftede af småkager og gran i hele Aktivitetshuset i Askerød, da der var julestue d. 12. december. Rundt omkring ved bordene sad glade børn og voksne og hyggede sig med at lave julesmåkager, juledekorationer og julepynt.

Previous ◁ | ▷ Next

Det var en rigtig hyggelig eftermiddag, hvor forældre og børn hyggede sig med naboerne og hinanden. For et par af familierne er det et af de første år, de fejrer jul i Danmark. Derfor var der mange nye og sjove ting, som de ikke havde prøvet før. Fx at flette julehjerter og stikke småkager ud med forme.

”Jeg synes, at der er mange hyggelige traditioner i julen i Danmark, og det kan jeg godt lide. Jeg er glad for, at mine børn også får mulighed for at være med og opleve det og den danske kultur samtidig med, at vi også har vores egen kultur. De skal have begge dele med,” fortalte en af fædrene, der er kommet hertil med sine to drenge fra Syrien for tre år siden.
IMG 0642


Børn og forældre julede i Thors Kvarter


Småkager, æbleskiver og rød saftevand. Skal der være børne-julefest, så lad der være børne-julefest

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Derfor var julefesten i Beboerhuset i Thors Kvarter i mandags også helt i børnehøjde. De 11 festdeltagere var mellem 6 måneder og 16 år, så der var godt gang både legetøjet og småkagebageriet på en gang.

Sammen med deres forældre lavede børnene julepynt og juledekorationer med masser af lys, gran og pynt, som de stolt tog med sig hjem.

Previous ◁ | ▷ Next

”Den skal stå på spisebordet, så alle kan se den. Men vi må ikke tænde den før, det bliver rigtig jul,” sagde en af de store drenge, mens han forsigtigt pakkede en pose omkring sit kunstværk, så det ikke skulle gå i stykker på vej hjem.

Da ler og gran var ryddet lidt af vejen, og næsten alle stearinlysene var blevet brugt, var det blevet tid til æbleskiver. Børnene havde fint tøj på, og de klarede faktisk både syltetøj og saft rigtig flot uden at få for mange pletter på tøjet. IMG 0587Da maverne var mætte, passede det med, æbleskivefadet var tomt, og klokken var gå-hjem-tid. Alle børn og forældre sagde mange tak for en hyggelig eftermiddag, inden de gik hver til sit med juledekorationer og kager.

Eftermiddagen var vist lidt af et hit, for en af pigerne sagde:
”Skal vi ikke gøre det her igen snart? Jeg vil gerne være med igen!”


Askerød ikke længere på ghettolisten


Effektivt samarbejde er årsagen til, at området nu er ude af listen over udsatte boligområder

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Boligområdet Askerød i Greve Nord kan nu ikke længere betegnes som et særligt udsat boligområde. Området er nemlig ikke længere med på den liste, som regeringen hvert år udgiver over landets særligt udsatte boligområder, den såkaldte ghettoliste.
Af den netop offentliggjorte liste fremgår det, at Askerød nu kun opfylder ét enkelt af de fem kriterier, der er afgørende for, om et område betegnes som særligt udsat.
Askeroed august 2017Det ene kriterium som Askerød stadig opfylder er kriteriet for andelen af 30 til 59-årige, der alene har en grunduddannelse. I Askerød udgør denne gruppe beboere mere end 50 pct. af samtlige beboere i aldersgruppen.
Sidste år opfyldte Askerød tre af de fem opstillede kriterier, og der er derfor tale om en bemærkelsesværdig positiv udvikling i området.
”Det er en rigtig god nyhed, som vi naturligvis glæder os over. I BO-VEST er vi glade for, at den positive tendens, som alle dem, der bor i området, og alle os der arbejder for at styrke området, har kunnet mærke, nu også kan ses på de tørre tal. Der er godt gang i samfundshjulene, hvilket også er med til at præge den positive udvikling, men hovedsagen er, at det nu også på tallene kan ses, at det for alvor går den rigtige vej”, siger Ulrik Brock Hoffmeyer, direktør i BO-VEST, der administrerer Askerøds 680 lejemål.IMG 1695

Effektivt samarbejde og fortsat fokus
Selvom Askerød fra 1. december 2017 er ude af ghettolisten er alle parter også enige om, at det ikke er ens betydende med, at man kan hvile på laurbærrene. De tal, der er afgørende for, at Askerød ikke er på listen i år, skifter med en relativt lille margen fra år til år. Det betyder, at der er behov for et fortsat fokus og samarbejde.
”Vi glæder os naturligvis over, at Askerød nu ikke længere er på listen. Det er et udtryk for at indsatserne virker. Men ift. opgørelser som disse er der tendens til, at det er to skridt frem og et tilbage, fordi det er så små maginaler, der er afgørende for procentfordelingerne. Vi skal fortsat arbejde på at styrke området og bebeboerne, for vi har jo set, at det er de lange seje træk, der virker. Derfor er vi i Greve Kommunen også glade for, at der i den nye helhedsplan Greve Nord Projektet er stort fokus på at få endnu flere af områdets beboere i beskæftigelse,” siger Greves borgmester Pernille Beckmann.
I Greve Nord Projektet er man enig.
”Vi er meget glade for, at blive bekræftet i, at indsatserne i området virker. Men det betyder ikke, at vi kan læne os tilbage. Der er stadig udfordringer, som er vigtige at holde fokus på,” siger sekretariatslederen og fortsætter:
”Greve Nord Projektet dækker over et bredt tværgående samarbejde mellem kommune, boligorganisationer, frivillige organisationer og beboere. Vi forsætter, hvor vi allerede er. Nemlig at forene vores kræfter på kryds og tværs af organisationer”.

Listen løfter ikke
Som formand for områdets 1540 beboere glæder afdelingsbestyrelsesformand Jørgen Fahlgren sig over at hans og naboernes hjem nu ikke længere er på den negativt klingende liste. Men ligesom borgmesteren og sekretariatslederen er han enig i, at der stadig er udfordringer at løse.
IMG 1687”For os som beboere er det da dejligt, at vores hjem, som vi holder så meget af, ikke længere bliver stemplet som en ghetto. Men det ændrer ikke det store i hverdagen for os. Vi har jo været af og på listen flere gange. Det der kan mærkes for os som beboere, er de langsigtede indsatser, der er i gang og som fortsætter. Det er det, der skal til for at rykke noget, ikke en placering på en liste,” forklarer han.
Hos Greve Nord Projektet og BO-VEST er man enige.
”Listen bidrager ikke til at løfte området og understøtte fælles indsats, der sker her i Askerød. I stedet bidrager den til at stigmatisere området og beboerne,” påpeger Majken Rhod Larsen, der bakkes op af direktøren for BO-VEST.
”Vi synes, at listen og dens stigmatisering er træls. Men samtidigt vil vi gerne understrege, at vi naturligvis er meget opmærksomme på de udfordringer, der kan læses af tallene for vores boligafdelinger, fordi vi gerne vil tilbyde attraktive boliger, hvor folk har lyst til at blive boende i rigtig mange år,” siger Ulrik Brock Hoffmeyer.

ASK maj17bFaktaboks om kriterierne for ghettolisten
Askerød opfylder som nævnt kun ét af listens fem kriterier, nemlig andelen af beboere, hvis højeste uddannelse er en grunduddannelse. De fire kriterier, som området dermed ikke opfylder er:
1. At andelen af 18 til 64-årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 %, beregnet som et gennemsnit for de seneste to år. Askerød opfylder ikke dette kriterie.
2. At andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 %. Askerød opfylder ikke dette kriterie.
3. At antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,7 % af beboere på 18 år og derover (gennemsnit for de seneste to år). Askerød opfylder ikke dette kriterie.
4. At andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse (inkl. uoplyst uddannelse) overstiger 50 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe. Askerød opfylder dette kriterie.
5. At den gennemsnitlige indkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusiv uddannelsessøgende, er mindre end 55 % af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen. Askerød opfylder ikke dette kriterie.

 Faktaboks om Askerød og Greve Nord Projektet
- Der bor 1540 mennesker i Askerød, der har 680 lejligheder
- Greve Nord Projektet er den boligsociale helhedsplan, der dækker området Greve Nord. Primært Askerød, Gersagerparken, Gudekvartererne og Klyngen
- Projektet arbejder på baggrund af fire indsatsområder: Tryghed og Trivsel, Kriminalpræventiv Indsats, Forebyggelse og Forældreansvar samt Uddannelse og Beskæftigelse
- Projektet har eksisteret siden 2008 og er finansieret af Greve Kommune, Vridsløselille Andelsboligforening, SYD-BO, Greve Boligselskab, BS61 og Landsbyggefonden


National interesse for indsatsen for udsatte beboere i Greve Nord


Greve Nord Projektet var blevet inviteret til at holde workshop om naboer med psykiske lidelser på den store konference Almene Boligdage

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Interessen for, hvad vi i Greve Nord gør for at skabe bedre trivsel for beboere med psykiske lidelser, for naboerne og ejendomsfunktionærerne, var stor ved konferencen i Aarhus. 85 beboerdemokrater og fagfolk fra hele landet var mødt op for at høre, hvordan vi arbejder med udfordringerne i de almene boligområder i Greve Nord.
oversigtGreve Nord Projektet har i samarbejde med Greve Kommune, områdets fire boligorganisationer, driftspersonalet fra de fire ejendomskontorer og andre samarbejdspartnere de seneste år haft stor fokus på de udfordringer, det medfører, når beboere med psykiske lidelser bor dør om dør med andre borgere.
Der er igangsat en række tiltag og samarbejder på tværs, der skal være med til at sikre trivsel og glæde ved at bo her for alle beboere med og uden diagnoser og et bedre arbejdsmiljø for det ejendoms- og kommunale personale, der har kontakt med beboerne med psykiske lidelser.
”Vi oplever, at der er stadig flere af beboerne i Greve Nord, der har psykiske lidelser. Det påvirker beboerne selv, med det påvirker også deres naboer og områdets ejendomsfunktionærer. Vores opgave i Greve Nord Projektet er, at bidrage til udviklingen af Greve Nord til at være et endnu mere attraktivt sted at bo og til at være en bydel, hvor mennesker trives endnu bedre. Der skal være plads til alle beboere – både de med psykiske lidelser og de uden, forklarede sekretariatsleder i Greve Nord Projektet Majken Rhod Larsen.
majken slide
”Det drejer sig derfor om at opbygge fællesskaber og aktiviteter i området, der kan rumme alle. Hvor beboere kan mødes på kryds og tværs, og hvor beboerne selv bidrager og bærer til fællesskaberne. Vores indsatser drejer sig også om at styrke netværket omkring ejendomsfunktionærerne, så de kan få støtte og nye værktøjer til at hjælpe beboere, der for eksempel isolerer sig, misligholder lejemålet eller har en udadreagerende adfærd,” fortsætter hun.

Hvem kan vi kontakte?
Pædagogisk Psykologisk vejledning har udarbejdet et netværkskort, så de relevante parter kan se, hvem man kan kontakte, når man står i en situation med en beboer med psykiske lidelser. Greve Nord Projektet har afholdt kurser for driftspersonalet, hvor de har fået mere viden om, hvordan de skal forholde sig, hvis en beboer reagerer uhensigtsmæssigt eller ubehageligt, og samarbejdet med kommunens Pædagogisk Psykiatrisk Vejledningscenter samt Støttekontakt Personerne er blevet mere effektiviseret.
Initiativerne og tiltagene er baseret på ideer og forslag som kommunale fagfolk, fagfolk fra boligorganisationerne, beboere, boligsociale fagfolk og den boligsociale indsats udarbejdede ved den Bydelskonference, som Greve Nord Projektet afholdt i marts.

BL: Greve Nord er et godt eksempel
Det er BL – Danmarks Almene Boliger, der arrangerer den store konference i Aarhus og havde inviteret Greve Nord Projektet og vores samarbejdspartnere til at afholde workshoppen og dele erfaringerne.
paneldebat”Greve Nord Projektet er et godt eksempel på, hvordan man kan arbejde på tværs af boligorganisationer og boligområder og sammen drøfte de oplevelser og erfaringer, som ansatte har med psykisk syge beboere. Samtidig indeholder projektet relevante bud på konkrete tiltag, som kan komme andre boligorganisationer til gavn. Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken, hvis der er allerede er fundet løsninger andre steder i sektoren,” sagde Bent Madsen, der er direktør i BL, og fortsatte:
”Den almene sektor skal kunne rumme alle, også folk med psykiske lidelser. Det er en opgave som almene boligorganisationer er både gode til og stolte over at løse, og som der er en bred accept af blandt beboerne. Men de seneste mange år, oplever vi, at almene beboere og ansatte i boligorganisationerne kommer til at skulle løse udfordringer, som går langt ud over forudsætningerne for de almene boligers opgave. BL har foretaget en undersøgelse, som viser, at 88 % af de ansatte i boligorganisationerne oplever store udfordringer med psykisk syge beboere. Samtidig oplever 60 % af boligorganisationerne, at problemet er stigende. Derfor er det et vigtigt tema at tage op på Almene Boligdage. Her har både beboerdemokrater og ansatte mulighed for at mødes på tværs af sektoren og drøfte de udfordringer og mulige løsninger, der findes på dette område”.


Ikke klædt på til opgaven

I Greve Nord Projektet vil vi naturligvis gerne dele vores erfaringer, og derfor drog sekretariatsleder Majken Rhod Larsen, direktøren fra BO-VEST Ulrik Brock Hoffmeyer, driftslederne Jørgen Buch, Ali Laroub og Jørgen Jensen fra henholdsvis SYD-BO, Askerød og Gersagerparken Greve boligselskab til Aarhus for at fortælle og forklare.

Mens Ulrik Brock Hoffmeyer og Majken Rhod Larsen præsenterede de mere overordnede udfordringer og løsningsforslag, som vi arbejder med i Greve Nord, fortalte de tre driftsledere om nogle af de ubehagelige og frustrerende oplevelser, som de har haft med beboere med psykiske lidelser gennem årene. De efterlyste også en række redskaber til bedre at kunne hjælpe de udsatte beboere og undgå, at situationerne nogle gange spidser til og bliver større end nødvendigt.Driftsledere web”Vi vil gerne understrege, at det ikke er fordi, vi ikke ønsker, at der skal bo udsatte beboere i vores almene boligområder. Slet ikke. Alle er velkommen, men vi vil gerne gøre vores arbejde ordentligt, og så skal vi klædes bedre på til de nye opgaver der kommer i takt med, at antallet af beboere med psykiske stiger. Vi er ansat som driftspersonale, vi er ikke socialpædagoger, så hvordan skal vi vide, hvordan vi kan hjælpe, hvis vi ikke bliver klædt på til det?” spurgte driftsleder Jørgen Buch.

Kender udfordringerne
”Det er jo også en problemstilling, som vi så udmærket kender til i Ballerup. Vi har også beboere, der har det rigtig skidt. Jeg har fået rigtig meget ny viden og gode råd til, hvad man kan gøre for at hjælpe alle parter, som jeg vil tage med hjem og fortælle min bestyrelse. Det er jo et ret indviklet emne, så derfor er det godt, at vi kan lære af hinandens udfordringer og løsninger,” sagde Lene Pedersen fra afdelingsbestyrelsen i Ballerup Boligselskab.
pici5Ved siden af hende nikker Kim Christensen. Han kan også godt genkende problematikkerne fra Frederikshavn Boligforening, hvor han er ansat som vicevært.
”Vi vil rigtig gerne hjælpe alle vores beboere, men det er svært, når vi hverken har de faglige eller tidsmæssige ressourcer. Jeg er kommet her i dag, fordi jeg gerne vil høre, hvordan de gør på ejendomskontorerne i Greve Nord. Det er et meget vigtigt emne at tage op, for det er en problemstilling, som vi alle står overfor som driftspersonale i de almene boligområder i hele Danmark,” sagde han og fortsatte:
”Så hvis de har opfundet den dybe tallerken i Greve, så vil vi da meget gerne låne den også.”

Postkassen sladrer
Deltagerne fik sig noget af en øjenåbner, da Gitte Nyberg fra kampagnen En Af Os fortalte sin personlige historie. Gitte Nyberg er fået diagnosen bipolar, og har i mange år levet med de mange udfordringer og kraftige udsving, som den psykiske lidelse medfører.
Hun fortalte bl.a. deltagerne, hvordan hun var et fuldkommen andet menneske, når hun var manisk, og hvordan det har påvirket ikke kun hendes eget liv meget negativt, men i høj grad også hendes børns.

Gitte Nyberg fortalte også, at hun ville ønske, at der var nogle naboer, en ejendomsfunktionær eller anden fagperson, der havde rakt hånden ud og spurgt, om der var noget, de kunne hjælpe hende med i de perioder, hvor hendes liv på ingen måde hang sammen. Hun bebrejder ikke nogen, men understreger samtidig, at det er vigtigt, at vi tør spørge ind og hjælpe vores naboer og medmennesker.

”De vidste godt, når jeg havde det skidt og var helt nede i kulkælderen. Bl.a. kunne det ses på, at min postkasse ikke blev tømt i flere uger. Det flød over med reklamer og aviser. Blomsterne i vindueskarmen i opgangen blev heller ikke vandet og visnede, og der flød sko og andet ude foran døren, hvilket er forbudt i opgangen. Og det var ting, jeg ellers altid havde styr på. Det er sådanne signaler, man skal kigge efter, når man gerne vil hjælpe,” forklarede Gitte Nyberg og fortsatte:
”Jeg forstår godt, at man ikke ved, hvordan man skal henvende sig eller reagere, når ens nabo har en psykisk lidelse. Man kan være bange for, hvordan de reagerer. Men derfor er det vigtigt, at vi får sat nogle ord på, hvad man kan gøre. Det kan fx bare være at komme forbi en dag med et fad frikadeller og spørge, om vedkommende har det godt, og om der er noget, man kan hjælpe med.”

Du kan læse mere om Greve Nord Projektets konference ’Beboere med psykiske lidelser og andre udsatte beboere’ her

Se flere uddrag af Gitte Nybergs personlige fortælling her

Se hele Greve Nord Projektets oplæg her

Se hele driftsledernes oplæg her

Se hele En Af Os' oplæg her

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere