Beboerportræt:
Benjamin: Det har betydet alt for mig at komme i praktik her


Havde man spurgt Benjamin for to år siden, om han ville have lyst til at stå op før kl. 06 og feje blade, havde han med ret stor sandsynlighed grinet hånligt. Men nu står han glædeligt op i vintermørket og møder på arbejde i Gersagerparken

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

”Det har ændret så meget for mig, at jeg er kommet i praktik her. Jeg er blevet meget mere voksen, og jeg er begyndt at tage mit liv mere seriøst. Jeg vil gerne have en uddannelse og skabe et godt liv. Jeg er også blevet meget mere glad, og nu har jeg rent faktisk noget at stå op til, så jeg ikke bare spilder mit liv på ingenting,” fortæller 20-årige Benjamin Saaby Nielsen.

Han er for nyligt startet i praktik som ejendomsfunktionær på ejendomskontoret i Gersagerparken BS61, og den mulighed har han besluttet at tage meget seriøst.
”Jeg gider ikke spilde mere tid på bare at rende rundt og lave ingenting og sove hele dagen og feste alt for meget. Det er der ingen fremtid i. Nu har jeg fundet ud af, hvad jeg gerne vil være, så det er det, jeg går efter,” siger han.Benjamin 2

Vil hellere ud og have jord på hænderne

Benjamin er startet i en såkaldt EGU praktik på ejendomskontoret, hvilket betyder, at han primært lærer faget ved at være ude i virkeligheden og bruger mindre tid på skolebænken. Praktikaftalen er et samarbejde mellem Benjamin selv, ejendomskontoret og Produktionsskolen i Greve, og det er en stor fordel for Benjamin, at forløbet er skruet sammen således, at han kun har 20 ugers skoleforløb i løbet af de knap to år, som uddannelsen tager.
”Jeg er ikke særlig god til at skulle gå i skole. Jeg lærer meget bedre ved at komme ud i virkeligheden og gøre det og få jord på hænderne. Jeg kan ikke rigtig koncentrere mig om at læse så meget til skolen, men jeg er rigtig god til at lære og huske, når jeg får tingene vist og får lov at stå med det i hænderne. Det får jeg meget mere ud af,” fortæller han.

Nye ting hver dag

Noget af det som tiltaler Benjamin ved jobbet som ejendomsfunktionær er, at ingen dage er ens. Selvom der er opgaver, der går igen fra dag til dag, ved man aldrig, hvad der kommer til at ske i løbet af en dag.
”Det kan jeg godt lide. Det kan fx være en radiator, der så går i stykker eller noget andet, man skal hjælpe beboerne med. Og så er der jo naturen og alle de udendørsopgaver, der skifter hele tiden alt efter årstiderne. Lige nu bruger vi meget tid på at feje blade, og til foråret skal der så beskæres osv. Så der er hele tiden nye opgaver, som jeg kan lære af, og det synes jeg, er rigtig spændende,” siger Benjamin, der er opvokset her i Greve Nord og til dagligt bor sammen med sin familie i Tjurgården.
Benjamin 3Indtil videre har Benjamin primært haft opgaver udendørs, men han har også været med oppe og reparere en radiator sammen med en af de andre kollegaer.
”Det var rigtig sjovt, og jeg glæder mig til at få flere af den slags opgaver. Jeg kan godt lide at have kontakten til beboerne og at kunne gøre dem glade og hjælpe, når de har behov for det,” forklarer han.
”Og du er også rigtig god til det. Du er meget imødekommende, og det er vigtigt, når man skal ind i folks hjem. Bare det at du helt automatisk tager skoene af, inden du skal ind til en beboer og uden, at vi har bedt dig om det, viser meget om, hvem du er, og at du har respekt overfor dit arbejde og beboerne. Folk i området er allerede glade for dig, både beboerne og kollegaerne her,” hopper ejendomsleder John T. Olsen ind.
Det er ham, der har besluttet at ansætte Benjamin på ejendomskontoret, og den beslutning er han meget glad for.

Et socialt ansvar

Det er han ikke kun fordi, at Benjamin er vellidt på kontoret og i frokoststuen, er meget lærenem og kan lide at tage fat, men fordi John kan se, at det gør en forskel for denne unge mand, der ellers har haft bøvlet en del med at finde sin rette hylde.
”Jeg synes, at vi som boligselskab har et socialt ansvar for at hjælpe de her unge, lokale gutter videre. Det er ikke let at få en læreplads, og slet ikke når man som Benjamin har nogle udfordringer med det boglige. Her på arbejdspladsen er der plads til alle, og hvis vi kan være med til at hjælpe Benjamin med at få den uddannelse, han gerne vil og sikre, at han kommer godt ind på arbejdsmarkedet og i ”voksenlivet”, så vil vi gerne have ham her hos os og lære ham alt det, han skal kunne,” forklarer John.
Inden Benjamin startede hos John og alle de andre på ejendomskontoret havde han været forbi et par gange. For når man skal have en lærling i så lang tid som ved EGU praktikken, er det vigtigt, at vedkommende passer godt ind i personaleflokken.
”Og det gør Benjamin. Han har en rigtig god tilgang til arbejdet, han er glad og smilende, og han vil gerne lære, hvilket er vigtigt. Han har en rigtig god kombination af en ydmyg tilgang til, at der er noget, han ikke kan, og gerne vil blive bedre til, men samtidig er han ikke bange for at sige sin mening på en ordentlig måde. Det skal han have stor ros for, og det kræver det også i et arbejdsmiljø som vores,” fortsætter John.

Benjamin 1

Det føles godt at gøre dem stolte

Benjamin er også meget glad for at arbejde sammen med de andre ejendomsfunktionærer, og han føler sig velkommen. Han er glad for, at han har fundet et job, hvor han føler, at han er vigtig.
”For bare to år siden, var jeg overbevist om, at det var lige meget, om jeg arbejdede eller ej. Jeg ville hellere feste med vennerne, for jeg havde en idé om, at verden alligevel ikke havde brug for mig, og jeg var sur på den. Så hvorfor skulle man overhovedet stå op og gøre sig umage. Sådan har jeg det ikke mere. Nu glæder jeg mig over at have et arbejde og gode kollegaer og en hverdag, hvor jeg bidrager til både arbejdet her, men også generelt til samfundet. Og at jeg kan give mine forældre noget tilbage. Det er en dejlig følelse,” siger han.
Det var Benjamins far, der skaffede ham praktikaftalen hos John på ejendomskontoret. Han kørte simpelthen forbi og bad om et møde med John, hvorefter han forklarede situationen. Derfor er det endnu større for Benjamin, at han klarer det så godt i praktikken.
Benjamin 4”Det føles godt, at jeg kan gøre dem stolte over, at jeg gør et godt stykke arbejde, og at de er glade for mig her. Jeg glæder mig over, at jeg kan gøre mine forældre stolte over deres søn,” smiler Benjamin og kigger forlegent ned i bordet.

Jeres liv, jeres ansvar!

At han skal møde hver dag klokken lidt i syv, betyder dog også, at der er en del sociale ting, som Benjamin er begyndt at takke nej til. Han kan ikke spille fodbold med drengene til langt ud på natten eller feste på en hverdag. Men han savner ikke noget af noget af det. Tværtimod vil han gerne opfordre andre unge til at komme op af sengen, ud af døren, og ud og gøre noget.
”De skal tage sig selv alvorligt og gøre noget selv. Jeg ved nu, at man ikke bare kan forvente, at der kommer nogen og gør det hele for en og får styr på ens liv. Det skal man sgu selv stå for. Tag udfordringen op, selvom det kan virke uoverskueligt. Det er jeres egen fremtid, og det er jeres eget ansvar. Kom i gang med at tage en uddannelse og tag skolen alvorligt. Det gjorde jeg ikke, og det betød, at jeg har spildt nogle år, som jeg ikke får tilbage. Derfor vil jeg gerne være med til at forhindre, at andre begår de samme fejl,” siger han.


Askerød har rykket sig


En ny rapport viser, at beboersammensætningen i særligt udsatte boligområder ikke har ændret sig de seneste mange år. Det kunne altså tyde på, at indsatserne i boligområderne ikke har fungeret efter hensigten. I Askerød er der dog sket en positiv udvikling de seneste år.

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

En ny rapport fra Kraks Fond viser, at indsatsen for at hæve ressourceniveauet i særligt udsatte boligområder landet over ikke har så stor effekt, som man kan ønske. Det gælder også de boligsociale indsatser, der findes i mange af områderne heriblandt i Askerød.
Rapporten er baseret på udregninger for de seneste 30 år omkring de af regeringen i 2014 udnævnte særligt udsatte boligområder, hvoraf Askerød indgår. Rapporten er baseret på samlede udregninger, og er ikke delt ud på de enkelte områder.

Men statistikkerne fra Askerød viser, at der er sket en positiv udvikling i området på flere parametre. Askerød februar 2015 a Small

Tv-hold på besøg

Onsdag eftermiddag var flere tv-stationer med mikrofoner og kameraer forbi Askerød. De ville gerne se, om rapportens konklusioner også var gældende i Askerød i Greve Nord.
Askerd JF3 Lorry 02.11.2016.pngEn af dem var TV2 Lorry, der fik en snak med afdelingsbestyrelsens formand, Jørgen Fahlgren, mens TV2 Nyhederne mødtes med Greves borgmester Pernille Beckmann og tidligere beboer Ahmad Mahmoud.
Jørgen Fahlgren, der har boet i Askerød i 14 år, er ikke enig med rapportens konklusion, når det kommer til Askerød. I sit interview med TV2Lorry påpeger han at:
”Det går bedre og bedre i Askerød. Vi er en succeshistorie. Sådan fremstilles vi i pressen, og det er vi også på mange måder”.

Du kan se Jørgen Fahlgren i TV2Lorry her:

Jørgen Fahlgren er enig i, at udviklingen og styrkelsen af området ikke er gået så hurtigt, som man kunne ønske, men han fastholder, at det går fremad, og at de positive resultater i høj grad skyldes det gode samarbejde mellem henholdsvis boligorganisationen, beboerne selv, Greve Kommune, politiet og den boligsociale indsats i området Greve Nord Projektet, der har arbejdet i området siden 2008.
I sit interview med TV2 siger borgmester Pernille Beckmann, at det er vigtigt, at samfundet stiller krav til beboerne i området, hvis det skal flytte noget, og at Danmark generelt har været for flinke til ikke at stille de krav.

Fraflytningen faldet i Askerød

Kraks Fondens rapport beskriver bl.a., at det generelt er beboere med mindre ressourcer, der er bosat i de særligt udsatte boligområder, og at de beboere der er eller med tiden bliver mere ressourcestærke flytter fra området. Ifølge rapporten er det med til at fastholde boligområdet som ressourcesvagt.Askerd Lorry 02.11.2016
Men sådan set det faktisk ikke ud i Askerød, for her er fraflytningen faldet de seneste år. I 2011 var fraflytningsprocenten på 21,8 %, og i 2015 var den faldet til 6,7 %.
Askerød er ikke længere et sted, man bor, fordi man ikke kan få andet. Udviklingen i området, de fysiske og sociale tiltag har betydet, at det tværtimod er blevet et attraktivt sted at bo. Et håndgribeligt bevis på den tendens er den stigende venteliste. I maj 2016 stod 421 personer eller familier på venteliste, mens det i oktober 2013 var 102. Det viser tal fra boligadministrationsselskabet BO-VEST, der administrerer områdets knap 680 lejemål.

Et tryggere område

Der er flere årsager til, hvorfor flere og flere gerne vil bo - og blive boende - i Askerød. En faktor, der spiller en stor rolle, er, at kriminaliteten er faldet gevaldigt de seneste år. Karlslunde Politis opgørelser viser, at der i 2012 var 282 straffelovsanmeldelser i området, mens det i 2015 var faldet til 106.
Rigspolitiets årlige Tryghedsindex undersøgelse fra de seneste år og Greve Nord Projektets Naboskabsundersøgelser fra 2009, 2012 og 2015 viser ligeledes, at trygheden blandt beboerne i området er steget.

Stadig ikke i mål

Selvom Askerød altså skiller sig positivt ud på flere af de parametre, som undersøgelsen fastslår som ressourcedrænende for et boligområde, er det ikke ens betydende med, at man er i mål i Askerød.
IMG 1748”Der er stadig en række udfordringer, som vi ikke bare skal sidde overhørige, men som vi sammen skal tage alvorligt og arbejde målrettet på at forbedre. Vi har et bredt og effektivt samarbejde i området mellem boligorganisationen, kommunen, beboerne, politiet, det omkringliggende lokalsamfund og os, og alle er interesserede i at løfte området endnu mere, få bugt med udfordringerne og skabe varige resultater, der kan styrke området på langt sigt,” siger Hanne Sanderhoff Degn, der er sekretariatsleder i Greve Nord Projektet, den boligsociale indsats i området.

En holdning som også afdelingsbestyrelsens formand Jørgen Fahlgren er enig i.
”Vi skal blive ved med at arbejde for de gode udviklinger og for at gøre Askerød endnu bedre. Det er et skønt sted at bo, og der er sket meget. Så vi skal fortsætte med at se fremmad, for vi kan jo se, at det er det, der virker,” siger han.


Første møde i Samarbejdsforum i Greve Nord Projektet


Der var plads til både evaluering og nye ideer, da Samarbejdsforum for første gang blev afholdt

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Selvom en del af deltagerne allerede sidder i andre arbejdsgrupper, bestyrelsen m.m. var Samarbejdsforum er et helt nyt forum for alle, da det første møde blev afholdt i Café Ask mandag eftermiddag.
Deltagerne var bl.a. samarbejdspartnere fra Greve Kommune, repræsentanter fra afdelingsbestyrelserne og de lokale skoler og institutioner, politiet, et par lokale foreninger, medlemmer fra boligorganisationsbestyrelserne i de fire boligselskaber samt Greve Nord Projektets medarbejdere.

Formålet med det nye Samarbejdsforum er, at det skal være et koordinerende og rådgivende organ, der skal sikre vidensdeling, samarbejde og koordinering på tværs af bydelen og imellem de repræsenterede aktører.
Stemningen ved det første forum var god, og deltagerne begyndte hurtigt at sludre og opdatere hinanden om, hvad der er sket af nye ting, siden de sidst mødtes.

Samarbejdsforum 31.10.16 billede 4

Flere møder tak

Det er sjældent, at man hører deltagerne ved et møde efterspørge endnu flere møder – særligt kl. 17.45 om eftermiddagen. Men ikke desto mindre var det det, der skete ved, da en af grupperne i workshoppen foreslog, at man hævede antallet af årlige møder i Samarbejdsforum fra to til fire.
Det forslag var der ret bred enighed om, så det blev hurtigt noteret på sekretariatslederens blok.billederesultater1”Det er da bare rigtig dejligt at opleve, at der er så stort engagement for at mødes og være fælles om at udvikle området. Det vil vi da meget gerne bakke op om,” sagde Hanne Sanderhoff Degn med et smil.

Fra 2012 til nu

Fordi dette møde var det første i Samarbejdsforum, var det afsat til at gennemgår dels resultaterne fra det tidligere projekt 2012-2016, men også en gennemgang af indsatserne i det nye. Sekretariatsleder Hanne Sanderhoff Degn gav en præsentation af, hvilke indsatser og resultater der var udført i det tidligere projekt.

Du kan se præsentationen her


På med fremtidsbrillerne

Samarbejdsforum er netop er et forum, hvor deltagerne mødes på tværs af fagområder, geografiske områder og med vidt forskellige baggrunde. Derfor er det er forum, som vi skal lære af. Vi skal styrke samarbejdende på tværs, så vi kan styrke den udvikling, der er i gang i bydelen.
Samarbejdsforum 31.10.16 billede 6Hanne Sanderhoff Degn præsenterede deltagerne for det nye Greve Nord Projekt 2016-2020, som officielt startede d. 1. september, og som med en række forskellige samarbejder og aktiviteter bygger på fire indsatsområder: Tryghed og trivsel, Kriminalpræventivindsats, Beskæftigelse og uddannelse og Forebyggelse og forældreindsats.

Du kan se oplægget her

 



Hvordan har boligsocialt arbejde udviklet sig?

Der er sket bemærkelsesværdige forandringer fra den første helhedsplan startede i Greve Nord i 2008 og indtil nu, hvor den tredje netop er gået i gang. Men det er ikke kun her i Greve Nord, der er sket en udvikling indenfor det boligsociale felt.
Sidsel Sakse Bennetsen er udviklingsmedarbejder i BO-VEST og uddannet kandidat fra Roskilde Universitet med speciale i boligsocialt arbejde. Hun gav et spændende oplæg om, hvad boligsociale projekter kan gøre for et område, og hvordan har det boligsociale arbejde udviklet sig gennem tiden. I oplægget havde hun bl.a. fokus på, hvilke opgaver der kan tillægges en boligsocial indsats kontra hvilke, der er kommunale kerneopgaver samt de mange samarbejder, der eksisterer i en helhedsplan på tværs af faggrupper, interesser m.m.

Du kan se hendes oplæg her
OBS åbner bedst i Internet Explorer billederesultater2


Hvad mener I?Samarbejdsforum 31.10.16 billede 1

Fremadrettet er det i højere grad deltagerne, der skal kunne komme frem med deres budskaber, debattere relevante temaer, dele fagligviden og sparing, udvikle nye samarbejder og ideer m.m ved Samarbejdsforum. Derfor blev deltagerne bedt om at svare på tre spørgsmål i en lille workshop.

- Hvad vil I gerne have ud af Samarbejdsforum?

- Forlag til temaer der kan være relevante at tage op i Samarbejdsforum?

- Er der nogle tværgående samarbejder, som I mener, kunne være særligt givende ift. konkrete problemstillinger?

Læs de samlede svar fra grupperne her


Medarbejderportræt

Martin: Jeg får energi, når jeg kan se, at samarbejdet virker. Det er her, vi sammen rykker noget


Martin har vidst i rigtig mange år, at han gerne vil arbejde med børn og unge. I dag er han børne- og unge medarbejder i Greve Nord Projektet

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Siden han blev udlært pædagog for 10 år, har Martin Stærk Hansen vidst, at han gerne vil være med til at gøre en forskel for de børn og unge, der af den ene eller anden årsag er havnet skævt i systemet. Men Martin tror ikke, at den eneste vej til målet er ved at ændre på hvert enkelt ung og deres individuelle situation. I stedet tror han på, at det i højere grad handler om at ændre på den måde som de forskellige parter samarbejder.
”Når et barn eller et ungt menneske bliver en del af det kommunale system, er der rigtig mange parter i spil. Skole, fritidsordning, evt. sagsbehandlere og andre fagfolk fra kommunen og endda måske også et boligselskab, hvis vedkommende er over 18 år og er flyttet hjemmefra. Det er rigtig mange forskellige instanser, der hver især har deres sag med den unge og gerne vil have den unge til at ændre sig. Men hvad nu, hvis man vendte det hele om? Og sagde: Hvordan kan vi bedre samarbejde og ændre vores praksis for, at den her person kan rykke og nå de tættere på de mål, vi har sat for vedkommende?,” siger han, og forklarer videre:Martin1
”De børn og unge, der har behov for ekstra opmærksomhed, har jo ofte nogle forudsætninger, der gør, at de er havnet her. Og tendenserne er de samme for langt de fleste af dem. Så hvis systemet og parterne kunne blive bedre til at samarbejde på tværs af faggrupper og optimere den samlede indsats, der skal til for at hjælpe de her børn og unge, så kunne man hjælpe mange flere. Det handler om at tænke mere helhedsorienteret. Hvis et barn eller en ung fx er svær at fastholde i skolen og ikke kan tage en uddannelse, er der så andre hjælpemidler og parter, der skal i spil end udelukkende skolen selv? Det kan fx være et idrætsfritidstilbud eller netop en boligsocialindsats som os,” understreger han.

Troen på et bedre output

Martin startede som Børne- og ungemedarbejder i Greve Nord Projektet d. 1. september, og han har glædet sig til at komme i gang. For i den nye helhedsplan er netop samarbejder på tværs et af de bærende elementer. Ift. indsatsen omkring områdets børn og unge skal Greve Nord Projektet bl.a. samarbejde med kommunen (skoler, gadeteamet, klubber, daginstitutioner, fritidsordninger, Familiecenteret, Sundhedsplejen m.m.) de lokale fritidstilbud og foreningslivet, politiet, boligorganisationerne m.m.
”Jeg får min energi af at være med til at skabe samarbejder og se, hvordan de giver et bedre udfald og resultater. Når alle kan se, at der er en større mening med, at vi samarbejder om at nå et fælles mål. Når alle ”smider noget i puljen” i troen på, at det giver et bedre output i længden. Så måske er det personaletimer at bruge lige nu og her på noget, som man ikke lige kan se effekten af, men alligevel har alle troen på, at det kan betale sig i den lange ende. Det synes jeg, er fedt!”, fortæller han entusiastisk.
”Det handler om at bruge ressourcerne rigtigt, og det kan bl.a. ske gennem bedre overlevering mellem parterne med et formål i sidste ende at styrke borgeren, så vedkommende kan klare sig selv,” fortsætter han.

På døgninstitutionen, bag skrivebordet, på gaden

Troen på at de tværfaglige samarbejder, er vejen frem, er ikke bare opstået hos Martin fra den ene dag til den anden. Gennem sine forskellige job har han ved selvsyn konstateret, hvor vigtige samarbejder og klare spilleregler mellem parterne er for at kunne hjælpe og rykke de børn og unge, der har behov for skub, vejledning og støtte. Han har arbejdet i voksenenheden i Børne og Familieteamet i Københavns Kommune, hvor han bl.a. arbejde med at lære udsatte unge at flytte hjemmefra, skabe en tilværelse, få et arbejde og få en almindelig hverdag op at køre. Han har også været kontaktperson for en række børn og unge, hvor han er kommet helt tæt på dem og familiernes udfordringer, og han har arbejdet på en døgninstitution for unge mellem 13-18 år.
dorthe og martinMeget af Martins erfaring har han også opsamlet på gaden i bogstavelig forstand, da han har været gadeplansmedarbejder i København i mange år. Her har han også mødt en del af de unge, som kommunen ellers kan have meget svært ved at nå ud til. Han har derfor masser af både praktisk og ”skrivebords” erfaring i at arbejde med både børnene og de unge, men også med de mange forskellige faggrupper og instanser, der alle har hver deres rolle i et udsat barn eller ungs liv.
”Jeg synes specielt, at det er overgangen mellem barn og voksen, der er interessant og meget vigtig at arbejde med. Her sker så meget i den unges liv. Bare fordi man fylder 18, er det jo ikke ens betydende med, at man er en ansvarlig voksen af sind, sin måde at opfatte verden på og i sine handlemønstre. Men ifølge lovgivningen er du voksen, og så er der helt andre regler, krav og forudsætninger, som du skal leve op til. Det er ligesom en ny ”kasse”, du ryger over i også ift., hvem der har ansvaret for dig i det kommunale system. Derfor er der stort udviklingspotentiale for mere effektfulde og optimale samarbejder på tværs i netop denne periode, der ville kunne hjælpe rigtig mange unge, der har det svært,” forklarer Martin.

En boligsocial visitator

En dag poppede der et spændende jobopslag op hos Martin. Jobopslaget var omkring en stilling som børne- og ungemedarbejder i en boligsocial indsats i Greve Nord, og det tiltalte Martin.
”Jeg havde behov for at komme ud og arbejde med faget på en anden måde, hvor der var videre rammer til at tænke mere frit. Derfor søgte jeg jobbet i Greve Nord Projektet. Jeg kan godt lide den måde, der arbejdes helhedsorienteret med familierne og borgene. Mens forældrene deltager på et forældrekursus, kan jeg hjælpe den unge med nogle andre ting. På den måde får vi løftet hele familien mere og giver dem bedre forudsætninger for at klare sig bedre alle sammen,” siger han.
Samtidig er Projektets rolle som koordinator og facilitator for det øgede samarbejde mellem kommunen, boligselskaberne, politiet, lokalområdet m.m. noget af det, der fik Martin til tasterne og skrive en ansøgning.
”Som boligsocialmedarbejder i et område har du en helt særlig rolle og ansvar. Du bliver en slags visitator mellem borgerne og kommunen, og rollen går begge veje. Dels kan vi hjælpe kommunen med en kontakt til de borgere, de ellers ville stå meget langt fra og give dem nogle muligheder for at udvikle en bedre kontakt til borgerne. Men vores rolle er også at klæde borgene på til at komme i kontakt med kommunen. Nogle af dem ved simpelthen ikke, hvor de skal henvende sig, mens det for andre er et mistillidsforhold, der afholder dem fra at kontakte de rette instanser. Vi skal støtte begge parter,” siger han.

Vi arbejder for at gøre os selv arbejdsløse

Selvom Martin tror meget på, at samarbejder på et højere niveau kan løse en del, er han også enig i at den individuelt relationsbaserede indsats også har store fordele og kan hjælpe.
”Der er masser af eksempler på, hvor en stærk og længerevarende relation til en voksen støtte kan hjælpe en ung. Ingen tvivl om det,” nikker han.Martin2
Men for ham er det vigtigt, at det ikke er ham eller en anden medarbejder, der ”forsvinder” efter en vis periode, fx en sagsbehandler, som relationen knyttes til. Han mener, at det handler om at hjælpe barnet eller den unge ud i nogle andre og blivende relationer, der ikke på samme måde er tidsbegrænsede af helhedsplaner, kommunale aldersopdelinger m.m.
”Det kan være til en voksen i den lokale sportsklub eller forening eller en anden, der har mulighed for at være der over længere sigt,” siger han og uddyber:
”Når man arbejder i et boligsocialt projekt, så handler det jo om at styrke borgerne og området nok til, at der ikke længere er behov for en indsats. Vi arbejder for at gøre os selv arbejdsløse,” smiler han.

Du kan bl.a. møde Martin i Aktivitetshuset, hvor han har fået et kontor, men han vil også være at møde i beboerhuset i Thors Kvarter 62 og rundt omkring i området.
”Jeg glæder mig jo til at møde folk. Både vores samarbejdspartnere, men naturligvis også alle beboerne i området. Så kom endelig ind og sig hej, så giver jeg gerne en kop kaffe,” siger han.


Det nye Beboerhus i Thors Kvarter er klar – er du?


Først var det et festlokale. Så blev det kontorer, og nu er Thors kvarter 62 blevet omdannet til et nyt Beboerhus, hvor beboerne kan bestemme

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Der blev snakket og hygget, og de nye fine lokaler blev beundret, da der var indvielsesfest i det nye Beboerhus i Thors Kvarter 62 mandag eftermiddag.
”Hvor ser det godt ud! Her er godt nok blevet fint”, ”Tænk, at det er de gamle kontorlokaler. Det er slet ikke til at kende” lød det fra flere af de beboere og samarbejdspartnere, der kom forbi for at være med til at indvie huset.
webAabningafbeboerhuset4
Huset og lokalerne er jo ikke nye, men man må sige, at de har fået noget af en makeover og en helt ny funktion. Hvor der før var skriveborde, masser af mapper og ringbind, er der nu caféborde, et hyggeligt børnelegeværelse en sofa og plads til både at drikke kaffe eller lave en syklub.

Beboerne bestemmer

Det er Greve Nord Projektet, der driver Beboerhuset, men det er i høj grad op til beboerne selv at komme med ideer og forslag til, hvilke aktiviteter de godt kunne tænke sig at være med til i det nye beboerhus. webAabningafbeboerhuset1
”Alle forslag er velkomne, hvis der er noget, man brænder for og gerne vil være med til at starte,” siger aktivitetskoordinator Suzanne Magelund, der er ”fruen” i det nye Beboerhus.
De første aktiviteter er allerede på plads. Hver mandag og fredag skal der nemlig være henholdsvis babygruppe og legestue for områdets yngste borgere og deres forældre. Begge disse tilbud er gratis, og du kan læse mere om dem her:

Legestue for børn mellem 2-5 år

Babygruppe for børn mellem 0-2 år

Det varer heller ikke længe, før der skal startes en syklub op i de lækre, lyse lokaler, og mon ikke der ellers kommer til at være godt med liv fra beboere, der kommer ind og får en kop kaffe og tager en sludder med naboen eller Suzanne Magelund.

Multifunktionelt hus

I Beboerhuset vil projektets familievejleder også afholde samtaler og tilbyde alternative behandlinger (fx øreakupunktur og hotstone massage), så hvis man har ondt i livet eller går og døjer med nogle ting, kan man kontakte hende for at få en tid. Ligeledes vil der være mulighed for at komme forbi og få vejledning ift. job og uddannelse. Beboerhuset er åbent for alle borgere fra hele Greve Nord, og tilbuddene er gratis.

”Jeg vil gerne møde mine naboer”

En af de beboere, der var mødt op for at deltage i festlighederne og indvie huset, er Uni Holst, der flyttede ind i Thors Kvarter i august.webAabningafbeboerhuset2
”Jeg synes, at det er et rigtig godt initiativ, og det er jo et super lækkert sted. Jeg kender ikke så mange her endnu, så for mig er det et oplagt sted at møde mine nye naboer. Jeg kunne bestemt godt se mig selv komme herned og være med til at skabe liv og aktiviteter i huset,” siger hun.
Også Uni Holsts underbo Ulla Scagensstierne var mødt op for at se huset.
”Det er jo næsten et helt nyt hus, og det er dejligt, at der skal laves aktiviteter herovre. Så vil jeg tage mit barnebarn med, når hun kommer og besøger mig,” siger hun.
Indvielsen af det nye hus var en rigtig hyggelig eftermiddag, hvor både børn og voksne fra området var forbi og sige hej og indvie det nye børnehjørne, sofaen og de nye caféborde.
webAabningafbeboerhuset5

Følg med her på siden – og kom med din egen idé

Husk, at du kan følge med i, hvilke aktiviteter der kommer til at være i det nye Beboerhus her på hjemmesiden og i vores nyhedsbrev.

Har du selv en god idé til en aktivitet, så kan du altid gå forbi og tale med Suzanne eller kontakte hende via telefonen på 60 35 46 67 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
webAabningafbeboerhuset3


Medarbejderportræt: Dorthe vil gerne være børnenes stemme


”Når man ikke kan tale sin egen sag, eller der ikke bliver lyttet til en, så er det vigtigt, at der er andre, der kan være ens stemme og råbe op”, siger Dorthe

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Derfor vil Dorthe Korshøj gerne være børnenes stemme og råbe de voksne og forældrene op. Og det vil hun bl.a. gøre som Greve Nord Projektets nye koordinator.
”Jeg brænder for at gøre en forskel for de børn, der har det svært, men som ikke selv kan råbe op og fortælle, at det er svært at være dem. Og hvis de gør, er det ikke sikkert, at der bliver lyttet. Derfor vil jeg gerne være deres stemme. Jeg har i mange år arbejdet med børn og familier, der af en eller anden årsag har det svært, men det har altid været med fokus på børnene. At skabe nogle rammer og hjælpe forældrene, så alle men særligt børnene får et bedre liv, for det skylder vi dem,” understreger Dorthe bestemt.
I sin stilling som koordinator i Greve Nord Projektet skal Dorthe bl.a. være med til at planlægge og afvikle forældrekurser, temadage og andre aktiviteter for de forældre, der har behov for ekstra støtte i at varetage forældrerollen og det ansvar, der følger med. Hun skal ligeledes være med til arbejde med indsatserne forebyggelse og forældreansvar, samarbejdet med kommunen, skolerne, daginstitutionerne m.m., og de andre tiltag, der har med områdets børn og familier at gøre.
Dorthe2

 

Det er vigtigt at tale med børn

Der er mange faktorer, der har været med til at påvirke, at 56-årige Dorthe den dag i dag har så stærkt et engagement for at hjælpe børn. Udover sine mange års erfaring indenfor faget, har hun selv en udviklingshæmmet søn, som har haft og forsat har behov for særlig støtte og indsats. Hun har derfor måtte knokle for, at han fik de bedste muligheder på trods af sit handicap, så han fik de specialtilbud og støtte til at få så normal en hverdag som muligt.
Men hvis Dorthe skal pege på én ting, der har præget hendes uddannelsesvalg, karriereretning og hendes store passion for at hjælpe børn, er det hendes egen oplevelse af forældrenes skilsmisse, da hun var otte år.
”Dengang var der ikke fokus på børnepsykologi og vigtigheden i at tale med børn. Der var ikke nogen, der tænkte på, hvordan jeg og mine to søskende oplevede situationen, og hvordan det hele påvirkede os. Så det var en hård kamp, som jeg kæmpede alene, for jeg skulle ligesom være hende, der holdt sammen på det hele. Nu har man heldigvis fået øjnene mere op for, hvor vigtigt det er at tale med børn, få dem til at tale og fortælle om deres følelser og hjælpe dem igennem de hårde stunder. Det kan både være skilsmisser, sorg, vold, traumer m.m. Børn har mindst lige så meget behov for at tale om tingene og bearbejde dem som voksne,” forklarer hun.

Ingen tabuer

Dorthes fortælling er ikke en klagesang, men en forklaring på, hvorfor hun synes, det er så essentielt at tale med og for børnene. Nu kan hun som voksen tale børnenes sag med indlevelse og engagement, fordi hun ved, hvordan det er ikke at blive spurgt eller lyttet til. For hende er det vigtigt, at der ikke er nogen tabuer eller berøringsangst for visse emner i de svære samtaler med børnene.
”Jeg tror på, at man under de rette rammer kan få børn til at tale om alt det, de ellers ville være generte eller bange for eller lukke helt ned. Men det er vigtigt, at der bliver sat ord på, og at de ved, at de kan tale med den voksne om alt. Der er alt for mange tavse vidne i børns liv og alle voksne har et ansvar for at hjælpe børn, der har det svært”, siger hun.

Vi må gøre noget

Dorthe startede på uddannelsen til socialpædagog som 19-årig, og siden har hun beskæftiget sig med børn og familier, der har behov for hjælp. Hun har arbejdet i 12 år i organisationen Børns Vilkår, og inden da otte år som frivillig der, hvor hun bl.a. arbejdede i Børnetelefonen. Hun har arbejdet på døgninstitutioner, været familiebehandler i flere kommuner, været ansat i en anonym rådgivningstjeneste for nydanske piger og arbejdet i åbne familiehuse, hvor børn og familier kunne komme og få hjælp i turbulente perioder af deres liv.
Dorthe1”Så der er jo ikke noget at sige til, at jeg brænder sådan for sagen. Jeg har mødt rigtig mange børn, der har haft behov for hjælp og støtte, og hver eneste historie er med til at styrke min ildsjæl og min overbevisning om, at det er så vigtigt, at vi gør noget, og at vi hjælper så tidligt som muligt i børnenes liv. Tidlig indsats er vejen frem til mange ”reddede” unge mennesker,” siger hun.
Siden har Dorthe suppleret sin faglige baggrund og er blevet uddannet familieterapeut, coach og supervisor.

Plads til at hjælpe

Da Dorthe så jobopslaget fra Greve Nord, var hun nødt til at reagere.
”Jeg var ikke det mindste i tvivl. Det var jo lige mig. Jeg var nødt til at søge den stilling,” griner hun, og fortæller videre, at noget af det, der fik hende til at søge stillingen, var muligheden for at gøre en forskel for børn og familier under videre rammer.
”I et boligsocialt projekt møder vi folk, hvor de er, ikke kun geografisk men også mentalt. Her er større mulighed for at agere forskelligt, og mulighederne er mere åbne, end inden for det kommunale system, så det glæder jeg mig rigtig meget til at komme rigtigt i gang med,” siger hun.
Samtidig tiltalte de kommende forældrekurser også Dorthe, for det i hendes øjne er en ideel måde at hjælpe forældrene med at blive bedre forældre overfor deres børn.
Hun har tidligere undervist både forældre og fagfolk i netop de tematikker og emner, der handler om at klæde de voksne på til at støtte børnene i livets mange facetter og udfordringer.
”Det er jo ikke fordi, de ikke vil være de bedste forældre. Alle forældre ønsker kun det bedste for deres børn, men nogle gange er der ting, der står i vejen. Det kan fx være manglende viden, overskud, økonomi osv. Derfor er det kun beundringsværdigt, at de tager ansvar og gør noget aktivt for at blive bedre forældre. Og jeg kan jo se, at de gerne vil. De forældre jeg har mødt på den korte tid, jeg nu har været her, vil jo virkelig gerne,” siger hun.

De vigtige relationer

I sit tidligere arbejde i familiehusene fik Dorthe snuset lidt til det boligsociale arbejde, men ellers er feltet nyt for hende.
Hun glæder sig derfor til at komme endnu mere i gang og særligt til at møde de borgere, som projektet har kontakt med.
”For mig er relationer alt afgørende, når man arbejder med mennesker. Relationerne er naturligvis forskellige alt efter, hvem der indgår, sammenhængen, formålet osv.. I en boligsocial indsats som her, handler det i høj grad om at møde borgerne, hvor de er, og skabe en god relation af tillid og faglighed, så de stoler på, at vi kan og vil hjælpe dem med de udfordringer, de har. Derfor glæder jeg mig meget til at møde borgerne og være med til at gøre en forskel for dem og deres familier,” forklarer hun. 

Tandhjulene skal passe

Som koordinator er en vigtig del af Dorthes arbejde at planlægge og samarbejde med Greve Nord Projektets mange samarbejdspartnere i kommunen, i daginstitutionerne, sprogskolerne, de frivillige danskundervisere m.m., og hun er allerede godt i gang.dorthe og martin
”Jeg tror på, at samarbejder er det, der får tingene til at lykkedes. Det er med de tværfaglige og fælles indsatser, at vi kan rykke på tingenes tilstand. Men det kan også være en svær faktor at arbejde med, fordi det er afhængigt af at spiller med. Og det kan være svært i en hverdag, der kører, hvor alle også har travlt med deres andre arbejdsopgaver, mål og tidsfrister. Derfor kræver det koordinering og overblik, og det er jeg faktisk god til. Jeg kan godt lide, når der er styr på tingene, og det hele bare glider, for så er der plads til de uforudsete ting, uden at det vælter læsset. Jeg kan godt lide at være hende, der har styr på planen og som får tandhjulene til at passe sammen,” siger Dorthe med et smil.

Dorthe har kontorplads i Aktivitetshuset i Askerød, og vi har lovet at bringe en lille opfordring videre:
”Kom endelig ind og sig hej. Jeg vil rigtig gerne lærer området og alle beboerne bedre at kende, så hiv endelig fat i mig,” siger hun.

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere

Bankospil i hele 2017

banko - web

Kom og vær med - skriv dem i kalenderen med det samme

Læs mere her