Maria og Aldo holdt jul i kirken sammen med den store ”familie”


En større familiejul. Hvor der er plads til alle, der har lyst til at være en del af fællesskabet. Sådan beskriver sognediakon Hanne Hummelshøj juleaften i Hundige Kirke

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Igen i år var der julestemning og julehygge i kirken, hvor 55 mennesker havde valgt at holde juleaften i hinandens selskab.
Aftenen startede med gudstjeneste for dem, der havde lyst, og herefter var der traditionel julemiddag og hyggelig snak hen over bordet og naturligvis risalamande. Efter middagen var det blevet tid til at danse om juletræ og synge julesange, og til sidst kom de fire børn, der deltog i juleaften, ”på arbejde”. Udklædt som små nisser skulle de nemlig fordele de gaver, som hver deltager havde taget med, til andre deltagere.
julikirken2

Klassisk jul i en stor familie

”Det er en helt klassisk og hyggelig juleaften, ligesom man ville holde det i en familie. Her er det bare en meget stor familie,” siger Hanne Hummelshøj, der selv står for arrangementet sammen med hendes mand.
julikirken3Traditionen med at holde jul i Hundige Kirke blev startet i 2000 og mange af de folk, der kommer til juleaften i kirken, er gengangere fra år til år.
”Vi har mange for hvem, det er blevet deres juletradition at komme her og være en del af vores jul. Det er en rigtig hyggelig tradition, og det er et højdepunkt, som både julegæsterne og vi ser frem til,” fortsætter hun.
Det er mange forskellige, der kommer til juleaften og den store familiejul i kirken. Hanne Hummelshøj fortæller, at det både er familier, hvor børnene skal holde jul et andet sted, ældre der gerne vil have en mere rolig juleaften, borgere med et spinkelt socialt netværk eller som bare har lyst til at dele juleaften med andre.

Vi glæder os hvert år

To af de julegæster, der har været med mange gange er Maria og Aldo Bergamo-Giorgi fra Askerød. Da de satte sig til bords d. 24. december 2016, var det 6. år i træk, at de var med til at fejre jul i kirken.
”Vi holder meget af at komme her og fejre jul, så vi glæder os hvert år. Det er så hyggeligt, og der er simpelthen så stort et stykke arbejde, som de gør både med den flotte pyntning og maden. Vi er meget glade for, at vi må være en del af det,” siger Maria Bergamo-Giorgi, der sidder i den sort/hvid mønstrede skjorte sammen med sin mand Aldo Bergamo-Giorgi i den sorte bluse.julikirken1
Hun og hendes mand er katolikker, og de glæder sig over at fejre juleaften med de andre i kirken, for det føles helt hjemligt, fortæller Maria Bergamo-Giorgi.
”Vi kommer her ofte, og vi deltager i mange af arrangementerne. Så vi kender jo en del af dem, der kommer til juleaften også, og hvert år lærer man jo nogle nye at kende. Så sidder vi og nyder den gode mad og hygger os sammen. Det er en rigtig hyggelig aften, som Aldo og jeg slutter med at gå hjem og se julemessen fra Peterskirken i Rom på tv,” forklarer hun.
Tidligere har ægteparret holdt juleaften alene, mens de andre juledage bliver tilbragt med børn og børnebørn. Men da nogle af deres venner i kolonihaven fortalte om, at de holdt juleaften i Hundige Kirke, besluttede Maria og Aldo Bergamo-Giorgi, at de også gerne ville med. Og den beslutning har de ikke fortrudt.
”Det er blevet vores juletradition, at vi selvfølgelig skal holde jul i kirken. Så lige så snart det bliver annonceret, så melder jeg os til. Så kan vi gå og glæde os til det i hele december,” siger hun.

Det er vores jul

Sognediakon Hanne Hummelshøj og hendes mand har holdt jul for kirkens deltagere siden 2000, og indtil fornyligt var også deres to piger med. De er glade for, at de kan give julegæsterne en god aften, og det er for dem blevet helt naturligt, at det er sådan de fejre jul.julikirken4
”Der er flere, der har spurgt, om vi ikke føler, at vi ofre vores egen jul ved at holde jul på den her måde. Men sådan er det jo slet ikke. Hvis vi følte, at vi ofrede noget, så skulle vi ikke være her,” slutter Hanne Hummelshøj.

Jul i Gersagerparken

Også i Gersagerparken blev der afholdt en rigtig hyggelig juleaften. Det er en fast tradition, at Aktivitetsudvalget inviterer Gersagerparkens beboere på julemiddag, julehygge og dans om træet.
En tradition som er højt værdsat blandt deltagerne, der kommer fra hele Gersagerparken, for at fejre julen sammen i Mælkebøtten.
julgp5

Julestemningen bredte sig hurtigt blandt gæsterne, der samledes i det fint oppyntede lokale, hvor bordet stod klar med juledug og levende lys. Her blev hygget og sludret om stort og småt, mens gæsterne spiste den lækre julemad, og alle havde en lille sjov historie at fortælle.
Julemaden blev serveret, og menuen stod på både and og flæskesteg og alt det lækre tilbehør, som traditionel julemad består af. Men ingen julemiddag uden risalamande, så det var der naturligvis også, og spændingen om, hvem der mon fik mandlen var stor.

Previous ◁ | ▷ Next

Efter den dejlige mad var det tid til at synge julesalmer og danse om juletræet, der var pyntet efter alle kunstens regler. Der var endda en gave til alle, og alle deltagerne var enige om, at det er et imponerende stykke arbejde, som de frivillige i Aktivitetsudvalget har lagt i at skabe sådan en hyggelig og fuldendt juleaften for beboerne.

Efter en hyggelig aften, hvor gæsterne havde fået sludret og hygget med både kendte naboer og mødt nye, var det tid til at sige tak for i aften og gå hvert til sit gennem Gersagerparken og de hyggelige julelys rundt omkring. En meget stor tak til de frivillige skal det lyde fra alle julegæsterne ved årets juleaften i Gersagerparken.


Bydelsforum med fokus på frivillighed


Det frivillige engagement er en vigtig styrke i et boligområde som Greve Nord. Derfor vil vi gerne blive bedre til at støtte de frivillige og engagere flere

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Frivilligt arbejde kan være mange ting. Det kan være at bage en kage til loppemarkedet, at være ansvarlig for kvindegrupperne, at undervise andre beboere i dansk, at stå for banko-arrangementerne og meget andet. Uanset hvad man bidrager med som frivillig skal drivkræften være, at man gør det, fordi man synes, at det er sjovt, og fordi man gerne vil gøre noget godt for nogle andre.
I Greve Nord Projektet har vi en række frivillige, som gør et rigtig godt stykke arbejde, og deres indsats er meget værdsat. Men vi vil stadig meget gerne engagere flere frivillige, så derfor var frivillighed temaet til årets bydelsforum d. 14. december.
bydelsforum Greve Nord Projektet6

Der var pyntet fint op til jul i Café Ask, hvor omkring 25 beboere fra hele Greve Nord, lokalpolitikere og samarbejdspartnere var mødt op for at være med.
Bydelsforum startede med en introduktion af det ”nye” Greve Nord Projekt, som officielt gik i gang d. 1. oktober. Sekretariatsleder Hanne Sanderhoff Degn introducerede bl.a. de nye indsatsområder, de nye aktiviteter og vejledningstilbud, som kommer til at være udgangspunktet for projektets indsats i området indtil 2020.
slide

Du kan se hele oplægget her (åbner i pdf)

Det er lysten, der driver værket

Men hvordan er det lige, man bedst når ud til fok, der måske gerne vil være frivillige, men som ikke helt ved, hvor de skal henvende sig, og hvad der er af muligheder? Og hvordan passer man godt på de frivillige, som gør et stort stykke arbejde og sørger for, at de har motivationen til at fortsætte?
Vi havde inviteret Hugo Tietze, der er centerleder for FrivilligCenter Greve, til at komme og fortælle. Han startede med sin egen personlige historie om, hvorfor han selv er frivillig, hvad der fik ham til at gå ind i den frivillige indsats, og hvad han får ud af at være frivillig.bydelsforum Greve Nord Projektet9
En af hans mange rigtig gode pointer var, at man som frivillig yder en indsats af lyst, og hvis det bliver en pligt, så dør frivilligheden og engagementet. Derfor påpegede han også, at det er vigtigt, at man lærer de frivillige at sige fra, når en opgave bliver for meget, eller hvis de bliver foreslået nye opgaver, de ikke har lyst til. Frivillighed er en indsats, der kan skaleres op og ned alt efter, hvor mange timer og overskud den frivillige har mulighed og lyst til at lægge i det.

Forskellige ansigter

Hugo Tietze har ikke kun fagligt, men også i sit private liv mange års erfaring med den frivillige indsats og kontakten med de frivillige. Han fortalte om de mange forskellige former for frivillighed der findes i mere eller mindre organiseret grad, og han gjorde det også klart, at det er helt i orden, at man laver frivilligt arbejde for også selv at få noget ud af det.
bydelsforum Greve Nord Projektet8Fx ting at skrive på cv’et, erfaring, at skabe et socialt eller fagligt netværk eller bare følelsen af, at man bliver glad, fordi man har gjort noget for andre.
”Det skal man ikke skamme sig over. Det er helt i orden, at man også gerne selv vil have noget ud af sin indsats. Det gør jo ikke ens frivillige indsats for at hjælpe andre mindre værd,” forklarede han.

Du kan se hele Hugos oplæg her (obs åbner i pdf)

Hvad kan vi gøre bedre?

Vi bad også deltagerne hjælpe os med at blive klogere på, hvordan vi bedre kan engagere folk til at blive frivillige. De havde følgende gode bud:
- Invitere nye beboere med i eksisterende foreninger
- Mere information om klubber og tilbud med klar skiltning, hvor kan man henvende sig m.m.
- Foreninger og klubber skal være mere opsøgende og åbne
- Fokusere på motivationen: At møde nye mennesker
- Mere tydelig information om hvad det vil sige at være frivillig samt forventningsafstemning
- Kurser så man kan blive klædt på til opgaverne som frivillig
- De frivillige skal føle, at de er værdsatte, de skal have respekt og anerkendelse for deres indsats
- Engagement og frivillighed avler mere engagement og frivillighed, så man skal selv gå forrest

Deltagerne blev også bedt om at svare på, hvad der skulle til, for at de havde lyst til at være frivillige, hvis de da ikke allerede er det. Her kom følgende svar:
- Man skal føle, at man har noget at byde på, og at man får indflydelse
- At det frivillige arbejde måske også kan være til gavn for en selv enten direkte eller indirekte

Nye på bydelsforum

To af de beboere, der var mødt op til Bydelsforum er faktisk helt nye beboere i området. Holger og Bente Christensen flyttede ind i Gersagerparken for tre måneder siden, og det er derfor første gang, at de er med. bydelsforum Greve Nord Projektet4
”Vi fik en invitation i postkassen om arrangementet, og fordi vi er helt nye her, vil vi da gerne se, hvad det er for noget, og høre mere om, hvad der foregår af lokale aktiviteter og muligheder i området. Man har jo hørt en del i medierne om området, så vi ville gerne høre, hvilke tiltag der er i gang for at komme de negative ting til livs,” forklarer Bente Christensen.
Temaet om frivillighed viste sig også at være til gavn for Holger, for han har selv gået og pusslet med en idé. Han vil gerne starte en gruppe af frivillige besøgsvenner. Først havde han tænkt sig, at det kun skulle være i Gersagerparken, men efter aftenens snak med de andre deltagere og Hugo Tietzes oplæg overvejer han nu, om initiativet kan dække hele Greve Nord.
”Jeg har fået nogle virkelig gode input til, hvordan man kan arrangere sådan en indsats, og hvordan man kan samarbejde mere i områderne. Det kunne jo også være sjovt at mødes med nogen, der bor et i af de andre områder her, så man har noget nyt at fortælle hver især”, siger han.bydelsforum Greve Nord Projektet3

Dejlig varm suppe

Det er efterhånden blevet en tradition, at Bydelsforum skal sluttes af med den berømte gullash-suppe fra Café Ask. Så efter det faglige var der tid til ja, gullash-suppe og hyggelig snak med sidemanden og de andre beboere.
Greve Nord Projektet siger mange tak til alle for deres deltagelse og input.
bydelsforum Greve Nord Projektet7


Beboerne vil meget gerne have de gode økonomiråd: Det er en stor hjælp


Det kan være svært at få økonomien til at hænge sammen, når indkomsten er lav. Derfor var beboerne meget glade for de råd, de fik ved økonomi-cafeen

Af Dorthe Korshøj, Greve Nord Projektet

En del af de borger, der bor i Greve Nord kan have svært ved at få økonomien til at hænge sammen efter den nye jobreform trådte i kraft i oktober. Og særligt december kan være en presset måned at få til at hænge sammen. Derfor var der også stor interesse fra de 17 deltagere ved tirsdagens økonomi-café, for de ville gerne høre alle de gode råd, som rådgiverne fra Dansk Folkehjælp kunne give.IMG 3931

Det var bl.a. spørgsmål til regninger, udgifter til transport og faste udgifter, der blev talt om, da Greve Nord Projektet i samarbejde med Dansk Folkehjælp havde inviteret til økonomi-cafe i Aktivitetshuset tirsdag d. 6. december.
Dansk Folkehjælps tre rådgivere gav bl.a. gode og konkretet råd om hvordan man får overblik over sin økonomi, hvordan man sparer i hverdagen og hvor man kan søge hjælp. Oplægget havde meget fokus råd, som beboerne kan bruge i hverdagen fx hvordan man sparer på vand, varme og el, samt hvordan man handler fornuftigt ind, så man undgår både madspild og forkerte og dyre indkøb.

En god hjælp til folk

En af de beboere, der var mødt op for at få gode råd er Uni Holst fra Gudekvartererne. Hun er selvstændig syerske og har ikke slev problemer med at få økonomien til at hænge sammen. Hun var taget med for at få nogle gode spareråd til, hvordan hun kan spare i hverdagen.
"De kom med nogle rigtig gode råd. Jeg vidste godt nok det meste i forvejen, men jeg blev ret inspireret af ideen om at lave et budget og måske få en til at gennemgå det med professionelle øjne. De kan jo se nogle muligheder som vi andre ikke kan, så det overvejer jeg meget at få gjort," fortæller hun.
Uni Holst havde taget sin 19-årige datter med til økonomi-cafeen, fordi datteren snart skal flytte hjemmefra.
"Her kunne hun få nogle rigtig gode råd til, hvordan man kan få en sund økonomi fra starten. Hun vidste fx ikke, at man også skal betale for at komme af med vandet igen. Så hun fik helt sikkert også noget godt ud af arrangementet," fortsætter Uni Holst, der påpeger, at hun synes, at det er en rigtig god idé, at der bliver afholdt informationsmøder som dette. For selvom hun selv har styr på økonomien, kunne hun også se, at mange af dem der ellers deltog, har et meget starmt budget.
"Det er nok ikke alle, der er lige bekendt med, hvordan man kan spare i hverdagen, eller hvilke "skjulte" udgifter der er i almindelig husholdning. Så jeg synes helt bestemt, at det er en god idé at hjælpe folk på vej på den måde, når man kan se, hvor økonomisk pressede, der er," siger hun.
slide1oeko

Svært at finde luft til at spare

Mange af deltagerne udtrykte stor frustration og påpegede, at det kan være svært at se, hvordan man skal spare, når der i forvejen ikke er nogen penge, når man er på integrationsydelse eller kontanthjælp. Forældrene fortalte, at det kan være meget svært at finde overskud til fx gaver og tøj til børnene, og at det sidst på måneden kan det være nærmest en kamp at finde penge til mad, medicin og transport.
IMG 3927De tre rådgivere fra Dansk Folkehjælp gav borgerne ret i, at det er en meget stor udfordring at sparer yderligere, når økonomien er så stramt, men at det er muligt, og at det kræver, at man bryder nogle vaner og tænker i nye baner ift., hvor man kan spare.
Efter oplægget fortsatte snakken mellem beboerne og rådgiverne, og otte af de fremmødte lavede en aftale med rådgiverne om, at de kan opsøge Dansk Folkehjælp for at få hjælp til at lægge budget, samt få yderligere rådgivning ift. at få et overblik over deres økonomi.

Vigtigt at klæde beboerne på

Økonomi-cafeen er et ud af flere lignende arrangementer, som Greve Nord Projektet har afholdt sammen med Dansk Folkehjælp, Greve Kommune og boligselskaberne i området. For alle er enige om, at det er vigtigt, at rådgive beboerne og gøre dem opmærksom på deres handlemuligheder.
”Det kan for nogle borgere være svært at overskue, hvordan lovgivningen på området er skruet sammen og hvordan de skal forholde sig ændringerne i deres økonomi, særligt efter at der med den nye jobreform blev skåret i de offentlige ydelser. Derfor vil vi gerne klæde dem så godt på som muligt med informationer og vejledning, så de får de bedste muligheder for at forholde sig til deres nye situation,” forklarer Hanne Sanderhoff Degn, der er sekretariatsleder i Greve Nord Projektet.slide2oeko
”Vi er meget glade for, at Dansk Folkehjælp vil stille op med rådgivere både til arrangementer som det i aften, men også med muligheden for, at beboerne efterfølgende kan komme til dem og få hjælp og vejledning. De gør et kæmpe stykke arbejde, og de har en helt opdateret viden om emnet, som de kan hjælpe beboerne ud fra, så de ikke går i stå,” fortsætter hun.

Mor og far lytter, børnene tegner

Imens de voksne fik gode råd og mulighed for at stille spørgsmål, var der i rummet ved siden af gjort klar til, at børnene kunne lege og tegne. En af de frivillige unge piger, havde meldt sig som ”babysitter”, så hun hyggede med børnene.
Tre af de fremmødte familier tog imod muligheden for at tage børnene med, og de var galde for, at det var en mulighed, for ellers havde de ikke haft mulighed for at deltage i økonomi-cafeen.
IMG 3926


Ohøj! Alle mand om bord på Juleskibet


Der blev julet, handlet, hygget og spist igennem, da beboerne fra Greve Nord var på juletur på Juleskibet

Af Suzanne Magelund, Greve Nord Projektet

Det var lige før, at alle skulle have haft nissehuer på, for det var en kølig morgen, da 45 beboere fra Askerød, Gersagerparken og Gudekvartererne mødtes på Hundige Station søndag morgen.
IMG 3918

Men stemningen var høj, og vi skyndte os ind i toget. Herfra gik turen med toget til Køge, og så startede turen ellers for alvor. Den grå veteranbus holdt og ventede, og det var den, der skulle køre os ned til havnen, hvor Juleskibet lå til kaj.
Det var rigtig sjovt at køre i så gammel en bus, for vi er alle jo kun vant til de nye busser, og det her var en helt anden oplevelse. Turen gik forbi Køge Torv, så vi fik også en lille sightseeing i Køge med.

Bornholmsk julehygge

Da vi ankom til Juleskibet, gik vi glade om bord, for alle var spændte på at se, hvilke lækkerier og gode ting, der var om bord. Heldigvis kom vi, før der kom alt for mange mennesker, for i løbet af formiddagen blev der godt fyldt op på det flydende julemarked.

Juleskibet er den gamle bornholmerfærge Povl Anker, og det var da også bornholmsk jul, der var i højsædet. Der var alle mulige bornholmske lækkerier, kunsthåndværk, sennep, pølser, honning, bolsjer, sæber, bøger, øl, garn, smykker og naturligvis en masse juleting.
Der var også masser af lækre smagsprøver, som vi kunne få lov til at smage, og alle hyggede sig og gik på opdagelse rundt på de tre etager.

Previous ◁ | ▷ Next

Mætte julemaver

Kl. 13.00 forlod vi Juleskibet i samlet trop, og gik til Skipperkroen, der ligger på Køge Havn. Kroejerne havde varmet Havestuen op og dækket fine borde til os, så her sad vi og havde det hele for os selv. Alle var blevet sultne af al juleriet, og det var godt, for der stod den dejligste buffet og ventede på os.

Da vi var blevet godt mætte alle sammen og havde sludret og hygget, tog vi igen toget hjem mod Greve Nord. Folk fortalte og viste, hvad de havde købt, og der blev sendt billeder til venner og familie af de mange flotte juleting.

Det var en rigtig dejlig juletur, og julestemningen var helt i top på denne 2. søndag i advent.
IMG 3916


På lynvisit i Marokko


Kan man nå en tur til Marokko og tilbage igen på et par timer? Det kunne en flok glade beboere - næsten i hvert fald

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Hvis man ikke kan komme til det rigtig Marokko og tilbage til Askerød igen på et par timer, så må man trække Marokko til Askerød. Og det var netop det, der skete til marokkansk aften i Café Ask onsdag aften. Med på turen var omkring 60 beboere fra Greve Nord, og de fik muligheden for at opleve Marokko fra mange sider. Der var nemlig både lækker marokkansk mad, en flot udstilling, musik og beretninger om, hvordan det er at bo i Marokko.
Ali Festmad 022

Marokkanske fortællinger

For hvem er bedre til at lave marokkansk mad og fortælle om livet i Marokko end marokkanere selv? Ejendomsleder Ali Laroub fra ejendomskontoret i Askerød og vejleder Khadija Al Mohammedi fra Greve Nord Projektet har begge rødder i Marokko. I dagens anledning havde de skriftet det almindelige arbejdstøj ud med forklæderne og havde tilberedt en meget lækker marokkansk menu, så gæsterne kunne smage, hvordan autentisk marokkansk mad smager.
Ud over den lækre mad, der naturligvis indeholdt det særlige marokkanske krydderi ras al-hanout, var der også andre oplevelser. Bl.a. kunne gæsterne få indblik i, hvordan det ser ud til et marokkansk bryllup. IMG 3912

Der var smuk bordopyntning med flotte lysestager, opsatser med blomster, flotte serveringsfade, de flotte bryllupskager m.m. Også de flotte tøj, som brudeparret har på, kunne gæsterne se, og damerne i selvskabet var særlig imponeret af den smukke turkise kjole med funklende sten og broderier.

Både Khadija og Ali fortalte også om, hvordan det er at bo i Marokko, og hvordan det skiller sig ud fra livet i Danmark. Det er jo ikke kun maden og bryllupstøjet, der er forskellige. Deltagerne fik gennem de personlige fortællinger et billede af den marokkanske kultur og livet i det nordvestafrikanske land.

Nedenfor her kan du se alle billederne fra den vellykkede marokkanske aften, hvor alle gæsterne gik derfra med nye smags-, syns og kulturindtryk.

Previous ◁ | ▷ Next


Hold øje her på hjemmesiden og på Greve Nord Projektets facebook-side, (som du finder lige her)  hvor vi annoncerer, når der kommer lignende arrangementer


Askerød er på trods af fremgang stadig på ghettolisten


Endnu et år kan beboere i Askerød se deres boligområde blive karakteriseret som en ghetto. Den negative fremhævelse ærgrer både beboere og fagfolk

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Da Transport-, bygnings- og boligministeriet torsdag morgen sendte ghettolisten for 2016 på gaden figurerede Askerød i Greve Nord endnu engang på listen. På trods af en bemærkelsesværdig positiv udvikling i området, opfylder området stadig tre ud af de fem kriterier, der er afgørende for, hvorvidt et boligområde karakteriseres som en ghetto.
Ask feb 2016 3At Askerød endnu et år fremgår på ghettolisten ærgrer alle de parter, der arbejder for at gøre området et bedre sted at bo. En af dem er Jørgen Fahlgren, der er formand for afdelingsbestyrelsen i Askerød.
”Det er vi selvfølgelig rigtig ærgerlige over, for vi føler jo på ingen måde, at vi lever i en ghetto. Vi er mange, der holder meget af at bo her i Askerød. Man kan jo mærke, at her er blevet meget mere stille og roligt, og at kriminaliteten og mængden af hærværk er faldet. Der er bestemt stadig nogle udfordringer i området, og dem skal vi naturligvis fortsat arbejde med, men der er ingen tvivl om, at det går den rigtige vej” siger han.

Jørgen Fahlgren har selv boet i Askerød i 14 år nu, og han har fulgt den positive udvikling i området.
”Jeg mener ikke, at det er gavnligt for nogle boligområder at blive hængt ud på sådan en liste. Det betyder bare, at beboerne føler sig stigmatiseret og ekstra udsat. Der lægges mange gode kræfter i at styrke området. Både Greve Kommune, politiet, beboerne, BO-VEST, Greve Nord Projektet og andre arbejder for at styrke området, men hvis vi for alvor skal undgå særligt udsatte boligområder, kræver det politiske beslutninger og strukturelle forandringer på landsplan.”

Kriterierne for en ghetto

Hvis et boligområde ifølge ministeriets kriterier skal på karakteriseres som en ghetto, skal det efterleve mindst tre ud af fem fastlagte kriterier.
Askerød opfylder tre af kriterierne:

1. Andelen af beboere, der har oprindelse i ikke-vestlige lande, som ikke må overstige 50 pct. I Askerød er det 51 pct.

2. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, som ikke må overstige 50 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe. I Askerød er det 51,8 pct.

3. Antal beboere, der er dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, der ikke må overstige 2,70 pct. af beboerne på 18 år og opefter (gennemsnit for de seneste to år). I Askerød er det 2,71 pct.

1. Boern der leger Stoerre tryghed i Askeroed Greve Nord Projektet Kopi SmallDet er værd at bemærke, at der på alle tre punkter er tale om meget små overtrædelser af de opstillede procentgrænser. Det er derfor på baggrund af marginaler, at Askerød opfylder de tre kriterier, der er opstillede for at komme på ghettolisten.

De to kriterier som Askerød ikke opfylder, er henholdsvis:
- Andelen af 18-64-årige, der ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, som ikke må overstige 40 pct. (gennemsnit for de seneste to år). I Askerød ligger det på 29,9 pct.

- Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen. I Askerød ligger det på 71,2 pct.

Unødig negativ betydning

Greve Nord Projektet er den boligsociale indsats i området, og også her kommer pladsen på årets ghettoliste som en stor ærgrelse. Projektet har arbejdet i området siden 2008, og siden da er der sket markante forbedringer ift. bl.a. faldende kriminalitet og øget tryghed hos beboerne.
Bl.a. viser statistikken fra Karlslunde Lokalpoliti, at antallet af straffelovsanmeldelser i Askerød er faldet med 62,4 pct. fra 2012 til 2015.
Faldet i kriminalitet betyder også, at beboerne i Askerød føler sig mere trygge ved at bo i området. Rigspolitiets årlige store tryghedsundersøgelse viser, at antallet af beboere, der føler sig trygge ved at bo i Askerød er steget fra 59,2 pct. i 2013 til 68,3 ved seneste måling i 2015.

Derfor ærgrer det også sekretariatsleder Hanne Sanderhoff Degn, for ligesom afdelingsbestyrelsens formand mener hun ikke, at udnævnelsen som ghetto gør noget positivt for området.
”Listen giver ikke området nogle nye muligheder eller tilfører nogle nye ressourcer, men har egentlig kun en negativ betydning for områdets omdømme og dermed også for områdets beboere. Det er umiddelbart svært at se, hvordan listen kan bruges konstruktivt. Heldigvis er rigtig mange beboere meget glade for at bo i områderne, og har svært ved at se hvordan områdets lever op til det dårlige ry”, siger hun.IMG 1695
Hun fremhæver bl.a. det effektive samarbejde mellem boligorganisationen, kommunen, beboerne, politiet, den boligsociale indsats Greve Nord Projektet m.fl. som en vigtig årsag til, hvorfor området er blevet et bedre sted at bo.


Stigende interesse for at bo i Askerød

At Askerød fortsat er på ghettolisten ærgrer direktøren i BO-VEST, der er administrationsselskab for Askerøds knap 680 lejemål. Han påpeger, at på trods af områdets placering på ghettolisten, så har BO-VEST kunne mærke en positiv udvikling ift. udlejningen af lejligheder.
”For fire år siden stod der tomme lejligheder i Askerød, men nu er det blevet mere attraktivt at bo der. Siden 2013 har vi haft ventelister til lejlighederne, og vi kan se, at folk bliver boende. Fraflytningsprocenten er faldet støt de seneste tre år, og det vider jo i høj grad om, at Askerød er blevet et område, som man gerne vil bo i,” siger direktør Ulrik Brock Hoffmeyer.

Beboerne kan godt lide deres hjem

Ordet ghetto har rigtig mange negative associationer, men det er heldigvis ikke dem, der fylder mest hos hovedparten af områdets beboere. Mange af dem er rigtig glade for at bo i Askerød.
I sommeren 2015 kunne området fejre 40 års jubilæum, hvilket blev fejret med en stor fest for beboerne. Vi spurgte en del af dem, hvorfor de godt kan lide at bo i Askerød.

 Vibeke ThomhavVibeke Thomhav, har boet i Askerød i tre år: Jeg er meget glad for at bo her. Her er simpelthen så fredeligt. Jeg var lidt i tvivl om området, da jeg flyttede ind, for man hører jo så meget om, at her skulle være uroligt. Men jeg oplever ingen problemer. Derudover synes jeg, at her er rigtig flot. Det er nogle flotte grønne områder, man går igennem.


Brian Heiberg
Brian Heiberg, har boet i Askerød i 12 år:
Jeg er meget glad og tilfreds med at bo her, og jeg ville ikke flytte, heller ikke hvis jeg vandt i lotto. Her er skønt at bo. Det er gode lejligheder og altaner med masser af plads. Og så er her et rigtig godt naboskab, hvor folk hjælper hinanden. Man holder øje med lejlighederne, hvis nogen er på ferie, tømmer postkasser osv.

Steen Hemmingsen
Steen Hemmingsen, har boet i Askerød i 1 år
: Det er nogle rigtig dejlige lejligheder. Det ligger meget centralt, samtidig med at der er gode rolige omgivelser for børn. Jeg er helt tryg ved at lade mine børn lege hernede, og det er vigtigt for mig. Jeg synes, at det er et dejligt sted at bo.

Eva Birkved

Eva Birkved, har boet i Askerød i 13 år:
Jeg synes, at altanerne er et stort plus for området. Jeg elsker min store altan, hvor jeg kan have masser af blomster og planter. Der bliver også lavet mange aktiviteter for beboerne, og jeg synes generelt, at der er et rigtig godt socialt miljø her med mange klubber og foreninger. Jeg er selv med i Miljøudvalget, og jeg kan godt lide, at det giver beboerne mulighed for at få indflydelse på deres eget område.

John ChristensenJohn Christensen, har boet i Askerød i seks år: Jeg kan godt lide det gode naboskab, der er mellem folk her. Man kommer hinanden ved, og det er ikke bare naboer, det er venner. Fx mødes jeg med min nabo og griller og hygger. Vi ligger meget centralt og er tæt på alt, men der er stadig meget ro og masser af frisk luft. Så det er ligesom at bo i byen, bare med mere frisk luft og grønne områder.


Du kan se ghettolisten og læse mere om kriterierne på ministeriets hjemmeside her

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere

Bankospil i hele 2017

banko - web

Kom og vær med - skriv dem i kalenderen med det samme

Læs mere her