Ferhad og Christian er en mentor-succes


Når Ferhad har opgaver, han ikke kan løse, eller hvis han står overfor andre udfordringer, ringer han til Christian

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Der kan være mange årsager til, at 16-årige Ferhad Mohammad skriver en sms til Christian Lysel og spørger, om han har tid til at mødes. Det kan fx være fordi, Ferhad har fået en stor skoleopgave for, fordi han har nogle forståelsesudfordringer, som han har behov for Christians hjælp til, eller fordi han gerne vil mødes og spille skak og bare sludre.

”Så finder vi en tid, hvor det passer. For mig handler det ikke om et timeregnskab, jeg hygger mig også med det. Jeg vil gerne se Ferhad og hjælpe ham, så vi mødes løbende, som det nu passer ind i begge vores skemaer,” fortæller Christian.
Christian er nemlig Ferhads mentor, og de har det rigtig godt sammen de to.
Ferhad 4”Jeg kan rigtig godt lide Christian, han er god at være sammen med. Han hjælper mig, når der er ting, jeg ikke forstår, eller noget jeg ikke kan finde ud af med skolen eller arbejdet. Så skriver jeg til Christian, for ham stoler jeg på,” fortæller Ferhad.
Normalt hjælper de frivillige mentorer ikke nødvendigvis med lektiehjælp, men taler mere overordnet om skolelivet med de unge og støtter dem i spørgsmål, der kan handle om valg og oplevelser herfra. Ferhad er dog heldig, da Christian også ved en del om de fag, som kan drille indimellem, så de har både fokus på de faglige, sociale, personlige emner, men også skoleopgaverne indimellem.

Bliver en del af familien
Ferhad og Christian har været et mentorpar siden november sidste år, og i den tid er de kommet godt ind på livet af hinanden. De blev matchet gennem Greve Kommunes frivillige mentorordning, og de første par gange mødtes de på neutral grund på biblioteket, men nu mødes de i stedet hjemme hos hinanden.

”Jeg kan godt lide at komme hjem til Christian og hans kone. De er søde, og de har en dejlig familie, hvor jeg føler mig velkommen,” siger Ferhad og smiler hen over bordet til Christian.
”Du ved, at du altid er velkommen. Vi synes begge to, at det er hyggeligt, når du er der. Man bliver jo en del af hinandens hverdag og familier, når man mødes på den måde,” smiler Christian igen.
For nyligt har Christian været hjemme og spise middag hos Ferhad og hans familie i Valhals Kvarter, og Ferhad og hans familie har været til middag hos Christian og hans kone. ”Det er måske ikke alle mentorpar, der får opbygget den relation, som vi har fået. Det er jo meget op til de enkelte. Men jeg synes, at det er vigtigt, at vi har fået en god, tillidsfuld relation, så Ferhad føler sig tryg ved mig og den hjælp, jeg kan give ham,” forklarer Christian, der bruger sin fritid på at være frivillig mentor for Ferhad.

Ferhad 2

Christian hjælper med skolen
Ferhad går i 9. klasse på Hedelyskolen, og han har, som han selv forklarer det, nogle problemer med at klare skolearbejdet og lektierne. Særligt dansk og matematik har han ret svært ved, men han vil meget gerne blive bedre og knokler på at lære de ting, som han skal kunne i afgangsklassen.
”Jeg skal snart gå ud af skolen, og jeg vil gerne gøre det godt. Derfor er det rigtig godt for mig, at jeg har fået Christian som mentor, for han er god til at hjælpe mig. Han kan forklare mig ting, så jeg forstår det. Og så kan han hjælpe med at forklare andre, hvad jeg mener, hvis jeg ikke selv kan finde ordene eller stammer for meget, fordi jeg bliver nervøs,” forklarer Ferhad.

Det er ikke kun skolearbejdet, som Christian hjælper Ferhad med. Han har også hjulpet ham i forbindelse med nogle udfordringer på Ferhads fritidsarbejde. Herefter havde de to gutter nogle gode snakke om, hvad der forventes af en arbejdsgiver, og hvorfor det er vigtigt, at man som medarbejder lever op til de forventninger.

Da Ferhad fik en praktikplads på et autoværksted i Greve, var Christian også med ude og møde værkstedsejeren og tale om, de forventninger og muligheder, som de kunne tilbyde Ferhad og omvendt. Christian har flere gange været forbi værkstedet for at følge med i, hvordan det går, og både værkstedet og Ferhad er meget glade for samarbejdet.
”Han vil virkelig gerne lære, og han er dygtig. Man skal bare sætte ham i gang, så kører det,” fortæller værkstedets ejer, Lasse.

Mekaniker-planer
Ferhad og Christian skal også sammen til åbent hus på mekanikeruddannelsen. Ferhad vil nemlig gerne være mekaniker.
”Jeg kan godt lide at arbejde med biler og deres motor og al elektronikken, der er I en bil. Det er spændende, og jeg kan godt lide at bruge mine hænder,” fortæller Ferhad.
Derfor skal de to til åbent hus, så de sammen kan lægge en plan for, hvordan Ferhad skal blive uddannet mekanikker.

De skal også snart ud og se på en knallert, som Ferhad gerne vil købe. Ferhad vil gerne have Christian med, fordi han både kan hjælpe ham med at tale med sælger og få styr på detaljerne, men også fordi Christian selv ved en del om motorer. De har allerede aftalt, at Ferhad kan komme forbi Christians værksted i hans garage og arbejde på småprojekter sammen.Ferhad 1

Et godt match
Det er koordinatoren for den frivillige mentor ordning i Greve Kommune, der har matchet Christian og Ferhad som mentorpar. Sammensætningen af den frivillige mentor og den unge, der gerne vil have en mentor er baseret på, hvad den unge gerne vil have hjælp og støtte til, om der er fælles interesser og fagområder, hvor mentoren kan bruge sin egen viden og netværk til at hjælpe den unge videre.
I Christian og Ferhads tilfælde er det et rigtig godt match, som de begge får meget ud af.

”At Ferhad og jeg er blevet sat sammen giver rigtig god mening på mange punkter. Dels har vi det rigtig godt sammen og nyder begge, når vi har vores aftaler. Jeg er uddannet datalog, og Ferhad har udfordringer med matematik, så der kan jeg hjælpe også,” siger Christian og fortsætter:
”Samtidig er der nogle mere personlige ting, som gør os et godt match. Ferhad familie er fra Syrien, og min familie kom hertil fra Tyrkiet, så jeg kender til en del af de udfordringer, man har, når man kommer til landet. En anden ting er, at Ferhad har problemer med, at han stammer nogle gange, og det havde jeg faktisk også som barn. Så jeg ved også, hvordan man kan tackle det, og hvad man kan gøre for at komme over det.”

Vil gerne hjælpe Ferhad på vej
Det er ganske frivilligt, at Christian er mentor for Ferhad. Christian havde i et stykke tid været på udkig efter en måde, hvorpå han kunne hjælpe andre, så da han blev bekendt med mentorordningen tænkte han: Det lyder da som en rigtig god ide.
”For mig er det meget naturligt at hjælpe andre med de ting, som jeg kan. Det vil jeg gerne bruge noget af min fritid på. Med Ferhad føler jeg virkelig, at jeg gør en forskel, og det er en fornøjelse at være med til at hjælpe et ungt menneske på vej,” forklarer han.

De fleste mentorpar mødes 1-2 gange om måneden. Det er dog op til det enkelte par, hvor meget de mødes og hvad de laver, for det skal være med udgangspunkt i den enkelte unges behov.
Hjælpen kan være mange ting og behøver ikke være skolerelateret. Det kan også være at tage del i de glæder, sociale eller personlige udfordringer, som den unge har og bakke op om den unges fritidsinteresser. For Christian falder det derfor naturligt, at han og Ferhad også godt kan mødes i weekenden. Ferhad 3
”Måske vi kan mødes på søndag? Jeg skal spille kamp. Måske du kan komme?” spørger Ferhad, og skynder sig at fortsætte:
”Altså kun hvis du har tid, og I ikke skal noget andet.”
Straks finder Christian sin kalender frem på mobilen.
”Næ, det skal vi ikke. Jeg kan godt på søndag,” siger han til Ferhad, der smiler stolt tilbage.

Stor udvikling
Nu har de to været mentorpar i snart tre måneder, og Christian fortæller, at han kan se og mærke en tydelig forskel på Ferhad.
”Han er meget mere åben nu. Han taler mere frit, også selvom det er svært for ham nogle gange at forklare, hvad han mener. Når vi sidder med skoleopgaverne, kan jeg også mærke, at han er blevet bedre til både at læse og til matematik. Også her på værkstedet. Han har fået meget mere selvtillid og fortæller meget om, hvad de har lavet. Der er virkelig sket noget. Jeg er stolt af dig,” siger Christian til Ferhad.
”Mange tak. Jeg prøver at gøre mit bedste,” svarer han og smiler stolt, men også forlegent.
Ferhad fortæller, at han også er glad for, at han har fået Christian som mentor.
”Han hjælper mig med så mange ting. Og han er god at snakke med,” forklarer han.

Et typisk mentorforløb strækker sig over 1 år, men både Ferhad og Christian har planer om, at de skal blive ved med at holde kontakten derefter.
”Det skal vi da helt sikkert. Vi har det jo sjovt, når vi er sammen, og det giver os begge to glæde i hverdagen. Så vi fortsætter da bare ikke Ferhad?” spørger Christian.
”Jo, det vil jeg gerne,” svarer Ferhad.

Vil du også være/ have en mentor?
Greve Kommunes Frivillige mentorkorps er altid på udkig efter flere voksne, der har lyst til at gøre en forskel for en ung.
Du kan læse mere om mentorordningen her
Vil du gerne have en mentor?
Er du mellem 15-29 år er du velkommen til uforpligtende at skrive eller ringe til mentorkoordinator Mia Rosenørn (24 84 39 17, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.) og høre om muligheden for at møde lige netop den mentorprofil, som du ønsker dig.


Cykelkursus gør kvinderne mere selvstændige


Det åbner helt nye muligheder for kvinderne, at de kan cykle

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Snart kan en række nydanske kvinder sætte sig op på cyklen og køre på arbejde, på indkøb, hente børn eller bare ud og få lidt frisk luft. Noget de aldrig havde troet, at de skulle kunne, for de har aldrig lært at cykle.
Det giver en stor frihed at kunne cykle, men det er ikke alle, der fra barnsben har lært det. I Greve Nord har det vist sig, at det primært er nogle af de nydanske kvinder, der har den udfordring. De er derfor afhængige af offentlig transport eller andres hjælp, hvis de skal længere væk end gåafstand.

Snart kan fire af dem dog glæde sig over ikke længere at skulle spørge om hjælp. Takket være et kursus, som de har fået af Greve Nord Projektet og Zonta Greve, er de nemlig ved at lære at cykle.
IMG 1611Vil kunne cykle med sin søn
”Jeg vil rigtig gerne lære at cykle, så jeg bedre kan komme rundt, hvis jeg fx skal handle eller til mødregruppe. Lige nu går jeg mest med klapvognen, men det bliver meget lettere for os at komme rundt, når jeg kan cykle. Så behøver jeg ikke vente på, at min mand kommer hjem og kan køre. Jeg glæder mig til, at vi hele familien kan cykle på tur til stranden og søen i Ishøj, hvor der er mange fugle. Det synes min søn, er så sjovt,” forklarer 25-årige Shania Bilal fra Askerød.
IMG 1619Hun kom til Danmark for snart to år siden og har aldrig lært at cykle i sit hjemland, Pakistan.

”Både min bror og min mand har prøvet at lære mig det uden, at det er lykkedes. Men her er det anderledes. Vi har en rigtig god lærer, der hjælper mig. Hun holder cyklen og fortæller, at jeg godt kan. Det er svært at holde balancen, men jeg tror på, at jeg nok skal lære det nu,” siger Shania Bilal, der forklarer, at det også er vigtigt for hende at lære at cykle, så hun kan blive en del af det danske samfund, hvor alle cykler.
”Jeg glæder mig til, når jeg kan cykle hen og aflevere min søn i vuggestue i solskin til sommer. Så er jeg en rigtig mor på cykel,” griner hun.

De vil så gerne
I denne omgang er fire kvinder startet på cykelkursus. De skal lære alt helt fra basisfornemmelsen af kroppen for at kunne at holde balancen på de to hjul, færdselsreglerne og lovgivning omkring udstyr og til rent faktisk at sætte sig op på cyklen og køre.

”De vil så gerne lære det. Selvom de også synes, at det er meget grænseoverskridende at skulle op på sadlen, kaster de sig ud i det med stor begejstring. Det er fantastisk at se,” fortæller Janni Glæsner, der frivilligt underviser kvinderne i cykelkurset i Greve Nord Projektets Aktivitetshus og fortsætter:
”Det handler om, at de skal være trygge. Vi skal jo starte helt fra bunden, så vi gennemgår også en række fysiske balanceøvelser, så kvinderne får bedre forståelse for bevægelserne på cyklen.”
Janni Glæsner er også formand for foreningen Zonta i Greve, der i sommers donerede 10.000,- til Greve Nord Projektet til indkøb af fem cykler, således at endnu flere kvinder løbende kan komme på cykelkursus.

”I Zonta støtter vi kvinder, uddannelse og sundhed, så cykelkurset rammer jo helt plet. Vi er meget glade for at kunne bakke op om, at kvinderne i Greve Nord bliver mere uafhængige og får en række nye muligheder,” siger Janni Glæsner, der også har meldt sig til frivilligt at undervise på kurset, der strækker sig over otte gange to timer.
Greve Nord Projektet har tidligere arrangeret cykelkurser for områdets kvinder med stor succes, og siden har efterspørgslen været stor.
IMG 1616aSelvstændige kvinder
En af dem, der kan mærke den stigende interesse, er Khadija Al-Mohammedi, der er vejleder i Greve Nord Projektet. Hun møder en del af de kvinder, der ikke har lært at cykle, men som meget gerne vil lære det.
”De kan godt se, at det at kunne cykle giver mange fordele. De bliver mere selvstændige og får mulighed for at komme rundt, uden at de skal være afhængige af, at deres mænd eller børn kan køre dem eller offentlige transport. Udover øget sundhed og motion får de også lettere ved at komme ud af hjemmene og lokalområdet. Det betyder, at de bliver meget mere mobile og fleksible ift. job- og uddannelsesmuligheder, fordi de bedre kan få hverdagen til at hænge sammen, når de både skal nå på fx sprogskole eller i praktik, at handle og hente børn. Cyklen giver en række muligheder, som de ellers ville have haft svært ved at overskue,” forklarer Khadija Al-Mohammedi og fortsætter:
IMG 0874”Det er fantastisk at se, hvor stor begejstringen for cykelkurserne er. Vi kan se, hvor glade og stolte kvinderne bliver, når de lærer det. En del af de her kvinder har ikke regnet med, at det var noget, de nogensinde skulle lære, så derfor er glæden endnu større, når de til sidst kan cykle derudaf.”


Beboerportræt: Mona-Lis er en af Gersagerparkens første beboere


”Vi var de første, der flyttede ind i opgangen og på hele langsiden her. Efterhånden som lejlighederne blev færdige, fik vi flere naboer”

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

1. juni 1972 siden flyttede den dengang 19-årige Mona-Lis Sonne ind i Gersagerparken nr. 121 sammen med sin daværende kæreste og deres lille søn. Det er snart 46 år siden, og Mona-Lis er stadig meget glad for at bo i Gersagerparken. Hun skal bestemt ingen steder, påpeger hun.
Familien var nogle af de første, der flyttede ind i området, mens det stadig var en byggeplads, så hver dag gik turen forbi de store byggemaskiner, jordbunker, betonstøberier m.m.

”På det tidspunkt, var der jo ikke rigtig noget i området. Indercirklen i Gersagerparken var bygget, og folk var begyndt at flytte ind. Men hele den store ydrecirkel var de stadig i gang med at bygge. Centeret var ikke bygget endnu og heller ikke s-togsbanen. Der var Eriksmindecenteret, hvor vi kunne handle ind, men ellers var der jo ikke rigtig noget herude, da vi flyttede ind,” fortæller Mona-Lis, og husker videre:
monalis7”Der stod drivhuse rundt omkring, som var fyldt med tulipaner, som blev dyrket af de folk, der var flyttet ind. Og selvom det hele lidt var en byggeplads, så var der bare en helt special stemning ved at flytte ind. Alle var glade, og det var som om, at der var en helt særlig energi, fordi det hele var nyt for os alle sammen.”

Imens området blev bygget færdigt, gik hverdagene for Mona-Lis og hendes familie. Hver morgen pendlede Mona-Lis på arbejde hos skattevæsenet i Birkerød, og det var noget af en tur.
”På det tidspunkt var s-toget ikke nået til Hundige. Så man måtte gå op til Gammel Køge Landevej og tage en bus derfra til Vallensbæk og derfra ind mod København med tog. På Nørreport skulle jeg skifte til et andet s-tog, og så igen med en bus fra Birkerød til kontoret. Det var en hel dagsrejse. Men i 1976 åbnede s-togsbanen også her, så der blev det noget lettere,” fortæller hun.

Vi har da ikke råd til en luksuslejlighed
Det var faktisk et heldigt tilfælde, at Mona-Lis og hendes daværende kæreste endte med at flytte til Gersagerparken. De boede i en lille 1-værelses i Birkerød, og var på udkig efter noget større, nu hvor de var tre.
GP maj 2017 A”Vi var taget til Vallensbæk for at se på nogle nyopførte lejligheder der. Men det var slet ikke os. Der kunne vi ikke se os selv bo. Men så foreslog min veninde, der var med, at vi tog til Hundige. Hun havde set i en annonce i avisen, at der var ledige lejligheder i noget, der hed Gersagerparken. Det afslog vi dog meget hurtigt, da hun viste os annoncen,” siger Mona-Lis.

Annoncen beskrev nemlig luksuslejligheder med store åbne altaner og masser af plads.
”Det havde vi jo slet ikke råd til,” forklarer Mona-Lis og fortsætter:
”Men heldigvis var hun stædig og fik os overtalt til at tage ud og se på dem, nu vi alligevel var helt herude. Og vi forelskede os med det samme i lejligheden. Der var så meget lys og store dejlige rum. Særligt det store åbne køkken var noget af det, jeg faldt for. Man kunne stå og lave mad, men stadig være en del af livet i lejligheden. Jeg var vist solgt fra start, da jeg så det køkken,” griner hun.

Og sådan gik det til, at Mona-Lis flyttede ind i Gersagerparken. I en luksuslejlighed der faktisk var billigere end den, de oprindeligt var taget til Vallensbæk for at se på. En beslutning hun aldrig har fortrudt.
”Jeg elsker at bo her. Der er så mange dejlige ting ved området. Her er grønt og flot, det er lækre lejligheder, og nu har man jo alting inden for rækkevidde. På et tidspunkt talte vi om at flytte tilbage til Bornholm, men jeg kunne alligevel ikke give slip på Gersagerparken. Så jeg flytter ingen steder,” siger hun.monalis3Tre hjem i Gersagerparken
I 1997 blev den 3-værelses lejlighed i 121 skiftet ud med en 4’er i nummer 7. Der var behov for mere plads. Mona-Lis og hendes søns far var gået fra hinanden, og Mona-Lis’ nye kæreste, Palle, havde to børn også, så der var behov for et værelse mere. Her boede de indtil 2009, hvor Mona-Lis og Palle K. Hansen, der i dag er hendes ægtemand, flyttede ind i deres hyggelige 2-værelses i nummer 159. Børnene var flyttet ud, og der var ikke behov for lige så mange kvadratmeter.

Lejligheden ligger i den ende af Gersagerparken, der er længst fra centeret, og Mona-Lis og Palle nyder den ro, der er i området.
”Folk der bor her, kalder det ’Gentofte-området i Gersagerparken’, fordi her er så stille. Generelt er der skønt at bo og meget roligt i Gersagerparken, men her i den her ende er der bare helt stille. Det nyder vi godt af, når vi sidder på altananen. Og der gør vi faktisk altid,” fortæller hun.leje
Mona-Lis har stadig sin kopi af den første lejekontrakt hun fik, da hun flyttede ind i Gersagerparken i 1972. Huslejen var dengang på 1.240,00 kr. om måneden for en 3-værelses.

Altanen er mit yndlingsrum
Selvom der er både spisebord og en dejlig sofa i stuen, er altanen blevet Mona-Lis’ og Palles yndlingsrum i lejligheden. Det er her, de sidder og hygger sig og sludrer, drikker kaffe, arbejder på computeren, læser bøger og nyder udsigten.
”Det er vores fristed fra morgen til aften. Her er så dejligt lyst, og vi kan sidde herude hele året, fordi den er tildækket. Om vinteren tager vi en varmeblæser med herud, og om sommeren har vi altid vinduerne kørt helt ud til siderne. Så er det ligesom at sidde ude,” forklarer Mona-Lis.
På væggene og reolerne på altananen er det også tydeligt, at Mona-Lis og Palle nyder mange timer derude. Her hænger en masse personlige billeder og pynt, der gør, at man føler, at man bliver lukket ind i deres liv på en helt særlig måde. Blandt andet hænger der et billede af parret fra deres bryllupsdag. De blev gift i 2012, og det var første gang for dem begge to.

Bag det glade par på billedet kan man skimte et velkendt grønt område. Billedet er nemlig taget på Gersagerparkens parkeringsplads.

monalis8

Værtshus i Gersagerparken
Som en af de første beboere, der stadig bor i Gersagerparken, kan Mona-Lis fortælle rigtig mange sjove historier fra området gennem tiden.
Hun kan bl.a. fortælle historien om, at Gersagerparken faktisk havde sit eget værtshus, der var åbent hver fredag og lørdag aften.
”Her mødtes beboere fra hele Gersagerparken og fik en snak og en øl og hyggede sig. Her var altid fest og glade dage. De lukkede kl. 24, så der var ro til at naboerne kunne sove også,” husker Mona-Lis, der sammen med sin første kæreste og hans venner har haft en del festlige timer på værtshuset.
”Når de lukkede, var det en tradition, at vi var en gruppe, der tog en kop kaffe hjemme hos os. Så smurte jeg en bunke rugbrødsmadder til alle drengene. Det var en hyggelig tradition,” fortæller hun.
Det sociale liv og de mange beboeraktiviteter i Gersagerparken, betyder meget for Mona-Lis, når hun fortæller, hvorfor hun er så glad for at bo der.
”Det er så hyggeligt om sommeren, når man går gennem området. Så sidder folk og hygger på bænkene rundt omkring. Vi har også en bænk nede foran her, som vi bruger sammen med vores naboer og vennepar,” siger hun.

Jeg gider ikke sidde og glo
Mona-Lis fyldte 65 år sidste år, så hun har boet det meste af sit voksne liv i Gersagerparken. I 2017 gik hun også på pension, og det betød, at hun nu fik endnu mere tid til at socialisere. For det gør hun i høj grad.
Hun passer telefonen i Gersagerparkens kørselsordning, er med i seniorklubben, kreaklubben og motionsklubben, og for nyligt er hun også begyndt til linedance. monalis1
”Det er sådan en god måde at møde folk på og komme hinanden ved. Jeg synes, at det er fantastisk, at der er så mange tilbud til beboerne. Vi har så mange klubber og foreninger, og der er noget for en hver smag. Det giver et rigtig godt sammenhold mellem beboerne, at man kan mødes på kryds og tværs,” siger hun og fortsætter:
”Så jo, jeg hygger mig helt bestemt med alle klubberne og telefonvagten. Min mand arbejder stadig, og jeg gider ikke bare sidde derhjemme og vente på, at han kommer hjem. Jeg vil da også ud og lave noget og sludre med alle de andre.”

Meget har ændret sig og alligevel ikke
Når Mona-Lis i dag går gennem Gersagerparken op mod stationen eller centeret, kan hun kende flere af de steder, hvor hun også gik, dengang det var mudderstier, og der stadig blev bygget og anlagt.GP feb 2016 1”Det er sjovt, som området har ændret sig, og så alligevel ikke. De små træer, som vi så blive plantet, er blevet rigtige træer, der er kommet flere legepladser og bænke og skulpturer. Der er sket rigtig meget med centeret, stationen og alle de andre ting i området. Men på den anden side, så er det jo ikke noget, vi har oplevet som en kæmpe forandring, for vi har levet vores liv her med indkøb, aflevering og hentning af børn, man er taget på arbejde og er kommet hjem igen osv. Og sådan er hverdagene og årene jo gået. Men når man tænker tilbage på, hvordan her så ud, dengang i 1972, da vi første gang var ude og se på lejlighederne, så er det en stor forandring,” fortæller hun.

”Jeg er bestemt meget glad for, at min veninde alligevel insisterede på, at vi skulle tage ud og se på luksuslejlighederne i Hundige. Det var den helt rigtige beslutning for os at flytte herud."


Bag kæmpe gryder og tallerkenstakke i Café Ask


Kom med på en tur ud i køkkenet blandt de store fade, de endnu større gryder og køleskabene fra gulv til loft i Café Ask

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

De 600 g. hvid chokolade står og smelter i gryden, mens røremaskinen pisker æggeblommerne og husblassen ligger i blød. Caféleder Inge Nielsen er i gang med dagens første ret: Hvid chokolademousse med mangopuré.
Normalt bliver gæsterne i cafeen blandt de dækkede borde og kommer ikke med ind på Inges domæne bag skranken i Café Ask. Men i dag har vi fået lov til at komme med ud i køkkenet i Café Ask - ud i maskinrummet, hvor al den lækre mad bliver til.

Det er stadig morgenmørkt udenfor, da vi møder Inge i køkkenet i cafeen i Stamhuset. Det er torsdag morgen, og der bliver travlt i køkkenet i dag.
Sammen med et par dygtige hjælpere skal Inge i dag lave en tre retters menu til 20 mennesker, en lækker frokostbuffet med 10 forskellige salater, retter og pålæg til 9 andre gæster samt 12 platter til levering ud af huset. Og det er altså bare inden kl. 13.

Herefter skal aftens menu laves og serveres, der skal bages brød i store mængder, køkkenet skal ryddes løbende og rengøres sammen med de mange tallerkener og andet køkkengrej og en masse andre ting.

Previous ◁ | ▷ Next


Toptunet tidsplan
Men Inge er ikke stresset. Tværtimod er hun meget rolig, mens hun vender æggene sammen med chokoladen og hælder den nu færdige mousse på portionsglas, så de kan komme på køl og sætte sig inden servering kl. 12.30.
Hun har været i cafeen i 13 år nu, og hendes tidsplan over alle de mange retter og gøremål er toptunet.
”Nu skal vi i gang med platterne, der skal anrettes, så de er klar til afhentning senere. Og bagefter skal der snittes en masse grønt til salaterne, risene skal steges, kødet til frokosten skal i ovnen, kyllingen til i aften skal marineres, og der skal forberedes grøntsager,” fortæller hun, mens hun finder det store grønne spækbræt frem, de skarpe knive og de store mængder grønkål og rødkål, der skal danne bunden i den superfood salat, som skal serveres for de to selskaber til frokost.

Der er styr på tingene i Inges køkken. Tingene kommer direkte på tilbage på deres rette plads, når de har været brugt, de lange borde ryddes og rengøres efter hver ret og den store opvaskemaskine brummer lystigt derud af. Med så mange retter i ovne og på gasblus på én gang er det nødvendigt, at der er styr på sagerne, forklarer Inge, mens hun anretter roastbeef på de hvide fade og sikrer sig, at bagekartoflerne i oven har den rette temperatur.

Dejlig aftensmad
Café Ask holder åben hver tirsdag, onsdag og torsdag fra kl. 15-19, og alle er velkommen til at komme til en kop eftermiddagskaffe eller aftensmad til fornuftige penge. Menuerne er planlagt på forhånd, og man kan se dem på cafeens hjemmeside her: www.cafe-ask.dk

Herudover er der løbende frokostselskaber i cafeen, der også sælger mad ud af huset. I dag har en privat virksomhed fx bestilt de 12 platter med det store kolde bord, der bliver hentet ved middagstid.
I aften kører en frivillig ud med aftensmad til 10 beboere i området, der ikke selv har mulighed for at komme ned i cafeen.  

Mad og hygge
Der kommer mellem 40 og 50 spisende gæster i cafeen hver aften, og det er folk fra hele Greve Nord. Folk kommer både i par, i selskaber og andre alene for i Café Ask mødes folk og sludrer og hygger sig med hinanden, mens de spiser.
fInge fortæller, at de har ret mange stamgæster, der kommer flere gange om ugen og måneden. Hun kender derfor også en del af gæsterne, og hun kan godt lide den kontakt med kunderne, hvor der også lige er plads til en lille snak om, hvordan det går.

I Café Ask er det ikke bare spisning, det er også et hyggeligt sted at mødes og sludre blandt de lilla servietter, lysene og orkideerne på bordene.

Populært brød
Frokosten er ved at være ovre, og de omkring 30 gæster er gået glade og mætte fra borde. Den hvide chokolademousse vakte stor glæde:
”Det smager som sommer. Man bliver helt glad,” sagde en af gæsterne.
Nu skal Inge og hendes to dygtige hjælpere i køkkenet rydde bordene af og dække dem på ny til om aftenen, vaske op, og gøre klar til aftensmads-gæsterne, der kommer kl. 17.30.
Flere grøntsager skal skæres på det grønne spækbræt, kyllingen gøres klar med marinaden i de store bradepander og sættes i køleskabet, så de er lige klar til at sætte i ovnen.

Ovre i hjørnet står den store køkkenmaskine og ælter en kæmpe portion dej, der skal bages til lækre brød senere. Nogle af dem skal bruges til aftensmaden, men der er faktisk også salg af det hjemmebagte brød hver torsdag.
”Der var flere og flere, der efterlyste, om de ikke også kunne købe noget af vores brød med hjem. Så vi tænkte: Det kan vi da godt begynde på. Så nu sørger vi for at bage en stor portion. Vi sælger omkring 5/6 brød på en aften,” fortæller Inge, mens hun dækker den kæmpestore skål til, så dejen kan stå til hævning.
Previous ◁ | ▷ Next


Gammeldags oksesteg hitter
Senere på eftermiddagen er aftensmaden kommet i ovnene, og der begynder at dufte rigtig lækkert i køkkenet. Men selvom maden passer sig selv, er det ikke ens betydende med, at Inge har masser af fritid. Mens kyllingen simrer skal hun nemlig bl.a. bestille varer til næste uge. Det foregår over nettet, og det er med at holde tungen lige i munden med de lange lister med mange forskellige råvarer. Det er store mængder, der skal bestilles, og Inge taster hjemmevant de mange ordrer ind.

”Noget af det, der trækker mange mennesker til, er fx gammeldags oksesteg eller stegt flæsk. Det er folk rigtig glade for, så det får vi med jævne mellemrum. Til gengæld er de ikke særlige glade for fisk,” fortæller hun med et grin.

Menuerne i cafeen varierer meget og følger årstidernes frugt og grønt. Inge fortæller, at det er vigtigt for hende, at det er sund og god mad, der serveres og meget gerne med inspiration fra alverdens køkkener og smagsindtryk. Det skal være mad, som folk bliver mætte af, og hvor smagsløgene får noget dejligt at arbejde med.
I de næste uger kan gæsterne bl.a. se frem til indbagt mørbrad med svampesovs og kartoffelbåde, gullasch med kartoffelmos, nakkefilet med æblesalsa, vildtsovs og kartofler og ristaffel.

Vil du spise med?
Det er muligt at komme på selve aftenen og spise med, men det anbefales, at man bestiller bord og mad i forvejen i Café Ask, så man er sikker på, at der er plads og mad.h
Cafeen er ikke som en almindelig restaurant, der altid har kæmpe lagre af mad stående, der efterfølgende smides væk. Der laves mad til det formodede antal gæster og nogle håndfulde mere. På den måde undgår de store mængder af madspild.
Man kan bestille bord hos Inge på telefon: 43 97 43 43

Tak for mad
Det er ved at være tid til at servere aftensmaden og gæsterne er begyndt at tage plads rundt ved bordene. Inge og hendes hjælpere sætter maden klar på buffeten og tager imod betalingerne fra gæsterne.
I den næste times tid giver Café Ask genklang af lyden af bestik mod tallerkenerne og glade folk, der spiser og hygger sig.

Inges kylling med citron og honning falder vist i god jor, for fadene er næsten tømt, da de sidste gæster forlader cafeen. Rigtig mange af dem går forbi Inges disk på vejen og siger:
”Tak for mad, det smagte rigtig dejligt.”
”Velbekomme, det var godt, at det smagte”, siger Inge med et smil.

Dagens sidste håndvask
De sidste gæster er på vej hjem, bordene er tømte og gjort klar med friske servietter, og opvaskemaskinen kører på højtryk for at vaske det sidste service. Klokken nærmer sig 19.50 og Inge har haft en lang dag i cafeen, men der er ingen brok, for hun er virkelig glad for sit arbejde.

”Der har været meget i dag, men det har være nogle gode ting. Vi har haft masser af glade gæster, maden har været vellykket, og det hele har bare kørt rigtig godt. Så det har været en dejlig dag,” smiler hun, mens hun hænger sin lilla kittel på knagen og vasker hænderne for sidste gang den dag.


Frivillig: Juleaften i Gersagerparken er det hyggeligste


”Der er ingen, der skal sidde alene juleaften. Her holder vi jul som en stor familie,” fortæller Solveig

Julen er ofte den tid, hvor familierne mødes. Men hvis man ikke har en familie, hvis børnene bor i den anden ende af landet, eller man af andre årsager har udsigt til at sidde alene d. 24. december, kan det godt være en lidt trist aften.

Men sådan er det ikke for beboerne i Gersagerparken. Her inviterer en gruppe frivillige deres naboer til en klassisk og hyggelig juleaften med alt, hvad det indebærer af lækker julemad, dans om træet, julegaver og sang.
IMG 2974En af de frivillige, der gør en kæmpe indsats er Solveig Nielsen. I år har hun handlet ind og forberedt juleaften til ikke mindre end 34 mennesker. Det har været et stort arbejde, men hun ville ikke have været det foruden.

”Der skal bare være jul i Gersagerparken. Det er en tradition, som jeg holder meget af. Det er så hyggeligt, og alle er så glade. Vi havde en helt igennem skøn juleaften,” siger hun og fortsætter:
”Jeg kan ikke lide tanken om, at nogen skal sidde alene juleaften. Ja, der er meget arbejde i det, men det føles godt at kunne være med til at give andre en god aften. Jeg har hygget mig rigtig meget med det.”
IMG 2967Mange hjælpende hænder
At arrangere fuld julemenu med flæskesteg og and samt alt det klassiske tilbehør og risalamande og julelækkerier til 34 mennesker kræver sin mand – eller kvinde.
Så i køkkenet i Mælkebøtten i Gersagerparken fik Solveig Nielsen hjælp af flere andre frivillige til madlavningen og flot borddækning.
”Vi havde det så hyggeligt, mens vi gik og forberedte det hele. Det er jo også en del af det,” smiler hun og fortæller, at planlægning er vejen til en så stor juleaftens menu.
Hun har fx handlet alle de mange kilo mad og drikkevarer ind løbende, sørget for pynt og gaver andre dage osv.
IMG 2983
”Vi har været fælles om flere af opgaverne, og det gør mig glad. For det viser jo bare, at folk her i Gersagerparken gerne vil gøre noget for at hjælpe deres naboer,” siger hun.
Med til juleaften følger også dans og sang om juletræet og en julegave. Så hver deltager fik en julegave, men det var en overraskelse, hvad der var i.
”Vi havde købt gaver til alle, som var pakket ind i forvejen. Så ingen vidste, hvad de fik, før de åbnede det. Det gav både spænding, men det betød også, at vi ikke skulle sidde og pakke så mange gaver ind,” forklarer Solveig med et snedigt smil.
Selv fik hun to små nisser i julegave, som hun glæder sig til at pynte op med igen næste år.
IMG 2975Stor familiejul
Juleaften i Gersagerparken har været en tradition de seneste 7 års tid, hvor frivillige har inviteret naboerne til jul i Mælkebøtten. Solveig fortæller, at det er en meget populær begivenhed.

”Der går ikke mange timer fra, at opslagene er hængt op, før folk begynder at melde sig til. Vi er ofte de samme, der er med hvert år, så vi kender jo hinanden. Det er også noget af det, der gør det så hyggeligt. Folk sludrer på kryds og tværs, og alle er med til at gøre det til en god aften. Det er lige som en helt almindelig jul i en meget stor familie,” fortæller hun.IMG 2993

Det er vores venner
Selv er Solveig og hendes mand Henning med hvert 2. år til jul i Gersagerparken. Det andet år er hun sammen med sine børn. Der er flere i hendes familie og omgangskreds der har spurgt hende, om hun ikke hellere vil holde jul med sine søskende eller andre familiemedlemmer de år, hvor hun og Henning ikke er sammen med børnene. Men det vil de ikke.

”Det er slet ikke til diskussion. Der vil jeg allerhelst holde jul i Gersagerparken. Jeg kan ikke give en enkelt grund til hvorfor. Det er bare det hele. Den gode stemning, glæden ved at kunne hjælpe andre og samværet med de folk, der kommer. Det er jo vores venner, og dem vil vi gerne være sammen med,” smiler hun bestemt.IMG 2970Ildsjælen Solveig
Det er ikke kun juleaften, som ildsjælen Solveig bruger meget tid på at arrangere. Hun er formand for Gersagerparkens Aktivitetsudvalg og står for rigtig mange fester, arrangementer i løbet af året. Det hele er ganske frivilligt, og hun nyder at gøre det. Hun har været aktiv i området de seneste 10 år, for hun kan simpelthen ikke sidde med hænderne i skødet.
”Jeg kan ikke sidde stille og trille tommelfingre. Den energi vil jeg gerne bruge på at lave noget, som også gavner andre. Det giver også mig stor glæde at se, at det kan gøre en forskel,” siger hun.

IMG 2984I år skal Solveig og Henning holde jul med børnene og børnebørn. Men det betyder ikke, at Solveig ikke vil sørge for en god jul til Gersagerparkens enlige beboere. Hun har lovet, at hun igen i år gerne vil stå for planlægning, indkøb m.m., men selve tilberedelsen af maden d. 24. må hun overlade til andre frivillige.
”Jeg er helt sikker på, at der er andre, der også gerne vil gøre den indsats. Sådan er stemningen nemlig her blandt de mange frivillige i Gersagerparken. Man bekymrer sig om hinanden. Og så vender jeg tilbage igen ved gryderne i 2019. For jeg kan jo alligevel ikke holde mig væk,” griner hun.

 


Frivillig-portræt:

Isabella: På vores hold lærer vi dansk, som kan bruges i hverdagen


”Jeg vil gerne lære dem, hvordan de fx kan spørge om råd, hvis de er ude at handle eller starte en samtale med deres danske naboer, som måske åbner op for et nyt venskab til glæde for begge parter”

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Når Isabella Tang Jespersen underviser i dansk i Aktivitetshuset i Askerød, er det primære fokus ikke altid på, hvorvidt eleverne fx formår at sætte den helt rigtige endelse på ordene.
”Når man er ved at lære et sprog, er det vigtigt, at man tør springe ud i det. Men det kan være meget svært, og der er mange faktorer, som spiller ind på, hvor godt og hurtigt, man lærer et andetsprog. Det ved jeg dels fra mit studie, dels fra mit eget liv. Min mor kommer fra Polen og har boet i Danmark i 38 år. Hun er blevet rigtig god til dansk, men hun har stadig ind imellem svært ved vokalerne og grammatikken. Ligesom mine elever, synes hun også, at det var lidt hårdt at skulle kaste sig ud i det danske sprog; for hvad nu hvis grammatikken ikke var på plads, eller hvad hvis hun ikke blev forstået?”, siger Isabella og fortsætter:

Isabella 2

”Man kan altid bygge ovenpå og finpudse sproget. I første omgang er det ikke så vigtigt, om al den hårde grammatik er helt korrekt. Det handler i højere grad om, at eleverne tør tale og kommer i gang med at bruge sproget aktivt. Det er heldigvis gået min mor rigtig godt, og hun er blevet en stor fordel i mit arbejdsliv. Via min mor ved jeg, hvor de dansksproglige problemer kan ligge.’”

Hverdagsdansk
Siden september 2017 har Isabella hver mandag og hver anden torsdag eftermiddag siddet klar med kladdehæfter, blyanter, opgaveark og nogle gange dagens gratisavis i Aktivitetshuset.
Hun underviser frivilligt, og en stor del af hendes motivation består i, at hun gerne vil styrke elevernes møde med den danske hverdag, som de bor midt i.
”Jeg vil gerne lære dem sproget og være medvirkende til, at de får selvtillid nok til også at bruge det. Både på et helt lavpraktisk hverdagsniveau til brug på indkøb, ringe til børnenes skole osv., men også på et mellemmenneskeligt niveau, hvor de med tiden vil kunne tale om mere nuancerede og abstrakte emner. Mange af mine elever bryder sig ikke om at forsøge at tale dansk, idet de er bange for ikke at blive forstået. De har prøvet på dansk med børnene derhjemme, men det har desværre ikke været en succes. ”Mine børn griner ad mig,” siger de fleste af eleverne. Jeg har sagt til dem: I skal ikke finde jer i det. Jeres børn skal hjælpe jer med dansk i stedet for at tage modet fra jer. Og hvis de ikke hører efter, kan I sige til dem, at jeres lærer har sagt, at det skal være sådan,” griner Isabella.

Ingen er til grin
Danskholdet i Aktivitetshuset har den fordel, at ingen bliver til grin. Her kan eleverne gå til dansk på et lille hold, hvor det trygge læringsrum er omdrejningspunktet.

Isabella 1

Som en del af de teknikker, Isabella bruger i undervisningen, hjælper eleverne hinanden med fx at oversætte, udtale og at stave
”Her tør alle åbne munden uden af frygte at blive til grin. For alle her synes, at det er virkelig svært at tale dansk. Særligt udtale og brugen af ordenstal volder de fleste på holdet kvaler. Dansk er ikke et let sprog bl.a. fordi, det ikke er særlig lydret. Og som eleverne udtrykker det, fordi danskerne taler ret hurtigt og utydeligt. Der er mange stumme bogstaver, ord med flere betydninger, ord der udtales ens, men betyder noget forskelligt, og nogle vokaler, som ikke findes på andre sprog. Flere af eleverne er ikke vant til det latinske alfabet, så det er en helt ny verden for dem,” påpeger Isabella og fortsætter:
”Men de knokler virkelig for at lære det, og deres engagement er stort. Jeg kan mærke, at de virkelig gerne vil.”

Det skal være en succesoplevelse
Der er mellem 6-10 deltagere på holdet hver gang, og det er primært kvinder, - der er kun én enkelt mand. Eleverne er der frivilligt, og de kommer oprindeligt fra mange forskellige steder i verden. Undervisningen er gratis for beboere i Greve Nord og fungerer både som supplement til sprogskolernes undervisning og som undervisningstilbud til beboere, som har levet i Danmark i mange år.
”Jeg elsker at undervise. Selvom det naturligvis kræver en del af mig, at eleverne er på så forskellige niveauer, er det også med til at gøre det spændende. For så er jeg nødt til at skræddersy undervisningen ved at planlægge opgaver, som passer til begyndere, let øvede og øvede. Jeg går meget op i, at de skal føle, at de lærer noget, når de er her. Derfor tager jeg udgangspunkt i den enkelte elevs dansksproglige niveau, så det kan blive en succesoplevelse, og ingen føler, at niveauet er alt for højt og derfor giver op, eller for lavt og derfor føler sig understimuleret,” siger Isabella, der også selv bor i Greve.

Nogle af de opgaver, som eleverne beskæftiger sig en del med, er sproghandlinger. Her opsættes hverdagsscenarier, som eleverne skal gennemspille, så de kan lære at italesætte de forskellige situationer.
Det kan fx være fra supermarkedet, hvis man skal spørge om hjælp, hvis man møder naboen på opgangen eller sådan nogle ting.

Vi griner, mens vi lærerIMG 0051 web
32-årige Isabella er uddannet bachelor i Interkulturel Pædagogik og Dansk som andetsprog fra Syddansk Universitet i Odense. Hun blev færdiguddannet i 2015, og rollen som lærer falder hende efterhånden ret naturlig. Hun har både undervist voksne på sprogskolen UC Plus og været støttelærer i modtageklassen på Hedelyskolen. Da hun studerede i Odense var hun frivillig dansktræner på biblioteket i Vollsmose.
”Jeg så, at Greve Nord Projektet søgte frivillige danskundervisere, og så tænkte jeg: Det er lige mig! Og det er det også. Jeg er meget glad for at være her. Eleverne er også meget glade for at komme her, og de fortæller tit, at de føler sig velkomne. Det er vigtigt for mig som underviser, at alle føler sig trygge og velkomne,” siger hun.

Isabella fortæller, at det sociale samspil i gruppen også er en meget vigtig faktor. En del af kvinderne kender hinanden i forvejen, men der dannes også nye bekendtskaber på danskholdet, mens der øves vokaler, stumt h og blødt d.
”Vi griner også og hygger os, mens vi er her. Ikke af hinanden, men med hinanden. Der er en virkelig god, afslappet stemning, der gør, at eleverne tør åbne op og prøve kræfter med sproget. Men det er ikke ensbetydende med, at der går snakkeklub i den. Alle eleverne er yderst motiverede for at lære, og de kaster sig ud i det hver gang med ny energi,” siger hun. 

Plads til det, der fylder
Gennem erfaring fra sin uddannelse og som underviser på sprogskolen og i modtageklassen har Isabella fået en masse gode redskaber og opgaveinspiration til at lære det danske sprog fra sig.
Men selvom hun hver gang har forberedt en plan over, hvad eleverne skal lære den dag, er det ikke sikkert, at det er det eller al det planlagte, der bliver gennemgået.
”Det er en stor fordel, at der ikke er lige så faste rammer her, som på en sprogskole. Her er plads til, at vi kan ændre i planerne, hvis der er noget, der er vigtigere, eller hvis der opstår en situation, hvor det giver mere mening, at vi taler om noget andet. Vi er ikke på samme måde bundet af en fast pensumplan, hvilket giver rigtig god mening for dette hold. Det er også ret befriende for mig, da jeg så i samråd med eleverne kan bestemme undervisningsindholdet,” fortæller hun.

Isabella 3Isabella forklarer, at det fx kan være, at en af eleverne har et spørgsmål, som leder snakken i en helt anden retning, eller at der er en aktuel situation, som eleverne gerne vil tale om.
”Hvis jeg så kan se, at der her er mulighed for at øve dansk på en anden måde, så følger vi den tangent. Det handler om, at eleverne skal lære at kunne formulere sig på dansk, og engagementet er jo meget større, hvis det er et emne, som de synes, er interessant. Vi bruger meget tid på at debattere alle mulige ting, men det hele foregår på dansk, så de får øvet både udtale og udvidet ordforrådet,” siger hun

Mit danskhold betyder meget
Til februar skal Isabella starte sit kandidatstudie i Pædagogik- og Uddannelsesstudier og Kultur- og Sprogmødestudier på RUC. Selvom det betyder, at hun får travlt med selv at skulle lære, er det vigtigt for hende stadig at holde fast i danskundervisningen.
”Jeg vil helt sikkert stadig holde fast i min undervisning her. Mit danskhold og mine elever betyder rigtig meget for mig, og det giver mig en stor personlig tilfredshed og glæde. Selvom der er en del arbejde i både planlægning, og mens jeg er her, så giver det bare så meget mere igen, fordi jeg kan se, hvordan eleverne rykker sig. Jeg er træt, men altid rigtig glad, når jeg går herfra,” siger Isabella.bogstaver
I sidste uge havde eleverne lavet en overraskelse til hende. De havde lavet dejlig mad fra deres hjemlande og havde købt hende en gave også. De ville nemlig gerne vise hende, at de værdsætter, at hun frivilligt bruger så mange timer på danskundervisningen.
”Jeg blev simpelthen så rørt. Tænk, at de havde gjort det for mig. Det var en rigtig hyggelig eftermiddag, hvor vi sludrede, på dansk naturligvis, og spiste den lækre mad. Så da jeg gik hjem den dag, var jeg ikke så træt i hovedet af at undervise, men mest træt og meget mæt ovenpå al den dejlige mad,” griner hun.

Ledige pladser
Der er stadig ledige pladser på Isabellas danskhold, og alle er velkomne. Man behøver ikke bo i Askerød. Kontakt Greve Nord Projektets koordinator Dorthe Korshøj på tlf. 60 35 46 61 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., hvis du vil høre mere.

Sommerpause i aktiviteterne
thors collage

Der er pause hen over sommeren, men vi vender naturligvis tilbage i august
Læs mere

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere

Bankospil i hele 2018

banko - web

Kom og vær med - skriv dem i kalenderen med det samme

Læs mere her