Maria skal koordinere driften i Askerød


Stillingen som driftskoordinator er helt nyoprettet, og Maria Gad glæder sig til at komme i gang

”Allerhelst ville jeg jo gerne kunne det hele i går,” griner hun

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Maria Gad, driftskoordinator på ejendomskontoret i Askerød. Sådan står der på Marias signatur, når hun sender mails afsted fra skrivebordet på ejendomskontoret. Og dem kommer hun til at sende rigtig mange af, for der er mange opgaver at gå i gang med for den nye driftskoordinator.
”Jeg skal bl.a. samle trådene og have koordineringsoverblikket over driftens mange arbejdsopgaver. Fx skal rekvirere håndværkere, hvis der er nogle opgaver, som vores egne folk ikke selv kan ordne. Eller sørge for at der bliver fulgt op på de løbende sager. Det giver mig rigtig meget energi, at hverdagene ikke bare er ens, men at der er mange bolde i luften, og at man aldrig ved, hvad dagen bringer af nye udfordringer” siger Maria og fortsætter:Maria driftskoordinator3”Jeg er så småt ved at få styr på det hele, for hold da op, der er meget, man skal lære, når det er et nyt arbejdsområde. Men jeg glæder mig rigtig meget til at komme rigtig i gang og få mødt alle folk og lære Askerød og beboerne at kende.”

Vil ud og tale med folk

Maria er lige startet 2. januar og har kontorplads på ejendomskontoret i Askerød, hvor hun også skal bistå ejendomsleder Ali Laroub, med en del af de kontor-praktiske opgaver. Hermed får hun også kontakt med bl.a. ejendomsbestyrelsens, Aktivbestyrelsens og de mange foreningers store arbejde i området og den boligsociale indsats Greve Nord Projektet.
”Jeg synes, at det er en super spændende stilling, hvor jeg får mulighed for at komme rundt om det hele og have kontakt med en masse forskellige mennesker. Og det kan jeg godt lide. Selvom det er et ”skrivebordsarbejde”, så er jeg meget socialt anlagt, og det er vigtigt for mig, at jeg har kontakt med beboerne og samarbejdspartnere osv.. Så jeg skal nok sørge for, at jeg også slipper væk fra skrivebordet,” siger hun med et smil.
Maria driftskoordinator1Alsidigheden i arbejdsopgaverne var en af grundende til, at Marias valg netop faldt på stillingen som driftskoordinator i Askerød. Hun kommer fra en stilling i groundservice i SAS i lufthavnen, hvor hun har arbejdet i forskellige stillinger i 20 år, og derfor mente hun, at det var på tide at udfordre sig selv.
”Jeg var glad for mit arbejde, men jeg følte også, at nu kunne jeg det. Jeg trængte til nogle nye udfordringer, og derfor valgte jeg at lave et fuldkomment brancheskift. Og selvom opgaverne her i askerød naturligvis er meget anderledes end i lufthavnen, så er mine vigtige funktioner jo stadig koordinering og overblik, og det er jeg faktisk rigtig god til, hvis jeg selv skal sige det,” griner Maria.
Maria driftskoordinator2

Baby i Askerød

Maria bor og har boet hele sit liv i Greve, og hun er vokset op i Hedelyparken. Faktisk har hun også boet i Askerød.
”Men det var en kort periode i 1975, da jeg var baby, så jeg må indrømme, at jeg ikke kan huske det. Så jeg glæder mig til at lære området rigtigt at kende, for det virker som et rigtig dejligt område med glade og søde beboere og masser af muligheder for at lave aktiviteter og mødes på kryds og tværs,” siger hun.


Beboerportræt:

Eva er Askerøds egen havfrue


Måske er der lidt havfrue i Eva Birkved. I hvert fald trives hun bedst, hvis hun er tæt ved vandet

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Det er ikke fordi, at Eva Birkved ikke holder meget af sin lejlighed i Gærdehuset i Askerød. Hun nyder udsigten, den store altan og højden til loftet, og hun holder meget af at bo i Askerød, hvor hun har boet siden 2002.
Men vandet er bare hendes rette element. Og et liv på og ved vandet giver 74-årige Eva rigtig meget livsglæde og energi.
Eva Birkved2”Jeg elsker vandet. Meget anderledes kan det nok ikke siges. Der er bare noget magisk over at stå og se ud over et hav eller en sø eller en havn og se vandmasserne, der bevæger sig. Jeg har svært ved at forklare, hvad det lige er, men der er ingen tvivl om, at vand er mit rette element,” siger Eva.
Derfor har hun også gjort noget, som ikke er mange har gjort.

Fra Greve Nord til Tolo

Hun er nemlig medstifter af en roklub i Grækenland. Nærmere betegnet Tolo Roklub, der ligger på øen Peloponnes i byen Tolo i Grækenland.
Ideen fik hun, da hun og hendes kæreste Carsten Høy i 2011 havde været på ro-ferie på et lille hotel ved stranden i Tolo. Her havde de været ude og ro sammen med en gruppe andre danske roere. Turen var arrangeret af Dansk Forening for Rosport, der havde fået kørt en række 2-åres inriggere (robåde) og en havkajak til den græske by.
Tolo2”Det var en helt igennem fantastisk tur, og jeg havde fået nogle oplevelser, som jeg aldrig havde fået før. Det er et skønt farvand dernede. Man kan bl.a. se delfiner og flyvefisk. Samtidig er der så mange muligheder for at få andre spændende oplevelser, mens man roer. Fx ruiner, små kirker, store og små øer, hvor man kan gå i land og ikke mindst den græske natur. Og så er det bare et vidunderligt sted med utrolig søde lokale og helt optimale muligheder for at lave en roklub,” fortæller hun og fortsætter:
”Det var helt hul i hovedet, at man skulle køre bådene hele vejen derned hvert år. Så vi blev enige om, at vi ville starte en dansk roklub lige der på stranden i Tolo.”

Så ror vi

Og så var det ellers bare at gå i gang. Sammen med to andre gik Eva og Carsten i gang med at etablere roklubben, der efter en stiftende generalforsamling officielt kunne starte op i 2012.
Første og helt essentielle faktor var at etablere et samarbejde med Hotel Taverna Romvi, som skulle være basen for roklubben. Det var samme hotel og hotelejer, som Eva og Carsten var kommet i kontakt med, da de var på ro-ferie i 2011, så de kendte hotelejeren Antonis Gikas ganske udmærket. Eva Birkved1
Heldigvis var han helt med på ideen, og så kunne arbejdet ellers for alvor begynde med at få gjort hotellet klar til at huse endnu flere både, at få klubben etableret i det græske offentlige system og som en klub under Dansk Forening for Rosport, at få spredt budskabet til danske ro entusiaster, og alt det andet papirarbejde.

Men en roklub er ikke meget værd uden både, og den ene, de i samarbejde med Dansk Forening for Rosport havde efterladt, var ikke nok til at starte en klub på. Derfor rejste to af de fire iværksættere Danmark rundt for at promovere ideen og finde og købe de både, der skulle transporteres til Peloponnes. De har også købt to af Greve Roklub, så lige nu ligger der to inriggere ved navn ”Hundige” og ”Tune” i bådkælderen på hotellet i Grækenland.
”Det var faktisk en meget stor opgave. For det skulle jo ikke bare være hvilke som helst både. De skulle være i god stand og kunne holde til det anderledes klima og vand, der er i Grækenland,” forklarer Eva.Eva Birkved3
De startede med to 2-åres glasfiber inriggere og et par havkajakker, og siden er der kommet endnu flere til.
”I dag har klubben ni inriggere og to havkajakker stående fast på hotellet ved stranden i Tolo, hvor de stort set er på vandet hver dag i hele rosæsonen,” fortæller Eva.

Ro en tur i antikken

Siden 2012 da roklubben officielt kunne sende de første roere ud på det græske hav, har klubben fået vokseværk. I dag har klubben over 400 medlemmer fra hele Danmark, og danskerne valfarter til Grækenland for at holde ferie og ro rundt i antikkens Grækenland.
”Inden vi gik i gang med at etablere klubben, havde vi talt med flere andre roere, der ligesom os havde haft en fantastisk oplevelse med at ro dernede. Flere af dem var kommet igen i flere år, og vi var også helt sikre på, at det bestemt ikke var sidste gang, at vi skulle derned og ro. Så vi håbede jo, at der ville være interesse for det, og at det ville kunne lade sig gøre. Men at det skulle blive så stor en succes, tror jeg alligevel ikke, at vi havde turde håbe på,” smiler Eva, der kan fortælle, at der allerede er fuldt booket for hele sæsonen 2017, og at bookingerne for 2018 også er begyndt.

Mange af dem, der booker ferien og pladserne ved årene og på hotellet, er gen-roere. Som roer kan du bestille din ro-rejse gennem klubben, og gæsterne er ofte afsted en uge ad gangen.
Tolo3”Vi har rigtig mange, der kommer igen og igen. For ud over at ro, er der også rigtig mange andre smukke oplevelser på Peloponnes, så det bliver både ro-ferie og bade- og oplevelsesferie i et. Man får muligheden for at komme helt tæt på den græske kultur og historie, og hotellet og personalet er fantastisk søde. Man føler nærmest, at man er en del af familien, når man er her,” forklarer hun.

Rochef i København

Selv er Eva og hendes kæreste i Tolo gennemsnitligt et par gange om året og for at ro og vedligeholde bådene. Men for en havfrue som Eva er det jo langt fra nok til at stille hendes vand-tørst.
Derfor roer hun mindst et par gange om ugen i kanalerne og havnen i København. Hun er rochef i B&W Roklub, der holder til i Langelinje Lystbådehavn, hvor hun efterhånden har roet mange 100 km. Selv roer hun primært inrigger, men også havkajak ind imellem, og der sker noget helt særligt med hende, når hun sætter sig til rette, tager årene i hænderne og bevæger sig på vandet.
Carsten Eva”Jeg føler mig fri og i live på en helt speciel måde. Det giver mig en indre ro og alligevel enormt meget energi. Det at flyde gennem vandet, mærke luften og mærke, hvordan man kan bevæge sig gennem vandet. Jeg elsker det, og jeg er sikker på, at jeg vil blive ved med at ro, så meget jeg kan, indtil den dag, jeg ikke er her længere,” forklarer Eva.

Blive et med vandet

Men selv ikke der stopper Evas kærlighed til vandet. Hun har nemlig besluttet, at hun gerne vil blive et med vandet, når hun ikke længere er i live.
”Jeg har bestemt, at min aske skal spredes ud over vandet ved Langelinje, når jeg er død. Det er mit store ønske, som mine døtre har lovet at respektere”, siger Eva.
Heldigvis er der endnu rigtig mange år til, at det bliver aktuelt. For Eva lever i bedste velgående, og hun bliver kun sundere af at dyrke sin store interesse på og ved vandet.
”Det er rigtig god motion at ro, for man får rørt hele kroppen, og man belaster ikke leddene, som man ville gøre med fx løb. Så faktisk er roning en sport, man kan udøve til man er langt over de 90 år, hvis man sørger for at holde det ved lige og passer på sin krop,” understreger hun.

Når hun ikke selv trænger gennem vandmasserne i sin båd, så holder hun nemlig også meget af at gå lange ture med sin hund ved stranden i Hundige og andre steder. Bare der er vand, så er Eva glad.
”Det er jo smukt at kigge på, og man kan ikke andet end at blive frisk og glad af det”.

Den lille havfrue

Kærligheden til vandet har altid været der. Eva startede i en meget tidlig alder med at ro og har gjort det lige siden. Det har været en stor del af hendes opvækst, og hun færdes hjemmevant i forældrenes kajakklub, indtil hun også selv var stor nok til at komme på vandet. Og da først hun oplevede følelsen af at sejle, så var der ingen vej tilbage.havfrue

Der er mange måder at bevæge sig på vandet, og gennem flere år brugte Eva og hendes familie deres sommerferie på at sejle rundt i Danmark på en gammel fiskekutter, som de var medejere af.
”Det var skønt. Så kunne vi selv bestemme, hvor vi ville sejle hen, og hvad vi ville se. Det var måske ikke en traditionel sommerferie, men for os var det lykken,” siger hun.
Når man holder så meget af havet som Eva, så er man naturligvis også nødt til at prøve at bevæge sig ned i det. Eva har da også prøvet at dykke flere gange, men hun befinder sig nu alligevel bedst ovenpå vandet.
”Det er oppe på overfalde, jeg hører til,” smiler hun.

Et hovedspring

Eva er stadig med i bestyrelsen i Tolo Roklub, og selvom det gennem årene har taget en stor del af hendes tid, så glæder hun sig meget over, at de tog hovedspringet ud fra 10 km. vippen dengang i 2011.
”Det er så dejligt at se, hvordan det har udviklet sig mere og mere. Jeg bliver så glad, når jeg får tilbagemeldinger fra folk, der har været dernede og ro og kommer hjem med gode oplevelser, ligesom vi selv havde. Det glæder mig, at jeg kan være med til at sprede den glæde til andre,” forklarer hun.
Tolo1Eva og Carsten glæder sig til at tage til Tolo i marts måned for at vedligeholde og reparere bådene så de er klar til sæsonen og forhåbentlig bliver der også mulighed for nogle roture.
”Det glæder jeg mig naturligvis til, men ligeså meget til at gense Antonis Gikas og hans familie, som jo er blevet gode venner med årene. Og så naturligvis også til den lækre græske mad, det er farligt, så godt det smager. Så det er godt, at man får godt med motion også,” griner hun.


Stimulastik for de mindste


Kom og leg gymnastik med dit barn. Vi hygger og tumler sammen i babygruppen

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Hver fredag formiddag er der babygruppe med leg og hygge for børn og deres forældre i Beboerhuset i Thors Kvarter 62. Babygruppen er gratis og henvender sig til børn mellem 0-2 år og deres forældre.

Som et helt nyt tilbud vil der de næste 10 fredage også være stimulastik for børnene. (Opstart 13. januar)
babyrytmik i gp

Leg motorik med dit barn

Stimulastik er sjov stimulation og gymnastik for spædbørn, hvor børnene og forældrene leger og laver gymnastikøvelser sammen.
Vi laver en række lege, der styrker barnets sansemotorik og fremmer barnets udvikling. Gennem legene og øvelserne stimuleres de tre basale sanser hos barnet: balancesansen, muskel-ledsansen og berøringssansen.
Birgitte Weber, der er ergoterapeut og certificeret Stimulastikinstruktør, kommer og underviser og giver gode råd til, hvordan du kan stimulere dit barn gennem leg og få en række hyggelige oplevelser sammen.
Det giver et særligt bånd, at forældrene er aktive sammen med deres børn, og der gives idéer til stimulation af barnet gennem leg og øvelser, som man også kan lave derhjemme.

Kom og vær med til stimulastik og mød også andre mødre til en snak og et godt råd om alt det, der rører sig i livet omkring småbørn.

Vi mødes hver fredag til babygruppe kl. 10.00 – 12.00, og der vil være stimulastik fra kl. 10.30 - 11.30, herefter vil der være fri leg.
mødregruppe3


Juleaften i Gersagerparken


Julestemningen og duften af julemad fyldte Mælkebøtten, da beboere fra hele Gersagerparken mødtes til fælle juleaften

I Gersagerparken blev der afholdt en rigtig hyggelig juleaften. Det er en fast tradition, at Aktivitetsudvalget inviterer Gersagerparkens beboere på julemiddag, julehygge og dans om træet.
En tradition som er højt værdsat blandt deltagerne, der kommer fra hele Gersagerparken for at fejre julen sammen i Mælkebøtten.
julgp5

Julestemningen bredte sig hurtigt blandt gæsterne, der samledes i det fint oppyntede lokale, hvor bordet stod klar med juledug og levende lys. Her blev hygget og sludret om stort og småt, mens gæsterne spiste den lækre julemad, og alle havde en lille sjov historie at fortælle.

Hvem mon får mandlen?

Julemaden blev serveret, og menuen stod på både and og flæskesteg og alt det lækre tilbehør, som traditionel julemad består af. Nej, her manglede ingenting, og gæsterne blev mere end mætte. Men ingen julemiddag uden risalamande, så det var der naturligvis også, og spændingen om, hvem der mon fik mandlen var stor.

Previous ◁ | ▷ Next

Efter den dejlige mad var det tid til at synge julesalmer og danse om juletræet, der var pyntet efter alle kunstens regler. Der var endda en gave til alle, og alle deltagerne var enige om, at det er et imponerende stykke arbejde, som de frivillige i Aktivitetsudvalget har lagt i at skabe sådan en hyggelig og fuldendt juleaften for beboerne.

Efter en hyggelig aften, hvor gæsterne havde fået sludret og hygget med både kendte naboer og mødt nye, var det tid til at sige tak for i aften og gå hvert til sit gennem Gersagerparken og de hyggelige julelys rundt omkring. En meget stor tak til de frivillige skal det lyde fra alle julegæsterne ved årets juleaften i Gersagerparken.


Maria og Aldo holdt jul i kirken sammen med den store ”familie”


En større familiejul. Hvor der er plads til alle, der har lyst til at være en del af fællesskabet. Sådan beskriver sognediakon Hanne Hummelshøj juleaften i Hundige Kirke

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Igen i år var der julestemning og julehygge i kirken, hvor 55 mennesker havde valgt at holde juleaften i hinandens selskab.
Aftenen startede med gudstjeneste for dem, der havde lyst, og herefter var der traditionel julemiddag og hyggelig snak hen over bordet og naturligvis risalamande. Efter middagen var det blevet tid til at danse om juletræ og synge julesange, og til sidst kom de fire børn, der deltog i juleaften, ”på arbejde”. Udklædt som små nisser skulle de nemlig fordele de gaver, som hver deltager havde taget med, til andre deltagere.
julikirken2

Klassisk jul i en stor familie

”Det er en helt klassisk og hyggelig juleaften, ligesom man ville holde det i en familie. Her er det bare en meget stor familie,” siger Hanne Hummelshøj, der selv står for arrangementet sammen med hendes mand.
julikirken3Traditionen med at holde jul i Hundige Kirke blev startet i 2000 og mange af de folk, der kommer til juleaften i kirken, er gengangere fra år til år.
”Vi har mange for hvem, det er blevet deres juletradition at komme her og være en del af vores jul. Det er en rigtig hyggelig tradition, og det er et højdepunkt, som både julegæsterne og vi ser frem til,” fortsætter hun.
Det er mange forskellige, der kommer til juleaften og den store familiejul i kirken. Hanne Hummelshøj fortæller, at det både er familier, hvor børnene skal holde jul et andet sted, ældre der gerne vil have en mere rolig juleaften, borgere med et spinkelt socialt netværk eller som bare har lyst til at dele juleaften med andre.

Vi glæder os hvert år

To af de julegæster, der har været med mange gange er Maria og Aldo Bergamo-Giorgi fra Askerød. Da de satte sig til bords d. 24. december 2016, var det 6. år i træk, at de var med til at fejre jul i kirken.
”Vi holder meget af at komme her og fejre jul, så vi glæder os hvert år. Det er så hyggeligt, og der er simpelthen så stort et stykke arbejde, som de gør både med den flotte pyntning og maden. Vi er meget glade for, at vi må være en del af det,” siger Maria Bergamo-Giorgi, der sidder i den sort/hvid mønstrede skjorte sammen med sin mand Aldo Bergamo-Giorgi i den sorte bluse.julikirken1
Hun og hendes mand er katolikker, og de glæder sig over at fejre juleaften med de andre i kirken, for det føles helt hjemligt, fortæller Maria Bergamo-Giorgi.
”Vi kommer her ofte, og vi deltager i mange af arrangementerne. Så vi kender jo en del af dem, der kommer til juleaften også, og hvert år lærer man jo nogle nye at kende. Så sidder vi og nyder den gode mad og hygger os sammen. Det er en rigtig hyggelig aften, som Aldo og jeg slutter med at gå hjem og se julemessen fra Peterskirken i Rom på tv,” forklarer hun.
Tidligere har ægteparret holdt juleaften alene, mens de andre juledage bliver tilbragt med børn og børnebørn. Men da nogle af deres venner i kolonihaven fortalte om, at de holdt juleaften i Hundige Kirke, besluttede Maria og Aldo Bergamo-Giorgi, at de også gerne ville med. Og den beslutning har de ikke fortrudt.
”Det er blevet vores juletradition, at vi selvfølgelig skal holde jul i kirken. Så lige så snart det bliver annonceret, så melder jeg os til. Så kan vi gå og glæde os til det i hele december,” siger hun.

Det er vores jul

Sognediakon Hanne Hummelshøj og hendes mand har holdt jul for kirkens deltagere siden 2000, og indtil fornyligt var også deres to piger med. De er glade for, at de kan give julegæsterne en god aften, og det er for dem blevet helt naturligt, at det er sådan de fejre jul.julikirken4
”Der er flere, der har spurgt, om vi ikke føler, at vi ofre vores egen jul ved at holde jul på den her måde. Men sådan er det jo slet ikke. Hvis vi følte, at vi ofrede noget, så skulle vi ikke være her,” slutter Hanne Hummelshøj.

Jul i Gersagerparken

Også i Gersagerparken blev der afholdt en rigtig hyggelig juleaften. Det er en fast tradition, at Aktivitetsudvalget inviterer Gersagerparkens beboere på julemiddag, julehygge og dans om træet.
En tradition som er højt værdsat blandt deltagerne, der kommer fra hele Gersagerparken, for at fejre julen sammen i Mælkebøtten.
julgp5

Julestemningen bredte sig hurtigt blandt gæsterne, der samledes i det fint oppyntede lokale, hvor bordet stod klar med juledug og levende lys. Her blev hygget og sludret om stort og småt, mens gæsterne spiste den lækre julemad, og alle havde en lille sjov historie at fortælle.
Julemaden blev serveret, og menuen stod på både and og flæskesteg og alt det lækre tilbehør, som traditionel julemad består af. Men ingen julemiddag uden risalamande, så det var der naturligvis også, og spændingen om, hvem der mon fik mandlen var stor.

Previous ◁ | ▷ Next

Efter den dejlige mad var det tid til at synge julesalmer og danse om juletræet, der var pyntet efter alle kunstens regler. Der var endda en gave til alle, og alle deltagerne var enige om, at det er et imponerende stykke arbejde, som de frivillige i Aktivitetsudvalget har lagt i at skabe sådan en hyggelig og fuldendt juleaften for beboerne.

Efter en hyggelig aften, hvor gæsterne havde fået sludret og hygget med både kendte naboer og mødt nye, var det tid til at sige tak for i aften og gå hvert til sit gennem Gersagerparken og de hyggelige julelys rundt omkring. En meget stor tak til de frivillige skal det lyde fra alle julegæsterne ved årets juleaften i Gersagerparken.


Bydelsforum med fokus på frivillighed


Det frivillige engagement er en vigtig styrke i et boligområde som Greve Nord. Derfor vil vi gerne blive bedre til at støtte de frivillige og engagere flere

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Frivilligt arbejde kan være mange ting. Det kan være at bage en kage til loppemarkedet, at være ansvarlig for kvindegrupperne, at undervise andre beboere i dansk, at stå for banko-arrangementerne og meget andet. Uanset hvad man bidrager med som frivillig skal drivkræften være, at man gør det, fordi man synes, at det er sjovt, og fordi man gerne vil gøre noget godt for nogle andre.
I Greve Nord Projektet har vi en række frivillige, som gør et rigtig godt stykke arbejde, og deres indsats er meget værdsat. Men vi vil stadig meget gerne engagere flere frivillige, så derfor var frivillighed temaet til årets bydelsforum d. 14. december.
bydelsforum Greve Nord Projektet6

Der var pyntet fint op til jul i Café Ask, hvor omkring 25 beboere fra hele Greve Nord, lokalpolitikere og samarbejdspartnere var mødt op for at være med.
Bydelsforum startede med en introduktion af det ”nye” Greve Nord Projekt, som officielt gik i gang d. 1. oktober. Sekretariatsleder Hanne Sanderhoff Degn introducerede bl.a. de nye indsatsområder, de nye aktiviteter og vejledningstilbud, som kommer til at være udgangspunktet for projektets indsats i området indtil 2020.
slide

Du kan se hele oplægget her (åbner i pdf)

Det er lysten, der driver værket

Men hvordan er det lige, man bedst når ud til fok, der måske gerne vil være frivillige, men som ikke helt ved, hvor de skal henvende sig, og hvad der er af muligheder? Og hvordan passer man godt på de frivillige, som gør et stort stykke arbejde og sørger for, at de har motivationen til at fortsætte?
Vi havde inviteret Hugo Tietze, der er centerleder for FrivilligCenter Greve, til at komme og fortælle. Han startede med sin egen personlige historie om, hvorfor han selv er frivillig, hvad der fik ham til at gå ind i den frivillige indsats, og hvad han får ud af at være frivillig.bydelsforum Greve Nord Projektet9
En af hans mange rigtig gode pointer var, at man som frivillig yder en indsats af lyst, og hvis det bliver en pligt, så dør frivilligheden og engagementet. Derfor påpegede han også, at det er vigtigt, at man lærer de frivillige at sige fra, når en opgave bliver for meget, eller hvis de bliver foreslået nye opgaver, de ikke har lyst til. Frivillighed er en indsats, der kan skaleres op og ned alt efter, hvor mange timer og overskud den frivillige har mulighed og lyst til at lægge i det.

Forskellige ansigter

Hugo Tietze har ikke kun fagligt, men også i sit private liv mange års erfaring med den frivillige indsats og kontakten med de frivillige. Han fortalte om de mange forskellige former for frivillighed der findes i mere eller mindre organiseret grad, og han gjorde det også klart, at det er helt i orden, at man laver frivilligt arbejde for også selv at få noget ud af det.
bydelsforum Greve Nord Projektet8Fx ting at skrive på cv’et, erfaring, at skabe et socialt eller fagligt netværk eller bare følelsen af, at man bliver glad, fordi man har gjort noget for andre.
”Det skal man ikke skamme sig over. Det er helt i orden, at man også gerne selv vil have noget ud af sin indsats. Det gør jo ikke ens frivillige indsats for at hjælpe andre mindre værd,” forklarede han.

Du kan se hele Hugos oplæg her (obs åbner i pdf)

Hvad kan vi gøre bedre?

Vi bad også deltagerne hjælpe os med at blive klogere på, hvordan vi bedre kan engagere folk til at blive frivillige. De havde følgende gode bud:
- Invitere nye beboere med i eksisterende foreninger
- Mere information om klubber og tilbud med klar skiltning, hvor kan man henvende sig m.m.
- Foreninger og klubber skal være mere opsøgende og åbne
- Fokusere på motivationen: At møde nye mennesker
- Mere tydelig information om hvad det vil sige at være frivillig samt forventningsafstemning
- Kurser så man kan blive klædt på til opgaverne som frivillig
- De frivillige skal føle, at de er værdsatte, de skal have respekt og anerkendelse for deres indsats
- Engagement og frivillighed avler mere engagement og frivillighed, så man skal selv gå forrest

Deltagerne blev også bedt om at svare på, hvad der skulle til, for at de havde lyst til at være frivillige, hvis de da ikke allerede er det. Her kom følgende svar:
- Man skal føle, at man har noget at byde på, og at man får indflydelse
- At det frivillige arbejde måske også kan være til gavn for en selv enten direkte eller indirekte

Nye på bydelsforum

To af de beboere, der var mødt op til Bydelsforum er faktisk helt nye beboere i området. Holger og Bente Christensen flyttede ind i Gersagerparken for tre måneder siden, og det er derfor første gang, at de er med. bydelsforum Greve Nord Projektet4
”Vi fik en invitation i postkassen om arrangementet, og fordi vi er helt nye her, vil vi da gerne se, hvad det er for noget, og høre mere om, hvad der foregår af lokale aktiviteter og muligheder i området. Man har jo hørt en del i medierne om området, så vi ville gerne høre, hvilke tiltag der er i gang for at komme de negative ting til livs,” forklarer Bente Christensen.
Temaet om frivillighed viste sig også at være til gavn for Holger, for han har selv gået og pusslet med en idé. Han vil gerne starte en gruppe af frivillige besøgsvenner. Først havde han tænkt sig, at det kun skulle være i Gersagerparken, men efter aftenens snak med de andre deltagere og Hugo Tietzes oplæg overvejer han nu, om initiativet kan dække hele Greve Nord.
”Jeg har fået nogle virkelig gode input til, hvordan man kan arrangere sådan en indsats, og hvordan man kan samarbejde mere i områderne. Det kunne jo også være sjovt at mødes med nogen, der bor et i af de andre områder her, så man har noget nyt at fortælle hver især”, siger han.bydelsforum Greve Nord Projektet3

Dejlig varm suppe

Det er efterhånden blevet en tradition, at Bydelsforum skal sluttes af med den berømte gullash-suppe fra Café Ask. Så efter det faglige var der tid til ja, gullash-suppe og hyggelig snak med sidemanden og de andre beboere.
Greve Nord Projektet siger mange tak til alle for deres deltagelse og input.
bydelsforum Greve Nord Projektet7

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere

Bankospil i hele 2017

banko - web

Kom og vær med - skriv dem i kalenderen med det samme

Læs mere her