Beboerportræt:

Amy hjælper de unge med at udvikle sig


Amy Doherty Jönsson har startet ’Teenagementor’, hvor hun coacher de unge til at tackle de mange ting, der fylder i hovedet, hjertet og hverdagen

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

”Der er rigtig mange ting, som de unge i dag skal forholde sig til. De bliver presset fra mange sider med idealer, som de skal leve op til. De skal være gode i skolen, de skal have det rette udseende, de skal være gode til sport, og det hele skal dokumenteres på de sociale medier. Jeg kan godt forstå, at de føler sig pressede,” forklarer Amy og fortsætter:

”Jeg kan hjælpe dem med at få mere ro på sig selv og styrke deres reaktioner og handlemuligheder i forskellige situationer. Jeg kan ikke løse problemerne for dem, og jeg kan ikke fortælle dem, hvad de skal gøre. Men jeg kan lære dem at se sig selv på en anden måde og give dem nogle redskaber til at handle anderledes.”
amy 2Derfor tog Amy skridtet fuldt ud: Pr. 1. januar i år er hendes virksomhed Teenagementor blevet hendes fuldtidsarbejde. Hun har opsagt sit job og faste indkomst, fordi hun tror så meget på sin idé og sin virksomhed, at hun er nødt til at gøre det.
”Selvfølgelig var det et kæmpe spring, og min mand og jeg har også talt meget om det. For det skal jo være en fælles beslutning. Men jeg er sikker på, at det nok skal lykkedes. Jeg ved, at der sidder rigtig mange teenagere rundt omkring, der vil have gavn af sådan et forløb - og forældre, der gerne vil hjælpe deres unge. Så nu er det bare at knokle på,” siger Amy, der gennem ErhvervsCentret i Greve har taget en iværksætteruddannelse, så hun har fået redskaber til at starte sin egen virksomhed.

De skal selv finde svaret
36-årige Amy driver sin mentorvirksomhed fra hjemmet i Knøsen i Greve Nord. Her mødes hun med de unge, og sammen begynder og planlægger de det coachingforløb, der normalt strækker sig over 10 gange. Det er meget forskelligt, hvad der ligger til grund for, at de unge og deres forældre har investeret i et coachingforløb hos Amy.
Fx eksamensangst, for at give den unge bedre selvværd eller skabe bedre kommunikation med forældrene og vennerne, for at udvikle de unges potentiale og sætte mål for fremtiden, for at lære dem at tackle de ting, der gør ondt og omverdenens forventninger m.m.amy 1

”Så sætter vi os ned og taler om, hvad udfordringerne er, eller hvad den unge gerne vil opnå. Sammen laver en plan for, hvad vi kan gøre og hvordan. For mig er det vigtigt, at det er den unge selv, der kommer frem til svarene, for det er dem, der kender situationen bedst, og som skal leve det ud i livet. Jeg kan godt fortælle, hvad jeg mener, der vil være bedst, men det styrker jo ikke den unge til at udvikle sig selv og lære at håndtere situationer, tværtimod,” forklarer Amy.
”Jeg kan hjælpe dem med at tænke højt og udfordre dem ved at stille spørgsmål, som hjælper dem med at anskue tingene anderledes.”

Er ikke mor og far
Det er både drenge og piger, der kan få rådgivning hos Amy. Ofte er det forældrene der henvender sig til hende, fordi de kan se, at deres teenager vil have gavn af at tale med en professionel, men hvor udfordringerne ikke er ”store nok” til en psykolog eller psykiater.

”Jeg er ikke psykolog, jeg er coach. Men først og fremmest er jeg en voksen, der ikke er mor og far. Derfor kan jeg få en helt anden dialog med den unge, end forældrene ofte selv kan. Ikke fordi forældrene ikke gerne vil og interesserer sig for deres unge, men fordi der bare er rigtig mange ting, som man ikke har lyst til at tale med sine forældre om, når man teenager. Her ved de, at de kan sige lige, hvad de har på hjerte. Her er ingen andre, der kan høre noget,” påpeger hun.
amy 3Samtalerne hos Amy bliver de unges frirum, hvor de ikke skal forholde sig til forældre, venner, lærer eller noget andet, så derfor kan de være helt ærlige og fralægge sig noget af den eventuelle facade, som de måske har anlagt sig i andre sammenhænge for at virke seje og dygtige og ikke vise sin usikkerhed.

Tid til at hjælpe
Amy er certificeret NLP coach og sammen med hendes 11 års erfaring som lærer, ved hun, hvad hun taler om, når det kommer til at rådgive teenagere. Faktisk var det hendes arbejde som lærer, der satte hende på sporet af, at hun skulle starte sin virksomhed Teenagementor.

”Som lærer ser man rigtig mange ting i sin kontakt med eleverne. Der er så mange unge, der ville have gavn af individuel vejledning og støtte til at finde mere ro i sig selv. Hvad enten de har behov for at lære at stresse ned, fordi 12-tals ræset er ved at knække dem, eller at styrke eget selvværd eller finde ud af, hvordan de skal håndtere forældrenes skilsmisse, pigefnidder eller noget andet. Men det er der bare ikke tid til, når man som lærer har så mange elever,” siger hun og fortsætter:
”Det er dybt frustrerende, og jeg var nødt til at gå alt for meget på kompromis med min vejledning af de unge, fordi der ikke er tid nok. Som teenagementor har jeg tiden til at fokusere på den enkelte og lave det relationsarbejde, som jeg brænder så meget for. Det giver mig en kæmpe tilfredsstillelse at se, hvordan de unge, som jeg samarbejder med, vokser og efterhånden får mere og mere styr på de udfordringer, som de bøvlede med, da de startede her.”
amy 4Taler ikke efter munden
Amy ligger dog ikke skjul på, at det er hårdt arbejde for de unge, der bliver coachet hos hende. De skal være villige til at se indad og komme ud af deres komfortzone og ændre på nogle af de ting, de ellers er vant til at gøre.
”I mit arbejde med de unge gør vi meget ud af fra starten at slå fast, at man ikke skal forvente at kunne ændre på andre eller omverden. Vi kan kun ændre på os selv og den måde, vi forholder os til tingene. Hvis man vil lave noget om, må man ændre det hos sig selv. Det lyder måske hårdt for nogen til at starte med, men det er sådan, jeg arbejder,” forklarer hun.

Amy fortæller med et grin, at det godt kan virke lidt overvældende på nogle, at hun er så direkte.
”Jeg er naturligvis ordentligt og høflig, men jeg pleaser ikke og siger ikke kun de ting, som folk gerne vil høre. Jeg er mere svesken på disken. Jeg har min faglighed i orden, og jeg kan se, at det virker,” siger hun.

Er det noget for jer?
Du kan læse mere om Amy og Teenagementor her


Is, geder og vilde dyr

Fredag var 32 børn og voksne fra Greve Nord taget på tur til Zoologisk Have i København.
IMG 1647Først gik vi rundt og så på de mange vilde dyr. De var godt nok store og lidt farlige nogle af dem, og vi talte om, at det var rigtig godt, at løvenerne og elefanterne var lukket inde i deres bur.IMG 1988

Senere gik turen over til bondegårdsdyrene, og de var heldigvis lidt mere fredelige. Vi gik på besøg hos gederne, som vi klappede og sludrede med. Vi så også på hesten og koen og alle de andre dyr.

Det var en dejlig varm dag, så derfor var vi nødt til at blive kølet lidt ned igen med en dejlig is. IMG 1998

Inden turen igen gik hjem med bussen, kunne vi nå at sige og vinke farvel til dyrene.
Tak til alle for en dejlig tur!

IMG 2005
IMG 1992


Portræt:

”Helle er den bedste lærer. Hun er hele klassens ekstra mor”


Helle Houkjær fra Krogårdskolen har netop vundet Politikens Undervisningspris, og eleverne er ikke i tvivl om, hvorfor hun er den bedste lærer

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

”Hun får en til at forstå selv de sværeste ting. Hvis der er noget, som man ikke lige forstår, kan hun altid forklare det på tre andre måder indtil, at alle har forstået. Hun er virkelig god til at se og høre alle eleverne, og man føler sig aldrig dum, uanset hvilket niveau man er på fagligt. Der er bare en helt speciel stemning, ved hendes undervisning, og hun får os alle sammen med som klasse,” siger Benjamin Krause.

”Vi har haft Helle siden 4. klasse, og hun er bare den bedste. Man kan mærke, at hun gerne vil lære os tingene, og derfor finder hun på mange forskellige måder at undervise på, så det bliver interessant, og så vi kan se, hvorfor det er vigtigt at lære, selvom det ikke lige er noget, vi tror, vi får brug for,” fortsætter klassekammeraten Helena Pfeffer.
laerinde 3
Benjamin og Helena går i 9.X, og de har Helle i naturfag. Men for dem og deres klassekammerater er Helle ikke kun naturfagslæren, hun er meget mere.
”Hun er hele klassens ekstra mor. Hun er altid klar til at hjælpe, også hvis det ikke kun har noget med naturfag at gøre. Hun får en til at føle, at man kan sige alt, og hun tager sig tid til at tale med en. Jeg ved, at alle de andre elever også har det sådan. Hun er bare fantastisk,” siger Benjamin Krause.

Vil se og høre alle
De mange rosende ord, gør Helle Houkjær meget berørt.
”Jeg er meget stolt og rørt over at eleverne har det sådan. Det er utrolig vigtigt for mig som lærer, at jeg ser og hører alle mine elever. At jeg kan være med til at gøre en forskel for dem alle og lære dem det, jeg mener er meget vigtig viden og samtidig være med til at give dem selvtillid og en tro på deres egne evner. Det er mit mål som lærer, så derfor er det så dejligt at eleverne selv siger, at det lykkedes. Det er den største ros, jeg kan få,” forklarer den 52-årige lærer.

Da hun for nyligt var inde til den store prisoverrækkelse af den meget fornemme pris i Politikens Hus sammen med sin mand og sine to voksne døtre, var der mange roser og anerkendelse fra både dommerpanelet og andre højtrespekterede fagfolk. Og selvom Helle naturligvis er meget stolt over at have vundet, er det hendes elevers ros, der har rørt hende mest.

”Jeg er meget beæret over, at jeg har vundet og den store anerkendelse af min måde at arbejde på. Det var en stor oplevelse at modtage prisen og være en del af det fornemme arrangement. Men der hvor jeg for alvor blev bevæget og tudede, var, da jeg kom tilbage på skolen og mødte eleverne, der gav mig gaver og sagde tillykke. Da de fortalte, hvordan jeg er med til at gøre en forskel for dem, var det virkelig stort,” siger hun.
Helle husker særligt en sætning, der har sat sig fast. Den kom fra en dreng, der ikke har det så let med det boglige og som skal arbejde ekstra hårdt for det.
”Han sagde: ”Når jeg går fra en af dine timer, så har jeg også lært noget”. Det er det, der gør det hele værd, så ved jeg, at jeg har gjort en forskel, og det giver mig så meget energi og lyst til at fortsætte,” smiler hun tydeligt rørt.

laerinde 5

Alle er dygtige til noget
Helle har været lærer i snart 29 år og har undervist på Krogårdskolen siden 1996. Hun underviser primært i matematik og fysik/ kemi, og hun brænder for at give alle sine elever den bedste oplevelse af at gå i skole og lære.
”Alle har kompetencer, det er bare et spørgsmål om at finde ud af, hvad de er gode til og bygge videre på det og vise dem, at de er gode. For nogle handler det også om modet til at blive mønsterbrydere ” forklarer hun.

Når Helle hjælper eleverne med at bryde det negative mønster tager hun udgangspunkt i hver enkelt elev. Hun tror på differentieret undervisning, og hun arbejder utrætteligt på at få det bedste frem i alle elever - og særligt de elever, som har mere vanskeligt ved det boglige.
”Det er for nemt kun at undervise de i forvejen dygtige elever. At lære fra sig er ikke bare at formidle undervisning, det er i højere grad at sikre sig, at budskabet bliver forstået af modtageren, og det kan der være mange forskellige veje til,” understreger hun.

Det er et stort og imponerende stykke arbejde at skulle sikre sig at se hver enkelt elev, at have styr på klassedynamikken som helhed og samtidig sikre, at undervisningen bliver god og effektiv.
Men for Helle er det en del af hendes motivation for at være lærer.
”Jeg insisterer på, at relationsarbejdet med de enkelte elever er det, der får alle med. Det er mit arbejde som lærer at sikre, at alle elever bliver klogere. Det giver mig så meget mere motivation og energi, når det lykkes at få alle eleverne med, selvom de er med på forskellige faglige niveauer. Så har jeg gjort det godt som lærer, og så har jeg lyst til at fortsætte,” forklarer hun.

Væk fra autopilot
Af sine elever roses Helle bl.a. for at gøre almindelig ”tør” undervisning mere spændende og relevant. Det gør hun bl.a. ved at sætte læringen ind i en kontekst, så de unge kan se, hvorfor det er vigtigt at vide noget om fx vindmøller og energi. Hun går også meget op i, at eleverne skal have mulighed for at være med til at præge undervisningens temaer, så undervisningen ikke handler om udenadslære. Eleverne får også mulighed for at arbejde med egne projekter og emner, som de synes er spændende.

”Vi skal væk fra undervisning på autopilot, det er for kedeligt for både elever og lærer, og så holder vi ikke længe. Jeg mener, at man lærer meget mere ved at stille spørgsmål, have en dialog og kontakt med det konkrete. Så er vi mere modtagelige for læringen og den nye viden,” fortæller Helle, som også ofte tager undervisningen med ud af klasselokalet.
”Hvorfor skal vi sidde inde i klasselokalet og lære om, hvordan skibene flyder? Det er meget federe at lave en aftale i havnen, tage ud og se på det mærke, måle og så beregne,” forklarer hun.
laerinde 4

Mission: Naturfag for alle
Helle har en klar mission: Hun vil have eleverne til at forstå, at naturfag er for alle og ikke bare et tørt, nørdet fag for fageksperter. Hun vil gerne brede faget ud, så eleverne forstå, at den viden de får om matematik, energi, økosystemer, tyngdekraft, kemikalier m.m. er alment dannende for resten af deres liv.

”De bruger det vel når de fx skal samle en forlængerledning, læse en varedeklaration eller beslutte sig for, hvem de skal stemme på, når de bliver 18. Jeg forsøger ihvertfald at gøre faget så relevant , at det forhåbentligt bliver spændende for dem, så de får en naturlig interesse for det. Måske endda så meget, at de vælger et naturfagligt magasin i stedet for et ungdomsblad næste gang de står i kiosken. Men mindre kan også gøre det, griner hun.

Netop visionen om, at læren om naturfag ikke kun er undervisning, men at skabe forståelse og ny viden hos eleverne – alle eleverne- er noget af det, som dommerne har lagt vægt på i deres udvælgelse af Helle som modtager af Undervisningsprisen.
”Helle vil den naturfaglige almendannelse. Målet for Helle er ikke, at eleverne blot kan gengive, hvad der står i bøgerne. Hun vil have, at de kan forstå og forholde sig til naturen omkring dem. Og den forståelse skal de have gennem konkrete oplevelser,” skriver de bl.a. i deres begrundelse.

Væk fra karakterræset
I disse dage er Helle med til at klæde sine afgangselever på Krogårdskolen på til deres eksamener, og alle håber naturligvis på, at det går godt, og at de får en god karakter. Men faktisk er Helle ikke særlig begejstret for det præstationsræs, hun mener præger uddannelsessystemet allerede fra de små klasser i folkeskolen.

”Vi har naturligvis lavet alle de tests, som vi skal. Eleverne skal også være forberedte på diverse testsituationer. Men i virkeligheden ville jeg meget hellere have, at de er nysgerrige og tør stille de udfordrende eller opklarende spørgsmål, der gør, at de forstår og har lyst til at lære. Jeg oplever, at præstationsangst kan afholde nogle elever for at spørge eller udfordre den viden, vi gennemgår, fordi de er bange for, at det vil afspejle sig som mangel på viden og dermed give dem lavere karakterer,” påpeger hun og fortsætter:
”Og det er rigtig synd. For det betyder, at deres lyst til at blive klogere og forstå stoffet bliver holdt tilbage af frygten for at virke dum. Vi bør fokusere på, at alle elever får øget deres viden og har lyst til at lære og interessere sig for deres skole i stedet for at fokusere så meget på karaktererne.”

Helles yndlingslærer
Helle siger selv, at hun altid har elsket at gå i skole. Faktisk så meget, at hun græd, da hun forlod folkeskolen, fordi hun ville komme til at savne den. Helle er født og opvokset i Greve, hvor hun stadig bor, og hun gik på den nu nedlagte Tjørnelyskole og fortsatte til Greve Gymnasium.
Fra sin egen skolegang husker Helle også sin fysiklærer”Han forstod at gøre fysiktimerne til nogle af de bedste timer,” forklarer hun.
Det er derfor oplagt at spørge Helle, om det er fra den engagerede fysiklærer, hun selv har fundet den indgangsvinkel til undervisningen, der gør hende til den dygtige, og vellidte lærer, hun er i dag.

laerinde 1

”Jeg har taget det med, at han fik os til at arbejde undersøgende, gjorde undervisning sjovt, men også seriøst. Det behøver jo ikke være enten eller. Undervisning fungerer bedst, når det indeholder begge dele. Hvorfor skulle det ikke kunne være sjovt at lære?” spørger hun.

Ud af huset og under vandet
Sammen med den flotte hæder at modtage årets Undervisningspris, der er finansieret af Politiken og Lundbeckfonden, følger også en præmie på 75.000 kr. Heraf går de 25.000 kr. til Krogårdskolen, mens Helle selv kan nyde de 50.000 kr. Hun har allerede fundet ud af, hvordan pengene skal bruges. De skal bruges på oplevelser. Sammen med sine kollegaer på skolen skal de finde ud af, hvilke oplevelser ud af skolen, som de kan få mest gavn af i deres undervisning.

”Det skal være noget, vi ellers ikke ville have råd til at investere i, men som vi ved, ville være super fedt for både elever og lærere- fx et årskort et sted hen, så man netop kan rykke den klassiske undervisning ud af skolen,” siger Helle.
Hendes egen del af den flotte præmie skal bruges under vandet. Mere specifikt på en dykkerferie på Palau, som hun har inviteret sin mand med på.
”Det bliver så fedt. Jeg glæder mig helt vildt, og det ender nok med, at hele ferien bliver brugt under vandet,” griner hun.

laerinde 2

I laboratoriet
Inden Helle meget velfortjent kan pakke snorklen ned i kufferten, skal hun sende sine afgangselever til eksamen. Lige nu er 9.X ved at forberede de projekter, som de skal bruge til eksamen om et par uger. Og selvom eleverne arbejder selvstændigt, er der stor efterspørgsel på Helles hjælp.
”Helle, vil du ikke tænde for gassen?”, ”Helle, hvilken enhed beskriver, hvor meget stråling, der kommer igennem?”, ”Helle, hvor er de små elpærer?”, ”Helle, hvor meget skulle pH-værdien være?”
… og mange andre spørgsmål flyver gennem laboratoriet. Helle starter med et smil. Hun er uden tvivl en populær lærer.


Bydelskonference: En samlet indsats for de unge


Der skal mere fokus på de unges kompetencer og ikke kun på karaktererne, hvis vi vil have flere unge til at gennemføre uddannelse

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

For at få flest muligt unge til at starte og gennemføre en uddannelse, kræver det en fælles indsats, hvor der tidligt i skoleforløbet tænkes mere bredt ift. at vise de unge, hvilke muligheder de har.
Hvis de unge skal gennemføre en uddannelse, skal motivationen være med hele vejen, og derfor skal man kigge mere på den enkeltes kompetencer og interesser og ikke udelukkende på karaktererne. Det var en af hovedpointerne, som deltagerne tog med fra årets Bydelskonference med temaet Unge og Uddannelse, som Greve Nord Projektet for nyligt afholdte.
IMG 1552
Jeg duede ikke til noget

”Jeg gik helt død i de karakterer og fik af vide, at jeg ikke duede til noget. Jeg er ikke særlig god bogligt, og selvom jeg prøvede og prøvede, gik det bare ikke. Men jeg kan arbejde med hænderne, og jeg er dygtigt til det. Vi har fået hænderne for at bruge dem, så lad os da gøre det også,” påpegede 22-årige Benjamin Saaby-Nielsen i sit oplæg ved konferencen d. 5. maj.

Han er en af de unge, der har haft svært ved at gennemføre en uddannelse, men nu har han vendt kurven, og om få måneder bliver han udannet ejendomservicemedhjælper fra Produktionsskolen i Greve.
Benjamin 1
Benjamin Saaby Nielsen er en af de unge, der har haft svært ved at finde en uddannelse, fordi han efter eget udsagn har for meget krudt i rumpen og ikke kan sidde stille og lære. Men om få måneder er han færdig med sin uddannelse til ejendomservicemedhjælper. Her ses han sammen med sin praktik-arbejdsgiver John T. Olsen fra ejendomskontoret i Gersagerparken.

”Jeg var heldig, at der var nogen, der hjalp mig og fik mig sporet ind på en uddannelse, hvor jeg kan bruge mine evner, og hvor jeg er virkelig glad for at være. Det har gjort alverdens forskel for mig, at jeg fik den hjælp, for ellers var jeg sikkert endt i kriminalitet. Man skal blive bedre til at vise de unge de alternative uddannelsesmuligheder i stedet for at få dem til at føle sig dumme, fordi man ikke er boglig,” forklarede Benjamin Saaby Nielsen, der har taget størstedelen af sin uddannelse i praktik på ejendomskontoret i Gersagerparken.
Hans åbne fortælling om sine egne udfordringer vakte stor interesse fra deltagerne, der spurgte meget ind til, hvordan man som fagpersonale kan blive bedre til at hjælpe de unge, og hvor der kal sættes ind for, at det virker.

Uddannelse er nøglerolle
Det er i alles interesse at de unge gennemfører en uddannelse og bliver en del af arbejdsmarkedet. Men det er desværre ikke alle, der har lige let ved at komme gennem uddannelsessystemet. Årsagerne kan fx være manglende faglige kvalifikationer, motivation, personlige udfordringer m.m. Derfor er det vigtigt, at alle samarbejder for at støtte de unge, så de kan gennemføre deres uddannelse.
IMG 1546”I Greve Nord Projektet er en af vores vigtigste roller at facilitere samarbejder mellem mange forskellige parter. Vi ved, at det der for alvor rykker unge, er, når vi koordinerer indsatsen, så den er sammenhængende og går hele vejen rundt om vedkommende,” siger Majken Rhod Larsen, der er sekretariatsleder i Greve Nord Projektet.

Deltagerne var byrådspolitikere, fagpersonale der arbejder med unge og uddannelse og beboere. Alle var de mødt op, fordi de er enige i, at det er en vigtig, fælles indsats.
”Konferencen giver mulighed for at samle input og viden fra forskellige områder, og det er jo altid en god idé. Det er vigtigt at vores unge kommer godt i gang med tilværelsen. Her spiller uddannelse en nøglerolle, så det handler om at finde ud af, hvordan vi i samarbejde får de unge i gang med en uddannelse og fastholder dem," siger Morten Dahlin, der er formand for Greve Kommunes Integrations-, Beskæftigelses- og Ungdomsudvalg.

Attraktive erhvervsuddannelser
Konferencen bestod både af inspirerende oplæg fra VIVE, UUV Køge Bugt, Arenaskolen, NEXT og EUC Sjælland og workshop, hvor deltagerne på tværs af fag og baggrund kunne udveksle erfaringer og finde nye samarbejdsmuligheder. Et emne som især blev diskuteret ivrigt var, hvordan man kan gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive. IMG 1562

I Greve står vi, som flere andre steder i landet, overfor udfordringen i, at der mangler elever på flere af erhvervsuddannelserne, idet de unge i højere grad vælger de gymnasialeuddannelser, fordi det opfattes som mere prestigefyldt at gå på gymnasiet end på en erhvervsfaglig uddannelse.
Konferencens deltagere blev let enige om, at dette skal ændres, og at alle parter, vejlederne, skolerne, forældrene, lærer m.fl., derfor har et ansvar for at gøre mere ud af at vise erhvervsuddannelsernes mange fordele.

”Vi skal have mere fokus på alle de gode ting og muligheder, som en erhvervsuddannelse giver. Samfundet er bygget op af alle typer uddannelsesniveauer, og det er vigtigt, at vi tilstræber en fordeling, der holder samfundet i drift. Derfor skal vi sammen blive bedre til at fremhæve de attraktive sider ved erhvervsuddannelserne, så flere elever kan vælge dem til,” forklarer Janni Baggersgaard, der er projektleder hos EUC Sjælland.
IMG 1571
Greve Nord Projektets sekretariatsleder er enig.
”Jeg er rigtigt glad for, at der er så stor opbakning og velvilje til at samarbejde for områdets unge. Vi mangler allerede nu faglærte og vil komme til at mangle endnu flere fremover. Alt for få ved hvor gode udviklingsmuligheder der er for den enkelte i at tage en erhvervsuddannelse. I starten af efteråret vil vi i Greve Nord Projektet bl.a. holde en række temaaftener, hvor vi taler med både de unge og forældrene om de mange uddannelsesmuligheder og derved hjælpe forældrene med at støtte op om deres unges uddannelsesvalg, siger Majken Rhod Larsen.

Inspiration og ny viden
VIVE: På konferencen kunne deltagerne bl.a. høre oplæg fra seniorprojektleder Niels Matti Søndergaard fra VIVE, der bl.a. fortalte om, hvorfor det er så vigtigt, at alle parter i udsatte boligområder samarbejder for at støtte de unge beboeres vej til uddannelse. Se oplægget her

UUV Køge Bugt:
Leder af UUV Køge Bugt Margrethe Tovgaard gav deltagerne et indblik i, hvordan de i deres vejledning støtter de unge, så de kan vælge og gennemføre den rette uddannelse, som også svarer til deres kompetencer og interesser. Se oplægget her
UUV havde også et oplæg i workshoppen, hvor vejleder Lotte Engholm fortalte om deres uddannelsesparathedsvurdering af eleverne. Se oplægget her

Greve Nord Projektet:
startede konferencen med et åbningsoplæg, hvorfor det er et så relevant emne at tage op på samarbejdsniveau. Se oplægget her

Arenaskolen:
Faglig leder på Arenaskolen Hanne Staal Bagge fortalte i workshoppen om deres indsats for at styrke eleverne til deres videre færd gennem uddannelsessystemet og hjælp til at finde den rette uddannelse. Se oplægget her

NEXT:
Benedicte Stokkeby Koch er uddannelses- og erhvervsvejleder på NEXT, og hun fortalte deltagerne om deres vejledning af eleverne, så de beholder motivationen hele vejen og gennemføre uddannelse. Se oplægget her

Workshop - kom med jeres ideer
Deltagerne blev også sat i arbejde ved konferencen. I de tre workshopgrupper fik de mulighed for at erfaringsudveksle og tale om, hvordan vi kan få alle de gode ideer og ambitioner ud i livet. Der kom rigtig mange gode forslag ud af gruppearbejdet. Bl.a. blev det foreslået at bruge flere timer på håndværksfagene i folkeskolen for at gøre de unge mere interesserede i at gå den vej.
Se alle gruppernes gode forslag her


De unge indtog Gersagerparken


Der var slushice, toast og hygge i lange baner, da der var åbent hus i ungeafdelingen i Gersagerparken 71

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Nogle gange giver det rigtig god mening at spise en toast, mens man taler om, hvordan man kan få et fritidsjob, eller hvor man kan gå til fodbold. Det gjorde det i høj grad, da Greve Nord Projektets ungdomsafdeling holdt Åbent Hus for alle unge i Greve Nord.

Kontoret i Gersagerparken 71 vrimlede med unge og forældre, der gerne ville høre mere om, hvad Greve Nord Projektet kan tilbyde.
IMG 0137Børne- og ungemedarbejder Burcu Ebru Habibi og lommepenge- og fritidsjobvejleder Lone Holm Clausen stod klar til at fortælle om de mange aktiviteter, som Greve Nord Projektet har for børn og unge:
Lektiecafé, fritids- eller lommepengejob vejledning, legepatrulje, vejledning om fritidsinteresser og tilbud eller bare en snak om, hvad den unge måtte have behov for at tale om.
IMG 0145”Det har været en super eftermiddag! Der kom ret mange børn og unge, som vi ellers ikke kendte, og det var fedt, for nu ved de også, at vi eksisterer, og at de kan komme herned og tale med os,” fortæller Lone Holm Clausen fra Greve Nord Projektet.
IMG 0119Der var omkring 100 gæster forbi i løbet af eftermiddagen, og mens nogen sad i sækkestolene og fik en god sludder, var andre rykket udenfor for at hoppe rundt i den store hoppeborg, der desværre måtte lukkes flere gang pga. regn.

Men det ødelagde ikke stemningen, tværtimod blev ”festen” bare rykket mere indenfor, hvor folk hyggede og grinede. IMG 0111
Også de to frivillige lektiehjælpere fra lektiecafeen, Freja Høj Nielsen og Karina Lykke Jensen, var med til festen, og de havde bl.a. fået den vigtige opgave at holde styr på toastmaskinerne, og de unge fra Legepatruljen var også godt i gang.

Kom og vær med!
- Legepatrulje for børn og unge i alderen 6-13 år hver onsdag kl. 16 ved Bakken i Askerød

- Lektiecafé hver torsdag kl. 14.30 i Gersagerparken 71

- Vejledning om fritids- og lommepengejob i Gersagerparken 71 i hverdagene efter aftale
Kontakt: Lone Holm Clausen: 60 35 26 41 / Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller facebook Lone Fritidsjobvejleder

- Vejledning om fritidsinteresser og ungdomsliv i Gersagerparken 71 i hverdagene efter aftale
Kontakt: Burcu Ebru Habibi: 60 35 46 77 / Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
IMG 0123


Nu kan vi selv cykle!


Snart kan de fem damer fra cykelkurset sætte sig op på cyklerne og køre ud i det blå. Noget de aldrig havde troet, at de skulle lære

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Der er stadig lidt slingren i starten, men når først de er kommet op og får gang i pedalerne, går det derud af. Flere af damerne fra Greve Nord Projektets cyklekursus kan selv cykle nu, mens de sidste bare lige mangler et par træningsture mere, før balancen er helt på plads.

”Jeg er så glad. Nu kan jeg selv. Nu kan jeg komme ud og cykle med min søn og min mand,” smiler en meget glad Shania Bilal, der har knoklet for at føle sig tryg nok på cyklen til at slippe jorden med fødderne og holde balancen på det to hjul.
afslutning 9I de sidste par måneder har de fem damer lært noget, de egentlig havde opgivet. De har lært at cykle. For selvom det at sætte sig op på cyklen og køre er noget, som mange af os bare tager for givet, så er det ikke så let at lære, når man er voksen og ikke har lært det fra barnsben.

Derfor har de fem damer mødtes otte eftermiddage med en cykel-lærerinde i Aktivitetshuset i Askerød og lært både rent faktisk at cykle, men også alle færdselsreglerne og at navigere i trafikken.

Vi vil selv!
Shania Bilal og Rukhsana Begum er to af de kvinder, der har deltaget i cykelkurset, og der er sket en kæmpe udvikling hos dem begge.
afslutning 3”Det har været svært at lære at sidde på cyklen og ikke vælte. Men vi har øvet og øvet, og nu kan jeg næsten selv. Jeg har været ude og træne med mine børn, og de hjælper mig. Jeg tror, at hvis jeg øver bare to uger mere, så kan jeg køre helt selv,” fortæller Rukhsana Begum fra Askerød.
Hun er født i Pakistan og har aldrig lært at cykle. Men nu skal det være.
”Selvom man er voksen, kan man godt lære det. Jeg vil gerne kunne cykle, så jeg kan handle ind og køre turer og få motion,” fortsætter hun.

Det har krævet en del overvindelse fra damerne at komme op på cyklerne, men stoltheden af nu selv at kunne overskygger det hele.
”I starten turde jeg ikke løfte fødderne fra jorden. Jeg var bange for at vælte med cyklen. Men vores lærer Janni har været rigtig god. Hun har lært os, hvordan vi skal gøre,” fortæller 25-årige Shania Bilal.

Cykler ud til fuglene
Shania Bilal bor i Askerød med sin mand og sin treårige søn, Hassan, og hun kom til Danmark fra Pakistan for to år siden. Hun havde cyklet som barn i Pakistan, men efter ikke at have gjort det i rigtig mange år, skulle hun lære det helt igen. Hendes mand havde prøvet at lære hende det, men hun var for usikker.

”Men på cykelkursus var det anderledes. Vi kunne holde cyklerne for hinanden, og det har været rigtig hyggeligt også, fordi vi har hjulpet og grinet sammen,” siger hun.
afslutning 6Da Shania Bilal startede på kurset, var hendes mål at kunne cykle med sin familie til stranden. Og det kan hun nu. I næste uge skal hun ud og kigge på en cykel, et barnesæde og cykelhjelme til hende og sønnen.
”Jeg vil gerne lige cykle nogle uger mere alene, så jeg er helt sikker. Og så kan jeg cykle ud og se på fuglene med Hassan, det er han så glad for,” smiler hun.

video knapGreve Kommune har lavet en flot minifilm om Shania Bilal. Se den her

Jeg er så stolt
Det var ikke kun kvinderne, der var ved at revne af stolthed, da der torsdag d. 3. maj var afslutning på kurset. Det var deres lærerinde Janni Glæsner også.

”Jeg er så stolt af dem, at jeg er ved at tude. De er simpelthen så seje, og de er bare gået fuldt ind i det. Det er imponerende at se udviklingen fra de første gange, vi mødtes, hvor flere af dem aldrig havde siddet på en cykel og indtil nu. Jeg er så glad på deres vegne, og jeg kan se, hvor stolte de er,” fortæller Janni Glæsner, der har undervist damerne ganske frivilligt. afslutning 14
Janni Glæsner er også formand for foreningen Zonta Greve, der har doneret 10.000 kr. til Greve Nord Projektet, så cykelkurset kunne blive afholdt.
”Det er en stor glæde at se, hvor meget de har rykket sig alle sammen. Ikke kun på cyklen, men også hvordan de er blevet mere selvstændige. I Zonta støtter vi kvinder, uddannelse og sundhed, så cykelkurset rammer jo helt plet. Vi er derfor meget glade for at kunne bakke op om, at kvinderne i Greve Nord bliver mere uafhængige og får en række nye muligheder. Vi har haft det så sjovt og hyggeligt sammen, og jeg kommer til at savne vores eftermiddage,” fortsætter hun.

Her kan du læse om første gang, vi var med til cykelkursus i januar

Først eksamen så samosa
Men inden de fem kvinder bliver sluppet helt løs på vejene, havde de lige en lille eksamen. De skulle på dansk fortælle, hvad de forskellige dele på cyklen hedder og forklare færdselsreglerne for cyklister.

Alle cyklisterne bestod deres eksamen med bravur, og så var det ellers tid til fejring.
Deltagerne fik blomster og flotte diplomer som bevis på, at de har bestået cykelkurset.
afslutning 10Damerne havde taget lækker mad og kage med, og der blev grinet og hygget.
”Pas på Janni. Der er chili i,” siger Rukhsana Begum, da lærerinden smager de hjemmelavede samosaer, og det udløser grin i hele gruppen.
”Sidste gang var de så stærke, at det brændte i min mund. Og det synes alle damerne, var rigtig sjovt, for jeg er jo slet ikke vant til så stærk mad. Så måtte jeg tage noget yoghurt også. Det grinede vi meget af,” fortæller Janni Glæsner.
afslutning 11Det er helt tydeligt, at kvinderne og Janni Glæsner har hygget sig, mens der de har øvet venstresving, vigepligt og balance, og alle kvinderne gjorde meget ud af at rose deres lærerinde og sige tak, fordi hun har lært dem at cykle.
”Vi havde ikke lært det uden dig. Du er den bedste lærer,” sagde de.

Venteliste til cyklerne
Alle træningstimerne på cyklerne rundt omkring i Askerød har inspireret endnu flere af områdets voksne beboere, der også gerne vil lære at cykle.

Her i Greve Nord Projektet håber vi derfor at kunne tilbyde flere cykelkurser efter sommerferien, men planlægningen skal lige falde på plads.
Så hold øje med hjemmesiden her, hvor vi vil opdatere løbende.

Her kan du læse om første gang, vi var med til cykelkursus i januar
IMG 1619

Sommerpause i aktiviteterne
thors collage

Der er pause hen over sommeren, men vi vender naturligvis tilbage i august
Læs mere

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere

Bankospil i hele 2018

banko - web

Kom og vær med - skriv dem i kalenderen med det samme

Læs mere her