Aktivitetshuset får en fin makeover


Undskyld, vi roder men…

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

I disse dage er Aktivitetshuset dækket af støv, der lugter af maling, og der bankes og skrues højlydt. Men disse ubekvemligheder er lette at se igennem, når man kan se, hvor flot det hele bliver.
ombygning aktivitetshus feb 18 c
Lige nu er Aktivitetshuset nemlig midt i en større makeover, der skal gøre huset endnu mere åbent og lyst for både Greve Nord Projektets ansatte og de beboere, der kommer i huset.
ombygning aktivitetshus feb 18 aDet føles som et helt nyt køkken, når man kigger sig rundt i køkkenet i Aktivitetshuset. Det er helt utroligt, hvad et ekstra vindue kan gøre. Det strømmer ind med lys, og det virker som om køkkenet er blevet forlænget med flere meter – mindst.

Der er også kommet et ekstra vindue i et af kontorerne ved siden af, hvor der før var ret mørkt. Nu kan man i stedet få gavn af dagslyset hele dagen og se ud mod træerne ud mod Godsvej.

Samtidig er der revet et par skillevægge ned, så der er blevet bedre plads til vejlednings- og behandlingssamtaler, NADA øreakupunktur og de andre behandlinger, som tilbydes på kontoret i Aktivitetshuset.ombygning aktivitetshus feb 18 e

Udover de fine nye vinduer, der er sat i, bliver paneler, døre og flere vægge i hele huset shinet godt op med maling og nyt liv.

Også på andre af fællesområderne bliver der svunget en pensel, en skruetrækker og et par kyndige håndværker-hænder, så det hele igen ser fint ud.

Snart kan de borgere, der kommer til vejledning, kurser, danskundervisning eller nogle af de mange andre aktiviteter i Aktivitetshuset, glæde sig over det flotte resultat.ombygning aktivitetshus feb 18 d
ombygning aktivitetshus feb 18 f

ombygning aktivitetshus feb 18 g


Beboerportræt:

Yukka: Jeg kan ikke forestille mig et liv, hvor jeg ikke må sige min mening


Yukka er rapper, og hun er flyttet til Danmark, fordi hendes tekster ikke er velansete i hendes hjemland

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

”Jeg vil ikke leve et sted, hvor jeg konstant skal lægge bånd på mig selv og ikke må sige min mening. Når jeg oplever, at noget er forkert i samfundet og den måde, vi lever sammen, er det vigtigt, at det bliver italesat. Ellers kan man jo ikke gøre noget ved det. Det er vigtigt, at man åbent kan tale om problemerne. Også selvom dem, der styrer landet, ikke bryder sig om det,” understreger Yukka.
yukka8Ikke længere sikker
Yukka hedder i virkeligheden Yara Shahin, og hun bor i Ægirs Kvarter i Greve Nord. Yukka er hendes kælenavn, som hun altid er blevet kaldt af familie og venner, så derfor var det et oplagt valg, da hun skulle vælge sit rap-kunstnernavn.
Hun er kun 27 år, og alligevel har hun opnået og oplevet meget mere end langt de fleste andre piger i hendes alder. Både på godt og ondt.
Hun er opvokset i en velstående familie i Egypten med alle de privilegier, det indebærer. Men for tre år siden var hun nødt til at forlade sin familie og hjemland, fordi hun ikke længere er sikker der.

”Jeg er ikke enig med den måde, landet styres på. Jeg bryder mig ikke om, at kvinder ikke har samme rettigheder og muligheder som mænd. Jeg kan heller ikke lide, at befolkningen ikke må give udtryk for, at de er uenige med regeringen. Gør man det, kan man kan hurtigt komme galt afsted,” forklarer Yukka og fortsætter:
”Men jeg vil ikke bare holde min mund. Jeg vil gøre opmærksom på de uretfærdigheder, som jeg oplever, at der er. Det gjorde jeg gennem mine raptekster, og det var bestemt ikke populært. Det betød, at jeg var nødt til at flygte til Danmark.”
Hun havde været i Danmark for et par år siden, hvor hun havde optrådt og undervist i rapmusik, så hun kendte lidt til landet i forvejen.
yukka5Ikke hjem, hvis der er censur
I 2015 fik hun politisk asyl efter et ophold på asylcenter. Hun håber, at hun har fået sin opholdstilladelse, når hendes asyl udløber i 2020, for hun kan ikke vende tilbage.
”Det er ikke en mulighed. Systemet er allerede opmærksomme på mig, så medmindre jeg tager afstand fra alt det, jeg står for og har kæmpet for, kan jeg ikke komme tilbage. Og det sker ikke,” understreger hun.
Yukka har efterhånden fået oparbejdet en flok rigtig gode venner og et socialt netværk her i Danmark, men hun savner stadig sin familie meget.

”Naturligvis er det meget svært. Jeg ville da ønske, at jeg havde mulighed for at være sammen med dem. De er min familie, og de betyder meget for mig. Men det kan ikke lade sig gøre, så længe tingene er, som de er,” siger hun og forklarer:
”Jeg mener ikke, at man kan kalde et sted for ’hjem’, hvis man ikke må sige, hvad man mener. Jeg kan ikke føle mig hjemme og knytte bånd til et sted, hvis jeg konstant skal tænke på, hvad jeg må og ikke må sige og gøre. Derfor er mit hjem nu her, hvor jeg er fri.”

Ytringsfriheden vigtigere end penge
Yukkas liv og hjem i Ægirs Kvarter er dog væsentlig anderledes end det liv, hun forlod. I Egypten havde hun sin egen lejlighed, en bil, sin familie og sine venner og manglede heller ikke noget økonomisk. Her i Danmark bor hun til leje, hun er studerende på CBS og på jagt efter et deltidsjob, så hun kan betale sine udgifter, og hun har ikke sine privilegier, netværk og familie tæt på. Alligevel er hun ikke i tvivl om, hvad hun foretrækker:
”Jeg vælger min ret til at udtrykke mig og leve frit som kvinde i Danmark. Uden at nogen censurerer mig eller forhindrer mig i at gøre visse ting, bare fordi jeg er kvinde!”yukka11

Hun har derfor aldrig fortrudt, at hun har sat sig op imod det, hun mener er uretfærdigt. For hun tror så meget på sin sag.
”Selvom livet er rigtig hårdt nogle gange, lærer man jo at tilpasse sig. Jeg lærte at tilpasse mig i asylcenteret, og jeg lærte at tilpasse mig livet i Danmark, da jeg kom hertil uden noget. Jeg havde intet sted at bo og ingen penge. Det har jeg nu. Og det kan jeg takke rap for,” forklarer hun.

Rap reddede mit liv
Yukka fortæller, hvordan rapmusikken bogstaveligt har reddet hendes liv. Da hun kom til Danmark, havde hun ingen penge at leve for, intet tag over hovedet og ingen idé om, hvordan hun skulle klare sig.
”Det lyder som en dum sangtitel, men det er faktisk rigtigt. Rappen reddede mit liv, da jeg intet havde. Mit netværk i det danske rapmiljø, som jeg havde fået ved mine tidligere besøg, hjalp mig med at finde husly og få nogle småjobs og tjene penge til at starte et nyt liv op. Der er egentlig lidt paradoksalt, for det var jo også min passion for rap, der var med til at sætte mig i den usikre situation fra start,” siger hun.

Faldt ikke i god jord
Rap og hiphopkultur har været omdrejningspunktet i Yukkas liv i rigtig mange år. Siden hun var 19 år har hun rappet og skrevet tekster om alt det, der rører sig i hendes liv. I Egypten blev hun en del af hiphop-undergrundskulturen, så musikken og opgøret med det formelle system blev en del af hende og hendes måde at anskue verden på. Hendes livsstil og interesser faldt dog ikke i god jord hos hendes pæne familie.
”Flere steder i Mellemøsten bliver rap og hiphopkulturen betragtet som noget ’beskidt’ eller ’ulovligt’, fordi kulturen ofte forbindes med alkohol, dyre biler, gangster livsstil og damer uden tøj på. For piger er det derfor endnu mere skamfuldt og ildeset at være en del af det miljø. Så nej, det synes min familie og en stor del af min omgangskreds bestemt ikke om,” fortæller hun.

”De gjorde det meget klart, at det var upassende, at jeg gjorde og sagde, som jeg gjorde. Selv mine jævnaldrende sagde, at hiphopkulturen kun var for drenge, og at min interesse kun var et sølle forsøg på at gøre mig selv bemærket. Men det har jo slet intet med det at gøre,” understreger hun.
”Min passion for rap og hiphop er så meget mere. Det er en mulighed for at udtrykke mig på verbalt, men også en måde at vise verden, at kvinder er lige så meget værd som mændene,” forklarer hun.

Yukka fortæller, at hun har skrevet en særlig rap til sin familie derhjemme. Den hedder ’Punchingbag’ – på dansk ’Boksepude’. I rappen beder hun sin familie om at lade være med at rette deres vrede mod hende og bruge hende som boksepude for, at hun nu bor i Danmark.
”I stedet beder jeg dem rette deres vrede og frustration mod hele systemet, for det er årsagen til, at det skal være sådan her, og at jeg ikke kan være derhjemme” forklarer hun.

I kan rende mig
Allerede for en del år siden udviste Yukka den viljestyrke, der viser, hvor meget hun kæmper og er villig til at gøre for sin sag og ret. Sammen med nogle venner startede hun et lille musikstudie.
”Jeg var ikke velkommen i nogle af studierne, fordi jeg var pige. Så jeg tænkte: I kan rende mig, nu laver jeg mit eget,” smiler hun.
I sit studie fik Yukka indspillet en del af sine numre, og fik også lagt noget af det på YouTube, Myspace og andre internetfora.

”Desværre er det meste blevet fjernet i dag, fordi der er så skrap censur. Men også fordi jeg er en pige, og det er ikke passende, at en pige klarer sig godt i det, der betragtes som en drengeverden, så der var også en del modstand i miljøet” forklarer hun.

yukka klip tv2

Rapper på TV2
Lørdag d. 17. februar skete der et nyt og meget stort skred i Yukkas liv. Her kunne hun for første gang se sig selv rappe i dansk tv. Hun deltog nemlig i musikshowet ’Danmark har Talent’ på TV2, hvor hun med en samfundskritiks og velformuleret rap ved navn ”Who gonna stop me” viste hele Danmark og ikke mindst de fire kendte dommere, at man sagtens kan rappe og have en holdning selvom, man er en ung dame fra Egypten.

”Det var en helt vild følelse, og jeg var ret nervøs, for jeg har aldrig optrådt på tv før. Men det gik super godt, og jeg fik meget ros af dommerne. De sagde alle fire ja til, at jeg skulle gå videre til liveshowene i april. Auditionen var jo optaget på forhånd, men til april kommer det til at være live i tv, så der bliver det en helt anden oplevelse,” smiler Yukka.
Hun ved godt, at der er lang vej endnu og at alt er usikkert, men hvis hun vinder talentkonkurrencen, har hun allerede besluttet, hvad pengene skal bruges til.
”Så vil jeg lave mit eget studie her i Danmark, hvor jeg og andre kan indspille de sange med de tekster, som vi har lyst til. Jeg ville også kunne invitere folk fra andre lande, hvor de ikke har samme muligheder, til at komme og indspille og få mulighed for at udleve deres drøm,” siger hun entusiastisk og fortsætter:
”Det er min helt store drøm at kunne leve af selv at rappe og producere musik. Så jeg håber virkelig, virkelig at jeg vinder.”

Female Biggie på Roskilde Festivalen
Det var første gang på TV, men det er bestemt ikke første gang, at Yukka rapper og kaster om sig med rim og opråb foran mange mennesker.
Hun har trådt på mange store scener heriblandt på Roskilde Festivalen og andre festivaler, Bremen Teateret i København og live i radioen på P4. yukka2

”Jeg kan ikke beskrive det. Det er en helt vanvittig følelse at stå der og fyre den af. Og at se, at folk lytter til det, man har på hjerte, og synes, at man er fed at høre på. Det er helt unikt, og jeg elsker det. Det er der, jeg virkelig lever,” siger hun.
Og Yukka er i den grad dygtig til at rappe og kæde ord og mening sammen. Hun har en god timing, et godt flow, og det skinner klart igennem, at hun holder af at rappe. At hun faktisk ikke kan lade være. Heller ikke selvom det på flere planer har kostet hende dyrt.

Hendes rapikon er den nu afdøde, men meget anerkendte Nortorious B.I.G.
”Han var så sej som person og enormt teknisk dygtig. Jeg ville ønske, at jeg kunne blive lige så dygtig som ham. Der er nogen, der kalder mig ”Female Biggie”, fordi de ved, hvor meget jeg ser op til ham, og det tager jeg som det største kompliment,” griner hun.

Rap som talerør
Yukka er en del af initiativet Rapolitics i København, hvor hun møder andre unge mænd og kvinder med samme interesse: At fortælle om hverdagens glæder og udfordringer og samfundet gennem den hårdtslående lyrik.
”Man kan sige nogle helt andre ting med rap, end man ellers ville kunne. Og nu mener jeg ikke rap om sprut, billige damer og masser af penge eller kriminalitet. Rap er en anden måde at udtrykke sig på, hvor man kan tage fat om alvorlige problemstillinger og sætte ord på dem, men på en mere fantasifuld og inspirerende måde. I rap kan man bruge sprogets finesser og muligheder meget mere end i fx et debatindlæg,” påpeger hun og forklarer videre:
yukka7
”Dermed kan man også nå ud til flere og andre folk med sit budskab. Rap er efterhånden blevet meget udbredt og anerkendt, og derfor bliver endnu flere også opmærksom på de samfundsmæssige udfordringer og urimeligheder, som jeg blandt andet rapper om. Det er en af grundene til, at jeg var for ”farlig” derhjemme. Der begyndte at være for mange, der lyttede til mine tekster og fik øjnene op for, at der var nogle alvorlige problemer i samfundet.”

Jeg rapper om, hvad jeg ser
Når man lytter til Yukkas tekster, er det helt tydeligt, at hun har meget på hjerte. Ikke udelukkende samfundskritik, for der er også mange andre følelser på spil i hendes tekster.

”Jeg finder min inspiration i mit eget liv og mine oplevelser. Jeg bruger mig selv rigtig meget i mine tekster, og derfor betyder de også meget for mig. De er en del af mig, og det jeg tror på. Det kan både være politisk og samfundsorienteret, men også omkring den måde jeg er blevet diskrimineret på både pga. min hudfarve, men også pga. mit køn. Hele den måde som vores verden stadig er utrolig mandsdomineret på, fylder rigtig meget i mine tekster, for det fylder rigtig meget i min verden. Jeg oplever mange gange, at der er udfordringer, som jeg aldrig ville have haft, hvis jeg var en mand,” siger hun.
”Og det frustrerer mig og gør mig sindssygt sur!”

Piger, I er mere værd
Gennem sine raptekster, sin undervisning ved rap-workshops og sine koncerter forsøger Yukka at inspirere andre piger og kvinder til at være stærke og se, hvor meget de er værd.
”Jeg oplever selv, hvordan det er at blive betragtet som mindre værd, bare fordi man er pige. Derfor vil jeg gerne have pigerne til at forstå, at de er lige så meget værd som drengene, og at de har lige så meget ret til at udtrykke sig og følge deres egne meninger i stedet for altid at lade drenge og mænd bestemme over sig,” siger hun.

Hun understreger, at hun naturligvis godt ved, at der er forskel på kvindernes rolle og rettigheder i verdens forskellige kulturer, religioner og lande. Men hun synes, at det er et kæmpe problem, der er vigtigt at holde fokus på uanset, hvor i verden man bor.
Hendes indstilling til lige vilkår mellem kønnene har hun bl.a. arvet fra sin bedstefar i Egypten. Han levede i en tid, hvor kvinder ikke fik en uddannelse, men i stedet gik hjemme og passede hjemmet og børnene. Men den holdning havde han ikke. yukka6”Min bedstefar havde seks piger, og de fik alle en uddannelse, selvom det er dyrt, så de bagefter kunne få en uddannelse og klare sig selv. Alle sagde til ham, at det var spild af penge og så endda ned på ham pga. hans valg. Men hans holdning var, at uddannelse er kvindernes våben i kønskampen. Han var meget forud for din tid, og han var en klog mand,” fortæller Yukka.

I dag er hendes bedstefar desværre død, men hun er helt sikker på, at han ville have støttet hende både i karrieren som kvindelig rapper, men også i hendes store beslutning om at flytte til Danmark for at følge sin drøm og kunne sige sin mening i stedet for at blive i Egypten og tie stille.
”Jeg ville ønske, at han kunne se, hvor langt jeg er nået. Jeg vil gerne gøre ham stolt, og det tror jeg også, at han ville være,” siger hun.

Stem på Yukka
Efter hendes optræden i ’Danmark har Talent’, valgte alle fire dommere at sende Yukka videre til liveshowene, der starter d. 7. april på TV2. Her er det seernes tur til at stemme på, hvilke kunstnere der skal have mulighed for at gå videre i konkurrencen om at vinde.
”Jeg glæder mig helt vildt, men jeg er også virkelig nervøs. Det er jo en kæmpe chance, og jeg vil så gerne gøre det godt og måske endda ende med at vinde, så min drøm kan gå i opfyldelse. Så jeg kan leve af musikken og lave det studie, hvor andre piger også kan komme og få mulighed for at udøve deres drøm,” smiler hun.

Greve Nord Projektet møder naturligvis Yukka igen, inden hun skal live i TV.
Du kan følge med her på hjemmesiden, i nyhedsbrevet og på vores Facebook.
yukka 9


Fastelavn for første gang


De arabisk-talende kvinder fik sig noget af en første gangs oplevelse, da de slog katten af tønden sammen med damerne fra Hundige Kirke. De to grupper er begyndt at mødes fordi, de gerne vil lære hinanden bedre at kende

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Normalt er tøndeslagning og fastelavnsboller mest for børn. Men fredag havde Hundige Kirke inviteret en gruppe arabisk-talende kvinder fra Greve Nord på besøg til en helt særlig formiddag – med slag i.

Sammen med en gruppe af de danske kvinder, der normalt kommer i kirken, blev de arabiske kvinder inviteret med udenfor og udstyret med en fastelavnskølle.
aHer beviste de, at det ikke kun er børn, der kan slå katten af tønden. For selvom alle kvinderne er voksne og flere endda lidt oppe i årene, fik tønden nogle gevaldige slag, og alle gik op i det med liv og sjæl.

”Jeg synes, at det er så skægt. Det er første gang, jeg prøver det. Mine børn har fortalt om det, men jeg har aldrig selv prøvet. Det er en rigtig god måde at lære om dansk kultur på,” fortæller 48-årige Hanan fra Gersagerparken og fortsætter:
”Det er skægt, at det ikke kun er børn, der får lov, men at vi voksne også kan have det sjovt med det. Og nu kan jeg fortælle mine børn, at jeg har prøvet det, og at jeg endda fik en krone for det,” fortæller hun stolt og peger op på sin kattedronninge-krone.

Previous ◁ | ▷ Next

Alle kvinderne grinede og heppede på hinanden, og da de første brædder begyndte at løs, gik der sport i, hvem der kunne få banket tønden ned. Jublen var stor, da den faldt fra hinanden og al slikket faldt på jorden. Ikke mindst hos kattekongen Rafaat, der dansede en lille sejrsdans med fastelavnskøllen over hovedet, mens de andre klappede og grinede.

Fastelavn og ramadan
Inden damerne gik ud for at slå løs på tønden havde Lotte Schriver fra Hundige Kirke fortalt historierne om, hvordan fastelavn er opstået i Danmark, og hvordan traditionerne har udviklet sig med tiden. Særligt detaljen med, at der i gamle dage var en rigtig kat i tønden vækkede forundring hos flere af de arabiske kvinder.e”Men det var da synd! Døde den ikke? Stakkels kat,” udbrød en af dem.
Det blev også fortalt, at fastelavn ifølge den oprindelige tradition var starten på fastetiden indtil påske. Her kunne de to kvindegrupper rigtig fortælle og spørge interesseret ind til hinandens kulturer og traditioner.
”Jamen faster danskerne også? Ligesom ramadan?” blev der spurgt.g

Det udløste en god snak rundt om bordet i salen, hvor de arabiske kvinder også fortalte, hvorfor de holder ramadan og traditionerne herfor.
Heldigvis var der ingen af kvinderne, der fastede denne fredag formiddag, for der var nemlig også indkøbt store fastelavnsboller, så de arabiske kvinder kunne opleve en helt klassisk dansk fastelavn, dog uden udklædning.

Vi lærer hinanden at kende

Fastelavnsfesten i Hundige Kirke er bare et ud af en række hyggelige møder, hvor de to grupper mødes skiftevis hos hinanden for at lære om de andres traditioner og kultur. Det er Hundige Kirke, Mangfoldighedsrådet og Greve Nord Projektet, der har været med til at ”matche” grupperne, fordi de havde ytret ønske om gerne at ville lære hinanden bedre at kende.
hI januar havde de arabiske kvinder inviteret de frivillige fra Hundige Kirke til Aktivitetshuset i Askerød, hvor de viste billeder og fortalte om deres rejse i Mellemøsten sidste år. Også her gik snakken livligt, og selvom der til tider er sproglige udfordringer, så er det tydeligt, at alle meget gerne vil lytte og fortælle.

”Det er nogle rigtig spændende formiddage, vi har sammen. Jeg synes, at jeg har lært meget nyt om deres verden og kulturer, som jeg ikke vidste eller måske havde et andet billede af,” siger Anni Utke, der kommer i Hundige Kirke.
Hun synes også, at det var en god idé at slå katten af tønden.
”Det er skægt, at vi laver noget sammen. Det løsende meget op i stemningen, og alle morede sig jo meget. Jeg glæder mig allerede til næste år,” smiler Anni Utke.

Kattedronningen Hanan, der kom til Danmark fra Libanon i 1989, glæder sig også over deres møder.IMG 0836
”Det er en god måde at møde hinanden på, når man får muligheden for at sidde og tale sammen og høre om hinandens verden. Jeg har lært meget nyt om Danmark og danskerne, siden vi begyndte at mødes, og jeg tror, at vi kan lære rigtig meget af hinanden,” forklarer Hanan og fortsætter:
”Hvis alle er åbne, og viser respekt for hinandens religion og kultur, så kan vi også bedre leve sammen og lave flere ting sammen.”
IMG 0848Se, det er mit barnebarn
Det er endnu ikke besluttet, hvad de arabiske kvinder og de frivillige fra Hundige Kirke skal lave næste gang. Men der var godt gang i snakken rundt om bordet, og det var tydeligt at se, at de to grupper er begyndt at lære hinanden bedre at kende. De viste bl.a. billeder på telefonerne af deres børn og børnebørn, og det er noget, de alle kan mødes om og glædes over.

d


Beboerportræt:

Birgitte: Der skal mere gang i vandreskoene og gadedrengehop


Birgitte Helweg Bendtsen har meldt sig sundhedskampagnen 60.dage, fordi hun gerne vil have en kickstart

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

”Nu må der ske noget. Jeg skal have en kickstart. Mit BMI skal ned, og jeg vil gerne have min vægt stabilt ned og ligge et stykke under 70 kg.,” siger 69-årige Birgitte fra Gersagerparken.
”70 kg. er mit skræmme-tal, og der vil jeg ikke over. Så nu må der gøres noget,” understreger hun.

Derfor har hun tilmeldt sig den store sundhedskampagne 60.dage, hvor hun hver dag skal registrere, hvad hun spiser, og hvor meget hun motionerer.
”Jeg skal have gjort motion til en del af min hverdag igen. Jeg vil gerne ud og gå nogle lange ture og med tiden også begynde at løbe lidt igen. Jeg har ingen forventninger om, at det skal være lange distancer, men hvis jeg kan gøre det til en god vane at komme ud og gå en lang tur hver anden dag, så er jeg godt tilfreds,” forklarer hun.
Birgitte Helweg 1Deltagerne i sundhedskampagnen skal hver dag i 60 dage ind på nettet og taste ind, hvad de har spist, og hvor meget og hvordan de har bevæget sig, hvilket så bliver omregnet til point. Morton giver point, og fødevarer koster point alt. Så alt efter hvad man spiser, og hvor meget og hvilken motion, man dyrker har Birgitte og de andre deltagere et dagligt pointregnskab, som skal gå op, hvis de vil tabe sig.

Ingen baglås her
Kampagnen startede d. 22. januar, og Birgitte et mål om at tabe fem kilo. Men som hun fortæller, så handler det mest af alt om, at hun taber de fem kilo på en rolig måde, der betyder, at hun ikke tager dem på igen så snart, kampagnen er slut.
”Det nytter ikke, at jeg stresser omkring det, for så går min krop helt i baglås, og så taber jeg mig slet ikke. Det har jeg prøvet før, og det virker bare ikke for mig. Så det er vigtigt, at det bliver så naturlig en del af hverdagen, at det ikke bare er en fase eller periode, men en livsstil,” forklarer hun.

Det er da heller ikke sikkert, at hun når hele sit mål, inden de 60 dage er slut d. 22. marts.
”Jeg vil bruge kampagnen som et startskud til at få motivationen til at motionere mere igen. Jeg har rigtig mange stillesiddende sysler i løbet af hverdagen, som jeg holder meget af. Bl.a. strikker jeg meget og spiller harmonika. Så jeg skal lige have det ”spark bagi”, der gør, at jeg helt automatisk tænker motion ind i hverdagen, for ellers bliver det for let for mig at glemme det og udskyde det til dagen efter. Og så måske også dagen efter igen,” griner hun.

Gadedrengehop med børnebørnene
Det er ikke kun fordi, at Birgitte gerne vil kunne være i sine bukser, at hun gerne vil tabe sig. Ud over at tabe de fem kilo nu og gerne lidt ekstra på sigt, har Birgitte også et andet mål med at være med i kampagnen. Hun vil gerne kunne lege flere fysisk aktive lege med sine børnebørn.60dagelogo
”Jeg vil fx gerne kunne lave gadedrengehop uden at blive alt for forpustet. Det har jeg altid synes, var sjovt. Der er lige et stykke vej endnu, men jeg tror på, at det nok skal lykkedes,” siger hun.

At man hver dag skal udregne point og lave regnskab er en stor motivation for Birgitte, og hun fortæller, at det er en vigtig faktor ift. at blive fastholdt i de gode vaner.
”Man vil jo ikke gå i minus, så jeg tænker da helt sikkert mere over, hvad jeg spiser, når det gøres op på den måde. Så vurderer man lige, om det stykke chokolade eller andet sødt er de point værd,” siger hun og fortsætter:
”Men det er også vigtigt for mig, at det ikke bliver for fanatisk. Jeg vil stadig have lov til at spise et par stykker chokolade og mine yndlingslakridser, de grønne Gajol med granatæble. Der skal trods alt også være noget nydelse, det er jo ikke 60 dages stringent kur, men et redskab til at komme godt i gang med en sundere hverdag.”

Konkurrerer med mig selv
På sundhedskampagnens hjemmeside kan deltagerne ikke kun følge med i deres eget vægttab og udvikling, men også de andre deltageres. Der er over 2200 deltagere, der alle arbejder for at nå de mål, de selv har opsat sig. For Birgitte er det da heller ikke et spørgsmål om, at hun skal konkurrere med de andre deltagere.
”Jeg skal bare konkurrere med mig selv. Jeg vil gerne nå mit mål, og det er nok for mig, hvis jeg når det. Jeg forstår godt, at man kan blive motiveret af også at skulle konkurrere med andre, men det er ikke så vigtigt for mig,” siger hun.

Heller ikke i hjemmet i Gersagerparken er det en konkurrence om at tabe sig. Birgittes mand har nemlig hverken brug for det eller intentioner om at skulle smide et par kilo.
”Tværtimod kunne han godt tage lidt på. Men det betyder jo også, at han sagtens kan sidde og spise kage om aftenen. Og det dufter så lækkert, så det er altså lidt svært ikke at lade sig friste. Men jeg kan jo alligevel ikke spise det, for der er både æg og mælk i. Så jeg må tage et æble eller et par lakridser i stedet… men det dufter bare ikke lige så lækkert,” griner Birgitte.
Birgitte Helweg 3

Allergien sætter grænser
Det er ikke fordi, at Birgitte og hendes mand lever særlig usundt i hverdagen. Faktisk spiser de relativ sund og varieret kost med godt med grøntsager og rugbrød. Så at skulle fylde tallerkenen og maven med årstidens grønt er ikke en udfordring for Birgitte, for det har hun været vant til i mange år. I en treårig periode levede hun af raw-food, så der blev spist rigtig mange grøntsager.

Med i sundhedskampagnen er der også en række opskrifter til sund og lækker mad, men som multiallergiker kan Birgitte desværre ikke bruge dem så ofte.
”De ser ellers virkelig lækre ud, men det går ikke, når man har så lang en liste over ting, man ikke kan spise. Men jeg kan bruge det til inspiration og så erstatte det med ting, som jeg godt kan tåle. Så må jeg bruge min sunde fornuft og ”oversætte” nogle af ingredienserne,” siger hun.

På Birgittes liste over mad, hun skal undgå står bl.a. æg, mælk, løg, kaffe, selleri, skaldyr, nødder, flere slags frugt og rigtig mange krydderier.
Men det er ikke kun fødevare-allergi, der kan volde Birgitte udfordringer.
”Jeg har også ret kraftig pollen- og græsallergi, der nogle gange driller meget om sommeren. Så når jeg skal ud og gå lange ture, skal jeg planlægge nøje, hvor jeg skal hen. Det betyder også, at jeg skal passe på, at jeg ikke bliver for forpustet og får pulsen for højt op, for så kan jeg blive dårlig og have svært ved at få den ned igen, hvis jeg ikke kan trække vejret ordentligt” forklarer hun.
Men når Birgitte har taget sin daglige allergipile, og med et par ekstra i lommen, er hun alligevel klar til at vandre derud af.

Stavgang og sludder
Siden 22. januar, hvor Birgitte og de andre deltagere startede de 60 dages kickstart, har hun været ude på flere gode, lange gåture i området omkring hjemmet i Gersagerparken. Både sammen med din mand, men også alene. Hun kan dog bedst lide at have selskab, mens kilometerne tikker ind på skridtmåleren, og hver onsdag mødes hun med de andre i Gersagerparkens stavgangsklub. Sammen går de et par timer i et rask tempo rundt i landskabet, mens de hygger sig og sludrer.
Birgitte Helweg 2”Det er dejligt, for så har man nogen at snakke med, mens man går. Igen handler det om at gøre motion til en god ting, som man ser frem til, og ikke en sur pligt, for så får man det ikke gjort. Eller det gør jeg i hvert fald ikke så tit,” erkender Birgitte.

Hun kan godt lide den forpligtelse det er, at hun skal mødes med de andre og gå, for så bliver hun holdt op på det.
”Jeg vil jo egentlig gerne, og jeg ved jo godt, hvor dejligt, jeg har det bagefter, når jeg har været ude og gå langt. Men nogle gange er det også bare let at finde undskyldninger for ikke at komme afsted, hvis man bare er sig selv. Så hver onsdag glæder jeg mig til, at vi skal ud og gå sammen,” siger hun.

Importerede gulerødder
I forrige uge var Birgitte og hendes mand en uge på skiferie i Norge.
”Så det gav mange gode point på motions-kontoen med alle de timer på ski. Så var det jo pludselig ingen sag at komme ud og dyrke motion,” smiler Birgitte.
Men selvom de var på ferie, og hun samlede mange motions-point sammen på løjperne, betød det ikke, at hun ikke også holdt fast i den sunde kost med de mange grøntsager. Hun havde endda sørget for at tage godt med grøntsager med hjemmefra. Heriblandt godt med gulerødder, som hun kunne have med ud i sneen.

”Det er ikke altid lige let at få sund mad, når man er ude på løjperne. Og der er også en del af den mad, de serverer, som jeg ikke kan tåle. Derfor havde jeg et par kilo skrællede gulerødder med hjemmefra,” griner hun, men understreger, at hun altså også nød at spise et stykke chokolade eller to sammen med sin mand, når de havde været ude hele dagen og havde behov for energi og selvforkælelse. grøntsager
”Der skal altid også være plads til, at man kan spise et stykke mørk chokolade. Ellers bliver det for surt. Vi havde en skøn ferie, hvor jeg også spiste mere og andet, end hvad jeg ville have gjort derhjemme, og det har jeg det fint med,” siger hun og fortsætter:
”De 60 dage her er en god chance for at komme rigtig godt i gang, men jeg skal også kunne have mig selv med hele vejen. Ellers duer det ikke!”

Vi hepper på dig, Birgitte
Vi ønsker Birgitte al held og lykke i hendes kamp mod de fem kilo de næste uger. Sundhedskampagnen slutter d. 22. marts, og der møder vi Birgitte igen for at høre, hvordan det er gået.
Du kan følge med her på hjemmesiden eller på vores facebook

Du kan læse mere om sundhedskampagnen 60.dage her


Fastelavn for store og små


Fastelavn er mit navn, kagemand vil jeg have

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Beboerhuset i Thors Kvarter var fyldt med udklædte børn, der slog katten af tønden og hyggede sig. Den yngste deltager på 9 måneder fik dog ikke slået på tønden, men det gjorde de andre med stor begejstring.

De yngste børn havde fået en fin pap-tønde, mens de ældre børn skulle bruge lidt flere kræfter på trætønden.
aDa kattekongerne og kattedronningerne var blevet fundet af begge tønder, var der hygge og dejlig kagemand og slikposer til alle.

Det var en rigtig hyggelig eftermiddag med fint besøg af både prinsesser og drager.

Previous ◁ | ▷ Next


Ferhad og Christian er en mentor-succes


Når Ferhad har opgaver, han ikke kan løse, eller hvis han står overfor andre udfordringer, ringer han til Christian

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Der kan være mange årsager til, at 16-årige Ferhad Mohammad skriver en sms til Christian Lysel og spørger, om han har tid til at mødes. Det kan fx være fordi, Ferhad har fået en stor skoleopgave for, fordi han har nogle forståelsesudfordringer, som han har behov for Christians hjælp til, eller fordi han gerne vil mødes og spille skak og bare sludre.

”Så finder vi en tid, hvor det passer. For mig handler det ikke om et timeregnskab, jeg hygger mig også med det. Jeg vil gerne se Ferhad og hjælpe ham, så vi mødes løbende, som det nu passer ind i begge vores skemaer,” fortæller Christian.
Christian er nemlig Ferhads mentor, og de har det rigtig godt sammen de to.
Ferhad 4”Jeg kan rigtig godt lide Christian, han er god at være sammen med. Han hjælper mig, når der er ting, jeg ikke forstår, eller noget jeg ikke kan finde ud af med skolen eller arbejdet. Så skriver jeg til Christian, for ham stoler jeg på,” fortæller Ferhad.
Normalt hjælper de frivillige mentorer ikke nødvendigvis med lektiehjælp, men taler mere overordnet om skolelivet med de unge og støtter dem i spørgsmål, der kan handle om valg og oplevelser herfra. Ferhad er dog heldig, da Christian også ved en del om de fag, som kan drille indimellem, så de har både fokus på de faglige, sociale, personlige emner, men også skoleopgaverne indimellem.

Bliver en del af familien
Ferhad og Christian har været et mentorpar siden november sidste år, og i den tid er de kommet godt ind på livet af hinanden. De blev matchet gennem Greve Kommunes frivillige mentorordning, og de første par gange mødtes de på neutral grund på biblioteket, men nu mødes de i stedet hjemme hos hinanden.

”Jeg kan godt lide at komme hjem til Christian og hans kone. De er søde, og de har en dejlig familie, hvor jeg føler mig velkommen,” siger Ferhad og smiler hen over bordet til Christian.
”Du ved, at du altid er velkommen. Vi synes begge to, at det er hyggeligt, når du er der. Man bliver jo en del af hinandens hverdag og familier, når man mødes på den måde,” smiler Christian igen.
For nyligt har Christian været hjemme og spise middag hos Ferhad og hans familie i Valhals Kvarter, og Ferhad og hans familie har været til middag hos Christian og hans kone. ”Det er måske ikke alle mentorpar, der får opbygget den relation, som vi har fået. Det er jo meget op til de enkelte. Men jeg synes, at det er vigtigt, at vi har fået en god, tillidsfuld relation, så Ferhad føler sig tryg ved mig og den hjælp, jeg kan give ham,” forklarer Christian, der bruger sin fritid på at være frivillig mentor for Ferhad.

Ferhad 2

Christian hjælper med skolen
Ferhad går i 9. klasse på Hedelyskolen, og han har, som han selv forklarer det, nogle problemer med at klare skolearbejdet og lektierne. Særligt dansk og matematik har han ret svært ved, men han vil meget gerne blive bedre og knokler på at lære de ting, som han skal kunne i afgangsklassen.
”Jeg skal snart gå ud af skolen, og jeg vil gerne gøre det godt. Derfor er det rigtig godt for mig, at jeg har fået Christian som mentor, for han er god til at hjælpe mig. Han kan forklare mig ting, så jeg forstår det. Og så kan han hjælpe med at forklare andre, hvad jeg mener, hvis jeg ikke selv kan finde ordene eller stammer for meget, fordi jeg bliver nervøs,” forklarer Ferhad.

Det er ikke kun skolearbejdet, som Christian hjælper Ferhad med. Han har også hjulpet ham i forbindelse med nogle udfordringer på Ferhads fritidsarbejde. Herefter havde de to gutter nogle gode snakke om, hvad der forventes af en arbejdsgiver, og hvorfor det er vigtigt, at man som medarbejder lever op til de forventninger.

Da Ferhad fik en praktikplads på et autoværksted i Greve, var Christian også med ude og møde værkstedsejeren og tale om, de forventninger og muligheder, som de kunne tilbyde Ferhad og omvendt. Christian har flere gange været forbi værkstedet for at følge med i, hvordan det går, og både værkstedet og Ferhad er meget glade for samarbejdet.
”Han vil virkelig gerne lære, og han er dygtig. Man skal bare sætte ham i gang, så kører det,” fortæller værkstedets ejer, Lasse.

Mekaniker-planer
Ferhad og Christian skal også sammen til åbent hus på mekanikeruddannelsen. Ferhad vil nemlig gerne være mekaniker.
”Jeg kan godt lide at arbejde med biler og deres motor og al elektronikken, der er I en bil. Det er spændende, og jeg kan godt lide at bruge mine hænder,” fortæller Ferhad.
Derfor skal de to til åbent hus, så de sammen kan lægge en plan for, hvordan Ferhad skal blive uddannet mekanikker.

De skal også snart ud og se på en knallert, som Ferhad gerne vil købe. Ferhad vil gerne have Christian med, fordi han både kan hjælpe ham med at tale med sælger og få styr på detaljerne, men også fordi Christian selv ved en del om motorer. De har allerede aftalt, at Ferhad kan komme forbi Christians værksted i hans garage og arbejde på småprojekter sammen.Ferhad 1

Et godt match
Det er koordinatoren for den frivillige mentor ordning i Greve Kommune, der har matchet Christian og Ferhad som mentorpar. Sammensætningen af den frivillige mentor og den unge, der gerne vil have en mentor er baseret på, hvad den unge gerne vil have hjælp og støtte til, om der er fælles interesser og fagområder, hvor mentoren kan bruge sin egen viden og netværk til at hjælpe den unge videre.
I Christian og Ferhads tilfælde er det et rigtig godt match, som de begge får meget ud af.

”At Ferhad og jeg er blevet sat sammen giver rigtig god mening på mange punkter. Dels har vi det rigtig godt sammen og nyder begge, når vi har vores aftaler. Jeg er uddannet datalog, og Ferhad har udfordringer med matematik, så der kan jeg hjælpe også,” siger Christian og fortsætter:
”Samtidig er der nogle mere personlige ting, som gør os et godt match. Ferhad familie er fra Syrien, og min familie kom hertil fra Tyrkiet, så jeg kender til en del af de udfordringer, man har, når man kommer til landet. En anden ting er, at Ferhad har problemer med, at han stammer nogle gange, og det havde jeg faktisk også som barn. Så jeg ved også, hvordan man kan tackle det, og hvad man kan gøre for at komme over det.”

Vil gerne hjælpe Ferhad på vej
Det er ganske frivilligt, at Christian er mentor for Ferhad. Christian havde i et stykke tid været på udkig efter en måde, hvorpå han kunne hjælpe andre, så da han blev bekendt med mentorordningen tænkte han: Det lyder da som en rigtig god ide.
”For mig er det meget naturligt at hjælpe andre med de ting, som jeg kan. Det vil jeg gerne bruge noget af min fritid på. Med Ferhad føler jeg virkelig, at jeg gør en forskel, og det er en fornøjelse at være med til at hjælpe et ungt menneske på vej,” forklarer han.

De fleste mentorpar mødes 1-2 gange om måneden. Det er dog op til det enkelte par, hvor meget de mødes og hvad de laver, for det skal være med udgangspunkt i den enkelte unges behov.
Hjælpen kan være mange ting og behøver ikke være skolerelateret. Det kan også være at tage del i de glæder, sociale eller personlige udfordringer, som den unge har og bakke op om den unges fritidsinteresser. For Christian falder det derfor naturligt, at han og Ferhad også godt kan mødes i weekenden. Ferhad 3
”Måske vi kan mødes på søndag? Jeg skal spille kamp. Måske du kan komme?” spørger Ferhad, og skynder sig at fortsætte:
”Altså kun hvis du har tid, og I ikke skal noget andet.”
Straks finder Christian sin kalender frem på mobilen.
”Næ, det skal vi ikke. Jeg kan godt på søndag,” siger han til Ferhad, der smiler stolt tilbage.

Stor udvikling
Nu har de to været mentorpar i snart tre måneder, og Christian fortæller, at han kan se og mærke en tydelig forskel på Ferhad.
”Han er meget mere åben nu. Han taler mere frit, også selvom det er svært for ham nogle gange at forklare, hvad han mener. Når vi sidder med skoleopgaverne, kan jeg også mærke, at han er blevet bedre til både at læse og til matematik. Også her på værkstedet. Han har fået meget mere selvtillid og fortæller meget om, hvad de har lavet. Der er virkelig sket noget. Jeg er stolt af dig,” siger Christian til Ferhad.
”Mange tak. Jeg prøver at gøre mit bedste,” svarer han og smiler stolt, men også forlegent.
Ferhad fortæller, at han også er glad for, at han har fået Christian som mentor.
”Han hjælper mig med så mange ting. Og han er god at snakke med,” forklarer han.

Et typisk mentorforløb strækker sig over 1 år, men både Ferhad og Christian har planer om, at de skal blive ved med at holde kontakten derefter.
”Det skal vi da helt sikkert. Vi har det jo sjovt, når vi er sammen, og det giver os begge to glæde i hverdagen. Så vi fortsætter da bare ikke Ferhad?” spørger Christian.
”Jo, det vil jeg gerne,” svarer Ferhad.

Vil du også være/ have en mentor?
Greve Kommunes Frivillige mentorkorps er altid på udkig efter flere voksne, der har lyst til at gøre en forskel for en ung.
Du kan læse mere om mentorordningen her
Vil du gerne have en mentor?
Er du mellem 15-29 år er du velkommen til uforpligtende at skrive eller ringe til mentorkoordinator Mia Rosenørn (24 84 39 17, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.) og høre om muligheden for at møde lige netop den mentorprofil, som du ønsker dig.

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere

Bankospil i hele 2018

banko - web

Kom og vær med - skriv dem i kalenderen med det samme

Læs mere her