Portræt:

”Helle er den bedste lærer. Hun er hele klassens ekstra mor”


Helle Houkjær fra Krogårdskolen har netop vundet Politikens Undervisningspris, og eleverne er ikke i tvivl om, hvorfor hun er den bedste lærer

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

”Hun får en til at forstå selv de sværeste ting. Hvis der er noget, som man ikke lige forstår, kan hun altid forklare det på tre andre måder indtil, at alle har forstået. Hun er virkelig god til at se og høre alle eleverne, og man føler sig aldrig dum, uanset hvilket niveau man er på fagligt. Der er bare en helt speciel stemning, ved hendes undervisning, og hun får os alle sammen med som klasse,” siger Benjamin Krause.

”Vi har haft Helle siden 4. klasse, og hun er bare den bedste. Man kan mærke, at hun gerne vil lære os tingene, og derfor finder hun på mange forskellige måder at undervise på, så det bliver interessant, og så vi kan se, hvorfor det er vigtigt at lære, selvom det ikke lige er noget, vi tror, vi får brug for,” fortsætter klassekammeraten Helena Pfeffer.
laerinde 3
Benjamin og Helena går i 9.X, og de har Helle i naturfag. Men for dem og deres klassekammerater er Helle ikke kun naturfagslæren, hun er meget mere.
”Hun er hele klassens ekstra mor. Hun er altid klar til at hjælpe, også hvis det ikke kun har noget med naturfag at gøre. Hun får en til at føle, at man kan sige alt, og hun tager sig tid til at tale med en. Jeg ved, at alle de andre elever også har det sådan. Hun er bare fantastisk,” siger Benjamin Krause.

Vil se og høre alle
De mange rosende ord, gør Helle Houkjær meget berørt.
”Jeg er meget stolt og rørt over at eleverne har det sådan. Det er utrolig vigtigt for mig som lærer, at jeg ser og hører alle mine elever. At jeg kan være med til at gøre en forskel for dem alle og lære dem det, jeg mener er meget vigtig viden og samtidig være med til at give dem selvtillid og en tro på deres egne evner. Det er mit mål som lærer, så derfor er det så dejligt at eleverne selv siger, at det lykkedes. Det er den største ros, jeg kan få,” forklarer den 52-årige lærer.

Da hun for nyligt var inde til den store prisoverrækkelse af den meget fornemme pris i Politikens Hus sammen med sin mand og sine to voksne døtre, var der mange roser og anerkendelse fra både dommerpanelet og andre højtrespekterede fagfolk. Og selvom Helle naturligvis er meget stolt over at have vundet, er det hendes elevers ros, der har rørt hende mest.

”Jeg er meget beæret over, at jeg har vundet og den store anerkendelse af min måde at arbejde på. Det var en stor oplevelse at modtage prisen og være en del af det fornemme arrangement. Men der hvor jeg for alvor blev bevæget og tudede, var, da jeg kom tilbage på skolen og mødte eleverne, der gav mig gaver og sagde tillykke. Da de fortalte, hvordan jeg er med til at gøre en forskel for dem, var det virkelig stort,” siger hun.
Helle husker særligt en sætning, der har sat sig fast. Den kom fra en dreng, der ikke har det så let med det boglige og som skal arbejde ekstra hårdt for det.
”Han sagde: ”Når jeg går fra en af dine timer, så har jeg også lært noget”. Det er det, der gør det hele værd, så ved jeg, at jeg har gjort en forskel, og det giver mig så meget energi og lyst til at fortsætte,” smiler hun tydeligt rørt.

laerinde 5

Alle er dygtige til noget
Helle har været lærer i snart 29 år og har undervist på Krogårdskolen siden 1996. Hun underviser primært i matematik og fysik/ kemi, og hun brænder for at give alle sine elever den bedste oplevelse af at gå i skole og lære.
”Alle har kompetencer, det er bare et spørgsmål om at finde ud af, hvad de er gode til og bygge videre på det og vise dem, at de er gode. For nogle handler det også om modet til at blive mønsterbrydere ” forklarer hun.

Når Helle hjælper eleverne med at bryde det negative mønster tager hun udgangspunkt i hver enkelt elev. Hun tror på differentieret undervisning, og hun arbejder utrætteligt på at få det bedste frem i alle elever - og særligt de elever, som har mere vanskeligt ved det boglige.
”Det er for nemt kun at undervise de i forvejen dygtige elever. At lære fra sig er ikke bare at formidle undervisning, det er i højere grad at sikre sig, at budskabet bliver forstået af modtageren, og det kan der være mange forskellige veje til,” understreger hun.

Det er et stort og imponerende stykke arbejde at skulle sikre sig at se hver enkelt elev, at have styr på klassedynamikken som helhed og samtidig sikre, at undervisningen bliver god og effektiv.
Men for Helle er det en del af hendes motivation for at være lærer.
”Jeg insisterer på, at relationsarbejdet med de enkelte elever er det, der får alle med. Det er mit arbejde som lærer at sikre, at alle elever bliver klogere. Det giver mig så meget mere motivation og energi, når det lykkes at få alle eleverne med, selvom de er med på forskellige faglige niveauer. Så har jeg gjort det godt som lærer, og så har jeg lyst til at fortsætte,” forklarer hun.

Væk fra autopilot
Af sine elever roses Helle bl.a. for at gøre almindelig ”tør” undervisning mere spændende og relevant. Det gør hun bl.a. ved at sætte læringen ind i en kontekst, så de unge kan se, hvorfor det er vigtigt at vide noget om fx vindmøller og energi. Hun går også meget op i, at eleverne skal have mulighed for at være med til at præge undervisningens temaer, så undervisningen ikke handler om udenadslære. Eleverne får også mulighed for at arbejde med egne projekter og emner, som de synes er spændende.

”Vi skal væk fra undervisning på autopilot, det er for kedeligt for både elever og lærer, og så holder vi ikke længe. Jeg mener, at man lærer meget mere ved at stille spørgsmål, have en dialog og kontakt med det konkrete. Så er vi mere modtagelige for læringen og den nye viden,” fortæller Helle, som også ofte tager undervisningen med ud af klasselokalet.
”Hvorfor skal vi sidde inde i klasselokalet og lære om, hvordan skibene flyder? Det er meget federe at lave en aftale i havnen, tage ud og se på det mærke, måle og så beregne,” forklarer hun.
laerinde 4

Mission: Naturfag for alle
Helle har en klar mission: Hun vil have eleverne til at forstå, at naturfag er for alle og ikke bare et tørt, nørdet fag for fageksperter. Hun vil gerne brede faget ud, så eleverne forstå, at den viden de får om matematik, energi, økosystemer, tyngdekraft, kemikalier m.m. er alment dannende for resten af deres liv.

”De bruger det vel når de fx skal samle en forlængerledning, læse en varedeklaration eller beslutte sig for, hvem de skal stemme på, når de bliver 18. Jeg forsøger ihvertfald at gøre faget så relevant , at det forhåbentligt bliver spændende for dem, så de får en naturlig interesse for det. Måske endda så meget, at de vælger et naturfagligt magasin i stedet for et ungdomsblad næste gang de står i kiosken. Men mindre kan også gøre det, griner hun.

Netop visionen om, at læren om naturfag ikke kun er undervisning, men at skabe forståelse og ny viden hos eleverne – alle eleverne- er noget af det, som dommerne har lagt vægt på i deres udvælgelse af Helle som modtager af Undervisningsprisen.
”Helle vil den naturfaglige almendannelse. Målet for Helle er ikke, at eleverne blot kan gengive, hvad der står i bøgerne. Hun vil have, at de kan forstå og forholde sig til naturen omkring dem. Og den forståelse skal de have gennem konkrete oplevelser,” skriver de bl.a. i deres begrundelse.

Væk fra karakterræset
I disse dage er Helle med til at klæde sine afgangselever på Krogårdskolen på til deres eksamener, og alle håber naturligvis på, at det går godt, og at de får en god karakter. Men faktisk er Helle ikke særlig begejstret for det præstationsræs, hun mener præger uddannelsessystemet allerede fra de små klasser i folkeskolen.

”Vi har naturligvis lavet alle de tests, som vi skal. Eleverne skal også være forberedte på diverse testsituationer. Men i virkeligheden ville jeg meget hellere have, at de er nysgerrige og tør stille de udfordrende eller opklarende spørgsmål, der gør, at de forstår og har lyst til at lære. Jeg oplever, at præstationsangst kan afholde nogle elever for at spørge eller udfordre den viden, vi gennemgår, fordi de er bange for, at det vil afspejle sig som mangel på viden og dermed give dem lavere karakterer,” påpeger hun og fortsætter:
”Og det er rigtig synd. For det betyder, at deres lyst til at blive klogere og forstå stoffet bliver holdt tilbage af frygten for at virke dum. Vi bør fokusere på, at alle elever får øget deres viden og har lyst til at lære og interessere sig for deres skole i stedet for at fokusere så meget på karaktererne.”

Helles yndlingslærer
Helle siger selv, at hun altid har elsket at gå i skole. Faktisk så meget, at hun græd, da hun forlod folkeskolen, fordi hun ville komme til at savne den. Helle er født og opvokset i Greve, hvor hun stadig bor, og hun gik på den nu nedlagte Tjørnelyskole og fortsatte til Greve Gymnasium.
Fra sin egen skolegang husker Helle også sin fysiklærer”Han forstod at gøre fysiktimerne til nogle af de bedste timer,” forklarer hun.
Det er derfor oplagt at spørge Helle, om det er fra den engagerede fysiklærer, hun selv har fundet den indgangsvinkel til undervisningen, der gør hende til den dygtige, og vellidte lærer, hun er i dag.

laerinde 1

”Jeg har taget det med, at han fik os til at arbejde undersøgende, gjorde undervisning sjovt, men også seriøst. Det behøver jo ikke være enten eller. Undervisning fungerer bedst, når det indeholder begge dele. Hvorfor skulle det ikke kunne være sjovt at lære?” spørger hun.

Ud af huset og under vandet
Sammen med den flotte hæder at modtage årets Undervisningspris, der er finansieret af Politiken og Lundbeckfonden, følger også en præmie på 75.000 kr. Heraf går de 25.000 kr. til Krogårdskolen, mens Helle selv kan nyde de 50.000 kr. Hun har allerede fundet ud af, hvordan pengene skal bruges. De skal bruges på oplevelser. Sammen med sine kollegaer på skolen skal de finde ud af, hvilke oplevelser ud af skolen, som de kan få mest gavn af i deres undervisning.

”Det skal være noget, vi ellers ikke ville have råd til at investere i, men som vi ved, ville være super fedt for både elever og lærere- fx et årskort et sted hen, så man netop kan rykke den klassiske undervisning ud af skolen,” siger Helle.
Hendes egen del af den flotte præmie skal bruges under vandet. Mere specifikt på en dykkerferie på Palau, som hun har inviteret sin mand med på.
”Det bliver så fedt. Jeg glæder mig helt vildt, og det ender nok med, at hele ferien bliver brugt under vandet,” griner hun.

laerinde 2

I laboratoriet
Inden Helle meget velfortjent kan pakke snorklen ned i kufferten, skal hun sende sine afgangselever til eksamen. Lige nu er 9.X ved at forberede de projekter, som de skal bruge til eksamen om et par uger. Og selvom eleverne arbejder selvstændigt, er der stor efterspørgsel på Helles hjælp.
”Helle, vil du ikke tænde for gassen?”, ”Helle, hvilken enhed beskriver, hvor meget stråling, der kommer igennem?”, ”Helle, hvor er de små elpærer?”, ”Helle, hvor meget skulle pH-værdien være?”
… og mange andre spørgsmål flyver gennem laboratoriet. Helle starter med et smil. Hun er uden tvivl en populær lærer.


Bydelskonference: En samlet indsats for de unge


Der skal mere fokus på de unges kompetencer og ikke kun på karaktererne, hvis vi vil have flere unge til at gennemføre uddannelse

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

For at få flest muligt unge til at starte og gennemføre en uddannelse, kræver det en fælles indsats, hvor der tidligt i skoleforløbet tænkes mere bredt ift. at vise de unge, hvilke muligheder de har.
Hvis de unge skal gennemføre en uddannelse, skal motivationen være med hele vejen, og derfor skal man kigge mere på den enkeltes kompetencer og interesser og ikke udelukkende på karaktererne. Det var en af hovedpointerne, som deltagerne tog med fra årets Bydelskonference med temaet Unge og Uddannelse, som Greve Nord Projektet for nyligt afholdte.
IMG 1552
Jeg duede ikke til noget

”Jeg gik helt død i de karakterer og fik af vide, at jeg ikke duede til noget. Jeg er ikke særlig god bogligt, og selvom jeg prøvede og prøvede, gik det bare ikke. Men jeg kan arbejde med hænderne, og jeg er dygtigt til det. Vi har fået hænderne for at bruge dem, så lad os da gøre det også,” påpegede 22-årige Benjamin Saaby-Nielsen i sit oplæg ved konferencen d. 5. maj.

Han er en af de unge, der har haft svært ved at gennemføre en uddannelse, men nu har han vendt kurven, og om få måneder bliver han udannet ejendomservicemedhjælper fra Produktionsskolen i Greve.
Benjamin 1
Benjamin Saaby Nielsen er en af de unge, der har haft svært ved at finde en uddannelse, fordi han efter eget udsagn har for meget krudt i rumpen og ikke kan sidde stille og lære. Men om få måneder er han færdig med sin uddannelse til ejendomservicemedhjælper. Her ses han sammen med sin praktik-arbejdsgiver John T. Olsen fra ejendomskontoret i Gersagerparken.

”Jeg var heldig, at der var nogen, der hjalp mig og fik mig sporet ind på en uddannelse, hvor jeg kan bruge mine evner, og hvor jeg er virkelig glad for at være. Det har gjort alverdens forskel for mig, at jeg fik den hjælp, for ellers var jeg sikkert endt i kriminalitet. Man skal blive bedre til at vise de unge de alternative uddannelsesmuligheder i stedet for at få dem til at føle sig dumme, fordi man ikke er boglig,” forklarede Benjamin Saaby Nielsen, der har taget størstedelen af sin uddannelse i praktik på ejendomskontoret i Gersagerparken.
Hans åbne fortælling om sine egne udfordringer vakte stor interesse fra deltagerne, der spurgte meget ind til, hvordan man som fagpersonale kan blive bedre til at hjælpe de unge, og hvor der kal sættes ind for, at det virker.

Uddannelse er nøglerolle
Det er i alles interesse at de unge gennemfører en uddannelse og bliver en del af arbejdsmarkedet. Men det er desværre ikke alle, der har lige let ved at komme gennem uddannelsessystemet. Årsagerne kan fx være manglende faglige kvalifikationer, motivation, personlige udfordringer m.m. Derfor er det vigtigt, at alle samarbejder for at støtte de unge, så de kan gennemføre deres uddannelse.
IMG 1546”I Greve Nord Projektet er en af vores vigtigste roller at facilitere samarbejder mellem mange forskellige parter. Vi ved, at det der for alvor rykker unge, er, når vi koordinerer indsatsen, så den er sammenhængende og går hele vejen rundt om vedkommende,” siger Majken Rhod Larsen, der er sekretariatsleder i Greve Nord Projektet.

Deltagerne var byrådspolitikere, fagpersonale der arbejder med unge og uddannelse og beboere. Alle var de mødt op, fordi de er enige i, at det er en vigtig, fælles indsats.
”Konferencen giver mulighed for at samle input og viden fra forskellige områder, og det er jo altid en god idé. Det er vigtigt at vores unge kommer godt i gang med tilværelsen. Her spiller uddannelse en nøglerolle, så det handler om at finde ud af, hvordan vi i samarbejde får de unge i gang med en uddannelse og fastholder dem," siger Morten Dahlin, der er formand for Greve Kommunes Integrations-, Beskæftigelses- og Ungdomsudvalg.

Attraktive erhvervsuddannelser
Konferencen bestod både af inspirerende oplæg fra VIVE, UUV Køge Bugt, Arenaskolen, NEXT og EUC Sjælland og workshop, hvor deltagerne på tværs af fag og baggrund kunne udveksle erfaringer og finde nye samarbejdsmuligheder. Et emne som især blev diskuteret ivrigt var, hvordan man kan gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive. IMG 1562

I Greve står vi, som flere andre steder i landet, overfor udfordringen i, at der mangler elever på flere af erhvervsuddannelserne, idet de unge i højere grad vælger de gymnasialeuddannelser, fordi det opfattes som mere prestigefyldt at gå på gymnasiet end på en erhvervsfaglig uddannelse.
Konferencens deltagere blev let enige om, at dette skal ændres, og at alle parter, vejlederne, skolerne, forældrene, lærer m.fl., derfor har et ansvar for at gøre mere ud af at vise erhvervsuddannelsernes mange fordele.

”Vi skal have mere fokus på alle de gode ting og muligheder, som en erhvervsuddannelse giver. Samfundet er bygget op af alle typer uddannelsesniveauer, og det er vigtigt, at vi tilstræber en fordeling, der holder samfundet i drift. Derfor skal vi sammen blive bedre til at fremhæve de attraktive sider ved erhvervsuddannelserne, så flere elever kan vælge dem til,” forklarer Janni Baggersgaard, der er projektleder hos EUC Sjælland.
IMG 1571
Greve Nord Projektets sekretariatsleder er enig.
”Jeg er rigtigt glad for, at der er så stor opbakning og velvilje til at samarbejde for områdets unge. Vi mangler allerede nu faglærte og vil komme til at mangle endnu flere fremover. Alt for få ved hvor gode udviklingsmuligheder der er for den enkelte i at tage en erhvervsuddannelse. I starten af efteråret vil vi i Greve Nord Projektet bl.a. holde en række temaaftener, hvor vi taler med både de unge og forældrene om de mange uddannelsesmuligheder og derved hjælpe forældrene med at støtte op om deres unges uddannelsesvalg, siger Majken Rhod Larsen.

Inspiration og ny viden
VIVE: På konferencen kunne deltagerne bl.a. høre oplæg fra seniorprojektleder Niels Matti Søndergaard fra VIVE, der bl.a. fortalte om, hvorfor det er så vigtigt, at alle parter i udsatte boligområder samarbejder for at støtte de unge beboeres vej til uddannelse. Se oplægget her

UUV Køge Bugt:
Leder af UUV Køge Bugt Margrethe Tovgaard gav deltagerne et indblik i, hvordan de i deres vejledning støtter de unge, så de kan vælge og gennemføre den rette uddannelse, som også svarer til deres kompetencer og interesser. Se oplægget her
UUV havde også et oplæg i workshoppen, hvor vejleder Lotte Engholm fortalte om deres uddannelsesparathedsvurdering af eleverne. Se oplægget her

Greve Nord Projektet:
startede konferencen med et åbningsoplæg, hvorfor det er et så relevant emne at tage op på samarbejdsniveau. Se oplægget her

Arenaskolen:
Faglig leder på Arenaskolen Hanne Staal Bagge fortalte i workshoppen om deres indsats for at styrke eleverne til deres videre færd gennem uddannelsessystemet og hjælp til at finde den rette uddannelse. Se oplægget her

NEXT:
Benedicte Stokkeby Koch er uddannelses- og erhvervsvejleder på NEXT, og hun fortalte deltagerne om deres vejledning af eleverne, så de beholder motivationen hele vejen og gennemføre uddannelse. Se oplægget her

Workshop - kom med jeres ideer
Deltagerne blev også sat i arbejde ved konferencen. I de tre workshopgrupper fik de mulighed for at erfaringsudveksle og tale om, hvordan vi kan få alle de gode ideer og ambitioner ud i livet. Der kom rigtig mange gode forslag ud af gruppearbejdet. Bl.a. blev det foreslået at bruge flere timer på håndværksfagene i folkeskolen for at gøre de unge mere interesserede i at gå den vej.
Se alle gruppernes gode forslag her


De unge indtog Gersagerparken


Der var slushice, toast og hygge i lange baner, da der var åbent hus i ungeafdelingen i Gersagerparken 71

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Nogle gange giver det rigtig god mening at spise en toast, mens man taler om, hvordan man kan få et fritidsjob, eller hvor man kan gå til fodbold. Det gjorde det i høj grad, da Greve Nord Projektets ungdomsafdeling holdt Åbent Hus for alle unge i Greve Nord.

Kontoret i Gersagerparken 71 vrimlede med unge og forældre, der gerne ville høre mere om, hvad Greve Nord Projektet kan tilbyde.
IMG 0137Børne- og ungemedarbejder Burcu Ebru Habibi og lommepenge- og fritidsjobvejleder Lone Holm Clausen stod klar til at fortælle om de mange aktiviteter, som Greve Nord Projektet har for børn og unge:
Lektiecafé, fritids- eller lommepengejob vejledning, legepatrulje, vejledning om fritidsinteresser og tilbud eller bare en snak om, hvad den unge måtte have behov for at tale om.
IMG 0145”Det har været en super eftermiddag! Der kom ret mange børn og unge, som vi ellers ikke kendte, og det var fedt, for nu ved de også, at vi eksisterer, og at de kan komme herned og tale med os,” fortæller Lone Holm Clausen fra Greve Nord Projektet.
IMG 0119Der var omkring 100 gæster forbi i løbet af eftermiddagen, og mens nogen sad i sækkestolene og fik en god sludder, var andre rykket udenfor for at hoppe rundt i den store hoppeborg, der desværre måtte lukkes flere gang pga. regn.

Men det ødelagde ikke stemningen, tværtimod blev ”festen” bare rykket mere indenfor, hvor folk hyggede og grinede. IMG 0111
Også de to frivillige lektiehjælpere fra lektiecafeen, Freja Høj Nielsen og Karina Lykke Jensen, var med til festen, og de havde bl.a. fået den vigtige opgave at holde styr på toastmaskinerne, og de unge fra Legepatruljen var også godt i gang.

Kom og vær med!
- Legepatrulje for børn og unge i alderen 6-13 år hver onsdag kl. 16 ved Bakken i Askerød

- Lektiecafé hver torsdag kl. 14.30 i Gersagerparken 71

- Vejledning om fritids- og lommepengejob i Gersagerparken 71 i hverdagene efter aftale
Kontakt: Lone Holm Clausen: 60 35 26 41 / Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller facebook Lone Fritidsjobvejleder

- Vejledning om fritidsinteresser og ungdomsliv i Gersagerparken 71 i hverdagene efter aftale
Kontakt: Burcu Ebru Habibi: 60 35 46 77 / Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
IMG 0123


Nu kan vi selv cykle!


Snart kan de fem damer fra cykelkurset sætte sig op på cyklerne og køre ud i det blå. Noget de aldrig havde troet, at de skulle lære

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Der er stadig lidt slingren i starten, men når først de er kommet op og får gang i pedalerne, går det derud af. Flere af damerne fra Greve Nord Projektets cyklekursus kan selv cykle nu, mens de sidste bare lige mangler et par træningsture mere, før balancen er helt på plads.

”Jeg er så glad. Nu kan jeg selv. Nu kan jeg komme ud og cykle med min søn og min mand,” smiler en meget glad Shania Bilal, der har knoklet for at føle sig tryg nok på cyklen til at slippe jorden med fødderne og holde balancen på det to hjul.
afslutning 9I de sidste par måneder har de fem damer lært noget, de egentlig havde opgivet. De har lært at cykle. For selvom det at sætte sig op på cyklen og køre er noget, som mange af os bare tager for givet, så er det ikke så let at lære, når man er voksen og ikke har lært det fra barnsben.

Derfor har de fem damer mødtes otte eftermiddage med en cykel-lærerinde i Aktivitetshuset i Askerød og lært både rent faktisk at cykle, men også alle færdselsreglerne og at navigere i trafikken.

Vi vil selv!
Shania Bilal og Rukhsana Begum er to af de kvinder, der har deltaget i cykelkurset, og der er sket en kæmpe udvikling hos dem begge.
afslutning 3”Det har været svært at lære at sidde på cyklen og ikke vælte. Men vi har øvet og øvet, og nu kan jeg næsten selv. Jeg har været ude og træne med mine børn, og de hjælper mig. Jeg tror, at hvis jeg øver bare to uger mere, så kan jeg køre helt selv,” fortæller Rukhsana Begum fra Askerød.
Hun er født i Pakistan og har aldrig lært at cykle. Men nu skal det være.
”Selvom man er voksen, kan man godt lære det. Jeg vil gerne kunne cykle, så jeg kan handle ind og køre turer og få motion,” fortsætter hun.

Det har krævet en del overvindelse fra damerne at komme op på cyklerne, men stoltheden af nu selv at kunne overskygger det hele.
”I starten turde jeg ikke løfte fødderne fra jorden. Jeg var bange for at vælte med cyklen. Men vores lærer Janni har været rigtig god. Hun har lært os, hvordan vi skal gøre,” fortæller 25-årige Shania Bilal.

Cykler ud til fuglene
Shania Bilal bor i Askerød med sin mand og sin treårige søn, Hassan, og hun kom til Danmark fra Pakistan for to år siden. Hun havde cyklet som barn i Pakistan, men efter ikke at have gjort det i rigtig mange år, skulle hun lære det helt igen. Hendes mand havde prøvet at lære hende det, men hun var for usikker.

”Men på cykelkursus var det anderledes. Vi kunne holde cyklerne for hinanden, og det har været rigtig hyggeligt også, fordi vi har hjulpet og grinet sammen,” siger hun.
afslutning 6Da Shania Bilal startede på kurset, var hendes mål at kunne cykle med sin familie til stranden. Og det kan hun nu. I næste uge skal hun ud og kigge på en cykel, et barnesæde og cykelhjelme til hende og sønnen.
”Jeg vil gerne lige cykle nogle uger mere alene, så jeg er helt sikker. Og så kan jeg cykle ud og se på fuglene med Hassan, det er han så glad for,” smiler hun.

video knapGreve Kommune har lavet en flot minifilm om Shania Bilal. Se den her

Jeg er så stolt
Det var ikke kun kvinderne, der var ved at revne af stolthed, da der torsdag d. 3. maj var afslutning på kurset. Det var deres lærerinde Janni Glæsner også.

”Jeg er så stolt af dem, at jeg er ved at tude. De er simpelthen så seje, og de er bare gået fuldt ind i det. Det er imponerende at se udviklingen fra de første gange, vi mødtes, hvor flere af dem aldrig havde siddet på en cykel og indtil nu. Jeg er så glad på deres vegne, og jeg kan se, hvor stolte de er,” fortæller Janni Glæsner, der har undervist damerne ganske frivilligt. afslutning 14
Janni Glæsner er også formand for foreningen Zonta Greve, der har doneret 10.000 kr. til Greve Nord Projektet, så cykelkurset kunne blive afholdt.
”Det er en stor glæde at se, hvor meget de har rykket sig alle sammen. Ikke kun på cyklen, men også hvordan de er blevet mere selvstændige. I Zonta støtter vi kvinder, uddannelse og sundhed, så cykelkurset rammer jo helt plet. Vi er derfor meget glade for at kunne bakke op om, at kvinderne i Greve Nord bliver mere uafhængige og får en række nye muligheder. Vi har haft det så sjovt og hyggeligt sammen, og jeg kommer til at savne vores eftermiddage,” fortsætter hun.

Her kan du læse om første gang, vi var med til cykelkursus i januar

Først eksamen så samosa
Men inden de fem kvinder bliver sluppet helt løs på vejene, havde de lige en lille eksamen. De skulle på dansk fortælle, hvad de forskellige dele på cyklen hedder og forklare færdselsreglerne for cyklister.

Alle cyklisterne bestod deres eksamen med bravur, og så var det ellers tid til fejring.
Deltagerne fik blomster og flotte diplomer som bevis på, at de har bestået cykelkurset.
afslutning 10Damerne havde taget lækker mad og kage med, og der blev grinet og hygget.
”Pas på Janni. Der er chili i,” siger Rukhsana Begum, da lærerinden smager de hjemmelavede samosaer, og det udløser grin i hele gruppen.
”Sidste gang var de så stærke, at det brændte i min mund. Og det synes alle damerne, var rigtig sjovt, for jeg er jo slet ikke vant til så stærk mad. Så måtte jeg tage noget yoghurt også. Det grinede vi meget af,” fortæller Janni Glæsner.
afslutning 11Det er helt tydeligt, at kvinderne og Janni Glæsner har hygget sig, mens der de har øvet venstresving, vigepligt og balance, og alle kvinderne gjorde meget ud af at rose deres lærerinde og sige tak, fordi hun har lært dem at cykle.
”Vi havde ikke lært det uden dig. Du er den bedste lærer,” sagde de.

Venteliste til cyklerne
Alle træningstimerne på cyklerne rundt omkring i Askerød har inspireret endnu flere af områdets voksne beboere, der også gerne vil lære at cykle.

Her i Greve Nord Projektet håber vi derfor at kunne tilbyde flere cykelkurser efter sommerferien, men planlægningen skal lige falde på plads.
Så hold øje med hjemmesiden her, hvor vi vil opdatere løbende.

Her kan du læse om første gang, vi var med til cykelkursus i januar
IMG 1619


Tryghedscirklen hjælper forældre med at forstå deres børn


Sundhedsplejen og Greve Nord Projektet tilbyder forældre et gratis kursus i Tryghedscirklen, der skal styrke tilknytningen mellem børn og forældre

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Som forælder ønsker man altid det bedste for sit barn. Men i alle familier opstår der situationer, hvor det som forælder kan være svært at agere til både barnets og sit eget bedste, uanset hvor gerne man vil.

”Vi kender det alle. I en travl hverdag kan det nogle gange være svært at finde tid til at være den overskudsagtige og imødekommende forælder, man gerne vil være. Her i Tryghedscirklen lærer vi en række metoder til, hvordan vi kan få en mere glad og nærværende relation til vores børn. Forældrene får en slags ”vejkort” til at forstå deres børns behov og signaler samt metoder til, hvordan man som forælder kan blive bedre til at imødekomme behovene. Vi taler om, hvordan vores egen adfærd påvirker barnet, og hvordan vi gennem tydeligt kropssprog og tillidsskabende handlemønstre kan få mere glæde sammen med børnene,” siger Dorthe Korshøj fra Greve Nord Projektet, der er underviser på kurset.
gruppeEn forskel for min familie
I løbet af foråret har 7 mødre fra Greve Nord, deltaget i Tryghedscirklen, som afholdes af Greve Nord Projektet i samarbejde med Sundhedsplejen fra Greve Kommune.
Gennem kurset har mødrene fået en række redskaber til bedre at forstå og imødekomme deres børns behov, at skabe en mere tryg og glædesfyldt relation og en indsigt i, hvordan deres egen adfærd smitter af på barnet.
Gennem otte kursusgange har de fået ny viden og konkrete redskaber, der giver dem mere overskud i hverdagen og et bedre samspil med deres børn.

”Jeg kan mærke, at det har gjort en forskel for os i min familie. Vi har færre konflikter, og jeg er blevet bedre til at håndterer dem, når de kommer. Fx ved at italesætte og vise forståelse for børnenes reaktion, men stadig være klar i mine signaler og beslutninger som forælder,” fortæller en af deltagerne, Sarah, der har fem børn i alderen 4-28 år.
cirklen 2”Jeg har været virkelig glad for kurset og alt det, som vi har talt om. En del af tingene gør jeg jo i forvejen, men det har været rigtig godt at få opfrisket og blive bekræftet i, at det er rigtigt. Fx at tage sig tiden til at italesætte problemet og vise barnet, at man godt forstår det, selvom man er tidspresset eller har 100 andre ting om ørene. Nogle gange går det bare hurtigt i en travl hverdag, og så er det godt at blive mindet om, hvor lidt der egentlig skal til, før man undgår konflikterne,” fortsætter hun.

Fra konflikt til hyggelig morgen
Sarah fortæller, at hun for nyligt stod i en situation hjemme i entreen, hvor hun havde stor gavn af de gode råd fra Tryghedscirklen. Det var regnvejr, men hendes søn ville ikke have sin gummistøvler på, for han ville have sine nye sandaler på.

”I stedet for bare at sige: ”Det bestemmer jeg, du skal have gummistøvler på”, satte jeg ord på, at jeg godt forstod, at han gerne ville have sine nye sandaler på og spurgte ind til, hvorfor det var vigtigt for ham. Det viste sig, at det var fordi, han var meget stolt af de, og gerne ville vise dem til en kammerat. Så fik vi en snak om, at han var nødt til at vente til en dag, hvor det ikke regner, og det kunne han jo så egentlig godt se,” fortæller hun og fortsætter:
”Så i stedet for at have en dum morgen med skænderi, så fik vi en god morgen, hvor vi kunne gå og sludre om de flotte nye sandaler hele vejen ned til børnehaven. Det var en rigtig god oplevelse og dejligt at se, at der faktisk ikke skulle mere til.”
sarah billedeMødrene bruger hinanden
Sammen med de andre mødre har hun mødtes hver uge og set en række lærerige videoklip, hørt oplæg og indbyrdes debatteret oplevelser og erfaringer om de mange situationer og relationer, der hver dag udspiller sig mellem forældre og børn.
Det er første gang, Tryghedscirklen afholdes, og både hos Sundhedsplejen og i Greve Nord Projektet er man glade for at se, hvordan mødrene har taget imod de nye redskaber og brugt hjemme i familierne.

”Vi kan høre, at mødrene virkelig tager metoderne til sig. De fortæller med store smil og stolthed, hvordan det har givet en mere glad hverdag og færre konflikter. En vigtig del af kurset er, at mødrene bruger deres egne oplevelser og erfaringer, så det bliver en helt naturlig del af den måde, vi er sammen med vores børn” forklarer Dorthe Korshøj.

Vigtigt samarbejde
Dorthe Korshøj arbejder til dagligt med koordinering af Greve Nord Projektets indsatser for børn og familier, som foregår i tæt samarbejde med kommunens indsatser heriblandt Sundhedsplejen, der også deltager også i kurset.
”Det er et rigtig godt kursus, og vi kan se, at mødrene glæder sig over at være med. De er meget engagerede og reflekterende, når vi taler om, hvordan de bruger værktøjerne derhjemme og er rigtig gode til at støtte hinanden og bruge hinandens erfaringer,” fortæller sundhedsplejerske Marianne Guldahl, der sammen med sine kollegaer har været med til at finde deltagerne til kurset.

babyfødderBåde Dorthe Korshøj og Marianne Guldahl glæder sig over samarbejdet både ved Tryghedscirklen og generelt.
”Sundhedsplejen har jo en helt anden kontakt til borgerne, end vi har. Vi er meget afhængige af deres viden og kontakt. Og på den anden side kommer der borgere til os, som vi kan hjælpe videre ud i de kommunale tilbud. Samarbejdet er derfor meget vigtigt for, at vi kan hjælpe og styrke forældrene bedst muligt,” understreger Dorthe Korshøj.


Det skal være sjovt at være sund


Derfor var der heller ingen løftede pegefingre til årets Sundhedsdag i Greve Nord.
I stedet var der masser af gode råd, motion og inspiration

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Boldene hoppede, hulahopringene svingede, og mange af gæsterne havde taget de sunde smagsprøver med ud i solen foran Café Ask, hvor Greve Nord Projektets årlige Sundhedsdag blev holdt i onsdags.
I løbet af eftermiddagen blev både cafeen og pladsen foran fyldt med glade børn og voksne, der var kommet for at få en sundere hverdag og for at hygge sig.

Previous ◁ | ▷ Next


Greves borgmester Pernille Beckmann åbnede festen med sin tale, hvor hun fortalte, at hun stadig glæder sig over de sunde vaner, som hun fik med sig fra sidste års Sundhedsdag.
”Sidste år turde jeg ikke stille mig op på vægten. Men jeg fik til gengæld god inspiration til, hvordan jeg kunne gøre motion en del af en travl hverdag som borgmester. Og det har jeg holdt fast i lige siden, for det virker. Det behøver ikke kræve meget at få mere motion og bevægelse ind i sin dagligdag, det er små ting, der kan ændres. Derfor er jeg glad for at se så mange mennesker her i dag, der ligesom jeg gerne vil leve sundere,” sagde hun.

Tre generationer til Sundhedsdag
Blandt dagens mange glade gæster var bl.a. Christina Rostrup-Rank, der var kommet sammen med sine to børn og sin mor.
”Jeg er kommet, fordi jeg bl.a. gerne vil have nye ideer til sundere mad for hele familien. Jeg synes, at det er en god idé med sådan en dag, hvor alle kan komme og få testet, hvordan kroppen har det. Og så kan jeg rigtig godt lide, at der er noget for børnene, så de også hygger sig,” siger hun.
mBåde Christina Rostrup-Rank og hendes mor Lis Banke fik testet deres lungefunktion, og alt så heldigvis meget fint ud for mor og datter.

”Min lungefunktion er steget til over 100, og det er godt. Jeg var hos lægen for et par måneder siden, og der var den 90, så det går fremad,” siger Lis Banke.

Hun mener, at en Sundhedsdag i boligområderne er en god idé for at gøre folk opmærksomme på, at man skal tage sit helbred alvorligt.
”Det er en god mulighed, at man kan komme herned og blive testet og få information, for det er jo ikke alle, der går til lægen. Så er det lettere at komme herned en gang imellem.”

En tur på vægten
Ved de mange stande var der inspiration til ernæringsrigtig mad, råd til at holde kroppen i gang og information om de mange gode tilbud, som findes i Greve, hvis man gerne vil leve sundt.

Rigtig mange af gæsterne fik også testet deres lungefunktion, tjekket deres blodtryk og blodsukker og blev målt og vejet. Særligt vægten, der kan vise BMI og fedtprocent, trak mange til. En af dem, der havde smidt sko og strømper, var Inga Solveg Andersson fra Askerød. Efter en tur på vægten kunne hun tilfreds konstatere, at det ser ganske udmærket ud med fordelingen af muskler og fedt.i
”Jeg er 74 år, men ifølge vægten er min krop kun 59 år. Det er da rigtig dejligt, og det giver energi til at holde fast i de gode vaner,” siger hun og fortsætter:
”Det er jo vigtigt, at man holder sig i gang, uanset hvor gammel man er. Jeg cykler hver dag og laver motion, men det er altid godt med ny inspiration til, hvad man ellers kan lave her i området.”

Sund bydelsfest
Sundhedsdagen er en bydelsfest for hele Greve og arrangeres hvert år af Greve Nord Projektet, områdets mange foreninger og klubber, Greve Bibliotek, Greve Museum, kommunens Sundhedsteam og mange flere.

”Sundhedsdagen er for alle. Hvad enten man har lidt ekstra på sidebenene, som man gerne vil af med, eller man er i tiptop form, så er man velkommen,” siger Suzanne Magelund, der er aktivitetskoordinator i Greve Nord Projektet og fortsætter:
”Vi får konstant af vide, at vi skal leve sundere. Derfor er det vigtigt at huske, at en sundere livsstil sagtens kan være både sjov og let. Fx kan man jo tage en tur på gyngen, når man er med børnene eller børnebørnene på legepladsen eller melde sig ind i en idrætsklub. Man kan konkurrere om, hvem der kommer først op ad trapperne, eller skiftes til at overraske hinanden med nye sunde opskrifter ved middagsbordet. Der er masser af muligheder, og det vil vi gerne vise folk i dag.”
b

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere