Askerød er med i en ny film


Der er sket en stor positiv udvikling i Askerød de seneste år. Det sættes der fokus på i en ny minifilm

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Der er sket en positiv udvikling i Askerød og Greve Nord de seneste år. Kriminaliteten er faldet, uroskabende unge fylder mindre i boligområdet, og beboerne har fået adgang til vejledning og rådgivning ift. job, uddannelse og familietrivsel, der er kommet ventelister til lejlighederne, og der er blevet oprettet flere aktivitetstilbud.

Udviklingen skyldes et effektivt samarbejde mellem henholdsvis boligorganisationerne, Greve Kommune, politiet, beboerne og den boligsociale indsats og det lokale foreningsliv, der blev igangsat i området i 2008.
Landsbyggefonden har i forbindelse med deres 50 års jubilæum lavet en minifilm, hvori der fokuseres på, hvordan netop boligsociale indsatser kan have en løftende effekt på et boligområde som Askerød.
Både områdets beboere og de mange parter, der bidrager til de store samarbejde, kan derfor glæde sig over, at Askerød nu kan fremhæves som et godt eksempel.Askeroed august 2017
”Styrket tryghed er en af målsætningerne med de boligsociale indsatser. Filmen skal bl.a. vise, hvordan boligorganisationerne sammen med kommune og andre parter arbejder for at styrke trygheden i boligområderne og skabe gode muligheder med og for beboerne.  Det er Askerød og Greve Nord generelt et godt eksempel på”, forklarer Aviaja Julie Sigsgaard, konsulent hos Landsbyggefonden og fortsætter:
”De boligsociale indsatser handler både om at igangsætte aktiviteter og om at understøtte et målrettet samarbejde om at løse udfordringerne og bringe lokale ressourcer i spil, og det er lykkedes rigtigt godt i Askerød. Derfor har vi valgt Askerød som eksempel i filmen”, siger hun og påpeger samtidig, at udvikling er et langt sejt træk, der kræver fortsat opmærksomhed fra alle parter.
Filmen er blevet til i forbindelse med Landsbyggefondens 50 års jubilæum, og kan ses her

Beboerne: Et helt andet område

IMG 1748En af de beboere, der i filmen fortæller om udviklingen, er Mohammad Hassan, der selv er vokset op i området.
Han har tidligere selv været en del af den gruppe af unge, der var med til at gøre området utrygt for de andre beboere.
”Det har været et område præget af kriminalitet. Men efter at Greve Nord Projektet kom til, er der meget, der har ændret sig,” fortæller han og fortsætter:
”Der var pludselig nogen, der lyttede til os, og de var med til at lære os unge at spille efter reglerne, når der var noget, vi gerne ville. Projektet har også hjulpet flere af de unge med at komme i job og uddannelse, og det er et helt andet område. Jeg er glad for at bo i Askerød, og jeg kunne ikke forestille mig at skulle bo noget andet sted.”


Alice
Også Alice Jensen glæder sig over udviklingen i området. Hun har boet i Askerød i mange år og har dermed oplevet både de gode og de mindre gode tider.
”Der er sket en stor udvikling, efter at Greve Nord Projektet er kommet. Man har gjort utrolig meget for området, så det igen er blevet et trygt og dejligt sted at bo,” fortæller Alice Jensen, der også er frivillig danskunderviser i den boligsociale indsats’ aktivitetshus.
At den positive udvikling i den grad er lykkedes i Askerød skyldes de mange forskellige parters samarbejde.
Ulrik Brock Hoffmeyer, direktør i BO-VEST, der administrerer lejlighederne i Askerød understreger i filmen, at man i boligorganisationen og Greve Nord Projektet har arbejdet tæt sammen med Greve Kommune, politiet og ikke mindst beboerne selv, og at det samarbejde har været helt afgørende for at vende udviklingen.
Samtidig påpeger han, at det fortsat er en løbende proces at fastholde den positive udvikling, og at alle er indstillet på at fortsætte det gode samarbejde til gavn for både beboere og området.
MohammadDet gode eksempel
Lokalt i den boligsociale indsats Greve Nord Projektet, glæder man sig over områdets fremgang.
”Tidligere har Askerød primært været kendt for noget negativt, både i medierne og lokalt i området. Men de seneste par år er der kommet meget mere fokus på den positive udvikling, der er sket, og Askerød er i stedet blevet fremhævet som det gode eksempel” fortæller sekretariatsleder i Greve Nord Projektet, Majken Rhod Larsen og fortsætter:
”Vi kan mærke, at området har fået et bedre ry. Både hos borgere og samarbejdspartnere her i Greve, men også fra andre boligsociale projekter rundt omkring i landet, der gerne vil høre mere om, hvordan den tværfaglige og koordinerede indsats har sat gang i udviklingen mod at gøre Askerød til et mere attraktivt boligområde.”IMG 1695
Også for beboerne har det stor betydning, at Askerød ikke længere kun nævnes i forbindelse med hærværk og ballade.
”Det betyder meget for beboerne, at det også er det positive billede, der vises af området, og at de kan være stolte over at bo i Askerød. Langt størstedelen af vores beboere er jo glade for at bo her,” siger afdelingsbestyrelsesformand Jørgen Fahlgren.sats har sat gang i udviklingen mod at gøre Askerød til et mere attraktivt boligområde.”
 

Filmen er blevet til i forbindelse med Landsbyggefondens 50 års jubilæum, og kan ses her


Beboerportræt: Birgitte vil starte sin egen virksomhed med fokus på hjernens biokemi


Nogle gange skal man kaste sig ud på dybt vand og følge sine drømme, selvom det er uvist, hvordan det ender. Det har Birgitte Beck valgt at gøre

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Det er et stort spring pludselig at skulle blive sin egen arbejdsgiver. Men Birgitte Beck tror så meget på sin idé, at hun er villig til at gøre forsøget. Derfor har hun nu meldt sig til iværkstætteruddannelsen på ErhvervsCenter Greve for at kvalificere sig til at starte egen konsulentvirksomhed.
Birgitte Bech b”Jeg er da meget nervøs for, hvordan det skal gå. Selvfølgelig er jeg det. Der er så meget, jeg endnu ikke ved om, hvordan man starter sin egen virksomhed, og så mange ting, jeg endnu ikke har styr på. Jeg ved jo ikke, hvordan det hele kommer til at gå. Men jeg er sikker på, at mit koncept holder, og jeg ved, at der er et marked for det. Så nu skal jeg bare ud over stepperne og i gang,” fortæller en spændt Birgitte.

Birgitte vil starte sin egen konsulentvirksomhed, hvor hun vil rådgive og tilbyde neuropædagogiske løsninger og metoder, ved anvendelse af en neurospykologisk tilgang. Hendes ekspertise vil bl.a. kunne bruges i arbejdet med mennesker, der har det svært eller som har en diagnose. Metoderne kan derfor fx bruges indenfor specialområdet for mennesker i alle aldre, folk som har stress, posttraumatiskstresssyndrom, ADHD, i inklusionsarbejdet i folkeskolen, i almindelige daginstitutioner, på ældreområdet i forhold til demente og i virksomheder der gerne vil optimere medarbejdernes trivsel og udvikling, m.m.

”Metoderne kan faktisk bruges i alle sammenhænge, hvor man arbejder med mennesker. Der er enormt meget forskning på området, der viser, at det kan skabe virkelig bemærkelsesværdige resultater at arbejde på baggrund af den viden og de metoder, og der er ingen tvivl om, at det virker. Men det kan være svært at implementere teorien og den tekniske viden til hverdagens praksis og arbejdsgange. Og det er her, at jeg kan hjælpe,” siger 39-årige Cand.pæd. soc. Birgitte, der sidste år blev færdig med diplomuddannelsen indenfor neuropsykologi og neuropædagogik.

Forståelse for hjernens kemi
Både neuropsykologi og neuropædagogik er videnskaber, som for langt de fleste kan være mere eller mindre umulige at finde rundt i og forstå. Derfor ”tvinges” Birgitte til at koge den tunge teori ned til et forståeligt og konkret budskab, som hun kan sælge og forklarer til alle, der ikke har den videnskabelige faginsigt.
brain graphicHun forklarer, at vi alle styres af de biokemiske processer, der sker i vores hjerne. Vores adfærd, vores humør, vores udtryk er alt sammen styret af kemien oppe i vores hoveder. Ved at forstå den kemi og de kemiske forskelle, der er i folks hjerner, kan man agere mest hensigtsmæssigt ift. det enkelte individ. Hvis man ved, hvordan den kemiske proces er i en hjerne, kan man tage udgangspunkt i netop denne form for proces og bruge den aktivt i sin kontakt med folk.

”Hvis et barn fx har ADHD skyldes det nogle særlige kemiske processer i hjernen, der påvirker, hvordan barnet har det og opfører sig. Hvis du forstå, hvad der sker i barnets hjerne, kan man som forælder eller pædagog så hjælpe og støtte barnet ved at bruge en pædagogik og en adfærd, der tager hensyn til lige præcis den kemiske proces,” forklarer Birgitte, der har brugt flere år på at specialisere sig inden for den videnskab, samt arbejdet med det i praksis.

Monstertung teori
Det er netop denne praksis, oversættelsen fra tung teoretisk viden til konkrete arbejdsredskaber, som Birgitte vil tilbyde i sin konsulentvirksomhed – når hun kommer i gang.
”Det er monstertungt med alt det teori, og det kan være meget svært at se, hvordan det kan føres ud i livet og bruges i en hverdag, der også indeholder en masse andre arbejdsopgaver og ting, man skal tage højde for. Som konsulent kommer jeg med en masse viden og kan tilrettelægge udførelsen specifikt til en enkelte situation,” fortæller hun.

Under uddannelse som iværksætter
For at nå så langt som at starte sin egen konsulentvirksomhed er Birgitte netop startet på den tre måneder lange iværksætteruddannelse hos ErhvervsCenter Greve. Her skal hun gå i skole en gang om ugen for at lære alle de ting, der kræver at starte sin egen virksomhed. Hun skal bl.a. lære at lave en forretningsplan, hvordan man opbygger et fagligt netværk og en kundekreds, at lave budgetter for en virksomhed, hvordan man kan markedsføre sig, at blive oprettet i CVR og få en firmakonto i banken m.m.

”Jeg har behov for hjælp til at lære alle de her ting. Det er derfor, jeg har meldt mig til uddannelsen. Jeg har ideen og den fagspecifikke viden, men jeg skal bruge hjælp til at kunne fører det ud i virkeligheden,” siger hun og fortsætter:
”Hvis ikke jeg får de redskaber og den vejledning og rådgivning, så sker der ingenting, og så bliver min drøm ikke en realitet.”Birgitte Beck1

Den bedste beslutning
Birgitte har været til undervisning to gange nu, og hun er godt i gang med de mange opgaver og gøremål, som det kræver at starte egen virksomhed.
”Der er meget arbejde, det skal man ikke være i tvivl om. Men jeg er så glad for, at jeg er startet. Det er den bedste beslutning, jeg længe har taget. Jeg har set lyset, og jeg kan slet ikke vente med at komme endnu mere i gang med det hele. Hvis det stod til mig, så var jeg i gang med alt og alle ting på en gang, så spændt er jeg,” griner hun.
Birgitte arbejder indenfor socialområdet i Gribskov Kommune, og iværksætteruddannelsen skal hun derfor tage ved siden af sit arbejde. Det er dog meningen, at hun med tiden vil arbejde med sin konsulentvirksomhed på fuld tid, når den er kommet rigtigt i gang.

Sin egen chef
Birgitte har arbejdet indenfor det offentlige i mange år, hvilket også er årsagen til, at hun ved, at der er et marked for konsulentydelsen ift. brugen af neuropsykologien og neuropædagogikken.
”Jeg ved jo, at det er en videnskab og metoder, som der tales meget om indenfor mange forskellige brancher og faggrupper, fordi det netop har vist så gode resultater. Så det er et af de områder, hvor man er begyndt at hyre konsulenter ind,” forklarer hun.

Når Birgittes konsulentvirksomhed, som stadig endnu ikke har fået et helt fast navn, kommer rigtigt i gang, vil det være med base i hjemmet i Tjurgården i Greve Nord. Herfra skal hendes en-mandsvirksomhed drives, og selvom det er lidt angstprovokerende at skulle være sin egen chef, glæder hun sig rigtig meget til at komme i gang.
”Det er jo et kæmpe skridt at skulle gå fra at være lønmodtager til at være sin egen chef. Jeg kan jo heller ikke regne med, at det vil løbe helt rundt økonomisk i starten. Det koster penge at blive selvstændig, men det både min mand og jeg indforståede med. Man har jo i mange år været vant til, at der kom løn ind på kontoen, men nu skal jeg jo selv på et helt andet plan selv være ansvarlig for, at der også er en indtægt,” siger hun. Birgitte beck aDet betyder også, at Birgitte skal ud og sælge sig selv og sin virksomhed, og det har hun det ganske fint med.
”Jeg har ingen problemer med at skulle ud og opsøge folk og fremlægge mine kvalifikationer og ideer. Men jeg har uden tvivl stadig meget at lære ift. markedsføringen, og det er derfor, jeg glæder mig så meget over, endelig at være kommet i gang med iværksætteruddannelsen,” påpeger hun.

Nu var det nu
Ideen om at starte egen konsulentvirksomhed har spiret i maven på Birgitte i et års tid. Hun kan godt lide tanken om at starte noget op og selv være ansvarlig for det hele, men hun ville gerne have en mere fast idé på plads, inden hun sprang ud i det.
Nu er det planen, at hun og virksomheden skal udvikle sig sammen i løbet af de næste tre måneder, som uddannelsen varer.
”Jeg fik ideen, og så tænkte jeg: Det er da det, jeg skal. Det er et sindssygt spændende område, og jeg ved, at jeg kan gøre det,” fastslår Birgitte.

Vi følger med
Vi følger Birgitte på hendes iværksætter-vej, og møder hende igen om en måneds tid, når konsulentvirksomheden har fået et navn, og hun forhåbentligt er kommet godt i gang med sin virksomhedsplan. Så hold øje med hjemmesiden og Facebook

 


Børn og forældre gik online sammen


Der er stor forskel på, hvordan man bruger internettet alt efter, hvor gammel og hvem man er

Derfor havde Greve Nord Projektet og Børns Vilkår inviteret både børn/unge og deres forældre til en fælles temacafé, hvor de kunne tale sammen og med eksperter om de unges digitale liv.
Der bliver snappet, opdateret, instagrammet og publiceret lystigt på alle de sociale medier. Men lige så stort og spændende internettet er, lige så vigtigt er det at være opmærksom på, hvad der sker og hvem, der kigger med.
Men der kan ofte være stor foskel på, hvad den unge selv synes er i orden, og hvad mor og far synes, er i orden. Yderligere er der en hel række regler og love, som man også skal være opmærksom på, når man er online.
D. 23. august var omkring 40 børn og forældre derfor mødt op for at debattere og bliver klogere på de unges digitale liv.
Billede 1Børns Vilkår holdt et spændede oplæg om, hvordan man begår sig på nettet, hvad man skal være opmærksom på, og hvordan man passer på sig selv og andre.
Der var også fokus på børns rettigheder, samt hvad der er ulovligt på nettet. Fx kom det bag på flere, at man ikke dele personlige billederne af andre på nettet uden samtykke - heller ikke selvom de kun lige er med i baggrunden på ens eget billede.
Billede 2aForældrenes ansvar
I deabtten og oplægget var der ligeledes fokus på, hvor vigtigt det er, at forældre følger med i deres børn liv, både i virkeligheden og det digitale, og taler med dem om det, børnene oplever på nettet.
Desværre oplever en del børn og unge mobning og andre krænkelser på nettet, og det er meget vigtigt at være opmærksom på som forældrer, så man kan hjælpe sit barn på bedst mulige vis.

Der var også en digital skattejagt, hvor alle deltagere gik rundt på 5 poster og løste opgaver, som handlede om det digitale liv. På den måde kunne forældrene og de unge tale om, hvad de i deres egen familie synes, var ordentligt adfærd, om man skulle være venner med sine forældre på Facebook, om mor og far skulle kunne læse med på beskedene osv.
logoer png


Lone glæder sig til at hjælpe de unge i job


”Det er så fedt at se, hvordan de unge vokser og udvikler sig, når de får et job. Pludselig er de lige 20 cm højere. Det er en rigtig spændene rejse, som man få lov at blive en del af”

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Lone Holm Clausen er Greve Nord Projektets nye fritids- og lommepengejobvejleder, og hun skal hjælpe områdets unge med at finde et godt fritidsjob, som de kan have ved siden af skolen.

”At have et fritidsjob kan faktisk have rigtig stor betydning for ens fremtidige liv, fordi man lærer meget om sig selv, sine kompetencer og interesser. Det giver ansvarlighed og betyder, at den unge får et værdifuldt indhold i sin hverdag, der for nogen også kan være med til at bryde nogle negative vaner,” fortæller Lone og fortsætter:
lone 2”Samtidig er det en god introduktion til arbejdsmarkedet, når man skal ud og arbejde rigtigt som voksen. Der er en stor læring i, at der på et fritidsarbejde bliver sat krav til en, og at man skal stå til ansvar for sine egne handlinger. Det giver en modenhed, som også genspejles i den unges andre livssituationer fx i skolen”.
Det er områdets unge mellem 13 og 17 år, som Lone skal hjælpe og støtte, og hun er vant til at arbejde med netop den aldersgruppe fra både sin tid i andre boligsociale projekter, men også fra hendes seneste job i Røde Kors.

De vokser
Lone har tidligere arbejdet med børn og unge og fritidsjob-indsats i boligsociale projekter. En af de mange grunde til, at hun rigtig godt lide netop den arbejdsindsats, er, at hun her får muligheden for at hjælpe nogle unge, der har hele livet og masser af muligheder foran sig, men som har behov for lidt hjælp til at få sat gang i det hele.

Lone 3Hun fortæller, at noget af det, der giver hende stor glæde og tilfredsstillelse er, at hun kan se, hvor meget det betyder for den enkelte unge.
”Det handler jo om, at vi i fællesskab skal finde ud af, hvad det er den unge gerne vil arbejde med, hvilke kompetencer vedkommende har, og hvordan de kan bruges på et arbejde. Det er utrolig givende at se, hvordan de vokser undervejs som de finder ud af, at de faktisk har en masse kompetencer, og kan en masse ting, som de ikke troede, at de kunne,” siger hun og fortæller videre:
”Når man arbejder så meget en til en, bliver man en del af den unges rejse, og det er meget privilegeret situation at stå i. Det giver mig så meget glæde i mit arbejde, at jeg kan se, at det lykkedes, og at de faktisk slet ikke har behov for min hjælp mere.”

Gider ikke statistik
Lone er 33 år, og er uddannet i statskundskab fra Aarhus Universitet. Det er dog ikke den ”tørre” del af uddannelsen, hun brænder for at bruge, men derimod den medmenneskelige, hvor hun er i direkte kontakt med de mennesker, hun arbejder med.
”Jeg vil gerne ud og være tæt på de unge og støtte dem mere direkte. Jeg ville godt kunne sidde bag et skrivebord og lave undersøgelser af, hvordan man hjælper flere unge i fritidsjob og statistikker over, hvor stor en effekt det har. Men det er ikke det, jeg vil. Jeg vil ud og være til stede og arbejde i marken. Det er det, der giver mig energi, og det er der, jeg føler, at jeg faktisk gør en forskel,” forklarer hun.

Hun er derfor meget begejstret for den måde, som boligsocialt arbejde fungerer.
”Jeg synes, at det er en fantastisk måde at arbejde på. Vi møder beboerne, der hvor de er, og hvor de bor. Vi får mulighed for at komme helt tæt på, og det giver nogle unikke arbejdsmetoder og muligheder for at støtte både hver enkelt, men også at løfte området generelt. Det er et stort ansvar de giver os, når vi får lov at arbejde der, hvor de bor.”

En del af udviklingen
Der findes unge overalt i landet, der gerne vil have hjælp til at finde et lommepenge- eller fritidsjob. Men at Lone valgte at søge mod Greve Nord var ikke en tilfældighed.
Hun kender nemlig en del til Greve Nord Projektet i forvejen, fordi hun har arbejdet i søsterprojektet i den boligsociale indsats i Albertslund og i en boligsocial helhedsplan i Husum.
”Greve Nord Projektet et rigtigt godt ry i den boligsociale verden som et sted, hvor der er fokus på udvikling af både beboerne og området, og hvor et faktisk går rigtig godt. Hvor der er engagerede medarbejdere, og hvor der er plads til projekter, der netop løfter og videreudvikler på et rigtig godt fundament, og hvor man ikke bare skal holde minimums standard. Og den gode indsats, vil jeg rigtig gerne være med til at arbejde videre på,” siger Lone.

Det første vigtige skridt
Lone ser frem til at komme ud og få skabt kontakten til de unge, og det vil hun bl.a. gøre ved at møde dem, hvor de er og gøre dem opmærksom på, hvordan hun kan hjælpe dem, der gerne vil have et arbejde.
”Langt de fleste af de unge, jeg møder, vil rent faktisk gerne have et arbejde, men har måske oplevet at få nogle afslag, der har betydet, at det er svært at komme op på hesten igen. Andre gange handler det også om, at vi sammen skal forventningsafstemme, hvad der kan lade sig gøre at arbejde med samtidig med at skolen skal passes og fester med vennerne. Der er en meget stor læringsproces i at have og fastholde et fritidsjob, for det er faktisk første vigtige skridt ud i den virkelige verden,” forklarer hun.
Lone 1

Altafgørende samarbejder
En stor del af hendes arbejde vil også være at skabe netværk til de lokale virksomheder og erhvervsdrivende i området og gøre dem opmærksom på, hvorfor det er en god idé for netop dem at have en ung ansat i fritidsjob.
”Samarbejderne med de lokale virksomheder er jo alt afgørende i den her sammenhæng, for der skal jo også være fritidsjob og lommepengejob til de unge at få. Jeg kan rigtig godt lide at arbejde med udfordringer, der kræver at man samarbejder for, at de lykkedes. Det giver en mere yes-følelse, end hvis man bare selv har løst en opgave. I det her arbejde får man indblik i mange forskellige typer af arbejdsopgaver og arbejdspladser, og det gør det bare endnu mere spændende, for så skal man tænke samarbejde på en ny måde hver gang. På den måde er opgaverne langt fra ens, og det trives jeg rigtig godt med, så det ikke bliver rutine,” siger hun.

Lone skal derfor være brobygger mellem de unge og erhvervslivet, og det er et ansvar, som hun glæder sig til.
”Jeg bliver oprigtigt glad, når det lykkedes at matche en ung og en virksomhed, og at det ender med at blive en succes for alle parter. Når jeg kan se, at den unge trives, og at arbejdspladsen er glade for at have vedkommende der. Det er de succesoplevelser, som man bare ikke kan få for mange af,” siger hun.

Jeg er 80 år
Det er bestemt ikke lige til at se det, men der gemmer sig faktisk en 80-årig dame indeni Lone, der ellers er så frisk og fyldt med energi.
bedstemor madDen 80-årige kommer dog også mest til udtryk, når Lone er i køkkenet hjemme i lejligheden i Nordvest. Hun kan nemlig rigtig godt lide at bage alverdens kager og sylte og lave hjemmelavede marmelader.

”Så går der bedstemor i den, og det synes jeg faktisk, er rigtig skægt. Jeg kan godt lide det med at lave det fra bunden. I sidste uge lavede jeg blommemarmelade, og i eftermiddag skal jeg ud og plukke hindbær. Jeg slapper helt af, når jeg laver sådan nogle ting, det er min måde at koble af på,” fortæller Lone, hvis egen yndlingskage er noget med rabarber og citron.
”Det må ikke være for sødt. Så hellere lidt syrligt. Faktisk mener jeg, at der skal citron i stort set al mad. Det er et godt pift til alt,” griner hun.

 


Greve Nord Projektets nye sekretariatsleder: Livet skal være sjovt


Majken glæder sig til at bringe både sin faglighed og sig selv i spil som den nye leder i Greve Nord, for hun mener, at det skal være sjovt og dejligt at bo her

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Majken Rhod Larsen er meget sit arbejde. Ikke forstået på den måde, at hun ikke kan lægge det fra sig og altid er ”faglige Majken”. Men på den måde at hun tager meget af sin person med i sit arbejde.
”Jeg brænder for det boligsociale arbejde, fordi jeg både fagligt, men også som privatperson kan se, hvor stor en forskel, det gør. Et godt forhold til sine naboer, fællesskabsfølelsen og det at man tager ansvar for sine medmennesker er vigtig for mig, og derfor er det nok også meget naturligt, at jeg tager meget af mig selv med i mit arbejde,” forklarer hun.
Majken 3Majken er den nye sekretariatsleder i Greve Nord Projektet, og hun havde første dag d. 1. august. Hun ser frem til at komme i gang med det hele, for hun kender så udmærket godt Greve Nord.
”Jeg har jo læst og set meget om indsatsen herude, og jeg vidste, at der var gang i nogle rigtig gode initiativer og en udvikling af området, som jeg synes var spændende, og som jeg gerne vil være en del af,” siger hun og fortsætter med et grin:
”Jeg har glædet mig rigtig meget. Og er nu ved at sætte mig ind i det hele.”

Rygsækken er pakket
Der er ingen tvivl om, at Majken nok hurtigt skal komme ind i det hele. Hun har nemlig meget erfaring indenfor det boligsociale arbejde på flere niveauer. Hun har både arbejdet på som projektmedarbejder og senere projektleder i et boligsocialt projekt i Albertslund i sammenlagt otte år, men har også meget erfaring med de større strategiske boligsociale indsatser fra sit arbejde som specialkonsulent og projektleder i Center For Boligsocial Udvikling (CFBU), hvor hun også arbejdede i otte år.
Majken HSMajkens rygsæk er derfor fyldt med god viden om, hvad der virker, og hvad der virker mindre godt i boligsociale projekter, som hun vil gøre brug af her i Greve Nord.
”Jeg har prøvet lidt af det hele. Jeg har både været den, der sammen med beboerne talte om, hvordan beboerne gerne ville have, at deres bydel skulle udvikles, og jeg har været den der har banket på hos beboerne skabe dialog og engagement til en fælles indsats hos områdets beboere. Jeg har også været den, der har siddet med det overordnede ansvar for, at få projekterne i hus, så alle var tilfredse. Senere har jeg gennem mit arbejde på CFBU gennemgået og rådgivet rigtig mange helhedsplaner fra hele landet, så jeg har et godt indblik i, hvilke metoder, der virker ift. indsatser, beboergrupper m.m.,” fortæller Majken.

2+2 = 5
”Noget af det vigtigste, jeg har lært fra alle de steder, jeg har arbejdet er, hvor essentielt det er at samarbejde om opgaverne. At kunne bruge hinandens kompetencer og ressourcer for at nå hen til det fælles mål og den udvikling eller resultat, som man går efter. Uanset målet så giver det så meget mere, når man samarbejder. Det lyder måske som en kliché, men jeg mener, at to plus to giver fem i et velfungerende samarbejde, fordi der er så meget merværdi i samarbejdet,” forklarer Majken.
Igennem sine tidligere jobs har Majken også fået en solid erfaring i at samarbejde med flere forskellige grupper. Heriblandt kommuner, boligorganisationer, beboerne, kultur- og uddannelsesinstitutioner, foreninger og erhvervsdrivende m.m.
Hun påpeger, at viljen til at ville løfte i flok er nøglen til en hver succesfyldt aktivitet eller indsats uanset, hvor højt eller lavt niveau, der er tale om.
”Det handler om, at vi skal bruge hinanden til det, vi hver især er gode til og de muligheder, vi har. Kommunen kan noget, boligorganisationerne kan noget andet, beboerne noget tredje, og vi i helhedsplanen har nogle helt fjerde muligheder og ressourcer. Alle de gode kræfter skal lægges sammen, så vi kan skabe det bedste Greve Nord, og den mest attraktive bydel for områdets s beboere. Og den proces glæder jeg mig meget til at være en del af,” siger hun.

Velkommen til vores kvarter
Privat bor 50-årige Majken sammen med sin mand og den yngste af hendes to store sønner på Frederiksberg. De bor i en lejelejlighed, hvor fællesskabet og det sociale ansvar overfor naboerne fylder meget. Også her vil hun altså hive sig selv og sin hverdag med i sit arbejde.
”Hjemme hos os gør vi meget ud af, at nye beboere føler sig velkommen. Fx har vi fået et rigtigt godt forhold til vores naboer, fordi vi bød dem velkommen, da de flyttede ind. Vi har bl.a. holdt nytår sammen, og låner hos hinanden, hvis der er noget, vi lige står og mangler. Jeg bærer også nogle gange en af naboens to børn op til 4. sal, når deres mor står med to trætte børn og bæreposer i hænderne. ” fortæller hun.

Jeg var ikke i tvivl
Det er ikke kun samarbejde mellem beboerne og naboerne, der har trukket Majken til Vestegnen. Gennem sin stilling på CFBU er hun en del gange stødt på navnet Greve Nord Projektet og tænkt, at det var en rigtig god ting, der var gang i.
”Jeg ville gerne ud i marken igen og have ansvaret for ”mit eget” projekt, men det skulle jo ikke bare være et hvilket som helst boligsocialt projekt. Det skulle være et, hvor jeg kunne se mig selv og mine kompetencer blive brugt, og hvor jeg også kunne få noget igen fx ny viden og ny energi ved arbejdet. Så da stillingen som sekretariatsleder i Greve Nord Projektet blev ledig, var jeg faktisk ikke i tvivl om, at det da var her, jeg skulle hen,” fortæller hun.Majken 1”Jeg bliver som sagt inspireret af samarbejder på tværs og mulighederne. Og jeg har jo gang på gang set, hvor meget vægt, der lægges på samarbejder mellem de forskellige aktører her i Greve Nord. Hvordan kommunens sagsbehandlere fx samarbejder med medarbejderne på ejendomskontorerne og tilbage til andre i det kommunale regi. Det er et imponerende netværk, der er sat i gang, og jeg er stolt af at stå i spidsen for, at det skal fortætte og udvikles yderligere.”

Retfærdigheden er vigtig
At Majken bruger meget af sin person i sit arbejde kommer også til udtryk, når hun fortæller, hvorfor det boligsociale, driver hende. Hun har en høj retfærdighedssans og vil derfor gerne arbejde for at styrke områdets beboere til selv at kunne få mere ud af deres hverdag.
”Det er vores opgave at støtte de borgere, der ikke har lige muligheder, eller som måske ikke er i stand til at gøre brug af de muligheder, de har. Fx fordi de ikke kan sproget, eller fordi de ikke kender til mulighederne. Det behøver ikke være sådan, at alle skal have et direktørjob, men det er vigtigt, at gøre folk opmærksomme de valgmuligheder, der er i livet fx uddannelse, job, bosætning, rettigheder m.m. Og ikke mindst ruste beboerne til selv at kunne bruge af valgmulighederne efterfølgende,” forklarer Majken.
For selvom Majken er meget glad for sit nye job som områdesekretariatsleder i Greve Nord Projektet, er hun ikke i tvivl om, hvad hendes mål er:
”Vi arbejder jo for at gøre os selv arbejdsløse. For at styrke beboernes evner til selv at orientere sig i samfundet og til at bidrage til lokale aktiviteter. For at skabe så stærke samarbejder, at initiativerne og indsatserne, der sættes i gang, kan køre uden projektets hjælp. Det vil sige hos de institutioner og frivillige aktører, der er i området,” påpeger hun.

En tur på rutchebanen
Vigtigt for Majken i bestræbelserne på at gøre Greve Nord til et endnu bedre sted at bo er dog, at der også skal være plads til sjov. Hun beskriver sig selv som uformel og påpeger, at lige så strategisk tænkende og alvorlig hun kan være, lige så vigtigt synes hun, det er, at der er plads til at være lidt barnlig og have det sjovt.
Majken 2
”Jeg tror slet ikke, at jeg kan lade være med at være fjollet nogle gange. Jeg tror, at det er sundt for os alle at give os selv lov til at føle den barnlige glæde eller begejstring med jævne mellemrum, selvom vi ellers er voksne med ansvar og alt det andet, der hører voksenlivet til. I min verden skal der være plads til begge sider,” siger hun.

Ring, kom eller skriv og sig hej
Du kan altid ringe til Majken på telefon 60 35 46 64 eller skrive hende en mail på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
”Og det er uanset, om det er for noget fagligt eller fordi, man har en god joke, eller anden sød historie, man gerne vil fortælle. Jeg vil meget gerne møde alle beboerne og høre, hvad I mener er vigtigt, at Greve Nord Projektet gør i området. Det er jo beboerne, der er eksperterne, og vi er her bare på lånt tid”, slutter hun med et smil.


Foldboldskole: Fordi vi bare elsker at spille fodbold


Hundige Boldklub har i hele uge 31 haft fodboldskole for en masse bold-glade drenge og piger, der hverken lader sig stoppe af regn eller trætte ben

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

”Jeg elsker at spille fodbold! Jeg vil gerne spille fodbold hver dag!”
Så let kan det siges. Ordene kommer fra 12-årige Micky, der er en af deltagerne på Hundige Boldklubs årlige fodboldskole.
Sammen med 65 andre børn og unge fra hele Greve har han brugt ugen på at spille masser af fodboldkampe, øve sparketeknikker, lære nye træningsmetoder og i øvrigt hygget sig med alle de andre på fodboldskolen.Fodboldskole2

Torsdag middag er ValHallen fyldt med bolde og heppen, for i dag er fodboldskolen rykket indendørs. Det står nemlig ned i stænger udendørs, men det skal ikke afholde de mange glade fodboldbørn i at sparke igennem og spille deres yndlingssport. Heldigvis har resten af ugen budt på godt vejr, så børn og voksne har kunnet være ude og nyde det gode vejr på græsbanerne omkring Hundige Boldklub.

Nye venner og masser af bold

Spørger man Micky og to af hans holdkammerater Salih og Sebastian er de da heller ikke i tvivl om, hvorfor de har glædet sig hele sommeren til at komme på fodboldskole.
”Det er skægt at spille så meget fodbold, og man lærer nogle nye ting. Det sjoveste var, da vi spillede mod de store drenge, og vi vandt. Vi var bedre end dem,” siger Salih, og Sebastian fortsætter:
Fodboldskole4”Ja, og man får nye venner. Jeg kendte godt nogle af de andre i forvejen, men der er rigtig mange, som jeg ikke kender. Og det er også sjovt at spille og lege med dem, for så kan man måske også ses en anden dag.”

Drengene er netop kommet ind i hallen efter at have spillet udendørs også. For selvom det regner er det ikke koldt, og de har ikke noget imod lidt vand.
”Det er sjovt, for så kan man spille, mens det er lidt glat, og man får regn i hovedet,” siger Micky.
Hans holdkammerat Salih er enig:
”Ja, og man kan bedre lave glidende tacklinger,” griner han.

En populær skole
Fodboldskolen i Hundige Boldklub er ret berømt i området, og der gik ikke mange dage, før alle pladserne var optaget.
”Det er dejligt at opleve, at børnene er så vilde med at spille fodbold. De kommer glade hver morgen, og de giver den gas. Det er en uge, som vi alle sammen ser meget frem til, også os voksne og unge frivillige, for der er bare en helt speciel stemning,” siger Jan Holst Andersen, der er formand og træner i klubben.
Fodboldskole1Han glæder sig også over, at børnene hellere vil ud og spille bold i virkeligheden end at sidde hjemme foran computeren eller tv-skærmen.
”Vi er meget glade for, at vi kan være med til at give dem en god uge, hvor de har det sjovt og møder nogle nye venner,” fortæller han.
Det koster 300,- kr. pr. barn at være med på fodboldskolen, og det inkluderer forplejning hele ugen, en spillertrøje, en god fodbold og ikke mindst et flot diplom, som de unge bold-entusiaster får overrakt den sidste dag.

Jeg lærer også meget
Når så mange børn og unge skal spille bold og have sulten stillet, kræver det en del frivillige hænder og fødder. I alt er der omkring 15 frivillige fra Hundige Boldklub med til at få fodboldskolen til at løbe rundt.
En af dem er Gopi Pararajasingam, der er med som frivillig træner. Han bruger gerne hele sin uge på at spille og træne med børnene og de unge.Fodboldskole3
”Det er super fedt at være med. Man har det rigtig hyggeligt med de andre trænere og alle børnene, og så holder man sig også selv i gang,” forklarer han.
Gopi Pararajasingam er også frivillig træner i klubben resten af året, og i øjeblikket træner han de 5-7-årige.
For ham er der derfor også meget læring i at være med i fodboldskolen, fordi han her kommer til at træne nogle af de ældre børn. Han vil gerne uddanne sig til pædagog, og han fortæller, at han kan bruge meget af sin trænererfaring i sin kommende uddannelse.
”Jeg lærer også noget nyt, selvom jeg har trænet og spillet i mange år. Der er jo forskel på, hvordan man skal træne og instruere alt efter, hvor gamle spillerne er. Så for mig er det her også en rigtig god mulighed for at blive bedre,” siger han.

Landsholds besøg
Denne torsdag formiddag var der helt særligt fint besøg på fodboldskolen. Der kom nemlig seks piger, der alle har spillet på det danske fodboldlandshold og spillede nogle runder mod de unge boldtalenter fra Hundige.
Fodboldskole6
Bagefter fik fodboldskole-eleverne mulighed for at stille spørgsmål til de seje landsholdspiger. Det var nogle rigtig gode spørgsmål, der bl.a. handlede om, hvordan de var blevet så gode, og hvad de selv synes var sjovest ved at spille på landsholdet.

Du kan se mange flere billeder fra ugen på fodboldskolen på Hundige Boldklubs Facebookside her
Fodboldskole5

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere

Bankospil i hele 2018

banko - web

Kom og vær med - skriv dem i kalenderen med det samme

Læs mere her