Fædre: Kursus gør os bedre forældre


På fædrekurset lærer fædrene bl.a. om børnenes udvikling, forældreansvar og trivsel i familien

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

”Jeg vil gerne være den bedste far, jeg kan være for mine børn. Derfor kommer jeg på kurset. Jeg har lært meget om, hvad der forventes af mig, både som ny borger i Danmark, men også som far. Jeg er alenefar til to drenge og skal klare alt selv, og det endda i et helt nyt land. Der er rigtig mange udfordringer, men jeg synes, at det er et godt kursus, for jeg kan mærke, at jeg bliver en bedre far,” fortæller Ghalip Awad, der flygtede fra Syrien til Danmark for tre år siden med sine to drenge på nu 8 og 11 år.
Den gode far Faisal undervisning”Jeg har lært, hvordan jeg skal tale bedre med mine børn. Det kan godt være svært altid at blive ved med at forklare tingene og være tålmodig fx ift. oprydning, men jeg kan mærke, at det virker. Det er vigtigt at gøre plads til børnenes egne meninger, men det er også vigtigt, at man sætter grænser og holder fast”, fortsætter han.

Den gode far
Ghalip Awad er en af de fædre, der deltager på kurset ’Den gode far’, der afholdes af Greve Nord Projektet for at styrke fædrenes deltagelse i deres børns liv og familiernes integration i Danmark.
Gennem oplæg og dialog med hinanden og underviserne får fædrene ny viden om det danske samfund, familielivet, forældreansvar, børns udvikling og identitetsdannelse ift. at vokse op i flere kulturer, samarbejdet med skoler, kommunen m.m.

Der bruges også meget tid på at tale om fædrenes egne oplevelser fra hverdagen, og de får redskaberne til, hvordan de konkret kan bruge den nye viden med deres familier.
Ifølge familievejlederen fra Greve Nord Projektet er det meget vigtigt, at der afholdes et kursus kun for fædre.Den gode far Ghalip Awad
”Det kan være særligt udfordrende for fædrene, fordi de pludselig står alene med hele ansvaret for både børn, husholdning og et nyt liv. Derfor har de behov for vejledning til, hvordan de kan blive endnu bedre fædre og få en forståelse for deres børns reaktioner og trivsel,” siger Gitte Henningsen, der underviser på det gratis kursus.
Hun forklarer, at det også er vigtigt at italesætte de kulturelle forskelle på fædrenes rolle.

”En del af mændene kommer fra en hverdag, hvor de arbejdede for at forsørge familien, mens deres koner tog sig af hjemmet og børnene. Flere af fædrene var bange for, at det ville svække deres ”manderolle”, at de nu også havde det ansvar. Derfor gør vi meget ud af at forklare, at det i Danmark er helt naturligt, at mænd også laver mad, gør rent og opdrager og leger med børnene,” fortæller hun.

Du kan også læse mere om Ghalip Awads liv her

Børnenes sagsbehandler
Der 8 fædre fra Greve Nord på kurset, og de mødes en gang om ugen i Aktivitetshuset i Askerød. Mændene har forskellig baggrund, men fælles for dem alle er, at de står overfor de samme udfordringer ift. at være fædre i et fremmed land og kultur, hvor de både skal lære sproget og integrere sig og samtidig være forælder med alt, hvad det indebærer.
Ahmad Abdullah er alenefar til sin otteårige datter. De kom til Danmark som syriske flygtninge for 2,5 år siden, og for ham er det meget vigtigt at lære det danske samfund at kende, så han kan hjælpe sin datter i skolen og til at få en god og tryg barndom.

”Jeg har fået mange gode ideer til, hvad vi kan lave sammen, og hvordan jeg kan blive bedre til at lytte og forstå hende. Både når hun er glad, men også når hun er ked af det. Jeg har lært, hvordan vi skal tale om tingene også det, der er svært og gør ondt. Fordi det er vigtigt at få det ud. Jeg har fået mere viden om, hvordan tingene fungerer, og derfor kan jeg hjælpe hende til at få et godt liv i Danmark,” forklarer Ahmad Abdullah.  Den gode far Ahmad Abdullah 2
Det er mændenes rolle som far, der er i fokus på kurset. Så selvom der også undervises i andre vigtige emner såsom rettigheder, forpligtelser og integration, understreger Ghalip Awad, at det er vigtigt, at det er med udgangspunkt i børnene.

”Når man kommer til et helt nyt land, er der så meget praktisk, man skal finde ud af, så der er ikke altid ligeså meget fokus på børnene, som der bør være. Det helt er forkert. Jeg skal hjælpe mine børn alt det, jeg kan, for de har ikke nogen sagsbehandler. Det er mig og mit ansvar,” forklarer han.

Vi kan tale åbent
Kurset er kun for fædre, for det giver en mere åben stemning og bedre mulighed for refleksion og dialog, når der ingen kvinder er.
Den gode far Ahmad Abdullah”Hvis der også var kvinder, tror jeg ikke, at vi ville tale ligeså åbent. Fordi vi kun er mænd, tør folk godt være åbne og sårbare og spørge om de ting, som man er i tvivl om. Vi kan bruge hinandens erfaringer, og vi kan støtte os til hinanden,” siger Ahmad Abdullah, der forklarer, at det dog fungerer fint med Greve Nord Projektets to kvindelige undervisere.

Venskab mellem fædrene
Kurset er det første af sin slags i Greve Nord Projektet, og fædrene har vist stor interesse for at deltage.
”De møder op hver gang og er engagerede i undervisningen. Det er meget tydeligt, at de gerne vil lære, og at de tager deres rolle som fædre og rollemodeller meget alvorligt,” siger Gitte Henningsen.
far og soen clipartHun fortæller, at en del af fædrene også er begyndt at mødes udenfor kurset.

”Flere af dem har jo været her i flere år uden at have venner eller netværk. Men her møder de ligesindede, og det giver også et socialt indhold i hverdagen,” siger hun.

Du kan også læse mere om Ghalip Awads liv her


Dagbog fra en fantastisk beboerferie


Igen i år har familier og medarbejdere fra Greve Nord Projektet været på en hyggelig beboerferie

Humøret var højt, og alle glædede sig til en hyggelig og sjov tur, da bussen d. 26. juni trillede ud af Askerød på vej mod Fårevejle.
De 24 børn og voksne fra Greve Nord var mere end klar til at tage på årets beboerferie fyldt med skæg og oplevelser. Herunder kan du læse, hvad de har lavet på ferien, og se alle de fine billeder!
IMG 4726Dag 1 - mandag
Kære dagbog.
Så kom vi endelig afsted på beboerferie! Ih hvor har vi glædet os. Alle børn og voksne var glade og spændte, så vi skyndte os at få pakket bussen, så vi kunne komme afsted. Da alt var pakket og klar, satte bussen kursen mod Veddinge Bakker, og vi vinkede farvel til Greve Nord.

Da vi kom op til kolonien, hjalp vi hinanden med at tømme bussen. Alle fik deres værelser og senge gjort klar, og så skyndte vi os ud og lege i det lækre solvejr.IMG 4649
Da det blev tid til aftensmad, lavede det første madhold skøn pizza med forskelligt kød og fisk og bland selv salat. Det smagte rigtig godt.
Bagefter gik vi tur til stranden, og vi er rigtig heldige, for den ligger lige for enden af vejen. Nøj, der var mange store bølger.
Vi fik en vaffelis til dessert, og bagefter var der masser af boldleg og udendørsaktiviteter.
Og det var ikke kun os børn, der legede, det var også de voksne.
Nu sidder folk i små grupper og snakker, spiller spil og glæder sig til turen i morgen.
Godnat og tak for en dejlig dag.

Previous ◁ | ▷ Next

Dag 2- tirsdag
Kære dagbog.
I dag gik turen til Sommerland Sjælland. Vi glædede os alle sammen, for vi vidste jo, at der var vandland, så vi havde pakket badetøjet.
Det var dog lidt koldt fra morgenstunden, så vi måtte starte med sokker i sandalerne og store trøjer, men over middag kunne vi begynde at smide lidt af tøjet.
Nogle af børnene var ligeglade med temperaturen, de kunne sagtens bade alligevel - de fleste voksne holdt sig dog på land.

I sommerlandet oplevede vi også alt muligt andet sjovt. Der var bl.a. indianere, man kunne kører i biler, sejle i både og alt muligt andet. Alle hyggede sig og grinede, og der var masser af fri leg.
Vi sluttede turen med en stor is, inden vi igen satte os ind i bussen og kørte hjem til kolonien.

Der var flere, der var helt trætte, så meget havde vi drønet rundt. Da vi havde spist dejlig aftensmad, gik vi tur til vandet. Det var dog blevet alt for koldt til at bade, desværre.
IMG 4702Det har været en rigtig god dag med masser af sjov og leg.
Vi ses i morgen!

Dag 3 - onsdag
Kære dagbog.
I dag har vi hygget hjemme på kolonien og ude i det gode vejr. Vi har bl.a. været på tur til stranden, leget med sjippetov, tegnet med kridt, leget fangeleg og spillet en masse boldspil. Der var plads til, at alle kunne gøre det, de havde lyst til, og både børn og voksne fik snakket og grinet på kryds og tværs.

De flittige i køkkenet havde lavet dejlig lasagne til aftensmad, som smagte rigtig lækkert, så vi fik spist os meget mætte!
Men der var nu alligevel plads i maven til lidt mere, og det var heldigt. For bagefter hyggede vi med at lave blå og bage snobrød til den helt store guldmedalje. Der var lidt svært at undgå, at snobrødene ikke blev lidt brændte... men det gjorde ikke noget, det skal de vist være. De smagte rigtig godt, og det var rigtig hyggeligt at sidde ved bålet og snakke og kigge på flammerne.
Dagen sluttede af med to slags kage, imens vi sad og så bålet brænde ud.
Nu er vi alle sammen helt trætte, meget mætte, og vi lugter af bål, så der skal vist vaskes hår i morgen.
God nat, jeg glæder mig allerede til en ny dag.

Previous ◁ | ▷ Next

Dag 4 - torsdag
Kære dagbog.
I dag skulle vi igen ud og opleve en masse. Vi tog afsted til Odsherred Zoo i en fin bus og højt solskin. Alle var glade og kunne næsten ikke vente md at komme ud og se dyr.
Vi fik en guidet tur rundt i den store Zoo af to gode fortællere. Den ene var endda havens direktør, så vi følte os meget fornemme.
Fordi vi var så heldige, fik vi mulighed for at fodre odderne med fisk og lemurerne rosiner. De spiste godt nok meget, så vi kunne blive ved og ved!

Vi mødte også en kæmpe kvælerslange! Heldigvis var den tam, og selvom dyrepasserne havde helt styr på den, var den lidt uhyggelig.
Den hedder Trunte, og vi fik alle mulighed for at klappe hende. Det føltes alligevel lidt farligt, men alle overvandt deres frygt. Så seje var vi nemlig. Så Trunte blev klappet af alle, og den var faktisk varm og blød.
Bagefter var nogle af os ude og ride på heste. De var så søde. Gitte hjalp med at være hestepige og trak alle os børn rundt i Zoo sammen med deres egen hestepige.
Vi ville alle rigtige gerne se påfuglen, og det fik vi heldigvis også mulighed for. Den var rigtig flot, og den gik bare rundt mellem gæsterne i Zoo. IMG 4619Men det var kun de få heldige, der fik en af de flotte halefjer. Vi kunne jo ikke alle få, for så ville den stakkels påfugl slet ikke have nogen fjer tilbage.
Inden vi tog hjem fra Zoo fik alle vi børn fik en sej og flot pig fra det søde hulepindsvin. Den skal jeg have md hjem og passe godt på.

Da vi kom tilbage til lejren efter den sjoveste og bedste tur i Zoo, var der endnu flere overraskelser.
Martin og Lotte havde arrangeret en spændende skattejagt rundt i området, som var rigtig sjov. Jagten blev afsluttet i bedste stil med vandballoner og skæg og ballade!

Det er ret sørgeligt faktisk... for det er jo vores sidste aften her på ferien. Vi kunne ellers sagtens være blevet ved længe endnu, for vi har det så sjovt sammen.
Men når det nu var sidste aften, så skulle der festes! Så vi dansede og lavede sjov, og der var knæklys og snacks og god musik. Vi dansede og hyggede os til, men til sidst kunne vi ikke mere.

Dag 5 - fredag
Kære dagbog
I dag var sidste dag på ferien. Øv, vi kunne sagtens have været her i mange flere dage. Vi har haft det så sjovt og hyggeligt. Og både voksne og børn er enige om, at vi helt sikkert skal mødes igen, når vi kommer hjem. Og heldigvis går der ikke så længe. Få i løbet af det næste år, vil Suzanne inviterer os alle til fællesspisning, så vi kan tale om de sjove oplevelser.

Vi hjalp hinanden med at rydde op og gøre klar til at køre hjem.
IMG 4662I bussen blev der talt om alle de sjove ting, vi har lavet i den her uge. Der blev vist billeder på telefonerne, mens andre tog en lur.

Tak til alle de søde børn og voksne, som har været med på ferien her. Jeg kommer til at savne jer, men så er det godt, at vi stadig kan lege sammen herhjemme i Greve Nord.
Tak for en skøn uge i Veddinge Bakker.

 


Beboerportræt: Fighter-Leif går og går


Der er sket en kæmpe udvikling hos Leif. Fra at måtte holde pause på sin gåtur til arbejde, kan han nu igen gå lange ture. I august skal han gå mere end 21,1 km på ét døgn

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Flot gået Leif!
Hele 25,2 km fik Askerøds fighter Leif Antonsen gået ved årets Stafet for Livet. Det er mere end 4 km mere end sidste år, og han har dermed lavet en ny personlig rekord.
”Jeg er meget glad for, at jeg fik gået mere end sidste år. Det var mit mål, og det er en god følelse. Men nu er jeg også træt,” fortalte Leif.
Og han havde da også havde al grund til at være træt i benene. De mange mange skridt har han nemlig gået gennem hele dagen og natten på Mosede Fort sammen med alle de andre deltagere i stafetten.

Det går meget bedre
Der er godt 'gang' i den hos Leif Antonsen i Askerød. I bogstaveligste forstand.
”Det går meget, meget bedre. Jeg kan klare meget mere, og jeg har bare mere energi og overskud. Tidligere måtte jeg holde en lille pause, når jeg gik til arbejde, og jeg blev forpustet, selvom det ikke tager mere end 20 minutter. Men nu er det ikke noget problem,” smiler Leif Antonsen.
LeifA1Sidst vi mødte Leif var i sommeren 2016, hvor han stillede op som fighter i arrangementet Stafet For Livet og gik en halvmaraton. For 63-årige Leif fra Askerød er nemlig en ægte fighter.
Han har i 16 år over flere omgange kæmpet mod flere former for kræft, som han har overvundet. Senest var det lungekræft, der betød, at han i november 2015 fik fjernet den ene lungeklap.

De mange års hårde sygdomsforløb har betydet, at Leif ikke fysisk har kunne alle de ting, som han gerne ville. Han har bl.a. været svækket på sin fysik, men er nu ved at arbejde sig tilbage til sit mere almindelige liv igen.LeifA2
”Jeg kan mærke, at jeg er blevet stærkere. Min krop suger al den næring til sig, som jeg kan få proppet i den, og jeg føler mig meget bedre tilpas. Jeg kan klare meget mere selv nu både på arbejdet og herhjemme. Fx tager jeg hver 14. dag rygsækken på og to store poser i hænderne og handler stort ind i Bilka. Det er ret tungt, og jeg er træt bagefter. Men jeg kan, og det havde jeg ikke kunnet for et år siden,” fortæller Leif.

Du kan læse mere om Leifs fightertur her

Og om hans kamp mod kræften her

En kæmpe befrielse
En af de ting som Leif savnede meget under sit sygdomsforløb var de lange gåture i naturen. Han var vant til at vandre mange kilometer i løbet af ugen, men det satte den nedsatte lungefunktion og generelle udmattethed en stopper for.
Men de seneste måneder er der igen for alvor kommet gang i Leifs ben og vandre-gen.
”Det er en kæmpe befrielse, at jeg kan mærke, at det går fremad. Jeg bliver slet ikke forpustet på samme måde længere. Det er fantastisk! Nu kan jeg igen gå længere ture, og jeg nyder det i fulde drag,” siger Leif glædestrålende og kigger på sin skridtmåler, som han har på hver dag.
På den kan han holde øje med, hvor meget han har bevæget sig, og på en almindelig dag går han mellem 12.000 og 16.000 skridt. Det er mange tusinde skridt, som han ikke ville være foruden.leif nb

Den skal ikke slå mig ud
”Jeg skal ud og have luft og bevæge mig. Jeg duer slet ikke til bare at sidde stille. Det er jo også en motivation, at jeg kan se på skridttælleren, at det går fremad. At jeg kan bevæge mig mere, og at jeg ikke er ved at gå til af træthed. Det viser, at det kan betale sig at kæmpe” siger Leif og fortsætter:
”Jeg har helt fra starten haft den indstilling, at den forfærdelige sygdom ikke skal slå mig ud. Jeg nægter, at den skal vinde over mig. Og det har jeg forsøgt at holde fast i hele vejen igennem, selvom det naturligvis har været svært i perioder. Men jeg tror på, at det nok skal lykkedes, hvis man bliver ved med at holde fanen højt.”

Mere end 21,1 km
Når Stafet For Livet igen løber af stablen d. 19.-20. august i år, skal Leif igen ud og vandre. Stafet for Livet er en 22 timers stafet, hvor deltagerne er med til at samle penge ind til Kræftens Bekæmpelse, og det foregår på Mosede Fort. Alle kan være med og støtte det gode formål, og Leif meldte sig til ligeså snart, det blev muligt.

Sidste år gik han en halvmaraton i løbet af de 22 timer, men det er ikke nok for ham i år.
”Jeg skal længere i år. Så godt som det går nu, så vil jeg meget gerne længere. Jeg glæder mig allerede rigtig meget, for det er en helt fantastisk oplevelse at deltage. Der er simpelthen så god stemning, og det er så stort at opleve den opbakning fra alle folk,” siger Leif, der igen i år stolt kan trække den gule fighter T-shirt over hovedet.
Leif NBDen gule T-shirt betyder, at man selv er fighter, og at man slås eller har sloges med kræften.
”Det er en helt særlig følelse, man får, og der er et unikt sammenhold. Både mellem fighterne og blandt alle de andre, der er med til at samle penge ind. Det er svært at beskrive, men det rører mig dybt inden i, og jeg bliver både stolt, super glad og taknemmelig på samme tid,” forklarer han.

Kom og bak op om Stafet For Livet
I år foregår Stafet for Livet d. 19-20. august, og det er traditionen tro på Mosede Fort.stafet for livet greve 2016
Vil du også være med i Stafet for Livet? Så kan du læse meget mere om det og tilmelde dig på hjemmesiden her

Vandrecampisten
Det er ikke kun herhjemme i Greve Nord, at Leif vandrer derudad. Nu træder han også sine mange skridt på Falster, hvor han for tre måneder siden har købt en campingvogn.
Campingvognen står fast på hans kammerats plads, så fredag eftermiddag, når Leif får fri, vender han næsen mod Falster.

”Det er fantastisk. Jeg er så glad for, at jeg har købt den. Så kan jeg tage derned og komme lidt væk fra de mørke tanker og i stedet få masser af frisk luft og bo tættere på naturen,” forklarer Leif, der i mange år var spejder og derfor elsker at befinder sig ude i det fri.
Men det er ikke fordi, at Leif sidder i sin campingstol i forteltet og slapper af, når han er på Falster.
”Næ nej, for motion skal jo holdes ved lige,” siger han.
Derfor hjælper han meget gerne til på den kæmpe store campingplads med at slå græs, ordne hegn, beskære buske osv. Og ellers nyder han at vandre rundt på den store plads og se naturen.
LeifA3
Jeg elsker den vogn

Det var en ret spontan beslutning, at Leif købte campingvognen. Han fik ideen af sin kammerat, og knap to døgn senere var han den meget lykkelige ejer af en campingvogn.
”Jeg elsker den vogn! Det var en helt rigtig beslutning. Den giver mig friheden i, at jeg kan komme væk fra hverdagen, men stadig have min faste base, hvor jeg kan smide benene op og hvilke, når jeg bliver træt,” fortæller han.leif Antonsen 2
Når han får ferie skal han bo i den i tre uger, og i løbet af ferien kommer hans børn på besøg med børnebørnene.
”Det glæder vi os alle rigtig meget til. Min datter har allerede døbt den familievognen, så den er vist godkendt,” griner han.

Følg Leif på Stafetten
Leif skal i år være en del af holdet 'Gaveposen' på Stafet For Livet.
Greve Nord Projektet forsøger at følge i skoene på Leif, så her på hjemmesiden og på vores Facebook her, kan du også følge Askerød fighter Leif og hans tur.

Du kan læse mere om Stafet For Livet og tilmelde dig her


Du kan læse mere om Leifs fightertur her

Og om hans kamp mod kræften her


Flere nydanske kvinder lærer at cykle


Snart kan endnu flere kvinder hoppe på cyklen og trille derudad. Zonta Greve støtter Greve Nord Projektet til afholdelse af et nyt cykelkursus for nydanske kvinder

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

At kunne sætte sig op på cyklen og køre er noget, som langt de fleste af os ser som en helt naturlig del af hverdagen. Men her bor også voksne, der af den ene eller anden årsag ikke har lært af cykle. I Greve Nord har det vist sig, at det primært er nydanske kvinder, der har den udfordring. pinkcykel
Men i løbet af efteråret vil en række af disse kvinder kunne sætte sig op på cykel. Den lokale afdeling af Zonta i Greve har doneret 10.000 kr. til Greve Nord Projektet, som bidrag til at projektet kan afholde et cykelkursus for en gruppe kvinder i Greve Nord.

”I Zonta støtter vi kvinder, uddannelse og sundhed, så cykelkurset rammer jo helt plet. Vi er derfor meget glade for at kunne bakke op om, at kvinderne i Greve Nord bliver mere uafhængige og får en række nye muligheder,” siger Janni Glæsner, der er formand i Zonta Greve.
Greve Nord Projektet har tidligere arrangeret cykelkurser for kvinder med stor succes, og siden har der været stor efterspørgsel på kurserne. Derfor er det en stor glæde for både Greve Nord Projektet og Zonta Greve at kunne hjælpe endnu flere kvinder med at kunne bevæge sig rundt på cyklen.
Cykelkurset består både af undervisning i færdselsregler og af praktisk undervisning og forventes at starte i løbet af sensommeren 2017. Det er Clavis Sprog og Kompetencecenter i Greve, der skal stå for at lære kvinderne at cykle og færdes sikkert i trafikken.
zontaKvinderne bliver selvstændige og sundere
Khadija Al-Mohammedi er vejleder i Greve Nord Projektet, og hun møder en del af de kvinder, der ikke har lært at cykle, men som meget gerne vil lære det.
”Vi er meget glade og taknemmelige for Zonta Greves donation, for det giver os mulighed for at hjælpe en gruppe kvinder, der virkelig gerne vil lære at cykle. Vi kan se, hvor glade og stolte de bliver, når de lærer det. En del af de her kvinder har ikke regnet med, at det var noget, de nogensinde skulle lære, så derfor er glæden endnu større,” siger hun.
At kvinderne lærer at cykle er ikke kun relevant ift., at de skal kunne køre en tur i området. Det er også vigtigt på mange andre vigtige punkter.

”Kvinderne bliver mere selvstændige, og det giver dem mulighed for at komme rundt, uden at de skal være afhængige af, at deres mænd eller børn kan køre dem eller det offentlige. Det betyder også, at de bliver meget mere mobile og dermed interessante ift. job- og uddannelsesmuligheder, fordi de bedre kan få hverdagen til at hænge sammen, når de både skal nå på fx sprogskole eller i praktik, at handle og hente børn. Så cyklen medfører en række muligheder, som de ellers ville have haft svært ved at overskue,” forklarer Khadija Al-Mohammedi.
Hun forklarer, at det at kunne cykle også er med til at øge kvindernes sundhed, fordi det er gratis motion og at kurserne samtidig er med til at styrke kvindernes danskkundskaber.
cykeltraening 3 webDe 10.000 kr. som Zonta Greve donerer til cykelkurset er overskuddet fra et lotteri, som foreningen har afholdt i foråret. Det er foreningens første donation efter deres opstart i 2016, og pengene skulle gå til at støtte et lokalt godt formål.
”Vi vil gerne være med til at gøre en forskel for kvinderne. Så da vi hørte, hvor meget positivt det bringer med for kvinderne, at de lærer at cykle, og hvor mange der så gerne vil lære, besluttede vi, at det var det helt rigtige projekt at støtte,” forklarer Janni Glæsner.

Birgül lærte at cykle
En af de kvinder, der tidligere har deltaget på cykelkursus er Birgül Özdemir fra Askerød. Hun flyttede til Danmark for seks år siden, men har ikke kunnet cykle før i 2016, da hun lærte det gennem kurset i Greve Nord Projektet.cykeltraening 9 web
”Jeg er så glad for, at jeg nu kan cykle! Det betyder, at jeg kan komme rundt uden at gå eller skulle tage bussen. Jeg kan også bruge cyklen, når jeg fået et arbejde, så jeg kan komme hurtigere derhen. Eller hvis jeg skal handle eller bare gerne vil køre en tur. Det er en dejlig måde at få frisk luft og motion på,” fortalte hun dengang.
Hun havde cyklet lidt i hjemlandet Tyrkiet, da hun var en lille pige, men det er mange år siden, og derfor indrømmer hun også, at det var lidt svært at lære det igen.
”Det var lidt svært at holde balancen og sidde på cyklen. Men det har været et rigtig godt kursus, og vi har haft en rigtig god lærer, der har hjulpet os meget,” sagde Birgül Özdemir, der siden kurset har fået mere og mere mod på at bevæge sig ud på de lange cykelture.
cykeltraening 6 Small


Har du lyst til at gøre en markant forskel?
Koordinering af netværksfamilier og flygtninge


Der mangler frivillige hænder til det vigtige arbejde at matche netværksfamilier med de flygtninge, der kommer til landet

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Miriam Ripley er koordinator for Dansk Flygtningehjælps lokale netværksfamilieprogram, og hun har brug for en eller flere frivillige, der gerne vil hjælpe med at gøre en forskel for de flygtninge, der kommer til Greve.
Antallet af flygtninge, der gerne vil have en netværksfamilie som støtte er steget, og derfor er der behov for flere gode kræfter, der vil hjælpe flygtningene med at blive en integreret del af området.
fællesspisning3Arbejdet består i at matche flygtningene og de netværksfamilier, der bor i området. Det er nemlig vigtigt at matche de rigtige par.


”Det skal meget gerne passe, så de nyankommne får den støtte og hjælp, som netop de har brug for, og at netværksfamilien samtidig også får noget igen. Hvis det fx er en flygtningefamilie med små børn, så vil vi forsøge at matche dem med en dansk frivilligfamilie, der har børn i samme alder,” forklarer Miriam og fortsætter:danskflygtningehjaelp
”Dermed er der større chance for, at de to familier har fælles interesser, der kan knytte dem sammen, så de har noget at tale om. Samtidig kan den nyankommne familie spørge om råd og vejledning fra andre, der står i samme situation som dem selv, men som kender systemet, samfundet og kulturen meget bedre. Fx om hvordan man kan hjælpe sine børn med lektier, hvordan en børnefødselsdag foregår, hvordan man kan spare penge på storindkøb af bleer osv.”
Hun forklarer, at den danske familie så til gengæld får et indblik i en helt anden verden end deres egen, får en relation med nogle søde, spændende mennesker, og ikke mindst får muligheden for at gøre en stor forskel for en gruppe mennesker, der har behov for hjælp og støtte.

Et meningsfyldt arbejde
En netværksfamilie er en relation mellem en frivillig enkeltperson eller en familie og en flygtning eller flygtningefamilie. Formålet er, at netværksfamilien på forskellige måder skal hjælpe de nyankommne med at komme på plads og blive en del af deres nye hverdag i en kommune.
Derfor er det en utrolig vigtig rolle, man spiller, når man står for at sammensætte flygtningene med netværksfamilierne, for det er En vigtigt del af integrationsprocessen, at man møder de folk, man bor i blandt.
miriam nbMiriam forklarer, at det er et meget givende frivilligt arbejde, som hun er glad for, men at hun har behov for hjælp og flere hænder, hvis man skal kunne nå at følge med efterspørgslen.
”Når man får lavet et godt match og kan se, at det bare fungerer, og at alle er glade, så giver det hele mening. Man får så meget mere igen, end man giver,” fortæller hun.

Er det måske noget for dig?
Hvis du har spørgsmål eller overvejer, om det kunne være noget for dig at give Miriam en hånd med det vigtige arbejde, så kan du kontakte hende på: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Hun vil også kunne svare på, hvad arbejdet mere konkret går ud på, hvordan det helt praktisk foregår osv.


Beboerportræt:

Joans 1:12 verden


I Joans ”anden verden” er alting meget, meget småt. Det kan fx være en silkepapirsblomst eller en reje af fimoler. Begge under 5 millimeter. De hører nemlig til i dukkehuset

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Bordet er dækket med lækker mad, der er stearinlys og blomster, service og servietter på den hvide kniplingdug. Det ser alt sammen meget naturtro ud. Helt ned til detaljerne på tomatskriverne i salaten, og kronbladenes mange changerende farver.
Endnu mere imponerende er det dog, at alle tingene er i ministørrelse. Fx er tomatskiverne kun knap to millimeter.
duk2Det er Joan Eisenreich, der har lavet alle de minismå ting. Hun har nemlig en passion for dukkehuse og dukkebutikker, og hun nyder at sidde og forme, sy og slippe de helt bittesmå ting.

”Jeg elsker det. Det er så skægt, hvad man egentlig kan lave, når man bare lader kreativiteten gå i gang. Så kan man lave næsten alting, og projekterne bliver mere og mere avancerede. Jeg synes, at det er rigtig hyggeligt at sidde og nørkle med,” siger hun og fortsætter:
duk10”Noget af det, som jeg synes er så spændende er, at man får mulighed for at arbejde med alle former håndværk. Jeg fletter, syr, maler, saver, brodere, klipper, former, bager, folder, farver, klinker osv. Hvis jeg fx skal lave gulvbrædder i en særlig farve, så bejdser jeg dem og sliber på dem med sandpapir, for de skal jo se lidt slidte ud. Eller når blomsterne skal have den helt rigtige farve, så skal de farves af flere omgange. Når der skal laves detaljer, så kræver det ofte flere former for håndværk på hver enkelt lille bitte ting. Jeg glæder mig, når jeg kan få det til at se naturtro ud,” smiler hun.

Tand-strikkepinde
62-årige Joans interesse for at lave dukkehuse og opsætninger startede i 2009, da hun fik et saml-selv-hus af sine børn. Hun havde i mange år talt om, at det kunne være sjovt, men havde ikke haft tiden til det. Så da børnene var blevet store og var flyttet fra hjemmet i Eriksmindekvarteret, besluttede de, at nu skulle deres mor i gang.

Det første dukkehus står stadig til udstilling i Joans kreaværksted i huset, og selvom det er det første af hendes efterhånden utallige projekter, er det imponerende, hvor mange detaljer der er med.duk1Alt fra de bejdsede gulvbrædder til de broderede gardiner, de tapetserede vægge, dukkernes kjoler, maden på tallerkenerne, billederne i guldrammerne på væggen, toiletpapiret og håndklæderne på badeværelset, legetøjet på børneværelset m.m., har hun lavet selv, og så småt, at man kun kan være imponeret over, hvordan det kan lade sig gøre.

”Det handler om at være lidt fingernem, for der er virkelig mange små detaljer. Fx skal man jo nogle gange stikke noget, der er så småt, at man bruger tandstikker som strikkepinde. Det er i de situationer, jeg er rigtig glad for min forstørrelseslampe med lys. Den bruger jeg meget tid på at se igennem,” griner Joan.

duk9

Jeg kan selv!
Da hun startede med miniature var der flere af de små ting og sager, som hun købte færdiglavede. Men der gik hurtigt sport i at lave tingene selv.
”Jeg fandt jo ud af, at jeg kunne lave tingene meget pænere selv. Så kunne jeg få dem lige, som jeg ville have dem og i de materialer, som jeg ville have. Og jo flere ting, jeg lavede, jo mere tog det om sig, for så fandt jeg hele tiden på nye ideer. Samtidig blev jeg dygtigere, også jeg kastede mig også ud i endnu flere ting,” fortæller hun og fortsætter:
duk3”Der er også bare en stolthed i, at man kan lave så mange til selv. Det bliver jo en del af en, og man vil gerne gøre det så godt, som man kan.”

Det er lidt forskelligt, hvor meget tid Joan bruger på sin hobby, men hun nyder det, hver gang hun sidder og brodere en lysedug eller saver gulvbrædder af en gammel persienne. Nogle af projekterne tager længere tid end andre, og for Joan handler det ikke om at lave så meget som muligt. Det handler om alle de bittesmå detaljer.

Ingen kan se mamelukkerne
”Det er jo det, der gør det sjovt. Alle de små detaljer og finesser, som man kan lave. Helt små etiketter på flaskerne, æggeskaler flere farver, strukturen på bødet, dukkernes hår og kjoler, frynserne på gulvtæppet osv. Jeg elsker de små detaljer, og jeg kan bruge mange timer på at gøre dem perfekte,” siger Joan.

duk15Men et er alle de små detaljer, som vi andre kan se. Dertil kommer alle de mange detaljer, som vi ikke kan se. Fx at dukkerne har små mamelukker på inden under kjolerne, som Joan har syet.
”Jeg ved jo godt, at man ikke kan se dem, og at det derfor er ”ligegyldigt”. Men det er det ikke for mig. Det er en del af helheden, og jeg glæder mig over at vide, at de er der,” forklarer hun.


 

 

Æggebakke, køkkenlåge og pastamaskine
Som årene er gået har Joan fundet ud af, hvordan halt almindelige hverdags ting, som vi andre ville smide i skraldespanden, kan bruges i dukkehusene.

Hun fortæller at fx æggebakker er ideelle til at lave fliser og sten, at låget fra en tube tandpasta lynhurtigt kan forvandles til en urtepotteskjuler eller at træet fra en gammel køkkenlåge kan bruges til at fremstille rigtig mange fine træmøbler.
”Det handler om at se mulighederne, og det går der jo også sport i. Så jeg samler og samler. Jeg kan blive helt glad, når jeg får en ny idé til, hvad jeg kan bruge til hvad,” forklarer hun.

Joan fortæller, at det ikke kræver alverdens særlige redskaber at lave alle de små ting, og at alle derfor kan kaste sig ud i miniature-hobbyen.
”Det handler om at bruge de ting, man har derhjemme i forvejen. Fx sakse, en lille sav, nål og tråd, knive osv. Og så kan man naturligvis købe mere specielle remedier, hvis man bliver grebet af det. Men jeg bruger fx min almindelige pastamaskine, når jeg skal rulle ting helt tyndt ud. Det fungerer fint. Jeg skal selvfølgelig bare huske at vaske den grundigt, når der har været trylledej i,” griner hun. duk12

Dukkesøstrene
Joan er ikke den eneste i familien, der nyder at nørkle. Det gør hendes søster også, så derfor kan de bruge mange timer sammen på at sidde og arbejde på hver deres projekt, mens de sludre og hygger sig. Faktisk har de afsat en hel uge om året, hvor de arbejder med dukke-projekterne.
”Min mand har en årlig skiferie, så når han ikke er hjemme, kommer min søster. Så flyder bordet med alle vores remedier og projekter. Det er fantastisk, ” fortæller Joan.

Grevinderne
Sammen med sin søster er Joan også en del af klubben Grevinderne. Her mødes de 24 damer fra hele Sjælland hver 2. tirsdag i Greve og nyder deres fælles hobby: At lave dukkehuse og miniature ting.
Alle tager deres små projekter med, så hygger de sig og hjælper hinanden. Så mens nogen sidder og fletter en kurv, kan andre være i gang med at sy en mini Gucci-taske, samle og male møbler, lakere små sten m.m.
”Det er så hyggeligt. Så klarer vi lige verdenssituationen samtidig. Det sociale fylder også rigtig meget, når vi mødes i Grevinderne. Vi spørger også hinanden om gode ideer og forslag,” forklarer Joan.
duk8
Grevinderne rejser også ud på messer og udstillinger for at hente nye materialer eller inspiration. Joan fortæller, at miniatureverden og dukkehusene særligt er udbredt i Sydtyskland og Holland, hvor de har en masse andre remedier og mini-detaljer, som man ikke kan få herhjemme.

Dukkehusfestival
Joan og de andre Grevinder er efterhånden blevet ret kendte i dukkehus-kredse for deres flotte huse, butikker og opstillinger. Hvert år tager de bl.a. på Dukkehusfestival , hvor de udstiller deres værker og beundre andres miniature-verdener. Her kommer udstillere og forhandlere fra hele Europa, og Joan og grevinderne glæder sig meget hvert år.
duk13
”Det er helt vildt imponerende, hvad folk kan lave. Jeg bliver overrasket gang på gang over detaljer og opfindsomhed hos de andre udstillere. Det er enormt inspirerende ift. selv at udvikle sig og finde på nye værkstøjer,” siger hun.

Sild i lange baner
En af de værker, som Joan har haft med på udstillinger er hendes silderøgeri. Ideen fik hun fra sin mand, og selvom hun i starten var lidt skeptisk, blev det en ”kæmpe” succes.
”Jeg skulle i gang med et nyt projekt, og jeg ville gerne lave noget, der ikke var set før. Derfor spurgte jeg min mand, og hans svar var et silderøgeri. Først tænkte jeg, at det kunne man ikke. Men så blev jeg alligevel lun på ideen. Det er ret unikt, fordi det ikke er så feminint som meget af det andet, der bliver lavet i den her verden. Nu er det faktisk et af de værker, som jeg er mest stolt af,” siger hun.

Silderøgeriet er ligesom alle Joans andre værker utrolig gennemført og indeholder en række detaljer, som hun naturligvis selv har lavet. De hjemmeflettede kurve, rygeovnen, bordene og bænkene, det naturtro stenunderlag – og ikke mindst de flere hundrede sild.
duk5”Hver enkelt sild er lavet ved, at jeg har klippet delene ud i papir, fyldt fimoler i maven, limet dem sammen og så malet af dem af flere omgange, så de kunne få de rigtige farver, inden de fik lidt guld til sidst. Så det tog ret lang tid, men jeg hyggede mig med det,” forklarer Joan.

Forsiden af Billed-Bladet
Joan har siden sin miniature-start i 2009 lavet mange forskellige ting. Nu er det ikke længere udelukkende dukkehuse, men også minihaver og andre opsætninger, hun laver. Præcis hvor mange værker hun har lavet, har hun ikke tal på, for nogen af dem har hun også givet væk. Fx har hun lavet miniudgaver af børneværelser til sine børnebørn med alt, hvad der hører sig til af legetøj, dyner og puder, tapet, møbler osv. Alt sammen hjemmelavet naturligvis.

Efterhånden som hun søger nye udfordringer, er Joan begyndt at lave særlige miniature-butikker. Udover silderøgeriet har hun bl.a. lavet et skrædderi, en aviskiosk og en bager.
Hver af disse med nye udfoldelsesmuligheder. Fx er de mange små brød og boller lavet af trylledej og derefter farvet, lakeret og dekoreret for at få det helt naturlige udtryk. Da hun skulle lave aviskiosken var det helt andre teknikker, som Joan måtte finde frem.duk6”Jeg var inde på nettet og finde forsider på alle de ugeblade, cigaretpakker, sodavand osv., som jeg gerne ville have med i kiosken. Så jeg printede dem ud i små størrelser, lavede dem i fimoler og limede printet på. Det er sådan nogle ting, som jeg synes, er rigtig skægt, fordi det bliver livagtige detaljer. Det havde jeg ikke nødvendigvis kunnet forestille mig, da jeg startede,” siger hun.

Fra tanke til virkelighed

I takt med at hun bliver bedre og bedre, stiger Joans forventningspres også til sig selv. Hun vil ikke gå på kompromis med udførelsen af alle detaljerne, og det betyder også, at hun nogle gange støder ind i udfordringer. Indtil videre har ingen udfordring dog været for stor til, at hun ikke har kunnet knække miniature-koden.
duk4”Nogle gange kan det godt være lidt svært at oversætte det billede, som jeg har inde i hovedet til virkelighed og få dem ud igennem fingrene. Men det er jo en del af det, som også er skægt. For så bliver resultatet lige det sjovere, når det så lykkedes,” fortæller hun.

Min leg
Normalt er dukkehuse noget, man forbinder med leg. Men sådan er det ikke med de huse og butikker, som Joan og de andre Grevinder laver. Det er til pynt. I stedet kan man sige, at det er en form for leg, når Joan maler, saver, syr, former, bygger, klipper, limer og lakerer i sit arbejdsværelse.
”Jeg har ikke tal på, hvor mange timer om måneden, jeg bruger på det. Når jeg er optaget af et projekt, så forsvinder timerne bare. Det er så dejligt at have muligheden for at fordybe sig helt ned i de allermindste detaljer. Det er min måde at lege med projekterne på,” smiler hun.
duk11

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere

Bankospil i hele 2017

banko - web

Kom og vær med - skriv dem i kalenderen med det samme

Læs mere her