---

Portræt: Michael læser området

”Når området og aktørerne er kortlagt, kan vi sætte effektivt ind og stoppe de kriminelle”

---

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Politiassistent Michael Engstrøm ved, hvad han skal se efter af tegn, når han er ude i marken eller er på patrulje. Han spotter de små tegn, markeringer og folks adfærd, som vi andre ikke lægger mærke til. Han taler med folk og arbejder sig ind i de kriminelles handlemønstre og hverdagsrutiner.
Alle disse forskellige ”brikker” og informationer samler han til et meget detaljeret kort, hvor alle personer og gerningssteder skrives ind på et fysisk kort over området.

Med det kort kan han og hans kollegaer hele tiden følge med i, hvad der rører sig i området, hvem der står bag kriminaliteten, hvem der er de rigtige bagmænd, og hvem der ”bare” er håndlangere, hvem der køber hash, hvornår på dagen kriminaliteten sker, hvor der handles med stoffer eller sker anden ulovlighed.
”Så kan vi sætte ind og tage gerningsmændene, når de er i gang. Det er et effektivt værktøj, og det styrker vores sag imod de kriminelle, for jo konkret bevis, vi har, jo mindre kan de rende fra det. Det tager naturligvis tid at opbygge sådan et kort, men når først det er i gang, vokser det hurtigt. Det bliver også en måde at udveksle viden på mellem kollegaer, så alle kan have fingeren på pulsen, og vigtig viden kommer videre”, forklarer han.

Til låns i Greve Nord
Den helt særlige og meget analytiske måde at kortlægge og lave forbyggende politiarbejde på har han selv udviklet sammen med en kollega, og metoden har givet imponerende resultater i Ringsted, hvor Michael Engstrøm normalt arbejder.
Men indtil slut april er han udlånt til politikredsen i Greve, som en del af forebyggelsesenheden. Sammen med de andre lokalbetjente i området skal han være med til at sørge for, at borgerne føler sig trygge i området og holde ro og orden i Greve Nord.
”Noget af det, jeg brænder mest for i forebyggelsesarbejdet, er at få stoppet de unge, der er på vej ud i en kriminel løbebane. Vi skal have fat i dem og hjælpe dem på rette vej, inden de kommer for langt ud. Derfor er bekæmpelsen af hash og narkotika på gadeplan til unge noget af det, jeg og mine kollegaer arbejder meget imod. Vi går direkte imod gerningsmændene, og gør alt, hvad vi kan, for at ødelægge deres forretning. Det skal gøres besværligt, ildeset og risikofyldt at købe hash, for så er der færre unge, der har lyst til det,” forklarer Michael Engstrøm.

Han uddyber, at bekymringssamtaler med den unge og forældrene også er en vigtig del af forebyggelsesenhedens indsats for at få de unge, der er på vej ud ad en forkert vej, tilbage på sporet.
”Det gør en stor forskel, at forældrene inddrages. Mange af de unge, som vi tager i at ryge hash eller handle, har på ingen måde lyst til, at deres forældre skal vide det eller blive flove og sure. Derfor er samarbejde mellem politi, forældre, den unge og kommunen meget vigtigt,” påpeger Michael Engstrøm, der har arbejdet i politiet siden 2000 og blandt andet har været i specialpatruljen for bande- og rockerkriminalitet i otte år.

Mere synlighed og kaffe på gaden
Inden Michael Engstrøm vender tilbage til Ringsted, er en af hans opgaver bl.a., at påbegynde en kortlægning af kriminaliteten i Greve Nord på samme vis, som han har haft stor succes med i Ringsted. Den viden kan kollegaerne i nærstationen i Videnscenteret så arbejde videre med.
”Der skal flere tiltag til for igen at få ro på området fx i Gersagerparken. Beboerne ytrer et meget stort ønske om, at politiet skal være mere synlige og mere til stede i området. Det er helt klart forebyggende og giver tryghed. Men der er også andre ting, man selv som beboer kan gøre,” siger politiassistenten.

”Det handler også om, at beboerne skal tage deres område og gader tilbage. Det skal igen være naturligt at sætte sig ud på bænken med en kande kaffe og sludre med naboerne. Eller tage aftensmaden med ned på græsset i gården. Hvis der er borgere på de offentlige arealer, så er det heller ikke lige så interessant for de kriminelle at færdes eller handle der. Så er risikoen for at blive opdaget for stor. Så det er mange parter, der kan gøre noget for igen at få ro i boligområderne,” forklarer han.

Drengedrømmen der kom sent i gang
”Jeg har altid gerne ville beskytte de svage og er gået meget op i, hvad der er rigtigt og forkert. Så jeg har egentlig altid gået med en drøm om at blive politimand. Da jeg var 15 år, kontaktede jeg selv politiet og spurgte efter materiale om optagelsesprøven, så jeg kunne forberede mig,” fortæller Michael Engstrøm.

Alligevel skulle der gå en del år, før han blev uddannet politiassistent i 2000. Inden da arbejdede Michael Engstrøm en årrække som soldat og senere som sikkerhedsvagt i Falck.
Men tre måneder inden, han nåede aldersgrænsen for optagelse, besluttede han at søge ind – og den beslutning, har han aldrig fortrudt.
”Jeg er meget glad for at være politi! Man ser nogle helt andre sider af Danmark, og det er enormt givende at gøre den forskel. Jeg nyder, at ingen dage er ens, og at jeg kan bruge mig selv og mine kompetencer så meget i mit arbejde. Det er en fedt job,” slutter han.

---

Trygheden i Gersagerparken til debat

---

Beboerne havde mange gode spørgsmål og forslag ved det store beboermøde om trygheden i Gersagerparken

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Det er vigtigt, at man føler sig tryg og glad, der hvor man bor. Så efter de seneste måneders voldsomme episoder i Gersagerparken skal vi arbejde sammen for igen at skabe en tryg hverdag. Det var alle 120 beboere, politiet, kommunen og boligselskabet helt enige om til det store beboermøde, der blev afholdt i Gersagerparken onsdag aften.

”Det vigtigste for os er, at beboerne er glade for at bo her. Man skal føle sig tryg og godt tilpas i sin lejlighed, men også på fællesarealerne. Vi vil gerne vise vores beboere, at vi tager deres trivsel og tryghed alvorligt,” siger Jens Rasmussen, der er direktør i Greve Boligselskab.

”Vi forstår godt, hvis nogle beboere føler sig utrygge og sure efter de meget ubehagelige episoder, der har været i Gersagerparken det seneste stykke tid. Det er klart, at sådan skal man ikke have det,” siger John Jensen, der er vicepolitiinspektør hos Midt- og Vestsjællands Politi og fortsætter:
”Det er meget vigtigt for os at slå fast, at kriminaliteten er ikke rettet mod alle de almindelige beboere. Men vi forstår godt, at man alligevel kan føle sig usikker. Derfor vil vi gerne fortælle beboerne, hvad vi gør for at skabe ro.

Sammen om trygheden
Det var Greve Boligselskab, Midt- og Vestsjællands Politi, Greve Kommunes Gadeteam og Greve Nord Projektet, der havde inviteret alle Gersagerparkens beboere til beboermøde. Her kunne beboerne stille spørgsmål og få svar på, hvad der bliver gjort for at stoppe kriminaliteten i området og opfordret til at bidrage med deres egne ideer.
Beboerne havde mange gode forslag. Bl.a. blev der ytret ønske om mere videoovervågning, at man tager mere kontakt til forældrene til de unge, der laver ballade og sætter præventivt ind med tidlig indsats, og at man skal prøve at gå mere i dialog med de unge.

”Vi er rigtig glade for, at der er så mange, der er mødt op i dag og kommer med forslag. Det er en stor hjælp for os at høre, hvad beboerne mener, så vi ved, hvad vi skal arbejde videre med,” siger Jens Rasmussen

Nu sker der noget
En af de beboere, der var mødt op til beboermødet, er 51-årige Henrik Mörke-Malmkvist, der sammen med sin familie har oplevet en utryghed i Gersagerparken, de ikke tidligere har haft.

”Det glæder mig, at der nu bliver holdt sådan et møde, for det viser, at der er kommet fokus på problemerne. Vi er en del beboere, der længe har ønsket, at kommunen og politiet skulle være mere synlige og aktive, og nu er der udsigt til, at der sker noget. Det er godt at se, at så mange møder op og giver udtryk for deres utryghed, så vi kan tale om det, og det bliver klart, at der er behov for en indsats nu. Vi har altid været meget glade for at bo her, så derfor vil vi naturligvis gerne have ro på igen,” fortæller han.

Marianne Jensen på 70 år føler sig ikke selv utryg, når hun færdes rundt i Gersagerparken. Men hun synes, at det er en god idé med et beboermøde.
”For så kan dem, der er nervøse, få svar på deres spørgsmål og høre, at politiet og alle andre rent faktisk gør noget for trygheden, selvom det måske ikke ser sådan ud. Jeg har selv kun haft gode oplevelser med de unge. Fx har de hjulpet mig med at bære mine indkøb op, da jeg kom på krykker. Jeg kan jo godt høre, at der er andre, der har mange negative oplevelser. Derfor tror jeg, at det er godt, at vi mødes på den her måde, så man også kan høre om solstrålehistorierne,” siger hun.
Arbejder bagved
En del af beboerne efterspurgte også mere synligt politi og gadeplansmedarbejdere både i hverdagen, og når der opstår situationer. John Jensen fortalte, at politiet planlægger at øge tilstedeværelsen i området, og at man vil øge videoovervågningen. Vicepolitikommissæren forklarede også, at politiet arbejder meget i civil og ”bagved”, så de er oftere til stede, end man lige kan se.

I Greve kommunes Gadeteam, arbejder man også mere under radaren.
”Vi er derude. Men en af vores forcer er netop, at vi ikke altid er så synlige. Når vi mødes med de unge, så foregår det helt bevidst ikke i boligområdet, hvor alle andre også kan se det, for det er ikke alle unge, der har lyst til, at verden skal vide, at de taler med os. Samtidig er det vigtigt at huske, at vi ikke er en myndighed som politiet, og vi har ikke samme handlemuligheder. Vi kan ikke tvinge de unge til noget. Det betyder, at vores arbejde er de lange seje træk,” fortalte gadeteammedarbejder Claus Bøgevig på mødet.

Ikke skære alle over en kam
En del af de fremmødte beboere påpegede, at det særligt er de unges utryghedsskabende adfærd, der skaber utryghed.
”Naturligvis er der unge, der ikke opfører sig ordentligt, og som skaber problemer. Omvendt skal vi også passe på ikke at skære alle unge over en kam. De unge, vi møder i Greve Nord Projektet, er søde unge, og det hjælper vi dem med at blive ved med at være. Det handler om at give børn og unge handlemuligheder og understøtte deres kompetencer, så de ikke drages mod gadelivets skråplan. Vi hjælper de unge med at få et fritidsjob, så de kan tjene deres egne penge, og vi hjælper børn og unge ind i fornuftige fritidsaktiviteter,” forklarer Majken Rhod Larsen, der er sekretariatsleder i Greve Nord Projektet.

”Vi taler også med forældrene. Nogle af forældrene- og langt fra de fleste, har behov for støtte til at udvikle deres rolle som forældre, så det hjælper vi dem med. Enten i individuelle samtaler eller i mindre grupper,” fortsætter hun.

---

Faktaboks - Beboernes forslag:

- Flere aktivitetstilbud for områdets unge. Fx muligheden for at have en klub/ et sted at mødes, hvor Greve Kommune har personale til stede

- Øget videoovervågning også på parkeringspladserne

- At man som beboer går i venlig dialog med de unge, så man kan lære hinanden at kende og ikke være utrygge

- At Greve Boligselskab får 100 pct. anvisningsret til lejlighederne

- Mere synligt politi og gadeplansmedarbejdere særligt i aftentimerne

- Få flere af de unge ind i sport- og foreningslivet. Herunder at gøre mere opmærksom på muligheden for at søge støtte til kontingent gennem BROEN Greve

- Hvordan kan vi tage de udendørs fællesarealer ”tilbage”, så alle beboere får gavn af dem

- Mere kontakt med forældrene til de unge, der laver ballade og tidlig indsats for at undgå, at de yngre søskende også bliver ballademagere

- At det er vigtigt, at man kontakter politiet hver gang, der sker noget, så de kan reagere

---

---

Pæne prinsesser og seje superhelte

---

Fastelavn og udklædning er både for børn og voksne her i Greve Nord

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

BANG BANG BANG! De fire fastelavnstønder blev banket godt og grundigt til fastelavnsfesten i ValHallen lørdag formiddag.
130 børn og voksne var mødt op for at have en hyggelig fastelavnsfest sammen, så hallen var fuld af fine prinsesser, seje superhelte, flotte dyr og feer, farlige skeletter og mange andre fine udklædninger.

Da tønderne til sidst måtte give efter, og kattekonger og kattedronninger var blevet kåret, skyndte vi os alle sammen op i varmen i Hundige Boldklubs café.

Her var der fastelavnsboller og varm kakao, og man kunne også blive malet i ansigtet og lave flotte fastelavns-masker. Det var en rigtig hyggelig dag, hvor børnene dansede ballondans i de flotte kostumer, og der blev grinet og hygget ved bordene.


Vi var så heldige, at dygtige Jonas Lahouati også tog en masse fine billeder. Se dem alle ovenfor.

Tak til alle børn og voksne, der var med – vi gør det igen næste år!
Festen var arrangeret af Aktivhuset Freyas Støttegruppe, Hundige Boldklub og Greve Nord Projektet.

---

På feltstudie i Gersagerparken

---

Hvor mødes beboerne? Og hvordan bruger de fællesarealerne og de mange klubber?

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

En gruppe studerende fra Aalborg Universitet har været på feltstudie i Gersagerparken med både kamera og notesblok. Gennem interviews med beboere, politi og Greve Nord Projektet har de undersøgt, hvordan beboerene opfatter brugen af fællesarealerne og livet i Gersagerparken.

De har bl.a. fokuseret på det store grønne område – trekanten- i midten, de fælles borde og bænke, der står rundt omkring samt det sociale liv og naboskab i Gersagerparkens mange klubber og foreninger.
De studerende konkluderer at:
- Beboerne generelt føler sig trygge ved at bo i Gersagerparken, men at der omvendt er steder, der for nogen kan opleves som utrygge at bevæge sig i, når det er mørkt

- Aktiviteterne og klubberne primært benyttes af de ældre beboere, og at man med fordel kan arbejde mere på at inkludere de yngre og beboere med anden etnisk herkomst end dansk

- At man kan skabe mere udeliv og udnyttelse ved at åbne mere op for det store vildtvoksende område i midten og få flere aktiviteterne derind – Hvilket faktisk allerede er sket. Læs mere her

- At områdets unge ikke føler, at der er plads til, at de kan mødes på fællesarealerne på samme måde som de ældre beboere. De unge giver udtryk for, at de gerne vil være med til at tale om, hvordan der kan gøres plads og rum til de forskellige beboergrupper i Gersagerparken
På baggrund af diverse interviews og observationer foreslår de studerende i feltrapporten, at beboerne og afdelingsbestyrelserne i Gersagerparken med fordel kan tale mere sammen om de forskellige beboergruppers behov og ønsker til, hvordan man kan bruge områdets mange flotte udearealer og muligheden for at blande sig mere i klubberne på tværs af alder og etnisk oprindelse.

Dermed kan flere af beboerne få endnu mere gavn af fællesarealerne og et mere alsidigt naboskab, der igen kan være med til at skabe mere kendskab og forståelse for hinanden.

---

Mindre buskads, mere tryghed

---

Det grønne område i midten af Gersagerparken er blevet beskåret, så beboerne kan få mere gavn af det

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Efter i flere år at være vokset ret vildt og have skabt en hel skov, er buske og træer i det grønne område i midten af Gersagerparken nu blevet beskåret og tyndget ud.
Ejendomsfunktionærerne har været på arbejde, og det har givet meget mere lys, åbenhed og tilgang til området.
En del beboere i Gersagerparken har givet udtryk for, at de ikke bruger eller går igennem området, fordi de synes, at det er utrygt. De mange tætte buske og træer har gjort det utrygt for nogen at færdes på stierne efter mørkets frembrud, og samtidig har det tæt bevoksede område været omdrejningspunkt for en del af den kriminelle og utryghedsskabende adfærd, der er i området.

Et trygt, hyggeligt sted
Men nu skal det være slut med utryghed omkring den grønne trekant. Beboerne skal igen kunne føle sig trygge og bruge naturen og de grønne omgivelser som et hyggeligt sted at mødes med naboerne om sommeren på tæpper til en kop kaffe eller spille bold.

”Det er et fantastisk grønt område at have midt i et boligområde, og det er en skam ikke at udnytte det bedre. Området skal være for alle, og man skal ikke være utryg ved at færdes der. I Gersagerparken går vi meget op i, at her skal være både trygt og flot, og at beboerne skal være glade for at bo her. Derfor håber vi, at beboerne igen vil komme til at bruge området meget mere, for det giver også mulighed for at lave flere fælles aktiviteter. Vi har Visions- og Målsætningsmøde d. 15. februar, hvor de to afdelingsbestyrelser kan komme med input til, hvad det grønne område kan bruges til. Det er noget vi ser meget frem til,” siger Preben Husted, der er den ene af to afdelingsbestyrelsesformænd i Gersagerparken.
Billedet her er fra efteråret 2019 og viser noget af det beplantning, der er skåret ned.

Den rette beslutning
Lige nu er der stadig mudret efter fældningsarbejdet, men snart bliver afklippede grene og træstammer samlet ind, og når foråret og de grønne blade kommer, bliver området rigtig flot.
”Vi glæder os over, at vi traf den rigtige beslutning om at få gjort noget ved boldbanen og vildnisset i det grønne område. Man kan allerede få en fornemmelse af, hvor flot det bliver. Det har åbnet området meget mere op, så beboerne igen får lyst til at bruge det. Vi ved, at flere har været utrygge over, at der har været så tilvokset, så man ikke rigtig har vidst, hvad eller hvem, der kunne gemme sig derinde. Det nytter ikke noget. Det er meget vigtigt for os, at alle føler sig trygge ved at færdes her i Gersagerparken, og oprydningen af det grønne område er en del af den indsats. Jeg glæder mig til sommer, hvor der forhåbentlig vil være glade beboere, der sidder og hygger sig sammen,” siger René Kloe, der er Gersagerparkens anden afdelingsbestyrelsesformand.