Genbrug, kreative værksteder og hygge


Det nyåbnede ’genBrug for alle’ er ikke ”bare” en almindelig genbrugsbutik. Det er også et mødested, hvor der er tid til en kop kaffe og en sludder

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Den røde løber var rullet ud, live-musikken spillede, alle de flotte genbrugsting var på plads, så alt var klar til den store åbning af ’genBrug for alle’.

Allerede inden den officielle indvielse startede onsdag kl. 15, begyndte det at vrimle ind med gæster, og lokalerne i Gersagerparken 49 blev hurtigt fyldt med glade folk, der ville se alle de mange flotte ting.
Særligt stativet med dametøj, tasker og legetøj vakte meget interesse, og en del af gæsterne ved åbningsfesten fik hurtigt fundet nogle ting, som de gerne ville købe.
IMG 0159Men selvom hylderne var fyldt med tøj, køkkenting, legetøj m.m., måtte ”kunderne” vente til i næste uge (uge 41) med rigtigt at gå på shopping.

Åbningstider:
Tirsdag og onsdag fra kl 12-16

Denne onsdag eftermiddag var det nemlig åbningsfest, og der var ikke åbent for salg. Men fra på tirsdag d. 10. oktober og onsdag d. 11. oktober og frem vil der hver tirsdag og onsdag være åbent i genbrugsbutikken fra kl. 12-16 i Gersagerparken 49.
IMG 0179Udover at være en genbrugsbutik er lokalerne også indrettet med kreative værksteder, så man kan komme og male eller blive inspireret til, hvordan man kan re-designe sit tøj. Alle er velkommen i genbrugsbutikken og til de kreative workshops, og man behøver ikke bo i Gersagerparken.

Folk vil gerne give
Genbrugsbutikken modtager meget gerne brugbare og velfungerende effekter, som sælges videre til små priser. Det gælder både tøj og sko, legetøj, køkkenting, sengetøj, små møbler, bøger, elektronik m.m. Det hele skal dog være rent og brugbart, for der er ikke mulighed for at vaske tøjet i genbrugsbutikken.
”Folk har allerede doneret rigtig mange fine ting, som vi er meget glade for at kunne sælge videre. Det er dejligt at opleve, at folk gerne vil være med til at hjælpe andre,” siger Suzanne Magelund fra Greve Nord Projektet, der er en af de ansvarlige for genbrugsbutikken.
”Der er faktisk mange, der er kommet igen flere gange for at aflevere ting, fordi de lige har fundet noget mere, som de gerne vil give væk,” fortsætter hun.
IMG 0175Fra beboer til beboer
Suzanne Magelund understreger, at butikken ikke er en almindelig genbrugsbutik, der skal tjene penge. De små beløb, som kunderne betaler for tingene, kommer tilbage til områdets beboere, fordi al arbejdskraft i butikken er frivillig. Pengene vil i stedet blive brugt på aktiviteter for alle områdets borgere, og det er genbrugsbutikkens besøgende, der er med til at bestemme aktiviteterne.
”Det er tanken, at vi skal give tilbage til hinanden. Der bliver sat en idékasse op, og så kan folk lægge en seddel i med ønsker til, hvad de godt kunne tænke sig. Det kan fx være en, der kommer og viser, hvordan man scrapbook’er eller lave bolcher eller et spændende foredrag. Det er helt op til beboerne,” forklarer hun.IMG 0138

Kjolen, der blev et par shorts
Det tøj, som bliver afleveret til gebrug kommer op og hænge på bøjler eller bliver foldet pænt i kasser, så folk kan komme og finde billigt ”nyt” tøj.
Men det er ikke al tøjet, der bliver solgt videre lige med det samme. Noget af det skal nemlig re-designes og syes om, så det kan få helt nyt liv. Det kan fx være en kjole, hvor man kan bruge overdelen som en bluse, mens stoffet fra skørtet kan bruges til et par shorts.
Joan Berg er uddannet dameskrædder, og det er hende, der samen med de andre frivillige, vil sy noget af tøjet om, inden det sælges videre.
”Det er en sjov og billig måde at skabe helt nyt tøj på. Det er kun fantasien, der sætter grænser,” siger hun.

Frivillige ”ansatte”
Genbrugsbutikken er åben hver tirsdag og onsdag fra kl. 12-16, og det er en række engagerede frivillige, der står for at holde butikken pæn og ordentligt, sætte skilte op, hænge tøj på plads m.m. De står også klar til at hjælpe kunderne og til at byde folk velkommen med en kop kaffe og en snak.
IMG 0142De fire seje frivillige damer får ikke nogen løn for at stå i genbutikken, men det er heller ikke vigtigt, fortæller Joan Berg, der er en af de frivillige.
”Det handler meget mere om, at vi gerne vil være med til at hjælpe og bakke op om det gode initiativ. Jeg går selv meget ind for genbrug, og jeg kan godt lide tanken om, at man ikke bare smider noget ud, men giver det videre til andre, der har behov for det,” forklarer hun.

Vi deler genbruget
Den nye genbrugsbutik i Gersagerparken 49 bliver det 2. genbrugstilbud i Gersagerparken. I nr. 74 under børnehuset er der nemlig også en genbrugscentral, der drives af frivillige beboere.IMG 0143
Det er ikke meningen, at de to genbrugscentraler skal konkurrere om ”kunderne”, men tværtimod er der allerede etableret et godt samarbejde. Fx er der ikke plads til større møbler i ’genBrug for alle’, så hvis der kommer nogen for at aflevere fx en lænestol til genbrug, så bliver den sendt videre til genbrugscentralen i Gersagerparken 74.

Du kan læse mere om det samarbejde her

 

’genBrug for alle’ tager meget gerne imod:
- Legetøj, spil og børnebøger
- Køkkenudstyr
- Tøj (rent og brugbart)
- Elektronik og belysning (funktionelt)
- Sengetøj, håndklæder og gardiner (rent)
- Små møbler man selv kan bære
- Andre brugbare ting

Du kan kontakte Suzanne Magelund, hvis du gerne vil vide mere om ’genBrug for alle’
Telefon. 60 35 46 67 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
IMG 0139


Greve Nord Projektet søger unge, der vil have fritidsjob


Vi tilbyder fritidsjob som bud i Greve Nord Projektet

Er du mellem 15-16 år? Og vil du gerne have et fritidsjob? Så læs mere her
glade unge folk

Bud i Greve Nord:

Er du 15 år og vil gerne have et fritidsjob? bud
Bliv bud for Greve Nord Projektet og hjælp os med at få delt vores opslag ud

Greve Nord Projektet søger 2 unge som gerne vil have et fritidsjob som bud.

Vi har følgende krav:

  • Du skal være 15-16 år.
  • Du skal være god til at tage ansvar og gøre dit arbejde færdigt.
  • Du skal være god til at tage imod nye opgaver
  • Du skal være fleksibel
  • Du skal være god til at hilse og snakke med nye mennesker

Arbejdsopgaver:

Som bud er dit arbejde at dele plakater og opslag rundt til alle lejligheder og opgange i Askerød, Gudekvartererne/Klyngen og i Gersagerparken.
Vores bude er meget vigtige medarbejdere i Greve Nord Projektet, fordi du er med til at sikre at alle beboerne i området får information om Greve Nord Projektets mange aktiviteter.

Søg jobbet: Frist: hurtigst muligt. Du bliver lønnet efter reglerne på området.

Hvis du er interesseret så kom ned til Lone i Stamhuset i Askerød, Digehuset 9. Lone er ny fritidsjobsvejleder i Greve Nord Projektet. Kontakt: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller mobil: 60 35 26 41.

Du kan også aflevere en ansøgning i Stamhuset, Digehuset 9 eller i aktivitetshuset i Thors kvarter 62.


Askerød er med i en ny film


Der er sket en stor positiv udvikling i Askerød de seneste år. Det sættes der fokus på i en ny minifilm

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Der er sket en positiv udvikling i Askerød og Greve Nord de seneste år. Kriminaliteten er faldet, uroskabende unge fylder mindre i boligområdet, og beboerne har fået adgang til vejledning og rådgivning ift. job, uddannelse og familietrivsel, der er kommet ventelister til lejlighederne, og der er blevet oprettet flere aktivitetstilbud.

Udviklingen skyldes et effektivt samarbejde mellem henholdsvis boligorganisationerne, Greve Kommune, politiet, beboerne og den boligsociale indsats og det lokale foreningsliv, der blev igangsat i området i 2008.
Landsbyggefonden har i forbindelse med deres 50 års jubilæum lavet en minifilm, hvori der fokuseres på, hvordan netop boligsociale indsatser kan have en løftende effekt på et boligområde som Askerød.
Både områdets beboere og de mange parter, der bidrager til de store samarbejde, kan derfor glæde sig over, at Askerød nu kan fremhæves som et godt eksempel.Askeroed august 2017
”Styrket tryghed er en af målsætningerne med de boligsociale indsatser. Filmen skal bl.a. vise, hvordan boligorganisationerne sammen med kommune og andre parter arbejder for at styrke trygheden i boligområderne og skabe gode muligheder med og for beboerne.  Det er Askerød og Greve Nord generelt et godt eksempel på”, forklarer Aviaja Julie Sigsgaard, konsulent hos Landsbyggefonden og fortsætter:
”De boligsociale indsatser handler både om at igangsætte aktiviteter og om at understøtte et målrettet samarbejde om at løse udfordringerne og bringe lokale ressourcer i spil, og det er lykkedes rigtigt godt i Askerød. Derfor har vi valgt Askerød som eksempel i filmen”, siger hun og påpeger samtidig, at udvikling er et langt sejt træk, der kræver fortsat opmærksomhed fra alle parter.
Filmen er blevet til i forbindelse med Landsbyggefondens 50 års jubilæum, og kan ses her

Beboerne: Et helt andet område

IMG 1748En af de beboere, der i filmen fortæller om udviklingen, er Mohammad Hassan, der selv er vokset op i området.
Han har tidligere selv været en del af den gruppe af unge, der var med til at gøre området utrygt for de andre beboere.
”Det har været et område præget af kriminalitet. Men efter at Greve Nord Projektet kom til, er der meget, der har ændret sig,” fortæller han og fortsætter:
”Der var pludselig nogen, der lyttede til os, og de var med til at lære os unge at spille efter reglerne, når der var noget, vi gerne ville. Projektet har også hjulpet flere af de unge med at komme i job og uddannelse, og det er et helt andet område. Jeg er glad for at bo i Askerød, og jeg kunne ikke forestille mig at skulle bo noget andet sted.”


Alice
Også Alice Jensen glæder sig over udviklingen i området. Hun har boet i Askerød i mange år og har dermed oplevet både de gode og de mindre gode tider.
”Der er sket en stor udvikling, efter at Greve Nord Projektet er kommet. Man har gjort utrolig meget for området, så det igen er blevet et trygt og dejligt sted at bo,” fortæller Alice Jensen, der også er frivillig danskunderviser i den boligsociale indsats’ aktivitetshus.
At den positive udvikling i den grad er lykkedes i Askerød skyldes de mange forskellige parters samarbejde.
Ulrik Brock Hoffmeyer, direktør i BO-VEST, der administrerer lejlighederne i Askerød understreger i filmen, at man i boligorganisationen og Greve Nord Projektet har arbejdet tæt sammen med Greve Kommune, politiet og ikke mindst beboerne selv, og at det samarbejde har været helt afgørende for at vende udviklingen.
Samtidig påpeger han, at det fortsat er en løbende proces at fastholde den positive udvikling, og at alle er indstillet på at fortsætte det gode samarbejde til gavn for både beboere og området.
MohammadDet gode eksempel
Lokalt i den boligsociale indsats Greve Nord Projektet, glæder man sig over områdets fremgang.
”Tidligere har Askerød primært været kendt for noget negativt, både i medierne og lokalt i området. Men de seneste par år er der kommet meget mere fokus på den positive udvikling, der er sket, og Askerød er i stedet blevet fremhævet som det gode eksempel” fortæller sekretariatsleder i Greve Nord Projektet, Majken Rhod Larsen og fortsætter:
”Vi kan mærke, at området har fået et bedre ry. Både hos borgere og samarbejdspartnere her i Greve, men også fra andre boligsociale projekter rundt omkring i landet, der gerne vil høre mere om, hvordan den tværfaglige og koordinerede indsats har sat gang i udviklingen mod at gøre Askerød til et mere attraktivt boligområde.”IMG 1695
Også for beboerne har det stor betydning, at Askerød ikke længere kun nævnes i forbindelse med hærværk og ballade.
”Det betyder meget for beboerne, at det også er det positive billede, der vises af området, og at de kan være stolte over at bo i Askerød. Langt størstedelen af vores beboere er jo glade for at bo her,” siger afdelingsbestyrelsesformand Jørgen Fahlgren.sats har sat gang i udviklingen mod at gøre Askerød til et mere attraktivt boligområde.”
 

Filmen er blevet til i forbindelse med Landsbyggefondens 50 års jubilæum, og kan ses her


Beboerportræt: Birgitte vil starte sin egen virksomhed med fokus på hjernens biokemi


Nogle gange skal man kaste sig ud på dybt vand og følge sine drømme, selvom det er uvist, hvordan det ender. Det har Birgitte Beck valgt at gøre

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Det er et stort spring pludselig at skulle blive sin egen arbejdsgiver. Men Birgitte Beck tror så meget på sin idé, at hun er villig til at gøre forsøget. Derfor har hun nu meldt sig til iværkstætteruddannelsen på ErhvervsCenter Greve for at kvalificere sig til at starte egen konsulentvirksomhed.
Birgitte Bech b”Jeg er da meget nervøs for, hvordan det skal gå. Selvfølgelig er jeg det. Der er så meget, jeg endnu ikke ved om, hvordan man starter sin egen virksomhed, og så mange ting, jeg endnu ikke har styr på. Jeg ved jo ikke, hvordan det hele kommer til at gå. Men jeg er sikker på, at mit koncept holder, og jeg ved, at der er et marked for det. Så nu skal jeg bare ud over stepperne og i gang,” fortæller en spændt Birgitte.

Birgitte vil starte sin egen konsulentvirksomhed, hvor hun vil rådgive og tilbyde neuropædagogiske løsninger og metoder, ved anvendelse af en neurospykologisk tilgang. Hendes ekspertise vil bl.a. kunne bruges i arbejdet med mennesker, der har det svært eller som har en diagnose. Metoderne kan derfor fx bruges indenfor specialområdet for mennesker i alle aldre, folk som har stress, posttraumatiskstresssyndrom, ADHD, i inklusionsarbejdet i folkeskolen, i almindelige daginstitutioner, på ældreområdet i forhold til demente og i virksomheder der gerne vil optimere medarbejdernes trivsel og udvikling, m.m.

”Metoderne kan faktisk bruges i alle sammenhænge, hvor man arbejder med mennesker. Der er enormt meget forskning på området, der viser, at det kan skabe virkelig bemærkelsesværdige resultater at arbejde på baggrund af den viden og de metoder, og der er ingen tvivl om, at det virker. Men det kan være svært at implementere teorien og den tekniske viden til hverdagens praksis og arbejdsgange. Og det er her, at jeg kan hjælpe,” siger 39-årige Cand.pæd. soc. Birgitte, der sidste år blev færdig med diplomuddannelsen indenfor neuropsykologi og neuropædagogik.

Forståelse for hjernens kemi
Både neuropsykologi og neuropædagogik er videnskaber, som for langt de fleste kan være mere eller mindre umulige at finde rundt i og forstå. Derfor ”tvinges” Birgitte til at koge den tunge teori ned til et forståeligt og konkret budskab, som hun kan sælge og forklarer til alle, der ikke har den videnskabelige faginsigt.
brain graphicHun forklarer, at vi alle styres af de biokemiske processer, der sker i vores hjerne. Vores adfærd, vores humør, vores udtryk er alt sammen styret af kemien oppe i vores hoveder. Ved at forstå den kemi og de kemiske forskelle, der er i folks hjerner, kan man agere mest hensigtsmæssigt ift. det enkelte individ. Hvis man ved, hvordan den kemiske proces er i en hjerne, kan man tage udgangspunkt i netop denne form for proces og bruge den aktivt i sin kontakt med folk.

”Hvis et barn fx har ADHD skyldes det nogle særlige kemiske processer i hjernen, der påvirker, hvordan barnet har det og opfører sig. Hvis du forstå, hvad der sker i barnets hjerne, kan man som forælder eller pædagog så hjælpe og støtte barnet ved at bruge en pædagogik og en adfærd, der tager hensyn til lige præcis den kemiske proces,” forklarer Birgitte, der har brugt flere år på at specialisere sig inden for den videnskab, samt arbejdet med det i praksis.

Monstertung teori
Det er netop denne praksis, oversættelsen fra tung teoretisk viden til konkrete arbejdsredskaber, som Birgitte vil tilbyde i sin konsulentvirksomhed – når hun kommer i gang.
”Det er monstertungt med alt det teori, og det kan være meget svært at se, hvordan det kan føres ud i livet og bruges i en hverdag, der også indeholder en masse andre arbejdsopgaver og ting, man skal tage højde for. Som konsulent kommer jeg med en masse viden og kan tilrettelægge udførelsen specifikt til en enkelte situation,” fortæller hun.

Under uddannelse som iværksætter
For at nå så langt som at starte sin egen konsulentvirksomhed er Birgitte netop startet på den tre måneder lange iværksætteruddannelse hos ErhvervsCenter Greve. Her skal hun gå i skole en gang om ugen for at lære alle de ting, der kræver at starte sin egen virksomhed. Hun skal bl.a. lære at lave en forretningsplan, hvordan man opbygger et fagligt netværk og en kundekreds, at lave budgetter for en virksomhed, hvordan man kan markedsføre sig, at blive oprettet i CVR og få en firmakonto i banken m.m.

”Jeg har behov for hjælp til at lære alle de her ting. Det er derfor, jeg har meldt mig til uddannelsen. Jeg har ideen og den fagspecifikke viden, men jeg skal bruge hjælp til at kunne fører det ud i virkeligheden,” siger hun og fortsætter:
”Hvis ikke jeg får de redskaber og den vejledning og rådgivning, så sker der ingenting, og så bliver min drøm ikke en realitet.”Birgitte Beck1

Den bedste beslutning
Birgitte har været til undervisning to gange nu, og hun er godt i gang med de mange opgaver og gøremål, som det kræver at starte egen virksomhed.
”Der er meget arbejde, det skal man ikke være i tvivl om. Men jeg er så glad for, at jeg er startet. Det er den bedste beslutning, jeg længe har taget. Jeg har set lyset, og jeg kan slet ikke vente med at komme endnu mere i gang med det hele. Hvis det stod til mig, så var jeg i gang med alt og alle ting på en gang, så spændt er jeg,” griner hun.
Birgitte arbejder indenfor socialområdet i Gribskov Kommune, og iværksætteruddannelsen skal hun derfor tage ved siden af sit arbejde. Det er dog meningen, at hun med tiden vil arbejde med sin konsulentvirksomhed på fuld tid, når den er kommet rigtigt i gang.

Sin egen chef
Birgitte har arbejdet indenfor det offentlige i mange år, hvilket også er årsagen til, at hun ved, at der er et marked for konsulentydelsen ift. brugen af neuropsykologien og neuropædagogikken.
”Jeg ved jo, at det er en videnskab og metoder, som der tales meget om indenfor mange forskellige brancher og faggrupper, fordi det netop har vist så gode resultater. Så det er et af de områder, hvor man er begyndt at hyre konsulenter ind,” forklarer hun.

Når Birgittes konsulentvirksomhed, som stadig endnu ikke har fået et helt fast navn, kommer rigtigt i gang, vil det være med base i hjemmet i Tjurgården i Greve Nord. Herfra skal hendes en-mandsvirksomhed drives, og selvom det er lidt angstprovokerende at skulle være sin egen chef, glæder hun sig rigtig meget til at komme i gang.
”Det er jo et kæmpe skridt at skulle gå fra at være lønmodtager til at være sin egen chef. Jeg kan jo heller ikke regne med, at det vil løbe helt rundt økonomisk i starten. Det koster penge at blive selvstændig, men det både min mand og jeg indforståede med. Man har jo i mange år været vant til, at der kom løn ind på kontoen, men nu skal jeg jo selv på et helt andet plan selv være ansvarlig for, at der også er en indtægt,” siger hun. Birgitte beck aDet betyder også, at Birgitte skal ud og sælge sig selv og sin virksomhed, og det har hun det ganske fint med.
”Jeg har ingen problemer med at skulle ud og opsøge folk og fremlægge mine kvalifikationer og ideer. Men jeg har uden tvivl stadig meget at lære ift. markedsføringen, og det er derfor, jeg glæder mig så meget over, endelig at være kommet i gang med iværksætteruddannelsen,” påpeger hun.

Nu var det nu
Ideen om at starte egen konsulentvirksomhed har spiret i maven på Birgitte i et års tid. Hun kan godt lide tanken om at starte noget op og selv være ansvarlig for det hele, men hun ville gerne have en mere fast idé på plads, inden hun sprang ud i det.
Nu er det planen, at hun og virksomheden skal udvikle sig sammen i løbet af de næste tre måneder, som uddannelsen varer.
”Jeg fik ideen, og så tænkte jeg: Det er da det, jeg skal. Det er et sindssygt spændende område, og jeg ved, at jeg kan gøre det,” fastslår Birgitte.

Vi følger med
Vi følger Birgitte på hendes iværksætter-vej, og møder hende igen om en måneds tid, når konsulentvirksomheden har fået et navn, og hun forhåbentligt er kommet godt i gang med sin virksomhedsplan. Så hold øje med hjemmesiden og Facebook

 


Børn og forældre gik online sammen


Der er stor forskel på, hvordan man bruger internettet alt efter, hvor gammel og hvem man er

Derfor havde Greve Nord Projektet og Børns Vilkår inviteret både børn/unge og deres forældre til en fælles temacafé, hvor de kunne tale sammen og med eksperter om de unges digitale liv.
Der bliver snappet, opdateret, instagrammet og publiceret lystigt på alle de sociale medier. Men lige så stort og spændende internettet er, lige så vigtigt er det at være opmærksom på, hvad der sker og hvem, der kigger med.
Men der kan ofte være stor foskel på, hvad den unge selv synes er i orden, og hvad mor og far synes, er i orden. Yderligere er der en hel række regler og love, som man også skal være opmærksom på, når man er online.
D. 23. august var omkring 40 børn og forældre derfor mødt op for at debattere og bliver klogere på de unges digitale liv.
Billede 1Børns Vilkår holdt et spændede oplæg om, hvordan man begår sig på nettet, hvad man skal være opmærksom på, og hvordan man passer på sig selv og andre.
Der var også fokus på børns rettigheder, samt hvad der er ulovligt på nettet. Fx kom det bag på flere, at man ikke dele personlige billederne af andre på nettet uden samtykke - heller ikke selvom de kun lige er med i baggrunden på ens eget billede.
Billede 2aForældrenes ansvar
I deabtten og oplægget var der ligeledes fokus på, hvor vigtigt det er, at forældre følger med i deres børn liv, både i virkeligheden og det digitale, og taler med dem om det, børnene oplever på nettet.
Desværre oplever en del børn og unge mobning og andre krænkelser på nettet, og det er meget vigtigt at være opmærksom på som forældrer, så man kan hjælpe sit barn på bedst mulige vis.

Der var også en digital skattejagt, hvor alle deltagere gik rundt på 5 poster og løste opgaver, som handlede om det digitale liv. På den måde kunne forældrene og de unge tale om, hvad de i deres egen familie synes, var ordentligt adfærd, om man skulle være venner med sine forældre på Facebook, om mor og far skulle kunne læse med på beskedene osv.
logoer png


Lone glæder sig til at hjælpe de unge i job


”Det er så fedt at se, hvordan de unge vokser og udvikler sig, når de får et job. Pludselig er de lige 20 cm højere. Det er en rigtig spændene rejse, som man få lov at blive en del af”

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Lone Holm Clausen er Greve Nord Projektets nye fritids- og lommepengejobvejleder, og hun skal hjælpe områdets unge med at finde et godt fritidsjob, som de kan have ved siden af skolen.

”At have et fritidsjob kan faktisk have rigtig stor betydning for ens fremtidige liv, fordi man lærer meget om sig selv, sine kompetencer og interesser. Det giver ansvarlighed og betyder, at den unge får et værdifuldt indhold i sin hverdag, der for nogen også kan være med til at bryde nogle negative vaner,” fortæller Lone og fortsætter:
lone 2”Samtidig er det en god introduktion til arbejdsmarkedet, når man skal ud og arbejde rigtigt som voksen. Der er en stor læring i, at der på et fritidsarbejde bliver sat krav til en, og at man skal stå til ansvar for sine egne handlinger. Det giver en modenhed, som også genspejles i den unges andre livssituationer fx i skolen”.
Det er områdets unge mellem 13 og 17 år, som Lone skal hjælpe og støtte, og hun er vant til at arbejde med netop den aldersgruppe fra både sin tid i andre boligsociale projekter, men også fra hendes seneste job i Røde Kors.

De vokser
Lone har tidligere arbejdet med børn og unge og fritidsjob-indsats i boligsociale projekter. En af de mange grunde til, at hun rigtig godt lide netop den arbejdsindsats, er, at hun her får muligheden for at hjælpe nogle unge, der har hele livet og masser af muligheder foran sig, men som har behov for lidt hjælp til at få sat gang i det hele.

Lone 3Hun fortæller, at noget af det, der giver hende stor glæde og tilfredsstillelse er, at hun kan se, hvor meget det betyder for den enkelte unge.
”Det handler jo om, at vi i fællesskab skal finde ud af, hvad det er den unge gerne vil arbejde med, hvilke kompetencer vedkommende har, og hvordan de kan bruges på et arbejde. Det er utrolig givende at se, hvordan de vokser undervejs som de finder ud af, at de faktisk har en masse kompetencer, og kan en masse ting, som de ikke troede, at de kunne,” siger hun og fortæller videre:
”Når man arbejder så meget en til en, bliver man en del af den unges rejse, og det er meget privilegeret situation at stå i. Det giver mig så meget glæde i mit arbejde, at jeg kan se, at det lykkedes, og at de faktisk slet ikke har behov for min hjælp mere.”

Gider ikke statistik
Lone er 33 år, og er uddannet i statskundskab fra Aarhus Universitet. Det er dog ikke den ”tørre” del af uddannelsen, hun brænder for at bruge, men derimod den medmenneskelige, hvor hun er i direkte kontakt med de mennesker, hun arbejder med.
”Jeg vil gerne ud og være tæt på de unge og støtte dem mere direkte. Jeg ville godt kunne sidde bag et skrivebord og lave undersøgelser af, hvordan man hjælper flere unge i fritidsjob og statistikker over, hvor stor en effekt det har. Men det er ikke det, jeg vil. Jeg vil ud og være til stede og arbejde i marken. Det er det, der giver mig energi, og det er der, jeg føler, at jeg faktisk gør en forskel,” forklarer hun.

Hun er derfor meget begejstret for den måde, som boligsocialt arbejde fungerer.
”Jeg synes, at det er en fantastisk måde at arbejde på. Vi møder beboerne, der hvor de er, og hvor de bor. Vi får mulighed for at komme helt tæt på, og det giver nogle unikke arbejdsmetoder og muligheder for at støtte både hver enkelt, men også at løfte området generelt. Det er et stort ansvar de giver os, når vi får lov at arbejde der, hvor de bor.”

En del af udviklingen
Der findes unge overalt i landet, der gerne vil have hjælp til at finde et lommepenge- eller fritidsjob. Men at Lone valgte at søge mod Greve Nord var ikke en tilfældighed.
Hun kender nemlig en del til Greve Nord Projektet i forvejen, fordi hun har arbejdet i søsterprojektet i den boligsociale indsats i Albertslund og i en boligsocial helhedsplan i Husum.
”Greve Nord Projektet et rigtigt godt ry i den boligsociale verden som et sted, hvor der er fokus på udvikling af både beboerne og området, og hvor et faktisk går rigtig godt. Hvor der er engagerede medarbejdere, og hvor der er plads til projekter, der netop løfter og videreudvikler på et rigtig godt fundament, og hvor man ikke bare skal holde minimums standard. Og den gode indsats, vil jeg rigtig gerne være med til at arbejde videre på,” siger Lone.

Det første vigtige skridt
Lone ser frem til at komme ud og få skabt kontakten til de unge, og det vil hun bl.a. gøre ved at møde dem, hvor de er og gøre dem opmærksom på, hvordan hun kan hjælpe dem, der gerne vil have et arbejde.
”Langt de fleste af de unge, jeg møder, vil rent faktisk gerne have et arbejde, men har måske oplevet at få nogle afslag, der har betydet, at det er svært at komme op på hesten igen. Andre gange handler det også om, at vi sammen skal forventningsafstemme, hvad der kan lade sig gøre at arbejde med samtidig med at skolen skal passes og fester med vennerne. Der er en meget stor læringsproces i at have og fastholde et fritidsjob, for det er faktisk første vigtige skridt ud i den virkelige verden,” forklarer hun.
Lone 1

Altafgørende samarbejder
En stor del af hendes arbejde vil også være at skabe netværk til de lokale virksomheder og erhvervsdrivende i området og gøre dem opmærksom på, hvorfor det er en god idé for netop dem at have en ung ansat i fritidsjob.
”Samarbejderne med de lokale virksomheder er jo alt afgørende i den her sammenhæng, for der skal jo også være fritidsjob og lommepengejob til de unge at få. Jeg kan rigtig godt lide at arbejde med udfordringer, der kræver at man samarbejder for, at de lykkedes. Det giver en mere yes-følelse, end hvis man bare selv har løst en opgave. I det her arbejde får man indblik i mange forskellige typer af arbejdsopgaver og arbejdspladser, og det gør det bare endnu mere spændende, for så skal man tænke samarbejde på en ny måde hver gang. På den måde er opgaverne langt fra ens, og det trives jeg rigtig godt med, så det ikke bliver rutine,” siger hun.

Lone skal derfor være brobygger mellem de unge og erhvervslivet, og det er et ansvar, som hun glæder sig til.
”Jeg bliver oprigtigt glad, når det lykkedes at matche en ung og en virksomhed, og at det ender med at blive en succes for alle parter. Når jeg kan se, at den unge trives, og at arbejdspladsen er glade for at have vedkommende der. Det er de succesoplevelser, som man bare ikke kan få for mange af,” siger hun.

Jeg er 80 år
Det er bestemt ikke lige til at se det, men der gemmer sig faktisk en 80-årig dame indeni Lone, der ellers er så frisk og fyldt med energi.
bedstemor madDen 80-årige kommer dog også mest til udtryk, når Lone er i køkkenet hjemme i lejligheden i Nordvest. Hun kan nemlig rigtig godt lide at bage alverdens kager og sylte og lave hjemmelavede marmelader.

”Så går der bedstemor i den, og det synes jeg faktisk, er rigtig skægt. Jeg kan godt lide det med at lave det fra bunden. I sidste uge lavede jeg blommemarmelade, og i eftermiddag skal jeg ud og plukke hindbær. Jeg slapper helt af, når jeg laver sådan nogle ting, det er min måde at koble af på,” fortæller Lone, hvis egen yndlingskage er noget med rabarber og citron.
”Det må ikke være for sødt. Så hellere lidt syrligt. Faktisk mener jeg, at der skal citron i stort set al mad. Det er et godt pift til alt,” griner hun.

 

Sommerpause i aktiviteterne
thors collage

Der er pause hen over sommeren, men vi vender naturligvis tilbage i august
Læs mere

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere

Bankospil i hele 2018

banko - web

Kom og vær med - skriv dem i kalenderen med det samme

Læs mere her