Beboerne vil meget gerne have de gode økonomiråd: Det er en stor hjælp


Det kan være svært at få økonomien til at hænge sammen, når indkomsten er lav. Derfor var beboerne meget glade for de råd, de fik ved økonomi-cafeen

Af Dorthe Korshøj, Greve Nord Projektet

En del af de borger, der bor i Greve Nord kan have svært ved at få økonomien til at hænge sammen efter den nye jobreform trådte i kraft i oktober. Og særligt december kan være en presset måned at få til at hænge sammen. Derfor var der også stor interesse fra de 17 deltagere ved tirsdagens økonomi-café, for de ville gerne høre alle de gode råd, som rådgiverne fra Dansk Folkehjælp kunne give.IMG 3931

Det var bl.a. spørgsmål til regninger, udgifter til transport og faste udgifter, der blev talt om, da Greve Nord Projektet i samarbejde med Dansk Folkehjælp havde inviteret til økonomi-cafe i Aktivitetshuset tirsdag d. 6. december.
Dansk Folkehjælps tre rådgivere gav bl.a. gode og konkretet råd om hvordan man får overblik over sin økonomi, hvordan man sparer i hverdagen og hvor man kan søge hjælp. Oplægget havde meget fokus råd, som beboerne kan bruge i hverdagen fx hvordan man sparer på vand, varme og el, samt hvordan man handler fornuftigt ind, så man undgår både madspild og forkerte og dyre indkøb.

En god hjælp til folk

En af de beboere, der var mødt op for at få gode råd er Uni Holst fra Gudekvartererne. Hun er selvstændig syerske og har ikke slev problemer med at få økonomien til at hænge sammen. Hun var taget med for at få nogle gode spareråd til, hvordan hun kan spare i hverdagen.
"De kom med nogle rigtig gode råd. Jeg vidste godt nok det meste i forvejen, men jeg blev ret inspireret af ideen om at lave et budget og måske få en til at gennemgå det med professionelle øjne. De kan jo se nogle muligheder som vi andre ikke kan, så det overvejer jeg meget at få gjort," fortæller hun.
Uni Holst havde taget sin 19-årige datter med til økonomi-cafeen, fordi datteren snart skal flytte hjemmefra.
"Her kunne hun få nogle rigtig gode råd til, hvordan man kan få en sund økonomi fra starten. Hun vidste fx ikke, at man også skal betale for at komme af med vandet igen. Så hun fik helt sikkert også noget godt ud af arrangementet," fortsætter Uni Holst, der påpeger, at hun synes, at det er en rigtig god idé, at der bliver afholdt informationsmøder som dette. For selvom hun selv har styr på økonomien, kunne hun også se, at mange af dem der ellers deltog, har et meget starmt budget.
"Det er nok ikke alle, der er lige bekendt med, hvordan man kan spare i hverdagen, eller hvilke "skjulte" udgifter der er i almindelig husholdning. Så jeg synes helt bestemt, at det er en god idé at hjælpe folk på vej på den måde, når man kan se, hvor økonomisk pressede, der er," siger hun.
slide1oeko

Svært at finde luft til at spare

Mange af deltagerne udtrykte stor frustration og påpegede, at det kan være svært at se, hvordan man skal spare, når der i forvejen ikke er nogen penge, når man er på integrationsydelse eller kontanthjælp. Forældrene fortalte, at det kan være meget svært at finde overskud til fx gaver og tøj til børnene, og at det sidst på måneden kan det være nærmest en kamp at finde penge til mad, medicin og transport.
IMG 3927De tre rådgivere fra Dansk Folkehjælp gav borgerne ret i, at det er en meget stor udfordring at sparer yderligere, når økonomien er så stramt, men at det er muligt, og at det kræver, at man bryder nogle vaner og tænker i nye baner ift., hvor man kan spare.
Efter oplægget fortsatte snakken mellem beboerne og rådgiverne, og otte af de fremmødte lavede en aftale med rådgiverne om, at de kan opsøge Dansk Folkehjælp for at få hjælp til at lægge budget, samt få yderligere rådgivning ift. at få et overblik over deres økonomi.

Vigtigt at klæde beboerne på

Økonomi-cafeen er et ud af flere lignende arrangementer, som Greve Nord Projektet har afholdt sammen med Dansk Folkehjælp, Greve Kommune og boligselskaberne i området. For alle er enige om, at det er vigtigt, at rådgive beboerne og gøre dem opmærksom på deres handlemuligheder.
”Det kan for nogle borgere være svært at overskue, hvordan lovgivningen på området er skruet sammen og hvordan de skal forholde sig ændringerne i deres økonomi, særligt efter at der med den nye jobreform blev skåret i de offentlige ydelser. Derfor vil vi gerne klæde dem så godt på som muligt med informationer og vejledning, så de får de bedste muligheder for at forholde sig til deres nye situation,” forklarer Hanne Sanderhoff Degn, der er sekretariatsleder i Greve Nord Projektet.slide2oeko
”Vi er meget glade for, at Dansk Folkehjælp vil stille op med rådgivere både til arrangementer som det i aften, men også med muligheden for, at beboerne efterfølgende kan komme til dem og få hjælp og vejledning. De gør et kæmpe stykke arbejde, og de har en helt opdateret viden om emnet, som de kan hjælpe beboerne ud fra, så de ikke går i stå,” fortsætter hun.

Mor og far lytter, børnene tegner

Imens de voksne fik gode råd og mulighed for at stille spørgsmål, var der i rummet ved siden af gjort klar til, at børnene kunne lege og tegne. En af de frivillige unge piger, havde meldt sig som ”babysitter”, så hun hyggede med børnene.
Tre af de fremmødte familier tog imod muligheden for at tage børnene med, og de var galde for, at det var en mulighed, for ellers havde de ikke haft mulighed for at deltage i økonomi-cafeen.
IMG 3926


Ohøj! Alle mand om bord på Juleskibet


Der blev julet, handlet, hygget og spist igennem, da beboerne fra Greve Nord var på juletur på Juleskibet

Af Suzanne Magelund, Greve Nord Projektet

Det var lige før, at alle skulle have haft nissehuer på, for det var en kølig morgen, da 45 beboere fra Askerød, Gersagerparken og Gudekvartererne mødtes på Hundige Station søndag morgen.
IMG 3918

Men stemningen var høj, og vi skyndte os ind i toget. Herfra gik turen med toget til Køge, og så startede turen ellers for alvor. Den grå veteranbus holdt og ventede, og det var den, der skulle køre os ned til havnen, hvor Juleskibet lå til kaj.
Det var rigtig sjovt at køre i så gammel en bus, for vi er alle jo kun vant til de nye busser, og det her var en helt anden oplevelse. Turen gik forbi Køge Torv, så vi fik også en lille sightseeing i Køge med.

Bornholmsk julehygge

Da vi ankom til Juleskibet, gik vi glade om bord, for alle var spændte på at se, hvilke lækkerier og gode ting, der var om bord. Heldigvis kom vi, før der kom alt for mange mennesker, for i løbet af formiddagen blev der godt fyldt op på det flydende julemarked.

Juleskibet er den gamle bornholmerfærge Povl Anker, og det var da også bornholmsk jul, der var i højsædet. Der var alle mulige bornholmske lækkerier, kunsthåndværk, sennep, pølser, honning, bolsjer, sæber, bøger, øl, garn, smykker og naturligvis en masse juleting.
Der var også masser af lækre smagsprøver, som vi kunne få lov til at smage, og alle hyggede sig og gik på opdagelse rundt på de tre etager.

Previous ◁ | ▷ Next

Mætte julemaver

Kl. 13.00 forlod vi Juleskibet i samlet trop, og gik til Skipperkroen, der ligger på Køge Havn. Kroejerne havde varmet Havestuen op og dækket fine borde til os, så her sad vi og havde det hele for os selv. Alle var blevet sultne af al juleriet, og det var godt, for der stod den dejligste buffet og ventede på os.

Da vi var blevet godt mætte alle sammen og havde sludret og hygget, tog vi igen toget hjem mod Greve Nord. Folk fortalte og viste, hvad de havde købt, og der blev sendt billeder til venner og familie af de mange flotte juleting.

Det var en rigtig dejlig juletur, og julestemningen var helt i top på denne 2. søndag i advent.
IMG 3916


På lynvisit i Marokko


Kan man nå en tur til Marokko og tilbage igen på et par timer? Det kunne en flok glade beboere - næsten i hvert fald

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Hvis man ikke kan komme til det rigtig Marokko og tilbage til Askerød igen på et par timer, så må man trække Marokko til Askerød. Og det var netop det, der skete til marokkansk aften i Café Ask onsdag aften. Med på turen var omkring 60 beboere fra Greve Nord, og de fik muligheden for at opleve Marokko fra mange sider. Der var nemlig både lækker marokkansk mad, en flot udstilling, musik og beretninger om, hvordan det er at bo i Marokko.
Ali Festmad 022

Marokkanske fortællinger

For hvem er bedre til at lave marokkansk mad og fortælle om livet i Marokko end marokkanere selv? Ejendomsleder Ali Laroub fra ejendomskontoret i Askerød og vejleder Khadija Al Mohammedi fra Greve Nord Projektet har begge rødder i Marokko. I dagens anledning havde de skriftet det almindelige arbejdstøj ud med forklæderne og havde tilberedt en meget lækker marokkansk menu, så gæsterne kunne smage, hvordan autentisk marokkansk mad smager.
Ud over den lækre mad, der naturligvis indeholdt det særlige marokkanske krydderi ras al-hanout, var der også andre oplevelser. Bl.a. kunne gæsterne få indblik i, hvordan det ser ud til et marokkansk bryllup. IMG 3912

Der var smuk bordopyntning med flotte lysestager, opsatser med blomster, flotte serveringsfade, de flotte bryllupskager m.m. Også de flotte tøj, som brudeparret har på, kunne gæsterne se, og damerne i selvskabet var særlig imponeret af den smukke turkise kjole med funklende sten og broderier.

Både Khadija og Ali fortalte også om, hvordan det er at bo i Marokko, og hvordan det skiller sig ud fra livet i Danmark. Det er jo ikke kun maden og bryllupstøjet, der er forskellige. Deltagerne fik gennem de personlige fortællinger et billede af den marokkanske kultur og livet i det nordvestafrikanske land.

Nedenfor her kan du se alle billederne fra den vellykkede marokkanske aften, hvor alle gæsterne gik derfra med nye smags-, syns og kulturindtryk.

Previous ◁ | ▷ Next


Hold øje her på hjemmesiden og på Greve Nord Projektets facebook-side, (som du finder lige her)  hvor vi annoncerer, når der kommer lignende arrangementer


Askerød er på trods af fremgang stadig på ghettolisten


Endnu et år kan beboere i Askerød se deres boligområde blive karakteriseret som en ghetto. Den negative fremhævelse ærgrer både beboere og fagfolk

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Da Transport-, bygnings- og boligministeriet torsdag morgen sendte ghettolisten for 2016 på gaden figurerede Askerød i Greve Nord endnu engang på listen. På trods af en bemærkelsesværdig positiv udvikling i området, opfylder området stadig tre ud af de fem kriterier, der er afgørende for, hvorvidt et boligområde karakteriseres som en ghetto.
Ask feb 2016 3At Askerød endnu et år fremgår på ghettolisten ærgrer alle de parter, der arbejder for at gøre området et bedre sted at bo. En af dem er Jørgen Fahlgren, der er formand for afdelingsbestyrelsen i Askerød.
”Det er vi selvfølgelig rigtig ærgerlige over, for vi føler jo på ingen måde, at vi lever i en ghetto. Vi er mange, der holder meget af at bo her i Askerød. Man kan jo mærke, at her er blevet meget mere stille og roligt, og at kriminaliteten og mængden af hærværk er faldet. Der er bestemt stadig nogle udfordringer i området, og dem skal vi naturligvis fortsat arbejde med, men der er ingen tvivl om, at det går den rigtige vej” siger han.

Jørgen Fahlgren har selv boet i Askerød i 14 år nu, og han har fulgt den positive udvikling i området.
”Jeg mener ikke, at det er gavnligt for nogle boligområder at blive hængt ud på sådan en liste. Det betyder bare, at beboerne føler sig stigmatiseret og ekstra udsat. Der lægges mange gode kræfter i at styrke området. Både Greve Kommune, politiet, beboerne, BO-VEST, Greve Nord Projektet og andre arbejder for at styrke området, men hvis vi for alvor skal undgå særligt udsatte boligområder, kræver det politiske beslutninger og strukturelle forandringer på landsplan.”

Kriterierne for en ghetto

Hvis et boligområde ifølge ministeriets kriterier skal på karakteriseres som en ghetto, skal det efterleve mindst tre ud af fem fastlagte kriterier.
Askerød opfylder tre af kriterierne:

1. Andelen af beboere, der har oprindelse i ikke-vestlige lande, som ikke må overstige 50 pct. I Askerød er det 51 pct.

2. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, som ikke må overstige 50 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe. I Askerød er det 51,8 pct.

3. Antal beboere, der er dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, der ikke må overstige 2,70 pct. af beboerne på 18 år og opefter (gennemsnit for de seneste to år). I Askerød er det 2,71 pct.

1. Boern der leger Stoerre tryghed i Askeroed Greve Nord Projektet Kopi SmallDet er værd at bemærke, at der på alle tre punkter er tale om meget små overtrædelser af de opstillede procentgrænser. Det er derfor på baggrund af marginaler, at Askerød opfylder de tre kriterier, der er opstillede for at komme på ghettolisten.

De to kriterier som Askerød ikke opfylder, er henholdsvis:
- Andelen af 18-64-årige, der ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, som ikke må overstige 40 pct. (gennemsnit for de seneste to år). I Askerød ligger det på 29,9 pct.

- Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen. I Askerød ligger det på 71,2 pct.

Unødig negativ betydning

Greve Nord Projektet er den boligsociale indsats i området, og også her kommer pladsen på årets ghettoliste som en stor ærgrelse. Projektet har arbejdet i området siden 2008, og siden da er der sket markante forbedringer ift. bl.a. faldende kriminalitet og øget tryghed hos beboerne.
Bl.a. viser statistikken fra Karlslunde Lokalpoliti, at antallet af straffelovsanmeldelser i Askerød er faldet med 62,4 pct. fra 2012 til 2015.
Faldet i kriminalitet betyder også, at beboerne i Askerød føler sig mere trygge ved at bo i området. Rigspolitiets årlige store tryghedsundersøgelse viser, at antallet af beboere, der føler sig trygge ved at bo i Askerød er steget fra 59,2 pct. i 2013 til 68,3 ved seneste måling i 2015.

Derfor ærgrer det også sekretariatsleder Hanne Sanderhoff Degn, for ligesom afdelingsbestyrelsens formand mener hun ikke, at udnævnelsen som ghetto gør noget positivt for området.
”Listen giver ikke området nogle nye muligheder eller tilfører nogle nye ressourcer, men har egentlig kun en negativ betydning for områdets omdømme og dermed også for områdets beboere. Det er umiddelbart svært at se, hvordan listen kan bruges konstruktivt. Heldigvis er rigtig mange beboere meget glade for at bo i områderne, og har svært ved at se hvordan områdets lever op til det dårlige ry”, siger hun.IMG 1695
Hun fremhæver bl.a. det effektive samarbejde mellem boligorganisationen, kommunen, beboerne, politiet, den boligsociale indsats Greve Nord Projektet m.fl. som en vigtig årsag til, hvorfor området er blevet et bedre sted at bo.


Stigende interesse for at bo i Askerød

At Askerød fortsat er på ghettolisten ærgrer direktøren i BO-VEST, der er administrationsselskab for Askerøds knap 680 lejemål. Han påpeger, at på trods af områdets placering på ghettolisten, så har BO-VEST kunne mærke en positiv udvikling ift. udlejningen af lejligheder.
”For fire år siden stod der tomme lejligheder i Askerød, men nu er det blevet mere attraktivt at bo der. Siden 2013 har vi haft ventelister til lejlighederne, og vi kan se, at folk bliver boende. Fraflytningsprocenten er faldet støt de seneste tre år, og det vider jo i høj grad om, at Askerød er blevet et område, som man gerne vil bo i,” siger direktør Ulrik Brock Hoffmeyer.

Beboerne kan godt lide deres hjem

Ordet ghetto har rigtig mange negative associationer, men det er heldigvis ikke dem, der fylder mest hos hovedparten af områdets beboere. Mange af dem er rigtig glade for at bo i Askerød.
I sommeren 2015 kunne området fejre 40 års jubilæum, hvilket blev fejret med en stor fest for beboerne. Vi spurgte en del af dem, hvorfor de godt kan lide at bo i Askerød.

 Vibeke ThomhavVibeke Thomhav, har boet i Askerød i tre år: Jeg er meget glad for at bo her. Her er simpelthen så fredeligt. Jeg var lidt i tvivl om området, da jeg flyttede ind, for man hører jo så meget om, at her skulle være uroligt. Men jeg oplever ingen problemer. Derudover synes jeg, at her er rigtig flot. Det er nogle flotte grønne områder, man går igennem.


Brian Heiberg
Brian Heiberg, har boet i Askerød i 12 år:
Jeg er meget glad og tilfreds med at bo her, og jeg ville ikke flytte, heller ikke hvis jeg vandt i lotto. Her er skønt at bo. Det er gode lejligheder og altaner med masser af plads. Og så er her et rigtig godt naboskab, hvor folk hjælper hinanden. Man holder øje med lejlighederne, hvis nogen er på ferie, tømmer postkasser osv.

Steen Hemmingsen
Steen Hemmingsen, har boet i Askerød i 1 år
: Det er nogle rigtig dejlige lejligheder. Det ligger meget centralt, samtidig med at der er gode rolige omgivelser for børn. Jeg er helt tryg ved at lade mine børn lege hernede, og det er vigtigt for mig. Jeg synes, at det er et dejligt sted at bo.

Eva Birkved

Eva Birkved, har boet i Askerød i 13 år:
Jeg synes, at altanerne er et stort plus for området. Jeg elsker min store altan, hvor jeg kan have masser af blomster og planter. Der bliver også lavet mange aktiviteter for beboerne, og jeg synes generelt, at der er et rigtig godt socialt miljø her med mange klubber og foreninger. Jeg er selv med i Miljøudvalget, og jeg kan godt lide, at det giver beboerne mulighed for at få indflydelse på deres eget område.

John ChristensenJohn Christensen, har boet i Askerød i seks år: Jeg kan godt lide det gode naboskab, der er mellem folk her. Man kommer hinanden ved, og det er ikke bare naboer, det er venner. Fx mødes jeg med min nabo og griller og hygger. Vi ligger meget centralt og er tæt på alt, men der er stadig meget ro og masser af frisk luft. Så det er ligesom at bo i byen, bare med mere frisk luft og grønne områder.


Du kan se ghettolisten og læse mere om kriterierne på ministeriets hjemmeside her


Gang i boldene i Hundige Boldklub


Boldklubben er blevet en del af projektet get2sport, der betyder, at klubben de næste år kan hjælpe endnu flere børn med at blive bedre til at spille fodbold

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Der var store smil og glæde i Hundige Boldklubs klubhus onsdag eftermiddag inden dagens træning. Her blev klubben nemlig officielt indviet som en del af DIF get2sport projektet, hvilket både vil komme spillerne og alle de frivillige ”bag” klubben til gode.
I en fodboldklub spiller man nemlig ikke bare fodbold. Der er rigtig mange bagvedliggende og administrative ting, der også skal være styr på, og det tager desværre tid fra de frivillige trænere, som de i stedet kunne have brugt på at træne med de unge fodboldtalenter.
Med donationen er det meningen, at en ny get2sport medarbejder et vist antal timer om måneden skal aflaste de frivillige trænere og ikke mindst formanden Jan Holst Andersen, så de kan bruge tiden på at træne fodbold med de unge og lave det foreningsarbejde, som de synes er sjovt og ikke så meget den administrative del.
get2sport1

En meget glad formand

”Vi er meget glade for, at vi er blevet udvalgt til at være DIF get2sport klub. Det er en helt fantastisk mulighed for os. Vi har rigtig mange børn, der kommer her flere gange om ugen, ja stort set hver dag. Nogle af børnene er flygtninge, der er kommet hertil for kort tid siden. Fodbolden og det sociale liv i klubben betyder rigtig meget for dem, så derfor har vi som klub også et ansvar for at lære dem de sociale spilleregler, byde dem velkommen og hjælpe med at integrere dem via fodbolden. Det gør vi meget gerne, men det kræver mere tid end som så. Og det er tid, som træneren ikke nødvendigvis har, når han også skal sørge for det administrative såsom forberedelse af træning, holdudtagelse til kampe m.v. Derfor er vi meget glade for, at vores dygtige og engagerede frivillige i højere grad kan få lov til at gøre det, de gerne vil, og det er den forbindelse værd at understrege alle i klubben arbejder gratis og at vi altid kan bruge flere frivillige forklarede klubbens formand, Jan Holst Andersen ved udnævnelsen.

get2sport3Personligt har Jan brugt mellem 40 og 60 frivillige timer om ugen på arbejdet som formand i Hundige Boldklub. Han er glad for sit arbejde i klubben, og han ved, at de andre frivillige også er glade for den forskel, de er med til at gøre for klubbens børn og unge. Men det er meget arbejde at lægge på relativt få skuldre, så derfor skal noget af den tid, som Jan får frigivet takket være get2sport donationen, bruges på at titrække endnu flere frivillige kræfter til klubben.
”Det vil dels lette presset på de nuværende frivillige, men det er også lettere at få flere frivillige, når de får muligheden for at bidrage med det, de gerne vil og ikke får smidt en masse ekstra opgaver med, som de ikke har tiden eller lysten til,” sagde formanden ved udnævnelsen.

Derfor er Hundige Boldklub oplagt

Netop boldklubbens geografiske placering og dermed også sammensætningen af medlemmer er en vigtig årsag til, at klubben er blevet udvalgt.
”Formået med get2sport er at løfte og støtte op om foreningslivet, der ligger placeret tæt ved udsatte boligbyggerier som fx Askerød. Vi ser et rigtig godt potentiale i Hundige Boldklub, det er en god og sund klub, de har gode faciliteter og nogle meget engagerede frivillige voksne, der brænder for klubben. Men vi kan også se, at det er en klub, der står overfor en række udfordringer netop fordi, den ligger placeret, hvor den gør. Derfor vil vi gerne støtte klubben, så den kan modtage flere børn fra de her områder og styrke de frivillige, så de har lyst til at fortsætte det gode arbejde. For uden dem ingen klub,” siger Lars Kruse, der er projektmedarbejder i get2sport.

Mange om samarbejdet

At klubben er blevet DIF get2sport klub betyder også et øget samarbejde med både Greve Kommune og Greve Nord Projektet. Selve get2sport konceptet bygger nemlig på, at klubberne dels skal klædes bedre på til at tage imod de mange børn og ung, der kommer til klubben fra udsatte boligområder, og dels at holde fast i de gode frivillige kræfter og ressourcer, der lægges i klubben fra frivillige trænere, ledere m.m.
En stor del af medlemmerne i Hundige Boldklub kommer fra henholdsvis Askerød, Gudekvartererne og Gersagerparken, hvilket betyder, at en del af børnene også kommer fra mindre ressourcestærke hjem. Både økonomisk, men også ift. integration, kendskab, forventninger og krav til det at være en del af en fodboldklub kan disse børn og unge derfor have en række udfordringer, der gør, at de tager mere tid, end ellers. Det kan fx være i forbindelse med manglende betaling af kontingent, at barnet/ den unge har nogle problemer derhjemme, som de gerne vil tale med en voksne i klubben om m.m.
Get2sport donationen og de medfølgende mandetimer skal derfor være med til at skabe det overskud hos fx trænere og ledere i klubben, at de bedre kan tage sig af de børn og unge, der kommer med lidt ekstra udfordringer i stedte for at skulle bruge den dyrbare frivillige tid på fx administrationsopgaver. billede fra klubben
Det skal samtidig gøre det mere attraktivt for de frivillige voksne i klubben, at de kan få lov ta bruge tiden på det, de gerne vil bidrage med. Hvad enten det er at træne børnene, sørge for forplejning og sponsorater, lave hjemmesiden m.m.
”Det er ekstra svært i klubber som vores, der ligger hvor de gør, at finde frivillige. Derfor er det også vigtigt, at vi kan holde på dem og lade dem lægge kræfterne i det, de selv godt kan lide. Ellers kan frivilligheden og gejsten hurtigt brænde ud,” forklarede Jan Holst Andersen, da repræsentanterne var samlet rundt om bordet.

Borgmesteren og kommunen bakker op

Overrækkelsen af donationen fandt sted onsdag eftermiddag i klubbens hyggelige klublokaler, hvor de mange parter var samlet om bordet. At Hundige Boldklub nu er blevet DIF get2sport klub var nemlig en del af en større begivenhed, hvor Nordeafonden har doneret 15 mio. kroner til det samlede get2sport projekt, der inkluderer klubber i hele landet
Der var derfor masser at fejre denne onsdag eftermiddag, hvor repræsentanter fra både DIF get2sprot, Nordeafonden, Hundige Boldklub, Greve Kommune og Greve Nord Projektet var samlet for at tale om, hvordan vi fremadrettet skal arbejde sammen for at styrke både boldklubben, spillerne, de frivillige og lokalområdet omkring klubben.
Det er ikke kun DIF get2sport, der har investeret midler i at gøre Hundige Boldklub til get2sportklub, for en af forudsætningerne for, at blive get2sport klub er, at også kommunen vil bidrage økonomisk. Hos Greve Kommune bakker man op om projektet, og med til udnævnelsen var derfor både formanden for Kultur- og Fritidsudvalget, Anne Marie Lyduch, og Greves borgmester Pernille Beckmann.
”Kulturen i og omkring foreningslivet er en stor del af den danske kultur, særligt her i Greve. Derfor vil kommunen rigtig gerne være med til støtte op om de foreninger, der gør så godt og stort et stykke arbejde. Vi vil gerne være med til at knække koden og hjælpe de familier, der har behov for det, og der betyder foreningslivet og de engagerede frivillige rigtig meget. Man kan jo se, hvor positivt det er for børnene at komme her. Man kan se, hvordan børnene og de unge vokser og får selvtillid og bliver en del af noget større. Det har jeg personligt oplevet, når jeg har været her i klubben til fodboldskoler om sommeren. Vi ved, at det der virker, er, når vi løfter i flok. Derfor vil vi som kommune meget gerne bakke op om projektet her,” forklarede borgmesteren ved udnævnelsen.get2sport2

Vigtigt også i en stram økonomi

Også i Greve Nord Projektet glæder man sig over det kommende samarbejde og de muligheder, det medfører.
”Vi ved jo, at en del af børnene fra området holder meget af at komme i boldklubben, og at det fylder meget i deres hverdag. Det er et fristed for dem, hvor de kan komme og dyrke deres hobby, mødes med venner og have det sjovt. Derfor vil vi gerne være med til at styrke et samarbejde og en dialog mellem klubben og familierne her i området, hvor der kan være nogle knaster,” siger Martin Stærk Hansen, der er børne- og ungemedarbejder i Greve Nord Projektet og fortsætter:
”Vi ved, hvor vigtigt det er, at børn og unge kommer ud af hjemmene og får et socialt liv og samvær med andre, og der er sportsklubber og foreningsliv en ideel mulighed. Det er sundt, og det er sjovt. Derfor gør vi også meget ud af at forklarer forældrene, hvor vigtigt det er, at deres børn får muligheden for at gå til en sport eller andet, de gerne vil, også selvom økonomien kan være stram,” siger han.
Præcis hvordan de tilførte midler fra henholdsvis kommunen og get2sport skal bruges i Hundige Boldklub er endnu ikke helt fastlagt. Nu skal klubbens formand Jan Holst Andersen og repræsentanter fra Greve Kommune, Greve Nord Projektet og DIF get2sport samles i en arbejdsgruppe og finde ud af, hvordan midlerne bedst kan bruge, så de kommer de unge spillere og frivillige kræfter mest til gavn.  

logoEt godt eksempel

TV2 Lorry var forbi for at viderebringe nyheden om udnævnelsen af Hundige Boldklub som get2sprot klub og Nordeafondens store donation til get2sport. Du kan se indslaget her:

Du kan læse mere om DIF get2sport projektet her


Beboerportræt

Zainab vil hjælpe fremtidens kvindelige ledere på vej: ”Lad være med at lade tørklædet eller jeres køn stoppe jer”


Zainab vil hjælpe de unge minoritetspiger, der er villige til at knokle for at opnå deres mål. ”De skal have muligheden for at gå efter deres mål og fremtidens lederstillinger. Og det vil jeg gerne hjælpe dem med.”

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Hun er ikke mere end 156 cm høj. Men alligevel er der så meget power, glæde og energi samlet i den lille pige, at det smitter ud i hele rummet, når hun kommer ind ad døren.
Zainab Alatraktchi vil frem i verden. Hun vil have noget ud af sit liv, have en god uddannelse og et godt job, og hun er allerede rigtig godt på vej. Men hun vil også gerne give andre piger samme mulighed for at forfølge deres drømme, selvom deres vej derhen er mere bakket end andres. Hun vil derfor lave et netværk og talentforløb for piger, der har gejsten og viljen.
Zainab1
”Jeg vil gerne være med til at give dem muligheden for at lykkedes med deres drømme og ambitioner. Jeg ved godt, hvordan det er at have oddsene imod sig, men det kan lade sig gøre. Det handler om at vende situationen, og ja det kræver, at man knokler det hårdere, og man skal ville det. Netværket skal være en hjælp på vejen, hvor pigerne kan få støtte til at fortsætte deres stræben,” fortæller hun.

Tak mor og far

Zainab bor på Sløjen i Greve Nord sammen med sin søster. Zainab er født og opvokset i Danmark, og hendes forældre kom til landet som flygtninge, fordi de gerne ville give deres børn bedre muligheder for et godt liv og uddannelse.
Zainab er sine forældre meget taknemmelig for den beslutning, for hun ved godt, at selvom hun har måttet knokle ekstra for at nå dertil, hvor hun er i dag, så var det slet ikke lykkedes, hvis ikke hun var opvokset i et land, hvor kvinder har mulighed for uddannelse og karriere.
Og det er netop de muligheder, som Zainab gerne vil hjælpe andre piger med at få. Målgruppen for netværket skal være piger, der kommer fra mindre ressourcestærke hjem eller som fx har en anden etnisk oprindelse end dansk, og som derfor oplever, at det kan være sværere at følge karrieredrømmen.
”De piger, der gerne vil, og som er villige til at yde en ekstra indsats. Det er dem, vi gerne vil hjælpe med at komme endnu længere. Det kan fx være piger, der går i gymnasiet eller en anden uddannelse og som har vist, at de er arbejdsomme og tager deres uddannelse og fremtid seriøst”, forklarer den 23-årige iværksætter, der håber på, at netværket kan startes op omkring sommeren 2017.

Det hele værd

At stable talentforløbet på benene, udvikle konceptet, søge fondsmidler til finansiering, skabe kontakt til virksomhederne, mentorer m.m. er et særdeles tidskrævende projekt, som hun arbejder på sideløbende med, at hun læser en kandidatuddannelse i Security Risk Management på Københavns Universitet, arbejder i Udenrigsministeriet og i en startup.
Zainab5”Det har taget rigtig meget tid, og det kommer det også til de næste par år. Men det bliver forhåbentligt det hele værd. Jeg glæder mig helt vildt til, at det kommer rigtig i gang,” smiler hun.
Netværket skal dels bestå af at pigerne får tildelt en individuel mentor og samtidig vil der være fælles aktiviteter, hvor de kan møde op og få vejledning til at blive klogere på deres drømme, udvikle deres talenter, lære at præsentere sig selv og sine ambitioner overfor potentielle arbejdsgivere, komme på virksomhedsbesøg, høre foredrag fra karrierekvinder m.m..
”Forløbet skal være gratis. Det skal være en mulighed for de piger, der ikke selv har penge til at få den ekstra hjælpelærer eller det ansøgningskursus, men som kan have stor gavn af en håndsrækning og et netværk til at få dem skridtet videre,” siger Zainab.
Hvor ofte netværket skal mødes, hvor mange piger der skal være med osv., er endnu ikke fastlagt. De praktiske detaljer er nemlig også afhængige af, hvor mange fondsmidler Zainab kan nå at få til projektet.
”Det er vigtigt, at det bliver et kvalitetsforløb. Jeg vil hellere starte småt, så forløbet kan vokse med tiden. Når pigerne afslutter deres forløb, skal de lave et miniprojekt, hvor de bruger de kompetencer, de har fået. Et projekt, hvor de selv går ud og inspirerer andre unge piger til at holde fast og tage deres uddannelse seriøst og give dem mod på at forfølge drømmen. På den måde bliver ambitionerne og motivationen spredt til endnu flere,” forklarer Zainab, der også håber, at hendes koncept er stærkt nok til, at andre vil tage ideen op og oprette lignende netværk andre steder.

Et meget nødvendigt netværk

Zainab har arbejdet på ideen i halvandet år, og selvom det har krævet mange måneder med alt for få timers søvn, alt for få timers hygge med familien og vennerne og stort set ingen fritid, har det været givet godt ud. For hun mener, at der er et kæmpe stort behov for et netværk, der kan støtte op om de engagerede piger og samtidig vise verden, at pigerne har mange talenter og kompetencer.
”Det er jo desværre ikke en nyhed, at man sjældent hører de gode historier, når det går rigtig godt. Medierne og politikerne har desværre en tendens til at tale både boligområder og beboerne fra de områder ned. Særlig de borgere, der har anden etnisk herkomst end dansk og som ikke fremstår særligt ressourcestærke og særligt kvinder,” siger Zainab, der selv er vokset op i et belastet boligområde i Valby.
”Jeg håber, at netværket kan være med til at skabe nogle stærke piger, der kan være med til at udfordre det billede og de fordomme, som desværre stadig er meget udbredte,” fortsætter hun.

Pigerne skal tro på sig selv

Men det er ikke kun omverden, der skal se, hvor mange kvaliteter og talenter, der findes blandt pigerne. Også blandt pigerne selv er der behov for at selvtillidsboost. Som research til projektet udførte Zainab en spørgeskemaundersøgelse blandt en række unge piger, og der viste sig et ret kedeligt billede.
Zainab3
”Desværre var der rigtig mange af de unge piger, der ikke selv følte, at de havde chancer for at blive til noget. Mange af dem påpegede, at de var nervøse for de forhindringer, deres baggrund kunne give dem. det gjorde, at de ikke selv troede på, at de ville kunne komme op af karrierestien. Det kunne enten være pga. deres etniske oprindelse, fordi de havde tørklæde på, fordi de ikke havde gået på en fin privatskole eller bare fordi, at de var hunkøn. Det var skræmmende at læse, for det er jo en negativ spiral. Hvis man ikke selv tror på, at det kan lade sig gøre, så er det også lettere at lade sig nøjes. Eller endnu være bare at give op og risikere at blive en del af den negative karakteristik, som andre sætter en ind i,” påpeger hun.

Jeg vil ikke lade andre definere mig

Det er ikke svært at se, hvor Zainabs passion for at hjælpe de unge minoritetspiger kommer fra. Hun er selv vokset op i et belastet boligområde og har selv følt sig som en del af en minoritet med sine forældres flygtningebaggrund. Men hun besluttede, at det ikke skulle danne rammen for hendes liv eller være en begrænsning.
Zainab2For en del år siden besluttede hun derfor, at hun ikke vil lade sit tørklæde, sin religion, etnicitet eller køn sætte hende i en kasse og udelukkende definere, hvem hun er. Ligeledes skal det heller ikke være en hæmsko for hendes karriere og fremtidsdrømme.
”Det er på ingen måde fordi, at jeg skammer mig over mit tørklæde eller min baggrund, eller mit køn for den sags skyld. Men jeg vil heller ikke lade det være en afgørende faktor for, at der skulle være ting, jeg ikke kan, fordi jeg er en kvinde med mørke øjne og tørklæde. Jeg vil gerne selv være med til at vælge og definere de ting, der repræsenterer mig ligesom andre har behov for,” siger hun.
Hun ved godt, at der alligevel vil være situationer, hvor hendes tørklæde og navn vil være og har været udslagsgivende for udfaldet. Men hun har besluttet, at det ikke skal være en ”lovlig undskyldning”.
”I stedet for at lade det slå mig ud og sidde og klage, har jeg vendt den om. Den energi jeg kunne bruge på at blive ked af det over situationen, har jeg valgt i stedte at bruge på at kæmpe for det, jeg vil. Det er jo ikke sikkert, at et negativt udfald skyldes mit tørklæde. Hvorfor ærgre sig over noget, man ikke engang ved? Så hellere kanalisere den energi over i at arbejde endnu hårdere for det, man vil opnå. Det har været en kæmpe lettelse for mig at tage den beslutning og se sådan på det. For så kan jeg aktivt gøre noget ved det. Bitterhed må aldrig blive ens primære drivkræft,” forklarer hun.
Zainab opfordrer derfor alle andre i hendes situation til at gøre det samme.
”Det er svært, og man skal arbejde på at holde fast i fighter-indstillingen og ikke falde tilbage i at have ondt af sig selv, men det vender, og til sidst virker det. Brug energien positivt i stedet, det er meget mere konstruktivt,” understreger hun.

Elitestuderende og legatvinder

Man må sige, at Zainab i allerhøjeste grad har brugt sin energi, utallige timer og hårdt arbejde på at uddanne sig og gå mod den karriere, hun gerne vil have. På trods af sin unge alder har hun et imponerende CV, der helt tilbage fra en gymnasietid med virkelig flotte karakterer vidner om en ambitiøs pige, der knokler for at nå sine mål.zonta
Hun har en bachelor i International Business and Politics fra Copenhagen Business School, er netop påbegyndt en kandidat på Københavns Universitet, har været på udvekslingsophold på Cambridge University, haft studiejob i Udenrigsministeriet og Finansministeriet, ledet et tech start up, været mentor på CBS, været i praktik hos FN i Tokyo m.m. Og nå ja, så taler hun da lige seks sprog: dansk, engelsk, arabisk, tysk, fransk og japansk.
”Men altså kun de tre først flydende... de tre sidste er jeg ikke flydende i,” påpeger hun oprigtigt ydmygt.
Og snart kan Zainab altså også skrive administrator og leder af et netværk for unge piger på det i forvejen lange CV.
En del af finansieringen til netværksprojektet kommer fra et legat, Zonta legatet, som hun netop har fået. Legaterne indenfor Zonta er bygget op således, at man først kan vinde et lokalt legat. Hvis man vinder det, deltager man i konkurrencen om et nationalt legat, og skulle man være så dygtig også at vinde det, har man mulighed for også at vinde det nordiske legat. Og så dygtig er Zainab, for hun har netop vundet det nordiske Zonta legat.
Hun er naturligvis meget glad for de økonomiske muligheder, som legatet bærer med sig, men også den anerkendelse det er, at modtage et så prestigefyldt legat.
”Det er da et stort skulderklap, som jeg er meget stolt af. Det er dejligt at blive anerkendt for sin indsats og for sine ideer, så det er jeg meget taknemmelig for. Og så gør det mig endnu mere glad, at det er en pige med brune øjne og tørklæde, derhar fået bået det danske og det nordiske legat. Det er også med til at vise verden, at piger med efternavne, der er svære at udtale også kan være kloge og have ambitioner for at ændre på tingene,” forklarer hun.

Jeg har et ansvar

Netop fordi Zainab selv har oplevet, hvordan det er at være en minoritetspige, der arbejder sig op af karrierestigen, føler hun også, at hun har et særligt ansvar for at gøre noget for andre piger i en lignende situation.
”Jeg er enormt privilegeret, og jeg har haft nogle forældre, der har støttet mig hele vejen, selvom de har haft deres eget at slås med. Jeg har oplevet, at lærere og andre har troet på mig, og det vil jeg gerne give videre til andre, der ikke har haft samme opbakning som mig,” forklarer hun.
”Da jeg startede på universitet, var der rigtig mange af de andre, der allerede havde ret veludviklede netværk til branchen via deres forældres netværk. Det havde jeg ikke, så jeg begyndte at opbygge et. Og det vil jeg gerne dele med andre piger, så derfor er mentordelen så vigtig,” siger hun.
Hun glæder sig også ekstra meget til at følge pigernes udvikling i forløbet, men også bagefter. Formålet er, at netværket af piger skal vokse løbende med at flere piger får en håndsrækning gennem talentforløbet. De piger, der har fået hjælp kan hjælpe andre, og de kan bruge hinanden fremadrettet.
”Jeg glæder mig til at se, hvordan de forhåbentlig bliver mere selvsikre og får påbegyndt deres egen karriere. Det bliver spændende at se, hvor de så er om fem år. Så kan det være, at det er dem, der står og holder foredrag for en række nye unge piger,” siger Zainab. zainab4.png

Ingen politiker i maven

Hvad hendes eget drømmejob er, har hun stadig lidt svært ved at sætte en finger på. Engang var hun overbevist om, at hun skulle være politiker på Christiansborg, men det har ændret sig.
”Jeg har enormt stor respekt for politikerne og deres arbejde, men det er ikke der, jeg ser mig selv længere. For mig er drømmejobbet der, hvor jeg kan gøre en forskel, hvor jeg kan arbejde med noget, jeg synes er spændende, og hvor der er handlefrihed til at arbejde for det, jeg tror på er rigtigt. Jeg vil gerne være med til at ændre på de ting, jeg synes, er forkerte eller urimelige. Og forhåbentlig kommer der en masse seje og kloge piger ud af talentforløbet, der har samme indstilling,” slutter hun.

Aktiviteter i Greve Nord
thors collage

Her kan du se alle de mange aktiviteter og tilbud, som vi har i Greve Nord.
Læs mere

Bankospil i hele 2017

banko - web

Kom og vær med - skriv dem i kalenderen med det samme

Læs mere her